K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Det er da strengt !

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Det er da strengt ! Her kan du sætte historier ind som du falder over på nettet. og syntes at andre skal kende til

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 28-03-2008, 11:13   #1
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Exclamation Hjorts døde argumenter

Døde job ...hvor er så de fleksjob Hjort mener der er allevegne...


Hjorts døde argumenter

http://www.arbejderen.dk/index.aspx?..._ID=44&TS_ID=5

Arbejdsgiverne står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det bør få konsekvenser. Kom i gang med stramningerne, Hjort!


28. marts 2008

'66.000 job venter på en medarbejder. Derfor har jeg meldt ud, at ledige som udgangspunkt skal søge fire job om ugen for at leve op til deres pligt om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De lediges job er at søge job!'

Sådan skrev beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen for få uger siden om sit seneste påfund til disciplinering af de arbejdsløse. Nu har en undersøgelse foretaget af 3F`s a-kasse revet tøjet af beskæftigelsesministerens begrundelse for at stramme rådighedsreglerne. Mindre end hver femtende 'ledigt' job på Arbejdsmarkedsportalen har vist sig at være reelle, ordinære, ledige job.

Argumentet for stramningerne var i forvejen tynde. Arbejdsgiverne kan når som helst, de ønsker det, gå ind på Jobnet.dk og søge i CV-banken efter egnet arbejdskraft. Men øjensynligt er arbejdsgiverne ikke så forhippet på at få besat ubesatte job, for de holder sig generelt langt væk fra den mulighed. Nu ved man så hvorfor: Der er slet ikke så mange ubesatte job.

Konklusionen kan kun være, at regeringens stramninger i rådighedsreglerne øjeblikkeligt skal ophæves. De tjener intet formål. I hvert fald ikke noget formål, der har at gøre med at skaffe flere i arbejde. Jobbene er der jo ikke!


Spørgsmålet er dog, om hensigten med stramningerne reelt har været omsorgen for at få alle i arbejde. Når alle 64.000 registrerede arbejdsløse på dagpenge skal søge fire job om ugen, ville de fiktive 66.000 job jo være besat i løbet af et par uger. Hensigten bag disse slavefoged-agtige rådighedsregler er snarere at skabe det indtryk blandt de arbejdsløse - og ikke mindst i samfundet som helhed - at er du arbejdsløs, er det din egen skyld. Dermed er der lagt op til de forringelser af dagpengeordningen, som Dansk Arbejdsgiverforening slår på stortromme for, med henvisning til 'de svenske erfaringer'.

I nabolandet Sverige har forsikrede arbejdsløse siden regeringsskiftet i 2006 ikke kunnet modtage dagpenge i mere end 300 dage, og ydelsen aftrappes hen over perioden. Stramningerne har ikke medført lavere arbejdsløshed - tværtimod. I december sidste år var 5,6 procent af svenskerne uden arbejde, i januar i år 6,4 procent. Til gengæld tvinges arbejdsløse i stort tal ud af a-kasserne, og forlader samtidig fagforeningerne. Den svenske regerings svar på denne udvikling er obligatorisk a-kasse-medlemskab, løsrevet fra fagforeningerne. Slutresultatet er flere uorganiserede arbejdsløse. Men det er måske også det, Dansk Arbejdsgiverforening ønsker?

Konkret har 3F-undersøgelsen afsløret, at arbejdsgiverne ikke bruger de arbejdsløses CV-bank på Jobnet.dk, og ikke afmelder besatte job fra Arbejdsmarkedsportalen. Arbejdsgiverne står altså ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det bør få konsekvenser. Kom i gang med stramningerne, Hjort!
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Det er Hjorts skyld Mai-Britt Dit og Dat 1 18-06-2008 13:44
Hjorts ansvar zuza Politik og Samfund 0 23-05-2008 22:37
Til Minde om alle dem der døde. Stella Det er da strengt ! 21 09-09-2007 22:20




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:30.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension