K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Lægekonsulenternes Rolle

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Vigtige Meddelelser

Lægekonsulenternes Rolle Her vil vi sætte fokus på lægekonsulenters rolle i de kommunale sager.


Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 05-08-2008, 22:57   #1
@PerChr
Udmeldt Bruger
 
Tilmeldingsdato: 06-08 2007
Indlæg: 565
Styrke: 8
@PerChr er ny på vejen
Post Forskellen på en Lægekonsulent ansat i lokalforvaltningerne? Og en Lægekonsulent ansa

Som nogen måske har læst på depweb siden om lægekonsulenter, Så skrev jeg til daværende socialminister Henriette Kjær i 2004 for at få nærmere besked om forskellen. Og svaret var som følgende:

Kære Per Christensen E-mail sm@sm.dk
J.nr. 042-1546

Jeg har modtaget Deres e-mail af 13. april 2004. I e-mailen spørger De, hvad forskellen er på en lægekonsulent ansat på revalideringscentrene og en læge-konsulent ansat i kommunerne. De undrer Dem over, at kommunens læge-konsulent kan have en anden vurdering end revalideringscentrets lægekonsulent. De foreslår derfor, at lægekonsulenterne i kommunerne afskaffes og at man i stedet bruger speciallægeerklæringers og revalideringscentrenes vurdering af arbejdsevnen.

For at tage det sidste først, så synes jeg ikke at det er et brugbart forslag. Kommunen har brug for lægefaglig rådgivning om forståelsen af de foreliggende lægelige oplysninger, men også om der bør indhentes yderligere lægelige oplysninger. Desuden kan der jo være forskel på vurderingen i fx en speciallægeerklæring og vurderingen i en udtalelse fra et revalideringscenter. Særligt i en sådan situation, har kommunen brug for selvstændig lægefaglig rådgivning.

En lægekonsulent ansat på et revalideringscentercenter og en lægekonsulent ansat i kommunen, har forskellige roller. Kommunens lægekonsulent har som opgave at rådgive kommunens sagsbehandler i lægelige spørgsmål, herunder særligt at forklare betydningen af lægelige undersøgelser m.v. Den kommunale lægekonsulents rolle i sager om førtidspension, er nærmere beskrevet i Socialministeriets skrivelser af 28. januar 1998 og 21. marts 2003.

Lovgivningen vedrørende revalideringscentre hører under Beskæftigelses-ministerens område. Jeg har modtaget følgende udtalelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen: "En lægekonsulent på et amtskommunalt revalideringscenter har sammen med centrets øvrige ekspertise til opgave at give en faglig vurdering af personens arbejdsevne til brug for kommunens videre behandling af pågældendes revalideringssag". Jeg kan tilslutte mig denne udtalelse, og tilføje at det heller ikke er revalideringscentrets lægekonsulents opgave at vurdere om grundlaget for tilkendelse af førtidspension er til stede. Det er efter loven kommunen, som foretager en helhedsvurdering og træffer den endelige afgørelse.

Med venlig hilsen

Henriette Kjær
------------------------------------------------

Der er altså forskel selv om andre har påstået der ingen var.

Lægekonsulenten skal vurdere borgerens arbejdevne ud fra sin faglige ekspertise. Og den skal så indgå i borgerens sag. Og selv om revacentrets lægekonsulent skriver at borgeren erhvervsevne var varigt reduceret af fysiske og psykiske årsager. Og det var uden perspektiv at prøve at få ham tilbage på arbejdsmarkedet. Ja så afvises dette af forvaltningens lægekonsulent.
Læs nedenstående citat:

Andre læger underkendt
I en konkret sag, hvor en i dag 43-årige palæstinenser med dansk statsborgerskab har søgt om førtidspension, skriver lægekonsulent Jens Bang i sit skøn i februar i år til sagsbehandleren: »Mon ikke hovedproblemet i denne sag er, at klienten ganske enkelt ikke ønsker at arbejde?«
På trods af, at klienten allerede i 2001 blev undersøgt af en læge på Revacentret i København. Her var konklusionen, at mandens erhvervsevne var varigt reduceret af fysiske og psykiske årsager. Og det var uden perspektiv at prøve at få ham tilbage på arbejdsmarkedet. Citat slut (Er fra JP - Har ikke direkte link. Men der kan måske søges på artiklen.)

Man skal altså ikke føle sig sikker på en pension eller andet fordi reva konsulenten skriver *en indstilling*.
Det er op til hvad socialcentres lægekonsulent komme med af udtaelse om denne erkæring fra Reva. Socialcentres lægekonsulent kan med et pennestrøg skrive i sit skøn som ovenfor anført. Og det retter sagsbdhl. sig som regel efter og afgør sagen ud fra dette skrevne.
Og Socialteamet/Kommunalbestyrelsen som regel også. Og det i kassetænkningens navn. (Selv om det ikke kan bevises på skrift.)
Og det selv om socialcentrets lægekonsulent kun skal vejlede i forbindelse med oversættelserne m.v. af div. lægeerklæringer.

Og jeg er ganske sikker på at mange lægekonsulenter ikke skal ha' klinket noget og unlader at nedfælde deres synspunkter og skøn som tidligere efter de fik en lille en over snuden efter undersøgelsen i København og omegn. - De udtaler sig mundligt til sagbdhl., som så ofte har dette i baghovedet når de skal skrive en afgørelse. Men det får vi nok aldrig bekræftet. Desværre.

Her et citat fra Ugeskrift for læger hvor Jens Bang bl.a skriver:

Vejledningen bryder med princippet om åbenhed i forvaltningen og bidrager til at uddybe kløften mellem borgeren og hjælpesystemet
Vi er nu ved det punkt, hvor det vist er oplagt, at den ministerielle vejledning om lægekonsulenternes rolle i sociale sager ganske som tidligere skrivelser om samme emne, lægger op til en praksis, der strider mod princippet om åbenhed i forvaltningen. Lægekonsulenten må gerne tale med borgerne, men det er forbudt at anvende den lægefaglige kompetence »officielt«. Med afsæt i disse præmisser er det forventeligt, at der aktiveres et mummespil karakteriseret ved, at »sladderen kommer til at gå«, fordi sagsbehandlerne selvsagt er interesserede i at høre lægens vurdering af borgerens problemer. Citat slut Helheden kan downloades her

Hvad hjælper det at sagsbehandleren har interesse i at høre lægens vurdering, når selv samme læge omskriver eller fejlfortolker o.s.v. de lægeerklæringer han er ansat til at oversætte. Og det med skade til følge for borgerens sag. Det fremgår jo tydeligt i de mange sager vi læser om og i ovennævnte sag om *Palæstinenseren* (Som senere vandt sin sag )
Det er en stor ommer Jens Bang.

Det var så lidt info og kommentar fra undertegnede om dette emne

Sidst redigeret af @PerChr; 05-08-2008 kl. 23:07. Årsag: Tilføjelse
@PerChr er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-08-2008, 23:38   #2
helenekr
Jeg bor her på K10
 
helenekrs avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 12.307
Blog Indlæg: 24
Styrke: 22
helenekr er på berømmelsens vejhelenekr er på berømmelsens vejhelenekr er på berømmelsens vejhelenekr er på berømmelsens vej
Ja, jeg husker godt sagen om det palæstinensiske torturoffer Hassan Al-Shami, der tilsidst fik sin førtidspension efter flere års udmygende aktiveringsforsøg, stablet på benene af Jens Bang. Mener at sagen endte med at de ville undersøge alle Jens Bangs sager gennem de sidste 15-20 år. Men hvad de kom frem til har jeg aldrig fundet ud af, eller om det bare var tågesnak, der tog den forurettedes parti imens sagen var glohed.

Så vidt jeg er informeret huserer Jens Bang stadig på Nørrebro??
helenekr er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-08-2008, 01:31   #3
@PerChr
Udmeldt Bruger
 
Tilmeldingsdato: 06-08 2007
Indlæg: 565
Styrke: 8
@PerChr er ny på vejen
Post

Ja det var netop Hassan :-)

Kun i Glostrup skete en undersøgelse af Jens Bang der førte til fyring. Og som Jens Bang senere fik erstatning for.

Og jo han husere stadig på Nørrebro og andre steder i københavn. Han bruges desværre flittigt da han jo er go' til at spare kommunerne for udgifter. Og han forstår at være lidt mere forsigtig i sine kommentarer i borgerakterne.

Så det er ren tågesnak at han skulle undersøges nærmere i de sager han har haft de sidste 20 år.

Citat:
Oprindeligt indsendt af helenekr Se meddelelser
Ja, jeg husker godt sagen om det palæstinensiske torturoffer Hassan Al-Shami, der tilsidst fik sin førtidspension efter flere års udmygende aktiveringsforsøg, stablet på benene af Jens Bang. Mener at sagen endte med at de ville undersøge alle Jens Bangs sager gennem de sidste 15-20 år. Men hvad de kom frem til har jeg aldrig fundet ud af, eller om det bare var tågesnak, der tog den forurettedes parti imens sagen var glohed.

Så vidt jeg er informeret huserer Jens Bang stadig på Nørrebro??
@PerChr er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Bogmærker


Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
lægekonsulent annicab Alt det andet 6 29-11-2011 16:34
lægekonsulent mortilm Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 11 27-11-2011 21:40
Lægekonsulent CSøgaard Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 2 18-09-2010 17:19
Lægekonsulent? Suk Spørgsmål ang fleksjob 8 14-05-2009 07:00
Lægekonsulent LES Hjælpemidler til handicappede 21 20-09-2008 11:45






Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:29.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.7
Copyright ©2000 - 2014, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension