Underskrift historier - Borgersagsbehandling

[@PerChr]

Kære læsere af denne tråd.

Her vil I kunne læse historier fra de der har skrevet under på underskriftindsamlingen for bedre borgersagsbehandling

Historierne vil løbende blive sat ind denne tråd.

De der har ønsket at få deres historier her på k10 vil få tilsendt linket til tråden.
Så får de demed mulighed for at kunne svare på spørgsmål, såfremt de tilmelder sig på k10.

Hilsen fra k10,s og egne vegne
Per Christensen

[@PerChr]

Her er så den 1. historie fra Britta Sørensen:

Faldt af min hest for 3 år siden. I starten fik jeg hele tiden at vide, vær’ tålmodig, ting tager tid. Man stoler selvfølgelig på behandlerne. Tiden gik og jeg fik det ikke bedre. Diagnosen lød piskesmæld du skal lære at leve med smerterne. Gennem tiden fik jeg sygedagpenge, men skiftende sagsbehandlere, har været til personlig samtale på kommunen ca. 5-6 gange. Min læge og en anden speciallæge foreslog at jeg skulle i arbejdsprøvning, hvilket kommunen gik med til. Dette er på tidspunktet omkring 1 år efter ulykken. Jeg får brev om at jeg er indstillet til arbejdsprøvning på Trollesbro. Høre ikke noget og kontakter derfor kommunen for at høre om, hvad der sker. Ups de har glemt mig, pga. kommune sammenlægning. Får bevilliget 13 uger ekstra sygedagpenge, og endnu et brev om at jeg er indstillet til Trollesbro, men at jeg skal forvente ventetid. Intet sker og vi kontakter igen kommunen. Ups nu er der mangel på sagsbehandlere. Endnu engang bliver jeg indstillet arbejdsprøvning på Trollesbro, men der sker stadig intet. Min mand ringer til Trollesbro, for at høre hvad der sker. Han får at vide, at der på min sag er en lap hvorpå der står, at Trollesbro intet skal foretage sig, før den nye sagsbehandler kontakter Trollesbro. Dette er vi intet vidne om. Får endvidere at vide at Trollesbro har haft kontakt til Egedal kommune 5 gange for at høre om sagen.
Nu taler min mand med store bogstaver til kommunen, jeg kommer i arbejdsprøvning efter 14 dage - i arbejdsprøvning på Trollesbro en revalideringsvirksomhed. Halvvejs i denne arbejdsprøvning tager kommunen sygedagpengene fra mig. Hvilket jeg klager over – mener ikke det er fair.
Kort forinden jeg starter i arbejdsprøvning bliver jeg svimmel og får spjæt og smerter i arme og ben. Man er bange for at jeg har fået sclerose, som jeg bliver undersøgt mens jeg er i arbejdsprøvning. Det viser sig at jeg ikke har sclerose. Man mener, at det er mit autonome nervesystem, som giver mig smerterne. Selv tror jeg ikke på det og leder stadig efter en løsning på mine nakkesmerter. Tager til min læge som siger, at jeg skal lære at leve med smerterne. Tre dage efter mit lægebesøg, tager jeg på ryghospitalet i Hellerup. Svend Erik Børgesen undersøger mig, og kigger på billederne. Han er målløs. Har du fået at vide, at det er piskesmæld/normal slidtage…? Ja – svarer jeg. Han siger: ”Det har det aldrig været, det er jo så tydeligt at se, at du har fået et ordentligt traume i nakken - eneste rigtige er en operation”.
På vej hjem i bilen er der fuldstændig tavshed – kan det virkelig være rigtigt? Har svært ved at tro på, at jeg kan blive fri for smerterne i nakken. Hjernen skal omstille sig på, at der nu kan gøres noget… tror ikke helt på det. Bange for operationen – nej – kan ikke blive værre. Gik faktisk og tænkte på selvmord, inden jeg tog på ryghospitalet. Så man kan godt sige at Svend Erik Børgesen har reddet et liv.
Jeg får beskeden om, at jeg skal opereres. Men er stadig i arbejdsprøvning på Trollesbro. Kommunen stopper med at udbetale sygedagpenge den 26. oktober 2007, midt i arbejdsprøvningen. Endelige papirer på at jeg skal opereres kommer den 7. november. Jeg bestilte tiden til ryghospitalet den 16. oktober. Informerer både sagsbehandler samt Trollesbro om den forestående operationen.
Den 3. december stopper jeg i arbejdsprøvningen, idet arbejdsevne efter stor sandsynlighed vil ændre sig efter operationen.


Afslag på forlængelse af sygedagpenge
Først den 12. januar får jeg endelig afgørelse, med hensyn til at forlænge mine sygedagpenge. 11. dage for sent – skriver kommunen – samt at jeg er uafklaret og ikke er tilbage på arbejdsmarkedet før 1 – 2 år efter operationen. Idet kommunens lægekonsulent har fejlvurderet min operation. Hun skriver stivgørelse af nakken, hvilket ikke er rigtige. Jeg skal have isat en bruskprotese mellem c5/c6. Vi klager over afgørelsen, over den fejlagtige beskrivelse af operationen. Men får atter afslag og en måned til at anke sagen. Er fuldstændig fortvivlet, havde jeg ikke haft min mand, var sagen ikke blevet anket. Han havde kræfterne til at sætte sig ind de pågældende love og regler, det havde jeg ikke.

Vi anker sagen til beskæftigelsesankenævnet hvor vi får medhold i vores klage. Kommunen skal tage sagen op igen.
Har nu fået svar fra kommunen: de vil ikke godtage ankenævnets afgørelses, så nu skal jeg igen vente på, om jeg får sygedagpenge!
(Klarede mig igennem operationen uden sygedagpenge – uden hjælp til genoptræning – for som kommunen siger: sælg dit hus og bliv skilt så kan vi hjælpe dig)

Er igen i arbejdsprøvning 2 mdr. efter operationen, stadig uden sygedagpenge/løn – men bliver muligvis nød til at sælge huset, hvis der ikke snart kommer en afgørelse.

Det er ikke fair - at man i denne situation ikke kan få fri proces eller retshjælp.

Britta Sørensen, (Adresse og mail slettet af undertegnede Per C.)
Må gerne offentliggøres på K10

[@PerChr]

Og her nr. 2. historie af Lisbeth H.

hej kort fortalt er jeg sygemeldt siden februar 2004. i august flytter vi til Frankrig gr. helbredsproblemer, min kommune prøver af al magt at lukke for sygedagpengene - lykkes ikke - istedet sender de så min sag videre til Sikringsstyrelsen for at jeg skal have pension - en kommunal vurdering - der er sagsbehandlingstiden enorm - i februar 2006 - afslag på pension - anket til Ankestyrelsen - hjemvist til fornyet behandling og indkaldelse af nye lægelige oplysninger der mang. i sagen. samtidig stoppes sygedagpengene - ankes til ankenævnet - i juli 2006 får jeg fuldt medhold på alle punkter - der mangler ressourceprofil - der mangler arbejdsprøvning - der mangler ergoterapeutisk vurdering - samt en vejledning til kommunen om reglerne i forhold til EU-borger. nu skal de så genstarte mine sygedagpenge - det sker først efter kontakt til ombudsmanden og via ham til borgmesteren - dernæst skal kommunen indkalde mig og udfærdige ressourceprofil. intet sker. i oktober 2006 skal jeg til speciallæge i DK og beder pr. tlf. leder af sygedagpengeafd. om at skaffe mig en til til samtale om ressourceprofil - det lykkes alt sammen og der bliver lavet starten på denne - vi afventer så seneste speciallægeerklæring - kommer i december 2006 - men nu kan sagsb. ikke nå det inden kommunesammenlægningen - så i januar ringer jeg for at få oplyst navn på ny sagsbehdl. - er heldig får hende i røret - det ser jo spændende ud - men du ryger jo for varighedsbestemmelserne snart - siger hun - hvorefter jeg ber´ hende om at sætte sig ind i sagen - lave udkast til ændr. til ressourceprofil - og så se - det arbejder hun så på gennem 2007 og får løbende nye lægelige papirer fra mig og jeg skal hele tiden selv være udfarende. i juni 2008 varsler hun så stop af sygedagpenge - og sender ressourceprofilen. denne kan jeg ikke underskrive - den er tilvirket uden at mine bemærkninger og indsigelser er medtaget - lægeoplysninger er omskrevet og diagnoser siden 2006 fra Frankrig er ikke medtaget. alligevel stoppes sygedagpengene pr. 30.6. 2008 og nu er jeg uden forsørgelse - Det er ulovligt - jeg har stadig en igangværende sag om pension i Sikringsstyrelsen dvs. jeg opfylder reglerne i dpl. § 22, stk.5 - ressourceprofilen er ikke lovligt udført - der er ingen plan i min sag - og lægekonsulenten ændrer mine diagnoser.
I Sikringsstyrelsen går tiden - deres lægekonsulent har kun medtaget nogle diagnoser - deres ressourceprofil er ulovlig og ensidig - de skal opfylde samme regler som kommunen - men de trækker bare sagen i langdrag - man får end ikke en kvittering for henvendelser via fax i sagen.
Samtidig har mit private forsikringsselskab tilkendt mig pension! -

Min RETSSIKKERHED er IKKE EKSISTERENDE - jeg har bedt Ombudsmanden gå på kontrol i kommunen - har bedt om hjælp - har klaget via borgmesteren - der sker intet. hvem har kræfter til alt dette - hvorfor er det ikke kommunen der har officialpligten mere - det fremgår da af loven - men det er billigere at have en ulovlig sagsbehandling i kommunerne end at køre sagerne efter bogen - der er ingen sanktioner - det er KASSETÆNKNING. tænk at jeg, som selv er socialrådgiver, skal opleve "kolleger" med det syn på "klienter" det er skammeligt. og se hvordan man behandler mennesker - det er ihvertfald ikke hvad jeg har lært om menneskesyn og ligeværd.

Det burde være sådan, at kommunerne ikke fik refusion for en sådan sag og at sagsbehandling af denne art ville udløse straf og offentliggørelse - der må økonomiske sanktioner til - det er det eneste de kan forstå. hvor er socialrådgiverne selv i denne sag - jeg har lært, at min ypperste pligt at at arbejde for klienternes rettigheder og hvis nødvendigt gå imod ulovlig administration med min egen stilling som indsats - hvor blev det af - hvem solgte arvesølvet - er det alle de såkaldte sagsbehandlere, der ikke engang er ordentligt uddannet. det kræver en del at lære at rådgive andre mennesker - ikke bare om lov og regler men også om dig selv og egne barrierer - hvor er det blevet af? begrebet rettidig omhu kan med fordel bruges i denne debat. den mangler totalt.

må offentliggøres på K10.

[@PerChr]

Historie nr. 3 Her bringes Lena's historie:


Tilsidesættelse af retningslinierne for lægekonsulenters og lægers rolle i sociale sager:

Lægekonsulenten har til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser vedrørende helbredsforhold og helbredsforholdenes betydning for funktions- og arbejdsevnen på kort og længere sigt, herunder diagnose og behandlingsmuligheder. Er oplysninger ikke tilstrækkelige kan lægekonsulenten pege på hvilke helbredsoplysninger, der mangler.

Relevante beskrivelser af borgerens helbredsforhold må naturligvis ikke tilsidesættes, men skal indgå i dokumentationen som grundlag for afgørelsen.

Lægekonsulenten må ikke foretage vurderinger af helbredsforhold og deres betydning, som er i strid med det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Sociallægen i min sag lever langt fra op til disse retningslinier:

· Hun frasorterer oplysninger og diagnoser samt vægter 2 undersøgelser, der aldrig er foretaget.
· Hun kommer med følgende udtalelse: ”Jeg har valgt at tilsidesætte speciallæge Glen Gorm Rasmussens vurdering, idet jeg mener, han er farvet af, at det er hans speciale”. Denne udtalelse kom til et møde hvor fagforeningsrepræsentant deltog. I fortsættelse af denne udtalelse forespurgte en revalideringsmedarbejder fra Reva-huset, om der var behov for yderligere lægeundersøgelser. Dette afslog sociallægen.
· Skønner på en diagnose, om hvilken Sundhedsministeriet anbefaler inddragelse af specialviden fra 2 landsdelscentre, grundet handicappets sjældenthed.
· Sociallægens og kommunens holdning til speciallæge Glen Gorm Rasmussen bekræftes af interne mail, der er fremsendt til mig i forbindelse med en aktindsigt, kopi er vedlagt til orientering. Det fremgår heraf, at kommunen beskriver diagnosen som tvivlsom, betegner speciallægeerklæringen som tvivlsom samt skriver at det er velkendt i Socialmedicinsk afsnit, at speciallægen er fagligt kontroversiel. Når dette er kommunens holdning, kan det undre, at hverken sociallægen eller kommunen har ønsket yderligere lægeundersøgelser.
· Sociallægen har selv rekvireret statusattest fra Glen Gorm Rasmussen, og først efter at have læst denne, stiller hun spørgsmålstegn ved hans faglighed. Vejledende kan oplyses at Glen Gorm Rasmussen er ledende overlæge på Aalborg Sygehus.
· Sociallægen tillægger desuden en betydelig funktionel/psykisk medkomponent. Dette er ikke i overensstemmelse med de lægelige udtalelser på sagen. Ingen af speciallægerne finder således dette. På trods heraf fremkommer sociallægen ikke med forslag om yderligere behandlingsforløb – eksempelvis et terapeutisk forløb for en afklaring af, om der på trods af speciallægernes udtalelser skulle være en psykisk medkomponent. Dette kan undre – også set i forhold til nævnets afgørelse.
· Elisabeth Schmidt vurderer diskrepans, stiller spørgsmålstegn ved en diagnose samt udelukker en anden til trods for, at speciallægerne Glen Gorm Rasmussen og Claus Madsen finder, at der er fuld overensstemmelse mellem faktiske fund og beskrevne gener.
· Elisabeth Schmidt forholder sig ikke til at ”der er tale om en varig lidelse uden behandlingsmuligheder”.


Der foregår nu åbenbart en korrespondance mellem de instanser der skal bevillige mig hjælpemidler og socialoverlægen, som er involveret i min pensionssag.

Jeg er i forbindelse med aktindsigt kommet i besiddelse af intern mail med følgende ordlyd;

· "Vi talte om sagen forleden på et møde og er meget opmærksomme på, at vi ikke skal skubbe sagen i forkerte retninger i.f.t. jer. Men vi mener så, at Ehlers Danlos-diagnosen er verificeret og at vi nok ikke kan komme udenom at sørge for, at hun har mulighed for at gøre de ting, hun nu kan siddende med god arbejdsstilling"(Dette i forbindelse med ansøgning om boligtilretning i køkken, som blev bevilliget!)


Følgende jura vil jeg blandt andet overveje i forhold til en eventuel efterfølgende retssag;

§175, stk. 2.
· Den, der for at skuffe i retsforhold i offentligt dokument eller bog, i privat dokument eller bog, som det ifølge lov eller særligt pligtforhold påhviler den pågældende at udfærdige eller føre, eller i læge-, tandlæge-, jordemoder- eller dyrlægeattest afgiver urigtig erklæring om noget forhold, angående hvilket erklæringen skal tjene som bevis, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
· Stk. 2. På samme måde straffes den, der i retsforhold gør brug af et sådant dokument eller en sådan bog som indeholdende sandhed.

§ 152.
· Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
· Stk. 2. Begås det i stk. 1 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år. Som særligt skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen eller udnyttelsen er sket under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.
· Stk. 3. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

Yderligere oplysninger i min sag kan læses på http://sites.google.com/site/lenamichelsen

Jeg har min fagforening med i forløbet. Hun står meget gerne til rådighed, såfremt I ønsker min sag yderligere belyst.

Bemærk desuden, at Odense Kommunes gennerelle sagsbehandlingsprincipper nu er kommet i Velfærdsministerens søgelys, jf. (SOU alm. del) Endeligt svar på spørgsmål nr. 183

Med venlig hilsen

Lena Bæk Michelsen