K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Din historie

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Din historie Her kan du skrive din historie om det at være fleksjobber (feks hvordan det er at søge fleksjob erfaring med kommune osv)

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 09-08-2008, 23:04   #1
Dorthe 1971
Ikke aktiv pga ikke aktiv mailadresse
 
Dorthe 1971s avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-08 2008
Lokation: Vestjylland
Indlæg: 48
Styrke: 16
Dorthe 1971 er ny på vejen
Lang kamp blev til Danmarks bedste flexjob

Hejsa

Her sad jeg og troede at jeg var ganske alene i verden med en umulig Kommune og sagsbehandlere der er til for Kommunen og ikke for de enkelte borgere. Hvor har jeg dog taget fejl, her er jo mange urimelige og grusomme sager herinde.

Min Historie


Jeg er født med cerebral parese (spastiker) i en mild grad i hele venstre side.
De skavanker der følger mig med den sygdom er, at jeg bliver hurtigere træt end en normal fungerende person og har brug for flere små hvil i løbet af en dag. Jeg har endvidere svært ved at overskue alt for mange opgaver på en gang så arbejder bedst hvis opgaverne kommer løbende.
Smerterne er langsomt taget til og jeg startede i 1989 med at tage smertestillende medicin i de perioder hvor smerterne er værst.

Jeg er blevet kastet rundt i systemet det meste af mit liv. Jeg blev færdig med en HF i 2002 på revalidering og fortsatte så på lærerseminariet efteråret 2002. Det gik rigtig fint indtil ugen før efterårsferien, så kunne min ryg ikke holde til transporten frem og tilbage længere (110 km) hver dag.

Jeg blev sygemeldt og de første tre mdr. kravlede jeg nærmest rundt og så begyndte kampen med Kommunen for alvor. Jeg fik at vide at jeg var nødt til at genoptage uddannelsen indenfor de næste tre mdr. med mindre jeg ville ende på kontanthjælp, men hvordan gør man det når man tager så meget smertestillende at man hverken kan eller må køre bil?

Efter yderligere 3 mdr ender jeg så på kontanthjælp, og derefter går der godt 2 år på "vand og brød" hvor manden lønsedler skulle sendes ind så de kunne regne ud på hvor meget jeg kunne få udbetalt. I dec. 2003 har min mand været på noget uddannelse der har krævet at han overnattede på kursusstedet ... det er jo det vi vil kalde dobbelt husførelse, men selv der tillod de sig at modregne i min bistand. Så i dec 2003 fik jeg udbetalt 3500,- og derudaf skulle der købes mad, tøj, og julegaver. sagsbehandlere blev der jo også løbende skiftet ud så inden en ny kom ind i min sag ja så gik der jo tid ... det må du jo have forståelse for !!

Vi prøvede på at klage, men det fik vi intet ud af, det var bare afslag på afslag.

I 2004 er der en af vores venner der har en mor, der arbejder som privat sagsbehandler, der hjælper såvel privat personer der er kommet i klemme i systemet som Kommuner der har brug for hjælp til at få ryddet op i nogle af deres afdelinger. Flere af vores venner kunne se at det sled på vores familie at vi hele tiden blev staffet pga. at jeg ikke kunne genoptage min uddannelse.

Jeg var i mellemtiden kommet i arbejdsprøvning hos et vikarbureau og tvungen motion for ledige hos de lokale fysiopeuter, så er det at denne privat sagsbehandler bliver sat på sagen, for vi kunne jo ikke forstå at jeg var gået direkte fra revalidering til kontanthjælp og at der ikke var kommet andre tilbud til mig som fx visitering til et flexjob.

Det var som at starte 3. verdenskrig, for Kommunen ville jo helst ikke have at jeg havde en bisidder med og da hun så var med og direkte spurgte min sagsbehandler om hun havde trukket hendes uddannelse i en automat for med den måde hun talte og behandlede hendes klienter på kunne hun umuligt have en uddannelse som sagsbehandler. Derefter prøvede Kommunen alt hvad de kunne på at undgå at jeg havde min private sagsbehandler med, men det tog vi stille og roligt for der blev sendt ankeklager ind og ombudsmanden kom også ind i sagen, da selv borgmesteren nægtede at deltage i et møde for at høre vores sag.

I de næste måneder kæmpede vi for at få mig visiteret til et flexjob, samtidig med at de lokale fysioterapeuter snakkede om at de godt kunne bruge en sekretær ca. 12 timer om ugen. Den fysioterapeut der stod for den tvungen motion fik mig til at søge om vederlagsfri behandling via min egen læge og det fik jeg uden problemer ( endelig noget der lykkes uden kamp). Jeg fik så et afslag på min ansøgning om visitering til flexjob og vi var ved at snakke om en skilsmisse da vores økonomi ikke kunne bære ret meget længere, der var konstant 0 eller minus på kontoen

Så var det at en lokal politikker kom ind i sagen, og hun fik at vide at næste skridt fra min private sagsbehandler var, at bringe min historie frem i medierne og at vi ville fortsætte hele vejen nu! Jeg havde som sagt fået afslag på visitering til flexjob, men så 14 dage senere fik jeg et nyt brev hvor der stod at jeg pludselig var visiteret til et flexjob ( har vi smilet og rystet lidt på hovedet af senere) Tænk sig at jeg pludselig var blevet så meget dårligere i løbet af 14 dage så jeg kunne blive visiteret til et flexjob.

I november 2004 kommer jeg så i afprøvning hos fysioterapeuterne, og i april 2005 bliver jeg så endelig fastansat i et flexjob. Afprøvningen blev forlænget lidt pga. min fysioterapeut pænt måtte fortælle jobkonsulenten at de 25 timer de havde sat næsen op efter ikke var realistiske, men at jeg skulle ned på 20 timer.

I dag har jeg det som blommen i et æg, arbejder på kontoret samme sted som jeg får behandling og træner for at holde min krop kørende. Har jeg brug for en ekstra behandling jamen så finder jeg jo bare selv tiden
Der findes vist ikke et bedre flexjob i Danmark

Min familie holdt sammen hele vejen igennem, selvom det var hårdt. Vores to børn spurgte i de første mange måneder efter jeg var kommet i flexjob ... jamen mor har vi nu også råd til at købe alt det det viser jo endnu en gang at ens børn er meget mere bevidste om de ting der sker i deres nærhed end vi forestiller os.

Jeg synes, at min historie viser at det betaler sig at kæmpe, selvom det kræver at man skal være utrolig stærk for at være syg i det danske samfund.

Mvh

Dorthe
Dorthe 1971 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-08-2008, 23:14   #2
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Tak for din historie, Dorte og velkommen til.

Det er rart at vide, at der kan være lys i horisonten, selvom det kan se sort ud.

Jeg tænker på, hvordan det mon var gået dig, hvis du ikke havde haft professionel hjælp.

Havde du så fortsat været på kontanthjælp? Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på, vel?

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-08-2008, 23:21   #3
Dorthe 1971
Ikke aktiv pga ikke aktiv mailadresse
 
Dorthe 1971s avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-08 2008
Lokation: Vestjylland
Indlæg: 48
Styrke: 16
Dorthe 1971 er ny på vejen
Hej Zuza

Nej, du har hel ret. Jeg tør ikke tænke på hvor jeg havde stået i dag hvis ikke jeg havde fået det tip og den efterfølgennde hjælp. Jeg ville være fraskilt ingen tvivl om det !

Det kostede mig 2400,- alt i alt for at blive visiteret til det her flexjob og jeg har givet navn og nummer videre på sagsbehandleren til flere at vores kunder i fysioterapien, da flere af dem også har siddet eller sidder i håbløse og uretfærdige situationer.

Knus

Dorthe
Dorthe 1971 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-08-2008, 23:25   #4
Den udstødte
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-04 2008
Lokation: Vesthimmeland
Indlæg: 278
Styrke: 17
Den udstødte er ny på vejen
Hej Dorthe!

Velkommen til! Flot, at du orkede, at kæmpe imod system DK, som til tider (stort set altid) forsøger, at jorde os borgere.

Som Zuza skriver, så er det jo ikke til at holde ud, at tænke på, at du skulle klare dig for den sølle kontanthjælp du var havnet på.

Godt gået Dorthe!!!

Kram, Den Udstødte
Den udstødte er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-08-2008, 23:32   #5
Dorthe 1971
Ikke aktiv pga ikke aktiv mailadresse
 
Dorthe 1971s avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-08 2008
Lokation: Vestjylland
Indlæg: 48
Styrke: 16
Dorthe 1971 er ny på vejen
Hej Den udstødte

Tak for det :-)

Det har da haft sine omkostninger. I dag magter jeg ikke tage flere kampe og har i flere tilfælde selv anskaffet de hjælpemidler jeg har fået brug for hen ad vejen. Vi er så ved at snakke om en transport kørestol og på sigt en handicapbil, men puh ved det betyder en ny henvendelse og en ny kamp.

Det sjove er jo at det slet ikke er samme afdeling på Kommunen jeg skal i kontakt med, men flere af jer herinde ved hvor nedslidende en kamp mod Kommunen kan være og lige nu er bare tanken rigeligt !

Om nødvendigt må jeg jo have de private sagsbehandler på igen :-)

Kommer tid kommer råd :-)

Knus

Dorthe

Sidst redigeret af Dorthe 1971; 09-08-2008 kl. 23:43.
Dorthe 1971 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-08-2008, 23:53   #6
bmdc
Ved at flytte ind på K10
 
Tilmeldingsdato: 18-12 2007
Indlæg: 533
Styrke: 17
bmdc er ny på vejen
Thumbs up

Hej Dorthe.
Dejligt at se du har overskud, trods alt.

Tillykke med din sejre.

Jeg kan nu godt forestille mig, hvis kommunen igen sætter sig på "bagben" kan du blive spids som en hattenål og tager kampen op.

Det er klart efter en sådan kamp, skal vi jo trække vejret igen men den kommer efter et stykke tid.

bmdc
bmdc er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-08-2008, 23:57   #7
Den udstødte
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-04 2008
Lokation: Vesthimmeland
Indlæg: 278
Styrke: 17
Den udstødte er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Dorthe Mariann Se meddelelser
Hej Den udstødte

Tak for det :-) Det var da så lidt! Jeg mener det af hele mit hjerte!!

Det har da haft sine omkostninger. I dag magter jeg ikke tage flere kampe og har i flere tilfælde selv anskaffet de hjælpemidler jeg har fået brug for hen ad vejen. Vi er så ved at snakke om en transport kørestol og på sigt en handicapbil, men puh ved det betyder en ny henvendelse og en ny kamp.

Det kan jeg godt forstå, men så er du nødt til at søge hjælp her på siden eller hos andre, som du stoler på du skal ikke på forhånd give op - det vil være synd for dig. Du skal i stedet holde på din ret og kæmpe for de hjælpemidler, som du har brug for - hvad skal vi ellers med de love, som sikrer os, at vi kan søge om de hjælpemidler, som vi har brug for.

Det sjove er jo at det slet ikke er samme afdeling på Kommunen jeg skal i kontakt med, men flere af jer herinde ved hvor nedslidende en kamp mod Kommunen kan være og lige nu er bare tanken rigeligt !

Du har ret - det er mega nedslidende. Det er hele tiden op ad bakke.... og hvis man er dårligt gående er det jo helt galt

Om nødvendigt må jeg jo have de private sagsbehandler på igen :-)

Ja, det kan helt sikker blive nødvendigt. Lad dig ikke kue, af en tilfældig sagsbehandler, som har glemt at sætte sig ind i tingene - vi må ikke håbe, at vedkommende bliver syg eller kommer ud for en arbejdsskade det kan den slags jo slet ikke holde til Mange af dem har et forfærdeligt menneskesyn. Underligt, at de kan leve i selskab med sig selv.

Kommer tid kommer råd :-)

Held og lykke med de nye ansøgninger!

Knus

Dorthe
Den Udstødte
Den udstødte er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-08-2008, 00:06   #8
Dorthe 1971
Ikke aktiv pga ikke aktiv mailadresse
 
Dorthe 1971s avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-08 2008
Lokation: Vestjylland
Indlæg: 48
Styrke: 16
Dorthe 1971 er ny på vejen
Hej bmdc

Tak for din hilsen.
Jeg sidder faktisk og smiler lidt, for det kunne jo lyde som om at du kender mig *GG*
Du har nok ret i at hvis jeg starter en ny sag så vil jeg bruge alle de kræfter og midler der skal til for at komme igennem hvis de skulle sætte sig på tværs endnu en gang.

Forskellen vil nok bare være at jeg ikke venter ret længe med at kontakte den private sagsbehandler og betale mig ud af det... fremfor at slide mig selv og ikke mindst min familie op med det :-)

Knus

Dorthe
Dorthe 1971 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-08-2008, 08:49   #9
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kære Dorthe.

Tak, for din historie. Skønt at du er tilfreds pt. Men det skyldes jo udelukkende at du kæmpede imod. Når jeg læser din historie er alle tanker borte, om vi her på k10 er for hårde. Der er jo meget brok. Der er jo mange hårde beskyldninger. Vi er efter, det offentlige, 24 timer i døgnet. Der er meget få positive historier. Alt det negative bliver jeg nu og da, træt af.

Men så dukker din historie op. Så kommer vreden og harmen op i en, igen. Så får jeg fornyet kræfter. Kræfter til hvad? Til at hjælpe de raske der er blevet syge og tro at man skal møde ligeværdige, ansvarlige mennesker, som vil varetage ens interesser.

Som det er nævnt mange gange før: gid der ikke var behov for k10. Men der er desværre stort behov for k10. Og sålænge det behov findes skal vi i fælleskab slynge love, §er, vejledninger, bekendgørelser og henvisninger op på bordet, til de nyankomne, som de kan bruge over for bevidste lovovertrædelser og urimligheder.

Privatbetalt sagsbehandler? Er det privatfirmaer der tilbyder sin betalte hjælp i sociale sager? Hvor er vi henne prismæssigt?

Håber du fremover har overslud til at øse af din erfaring her på k10.

Mange hilsner Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 10-08-2008, 08:58   #10
Suncil
Ikke aktiv pga inaktiv mailadresse
 
Suncils avatar
 
Tilmeldingsdato: 03-07 2008
Lokation: midtjylland
Indlæg: 889
Styrke: 16
Suncil er ny på vejen
Hej

Det er rigtigt dejligt for dig at det lykkedes Men sikken en masse du skulle igennem først.

Som Zuza skriver, hvad hvis du ikke havde fået proff. hjælp.Fatter simpelhen ikke kommunerne ikke kan se, hvormeget de skader folk

V.h Suncil

Suncil er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Så blev jeg visiteret til flexjob anette1966 Spørgsmål ang fleksjob 10 23-05-2012 08:43
lang kamp....... som følge til, så er vi TO i familien solskinspigen Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 17 18-01-2011 10:22
En lang kamp og afslag endnu en gang Mella Dit og Dat 10 25-10-2010 10:39
Hvor lang tid tog det før du blev bevilliget flex? nilla Spørgsmål ang fleksjob 33 10-05-2010 09:29
en lang sej kamp engelkes Hvordan forløb det da du søgte fleks? 6 23-04-2006 00:07




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:56.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension