K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Skal kommuner ikke overholde loven?

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Skal kommuner ikke overholde loven? En af vores bruger phhmw føre en sej og lang kamp for at få gjort noget ved at kommunerne ikke overholder Retssikkerhedsloven § 3 stk.2. Følg hans kamp her kom evt med spørgsmål til phhmw

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 08-05-2019, 22:04   #661
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 8.598
Styrke: 24
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Tiden mod kommunernes ulovligheder skal åbenbart genoptages påny.

Ulf Baldrian Kudsk Harbo Kommunalpolitiker
8.maj 2019
Hold da op hvor er jeg sej 😃

Med en enkelt mail har jeg fået Ankestyrelsen til at hjælpe Vejle kommune med at lave offentliggjorte sagsbehandlingsfrister hvor fristerne løber fra den dag der ansøges og hvor det anerkendes at man kan søge om ressourceforløb og fleksjob på det på foreliggende grundlag.

Tak til Peter Hansen, som i over 10 år er det vist har vundet ca 30 lignende sager.
Alle kan gøre noget og der er brug for flere som gider bruge tid på at få kommunerne til at overholde retssikkerhedsloven hvor der højt og tydeligt står at
§ 3. Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

Her kan man se hvad Ankestyrelsen har skrevet til mig.

Du har skrevet til Ankestyrelsen den 30. januar 2019 vedrørende Vejle Kommunes manglende fastsættelse og offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister for ansøgninger om ressourceforløb og fleksjob.

Du har vedlagt din forudgående korrespondance med Vejle Kommune om sagen, hvoraf det fremgår, at Vejle Kommune ikke har fastsat og offentliggjort sagsbehandlingsfrister for ansøgninger om ressourceforløb og fleksjob med henvisning til Ankestyrelsens principafgørelser 6-14 og 83-15


Principafgørelse 6-14
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=183686

(Information og baggrundsviden: Rettelse til principafgørelse 6-14

Ankestyrelsen brugte i principafgørelse 6-14 fejlagtigt formuleringen ”Det følger af Ankestyrelsens praksis, at arbejdsevnen skal være nedsat med mindst halvdelen, for at man kan være berettiget til fleksjob.” Denne formulering er nu fjernet fra principafgørelsen i erkendelse af, at den kunne give anledning til misfortolkning. indsat af Phhmw)

Principafgørelse 83-15
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=175957

Sagens oplysninger

På baggrund af din henvendelse bad vi den 29. marts 2019 Vejle Kommune om at redegøre for sagen.

I den forbindelse bad vi også kommunen om at redegøre for, hvordan kommunen beregner de sagsbehandlingsfrister, som er fastsat i medfør af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Vejle Kommune har den 26. april 2019 redegjort for sagen.

Vejle kommunes redegørelse.
Jeres j.nr. 19-6575

Vejle Kommune har modtaget Ankestyrelsens skrivelse af 29. marts 2019, hvori I beder om en redegørelse på baggrund af Ulf Harbos henvendelse om Vejle Kommunes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister på beskæftigelses- området. I beder os desuden redegøre for, hvordan kommunen beregner sagsbehandlingsfristerne i medfør af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Vejle Kommunes beregning af sagsbehandlingsfristerne

På baggrund af Ankestyrelsens offentliggørelse af sin udtalelse af 18. december 2018 om beregning af sagsbehandlingsfrister, er vi blevet opmærksomme på, at Vejle Kommunes nuværende praksis, hvorefter tidsfristen på beskæftigelsesområdet regnes fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst, ikke er i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Forvaltningen fremlægger derfor indstilling til reviderede sagsbehandlingsfrister, som regnes fra modtagelse af ansøgningen. Indstillingen til reviderede sagsbehandlingsfrister forventes behandlet på møde den 20. juni 2019 i Vejle Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg, som har kompetencen til at fastsætte sagsbehandlingsfrister, jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, på beskæftigelsesområdet.

Sagsbehandlingsfrister på beskæftigelsesområdet

Ankestyrelsens henvendelse har givet Vejle Kommune anledning til fornyet overvejelse om rækkevidden af de omhandlede principafgørelser fra Anke- styrelsen. Det er på baggrund heraf vores vurdering, at sagsbehandlingsfristerne på beskæftigelsesområdet også bør omfatte ansøgninger om ressourceforløb samt ansøgninger om fleksjob.

Indstillingen til reviderede sagsbehandlingsfrister, som forventes behandlet på møde den 20. juni 2019 i kommunens Arbejdsmarkedsudvalg, vil derfor også omfatte ansøgninger om ressourceforløb samt ansøgninger om fleksjob.

Venlig hilsen

Klaus H. Nielsen Stabschef
Økonomi-, Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen, Staben Vejle kommune.


phhmw.

Ulf Baldrian Kudsk Harbo Kommunalpolitiker opslag på Facebook viser med al tydelighed at den enkelte borger skal bruge store ressourcer imod kommunernes, embedsmænd som kommunalbestyrelser, helt bevidste ulovligheder.

Gennem 13 år har jeg kæmpet imod denne vigtige §3 stk.2 og aldrig har jeg set større kreativitet og udenomssnak for at undgå, at borgerne får viden om hvornår deres sag skal afgøres.

Det må aldrig være sagsbehandlere, jobkonsulenter der bestemmer en kommunes politisk vedtagne serviceniveau, men udelukkende de 98 kommunalbestyrelserne.

Jeg har fået skærpet Retssikkerhedslovens § 3 stk 2 i 2009 som blev vedtaget i 1998 af Folketinget. 2 x i 20018 sidst med hjemvise sager fra Ankestyrelsen som nu kræver at sagsbehandlingstider skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...-hjemvisninger

Fra 1.7.2018: kommunen skal behandle de hjemviste sager efter serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbehandlingsfrister, som kommunen fastsætter, også gælder for hjemviste sager.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-05-2019, 00:37   #662
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 8.598
Styrke: 24
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Dragør kommune nu på 12de år og samtaler med 3 borgmestre

Peter Hansen Eik Bidstrup Kim Dupont Helle Barth Allan Holst Nicolaj Bertel Riber Morten Dreyer Anne Blegvad Funk Kenneth Gøtterup Katrine Tholstrup Peter Læssøe Annette Nyvang

Dragør kommune har fået stor omtale grundet de lange sagsbehandlingstider for byggetilladelser, privet som erhverv.

Dårlig omtale, men løsningerne er på vej, hvilket er godt. Politikerne agerede hurtigt og løsninger er på vej.
Det kan vi alle være tilfredse med, men,………………..

Når det drejer sig om sociale sagsbehandlingstider for de sociale område, hvor syge, handicappede børn, unge som voksne ser billede dog lidt trist ud.

Det har ikke den store interesse, hverken for borgerne eller politikerne, som har en lovbunden pligt til at vedtage og offentliggøre alle sagsbehandlingstiderne, hvor der normalt skal falde en afgørelse.

Afgørelsen inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Det kaldes retssikkerhed for den svage borger.

Folketinget vedtog Retssikkerhedsloven, herunder § 3 stk.2 tilbage i 1998.
Folketinget har gentagne gange skærpet loven for at styrke retssikkerheden.

Desværre har Dragørs kommunalbestyrelse ikke fulgt med i disse lov-skærpelser, men det kunne være et godt tidspunkt, at få Dragør kommune med ind i den gruppe af kommuner, som ønsker at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2

Vores politisk vedtagne offentliggjorte sagsbehandlingsfrister er mangelfulde:
https://www.dragoer.dk/vores-kommune...ciale-omraade/

Dragør kommunalbestyrelse har vedtaget, at vi skal have samme serviceniveau, som Tårnby kommune, som vi har forpligtende samarbejde med.

Men loven kræver, at Dragør kommune skal have sine egne sagsbehandlingsfrister, som sagsbehandlerne i Tårnby kommune skal arbejde og rette sig efter. Problemet for den enkelte opstår, når Tårnby kommunes sagsbehandlingsfriser er både mangelfulde og i strid med lovgivningen.

Der skal findes ca 200 frister inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse, inden for Retssikkerhedsloven, selv meget korte sagsbehandlingsfrister skal vedtages og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Således at borgeren uopfordret FØR afsendelse kan se, hvornår politikerne har fastsat, hvornår en given ansøgning skal afgøres. Enten med et afslag eller en accept.

Vi mangler eksempelvis

Gen-ansøgning af invalidebil iht Servicelovens § 114
Reparation af bevilget ekstraudstyr.
Ansøgning af Ressourceforløb.
Ansøgning af fleksjob.
Hjemvise sager til kommunen fra Ankestyrelsen Se Bilag #2
…. og mange andre frister

Som tidligere nævnt bør der findes ca 200 forskellige sagsbehandlingsfrister underlagt Retssikkerhedsloven og desværre viser linket til vores politisk vedtagne og offentliggjorte sagsbehandlingsfrister er mangelfulde.

Tiden må være inde til, at Dragør kommunalbestyrelse, udover byggetilladelser, også får bragt orden i de sociale sagsbehandlingsfrister til glæde for retssikkerheden for de svageste borger som har behov for hjælp.

Deltag gerne i debatten, som også er et vigtigt emne……. Fordi de fleste syge og handicappede, har også engang været raske.

Med venlig hilsen

Bilag til Dragør kommune kommunalbestyrelses orientering og forståelse af problemstillingen:
https://www.facebook.com/permalink.p...00006463864075

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...-hjemvisninger

“"Fra 1.7.2018: kommunen skal behandle de hjemviste sager efter serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbehandlingsfrister, som kommunen fastsætter, også gælder for hjemviste sager.”"

Sidst redigeret af phhmw; 17-05-2019 kl. 00:42.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Fejl i statusrapport Daffodill Hjælpemidler til handicappede 4 08-10-2010 00:08
statusrapport/ journalnotater mor2 Spørgsmål ang fleksjob 2 01-03-2010 00:52
svarfrister CHNEVIDE Alt det andet 3 25-08-2009 16:54
Statusrapport egen læge! iben Spørgsmål ang fleksjob 1 17-11-2008 11:54
Vedr.Statusrapport fra kommunen mus0025 Din historie 5 16-10-2008 18:17




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 03:50.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2019, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension