K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 25-03-2008, 08:49   #1
buster
Jeg bor her på K10
 
busters avatar
 
Tilmeldingsdato: 12-01 2008
Lokation: Sorø
Indlæg: 4.447
Blog Indlæg: 18
Styrke: 22
buster er ved at flytte ind på K10buster er ved at flytte ind på K10
Exclamation hjælp hvor finder jeg det ?

Hej zuza eller hvem der nu er så god til det, for det er der jo mange af jer der er

Jeg er i færd med at formulere både en klage til vores borgmester men også en del spørgsmål til byrådet.

Nu er det så at jeg er mere end forvirret for jeg har brug for selve lovteksten vedr lægekonsulents beføjelser eller rettere hvad han må udtale sig om og hvad han bestemt ikke må udtale sig om.

Jeg véd godt at i har en masse omkring det men jeg bliver utrolig træt og forvirret af at finde det som jeg lige præcis skal bruge så derfor min "hoppen over hvor gærdet er lavest"

Kan i hjælpe ?

På forhånd tak

buster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-03-2008, 10:41   #2
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
buster se om du ikke kan bruge det her


Citat:
orientering om lægers rolle i sager om førtidspension

Som bekendt er førtidspensionsreformen trådt i kraft den 1. januar 2003 og dermed arbejdsevnekriteriet for tilkendelse af førtidspension. I anledning af førtidspensionsreformen udsendes hermed en orientering om lægers rolle i sager om førtidspension.

Skrivelse med orientering om lægers rolle i sager om førtidspension
(Til samtlige kommuner m.fl)


Efter reformen skal kommunen benytte arbejdsevnemetoden til udvikling og vurdering af borgerens arbejdsevne i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. Kernen i arbejdsevnemetoden er borgerens ressourceprofil, som består af 12 elementer, hvoraf helbred er et element. Kommunen skal gå i dialog med borgeren om pågældendes ressourcer, barrierer og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet.

Retningslinjerne om lægekonsulenter og lægers rolle i sociale sager er ikke ændret med førtidspensionsreformen. Retningslinjerne fremgår af følgende tekster, som kan findes på Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk:

- Socialministeriets Vejledning om social pension

- Vejledning om førtidspension fra 1. januar 2003

- Skrivelsen ”Orientering om lægers opgaver i pensionssager” af 27. januar 1998

- Fælleserklæringen mellem Den Almindelige Danske Lægeforening og Socialministeriet om lægers opgaver i forbindelse med myndighedernes behandling af aktiverings- og pensionssager, nov. 1998

Det er vigtigt for kvaliteten i afgørelser om førtidspension, at disse retningslinjer efterleves. Pensionsmyndigheden har til opgave at sørge for, at det klart og tydeligt fremgår, hvem der har truffet afgørelse i en sag om førtidspension og på hvilket grundlag.

Tre retningslinjer skal særligt fremhæves

Lægekonsulenten må ikke træffe afgørelse om førtidspension og må ikke udtale sig om, hvorvidt borgeren samlet set opfylder betingelserne for førtidspension eller andre sociale ydelser.

Når der indhentes oplysninger fra praktiserende læger eller speciallæger, må lægeerklæringerne ud over en beskrivelse af ansøgerens helbredsmæssige forhold ikke indeholde synspunkter eller konklusioner om patientens ret til sociale ydelser.


Præmisserne for afgørelsen skal fremgå klart og tydeligt af sagen, herunder hvilken betydning helbredsoplysningerne som et delelement i sagen har haft for den samlede vurdering af arbejdsevnen.


1. Lægekonsulenter

Lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen, som har til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser.

Lægeattesterne i sagen skal indeholde de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger. Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige, har lægekonsulenten til opgave at pege på, hvilke helbredsoplysninger der mangler. Lægekonsulentens opgave er ikke at indhente de manglende oplysninger eller efterprøve andre lægers oplysninger ved at undersøge borgeren selv.

Lægekonsulenten kan også bistå kommunen med at afdække eventuelle skånebehov, som der skal tages hensyn til ved borgerens eventuelle tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Lægekonsulenterne må ikke gennem deres arbejde have kendskab til den, som sagen vedrører. Hvis borgeren fx er patient i lægekonsulentens private praksis, er lægekonsulenten inhabil i sagen.

2. Lægeerklæringer

I sager om førtidspension indhentes ofte lægeerklæringer som dokumentation for helbredets indvirkning på arbejdsevnen. Retningslinjerne for lægeerklæringer fremgår klart og tydeligt af aftalen om Socialt-lægeligt samarbejde mellem Lægeforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns- og Frederiksberg Kommune.

En lægeerklæring må ikke ved sit indhold bidrage til at skabe usikkerhed hos patienten om, at den endelige beslutning om tildeling af sociale ydelser tages af kommunen.

Det påhviler pensionsmyndigheden nøje at beskrive formålet, når den indhenter lægelige oplysninger, så lægen kan indrette sin besvarelse i overensstemmelse hermed og medtage de oplysninger, der er relevante. Lægeerklæringer skal udfærdiges i overensstemmelse med lægelovens forskrifter.

Her står der, at lægen omhyggeligt og neutralt skal beskrive sine lægelige iagttagelser om sygdomme eller forhold, som lægen har det fornødne lægelige kendskab til. Lægen kan i relevant omfang beskrive borgerens funktionsniveau i forhold til eventuelt foreliggende sygdomme – herunder også beskrive sygdomsreaktioner ved forskellige arbejdsfunktioner.

Det er vigtigt at pointere, at læger ikke har det fornødne socialfaglige kendskab til arbejdsmarkedet og støttemuligheder efter den sociale lovgivning m.v. til at vurdere, om en borger har ret til førtidspension. Den attestudstedende læge er heller ikke ansvarlig for, at der træffes en juridisk korrekt afgørelse. Kommunen eller ankeinstansen afgør suverænt hvilken social ydelse, borgeren har ret til.

Kommunen skal reagere på lægeerklæringer, der indeholder synspunkter om patientens ret til sociale ydelser, og ikke blot acceptere sådanne erklæringer, der indgår i dokumentationen i sagen. Kommunen kan fx rette henvendelse til den attestudstedende læge og bede om en attest, der er i overensstemmelse med aftalen med Lægeforeningen. Ved strid mellem kommunen og den attestudstedende læge kan attesten indsendes til ”Kontaktudvalget” og her vurderes af KL og Lægeforeningen.

Det kan forekomme, at kommunen ikke er enig i den undersøgende læges konklusion om borgerens funktionsevne i forhold til forskellige arbejdsfunktioner.

Da må kommunen redegøre for sin vurdering og anføre en faglig forklaring som fx begrunder, hvorfor kommunen ikke finder det dokumenteret, at arbejdsevnen er varigt nedsat på trods af det beskrevne funktionsevnetab.

Kommunen kan også pege på, hvorfor borgeren på trods af det beskrevne funktionsevnetab fortsat kan udføre konkret angivne arbejdsfunktioner. Eller kommunen kan vælge at indhente yderligere dokumentation fx ved arbejdsprøvning eller en ny lægeerklæring.

3. Begrundelsen for en afgørelse om førtidspension

En afgørelse om førtidspension skal altid begrundes fagligt og gennemskueligt. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de relevante retsregler, en kort redegørelse vedrørende sagens faktum og en angivelse af de hovedhensyn, der har været bestemmende ved skønsmæssige afgørelser.

Redegørelsen for sagens faktum skal bl.a. indeholde en beskrivelse af, hvilke lægelige oplysninger, der eventuelt er lagt til grund for sagens afgørelse. Dette er især relevant, hvis der foreligger flere indbyrdes modstridende sagkyndige erklæringer.

Hensyn til kommunens økonomi er ikke et gyldigt hensyn ved afgørelser om førtidspension.

Oplysning af sagen og samarbejdet med borgeren
Nogle borgere har den oplevelse, at lægekonsulenten har ”tilsidesat” andre lægers erklæringer eller vurderinger.

