Min historie som fleksjobber

[inge zeisner]

Sådan kan man også blive behandlet.

For 2 år siden blev jeg desværre synshandicappet i en sådan grad at jeg dog kunne klare mit job som gymnasielærer ved hjælp af talesyntese, forstørrelsesprogram og en computer.

Med mit digitale kamera kunne jeg tage billeder af mine elever, således ar jeg kunne lære dem at kende - se deres ansigter, når di sad langt væk.

Jeg arbejdede desuden på et virtuelt gymnasium, hvor alle gymnasieelever sammen med deres bøger fik udleveret en bærbar computer når de begyndte i 1.g. Selvfølgelig blev alle os undervisere også udstyret med en bærbar computer.

Det skulle vise sig at jeg fik en del problemer med at overse hele holdet så snart der var mere end 15-20 elever, men mine psykologihold var så store at der kunne være op til 38 elever på holdet og enkelte tyskhold kunne have en klassekvotient på ca. 35 elever.

Inden jeg nåede at få mit synshandicap havde jeg fået lavet et fleksarbejdsaftale med gymnasiet og kommunen på grund af leddegigt. Denne aftale gik ud på at jeg kun skulle arbejde 20 arbejdsmarkedstimer om ugen med fuld løn og pension og arbejdspladsen fik et løntilskud fra kommunen som kompensation for mit mindre antal arbejdstimer.

Det er i øvrigt en rigtig god ordning for du bevarer på denne måde din tilknytning til arbejdsmarkedet, kommer ud blandt andre mennesker og har følelsen af at du stadig kan bruges til noget. Dette i stedet for at få udbetalt førtidspension.

Ordningen var jeg aldeles glad for, men det var bestemt ikke på alle punkter den blev overholdt og dermed mig til gavn.

I Januar 2006 var jeg til en såkaldt medarbejderudviklingssamtale hvor der blev indgået den aftake at jeg i skoleåret 2006-2007 skulle have et lille hold i tysk (3.g.) samt et hold 1.g, lave undervisningsmaterialer samt ansøge min kommune om yderligere nedsættelse af arbejdstiden - fleksaftale på 1/3 tid, hvilket kommunen straks bevilligede for at bevare min tilknytning til arbejdsmarkedet. Så langt så godt.

Den 12. juni 2006 var min sidste eksamensdag. Alle mine elever klarede sig godt og var tilfredse og glade og jeg glædede mig til at kunne slappe lidt af, holde ferie og forberede mig til det kommende skoleår.

Glæden skulle imidlertid vise sig at være kort for dagen efter sendte lederen pr. mail indkaldelse vedrørende min fremtidige tilknytning til arbejdsstedet og jeg kunne tage min tillidsmand med. Det kunne jeg ikke forstå noget som helst af. Jeg tænkte helt automatisk fyring, men jeg kunne ikke få det til at passe med hvad der var sket indtil nu.

- aftalt arbejdsopgaver for det kommende skoleår
- eksamensafholdelse uden problemer
- kommunen bevilliget ny fleksordning
- ingen sygedage
- igen elevklager
- ingen klager overhovedet nogen steder fra.

Jeg kunne tilsyneladende ikke på forhånd få at vide, hvad denne samtale skulle handle om. Tillidskvinden kunne eller ville ikke fortælle noget.

Jeg mødte op til mødet med en repræsentant fra min kommune, min socialrådgiver som kunne bevillige de fornødne hjælpemidler, min uduelige tillidskvinde, som tillod sig at komme 15. minutter for sent og som ikke på nogen måder var til gavn for mig. Der var desuden personalechefen og min nærmeste chef.

Der var koldt luft og fyringen var en realitet. Jeg blev fritstillet med fuld løn og pension indtil 31.dec.2006.

Min fagforening gik ind i sagen og jeg får en måneds løn ekstra altsa indtil 31. jan. 2007 på grund af procedurefejl.

Nu sidder jeg tilbage med en underlig fornemmelse. For hvordan kan man negligere et underskrevet dokument over arbejdsopgaver for et helt skoleår og slippe med at betale mig løn i opsigelsesperioden??? Er der nogle af jer, som har erfaring med hensyn til dette??? Dette dokument er dermed ikke mere værd end det stykke papir det er skrevet på.

Ikke nok med denne dolkning i ryggen skal jeg tilsyneladende også chikaners på anden vis, idet jeg fra flere af mine tidligere kollegaer har hørt rygter om at jeg skulle være blevet fyret fordi jeg under eksamens afholdelse havde været syg og ligget i et par timer. Jeg ved ikke hvem der har sat dette rygte i gang, men min fornemmelse er at det må være fremkommet fordi ledelsen har haft et legitimeringsproblem med hensyn til at forklare mine kollegaer og mine tidligere elever hvorfor jeg ikke er der efter ferien.

Det er noget som ikke passer og jeg må indrømme at lysten og interessen for at være sammen med mine kolleger, ja endsige at vise mig på arbejdsstedet gør mig så vred, skuffet og såret, at jeg netop har takket nej til en frokost med de kvindelige ansatte kollegaer samt tidligere ansatte.

Jeg er meget i tvivl om det er det rigtige at gøre?

[PB]

Kære Inge,

Tak for din historie!
Den gjorde mig både vred og trist. Så meget for det rummelige arbejdsmarked.
Sørgeligt dækker jo langt fra den behandling, du har fået til gengæld for din konstruktive og ansvarlige måde at forholde dig på…

Jeg læser den sidste linie som et spørgsmål?
Og samtidig med at jeg godt kan mærke den der ”Py ha! Det kræver sin kvinde – følelse”, bliver jeg optaget af, hvad det mere konkret er, der afholder dig fra at deltage. Jeg går ud fra, at det er vigtigt for dig i al fald et eller andet sted.

Kan en af grundene mon være, at du har fået tillagt nogle mennesker for stor betydning i forhold til, hvordan du har det, og hvilke valg/handlinger du foretager?
Og ville det så kunne hjælpe at fratage dem den betydning og trække den hjem til dig selv igen så at sige?

Kan det mon være, at der er noget, du mangler at få afleveret (inden frokosten) til de mennesker, der HAR betydning - formelt og personligt?
Det usagte imellem os skaber afstand og usikkerhed, tænker jeg.

Ville det mon kunne gøre en forskel, hvis du fandt en ”allieret” eller to, som du har tillid til, som du kunne følges med, og som kunne støtte dig?

Blot til refleksion - ej til besvarelse

Jeg håber, at du finder frem til det valg, der er det rigtige for dig.

KH Pia

inge zeisner skrev:
For hvordan kan man negligere et underskrevet dokument over arbejdsopgaver for et helt skoleår og slippe med at betale mig løn i opsigelsesperioden??? Er der nogle af jer, som har erfaring med hensyn til dette??? Dette dokument er dermed ikke mere værd end det stykke papir det er skrevet på.

Hmm... dette er nok ikke noget man "plejer" at gøre, men derfor er det hverken forbudt eller umuligt.... du burde indhente second opinion hos en advokat for at undesøge om der er foreligger et aftalebrud i henhold til den aftale du havde med arbejdsstedet - altså ikke fagretsligt men i henhold til selve Aftaleloven. Derudover har du til enhver tid retten til at sagsøge arbejdsstedet i et civilt søgsmål om en erstatning for tørt og svie, hvilket i din situation er særligt udtalt! Og/eller i det hele taget bør det undersøges om der ikke evt. foreligger en præcedens, hvorfor man evt. kunne søge om fri proces.

Jeg ved godt, at det lyder trælst og at man næste ikke orker at rode med sådan noget..... men dette er altså grunden til, at man tillader sig at beskadige andre menneskers liv, da man på forhånd går ud fra at de ikke orker at forsvare sig gennem de dertil indrettede samfundsinstitutioner.

Derudover burde du klage over tillidskvinden til fagforeningen - og blive ved med at forfølge klagen videre i forløbet! Blive ved, og ved og ved - om du skulle ende på formandens kontor! Medlemsbladet ikke at forglemme - andre medlemmer kan jo komme i samme klemme senere og fortjener at blive advaret om, hvad der kan ske hvis man stemmer en forkert person ind i tillidsmanskorpset.

Jeg ville også gerne vide, hvorfor man i det hele taget bestemte sig for at skippe en ellers ret så god aftale for dem selv.... Hvem mon havde fået nu dit job og til hvilken løn.... Du skriver intet om den evt. begrundelse for fyringen... den officielle altså... For den anden, "mellem sidebenene" lyder klart som injurje!

Alt i alt må du ikke lade det hele bare lægge sig i overensstemmelsen med devisen: "de får ret og jeg får fred". Ikke alene kan du ikke koge suppe på den, men den slags kommer til at plage livet ud af dig i lang tid fremover - medmindre du tager affære,på en eller anden måde.

Men ellers kunne du måske prøve at finde ideologisk tiltrækkende privatskoler med gymnasieoverbygning og se om du ikke kunne komme til at undervise ungerne alligevel. Langt fra alle privatskoler er for snober men mange af dem arbejder nemlig ud fra et filosofisk tankesæt, der netop kunne ikke alene tilgodese dine drømme, men ikke mindst også præstere den rummelighed, der kun sjældent er plads til i det offentlige undervisningsmiljø...og som du kunne nyde godt af både som synshandicappet, som en besjælet underviser og som et godt menneske.

Det første jeg tænker på, når jeg tænker: "privatskole" er Freinetskolen, min egen knægt har nydt godt af for snart 20 år siden.... sådant et fristed og frie, dejlige unger med lov til at beholde hjertet med, ville enhver. også du stortrives med.... Dette er bare en løs tanke til lidt inspiration og et eksempel på, at ofte "det værste" kan faktisk åbne døre til den bedste tid i ens liv, hvis man ikke dvaler for længe i fortiden eller ved de uværdige mennesker, der havde begravet dem selv til halsen i stanken af de svinestreger de begår mod andre.

Mange knus fra Metro

[Borroe]

Hejsa Inge

Tak for din historie... Det er jo med blandede følelser man sidder med efter at have læst din historie! Ja man tror man er sikker i sin sag - tingene fungere og vupti så bliver det taget fra en...
Jeg har desvære ingen erfaringer på dette du forespørger omkring fyrringen, men ser det i hvert fald ikke rimeligt den måde det hele sker på!!!!

Om du skulle deltage til en frokost?? Tjahh måske, måske ikke.... Jeg tror set fra min side at jeg ville gøre det hvis jeg var dig!!! For hvis der svirre rygter kan du her forklare din del af historien og måske finde svar på hvorfor sådanne rygter løber af sted, samtidig viser du også at det ikke har fået dig ned med nakken - at du kæmper videre!!!!

Og som Metro skrev, så er der andre muligheder og måske står der en dør åben et eller andet sted!!!

Held og Lykke - fortæl hvordan det går dig !!!

Knus Borroe