Ovenfor er beskrevet hvad kommunen kan gøre, hvis en praktiserende læge eller speciallæge i strid med retningslinjerne har anført synspunkter om borgerens ret til sociale ydelser i sin lægeattest. Hvis kommunen beslutter at indhente flere oplysninger om borgerens helbred, kan den - når det er praktisk muligt - give borgeren mulighed for at vælge mellem flere læger inden for samme speciale.

Nogle borgere oplever også, at lægekonsulenten har afgjort deres førtidspensionssag, hvilket klart strider mod retningslinjerne. Disse situationer kan undgås ved, at kommunen klart og tydeligt informerer borgeren om, hvem der har truffet beslutningen og på hvilket grundlag.

Borgeren skal kunne læse ud af oplysningerne i sagen, hvorfor kommunen eventuelt ikke når frem til de samme vurderinger og konklusioner, som en samarbejdspartner fx en læge er nået frem til, selv om de samme beskrivelser lægges til grund.

Socialministeriet kan oplyse, at Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse ud fra princippet om meroffentlighed har valgt at give borgeren mulighed for at læse lægekonsulentens udtalelse. Tilbuddet gives på borgerens anmodning og efter at sagen er afsluttet. Det kan fremme borgerens forståelse af arbejdsdelingen mellem lægekonsulent og sagsbehandler, hvis borgeren får mulighed for at læse lægekonsulentens udtalelse.


Efter arbejdsevnemetoden skal kommunen forsøge at etablere et samarbejde med borgeren baseret på dialog. Hvis borgeren løbende under sagens forløb gøres bekendt med indholdet i de indhentede oplysninger og kommunens vurdering af oplysningerne, vil borgeren ikke få indtryk af, at lægekonsulenten har afgjort sagen, eller at kommunen har tilsidesat lægernes vurderinger.

Relevante beskrivelser af borgerens helbredsforhold må naturligvis ikke tilsidesættes, men skal indgå i dokumentationen som grundlag for afgørelsen. I sidste ende er sagsbehandlerens konkrete henvisninger til de individuelle ressourcer, udviklingsmuligheder og jobmuligheder helt afgørende for, at den socialfaglige helhedsvurdering bliver gennemskuelig for borgeren.



Kilde: Socialministeriet
  Besvar med citat
Gammel 25-03-2008, 15:48   #3
buster
Jeg bor her på K10
 
busters avatar
 
Tilmeldingsdato: 12-01 2008
Lokation: Sorø
Indlæg: 4.447
Blog Indlæg: 18
Styrke: 22
buster er ved at flytte ind på K10buster er ved at flytte ind på K10
Smile tak ...

....for kaffe siger jeg bare - sikke en smøre

Men jo, der er bestemt noget jeg kan bruge.

I er altså bare rigtig gode og måske må jeg komme med et lille "pip" igen :

Jeg mener at kunne erindre at der et eller andet sted i en lovtekst eller lignende står helt tydeligt HVEM der i sidste ende har ansvaret for dette samlede skøn.

Kan erindre noget om at der et sted står sådan noget som:...at på baggrund af sagsbehandlers socialfaglige "kompetence" kan sagen videresendes - eller sådan noget lignende

Det jeg konkret efterlyser er teksten til hvor der står at det er SAGSBEHANDLEREN som entydigt har ansvaret - kan du følge mig og har jeg ret ?

På forhånd tak
buster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-03-2008, 15:53   #4
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Det er kommunalbestyrelsen, der har det endelige ansvar.

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
hvor finder man en søsser98 Alt det andet 12 15-01-2013 16:18
hvor finder jeg paragraffer??? sandie86 Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 1 21-03-2011 12:06
Hvor finder jeg . . . hobby4me Alt det andet 2 26-10-2010 21:53
hvor finder jeg kategori grå i toppen Alt det andet 3 09-06-2010 21:46
Hvor finder jeg... Risa Alt det andet 4 27-07-2008 08:56




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:47.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension