Ny her....Tanja72

[Tanja72]

Hej Alle...
Jeg er ny i dette forum og har været ved at snuse lidt rundt....

Jeg hedder Tanja og er 35 år (snart 36).. Uddannet pædagog

I 2004 fik jeg diagnosen "Bækkendysfunktion" - en kronisk forstuvelse af mit bækken og det havde jeg gået med i min. 6 år efter min sidste graviditet uden nogen havde taget mig alvorlig - mindst mig selv...

Så jeg var gennem systemet og hos en reumotolog i Ålborg, som stillede diagnosen... Så blev det et tovtrækkeri med kommunen og hvad min fremtid skulle indeholde og hvordan den skulle stykkes sammen...
Men men men lægekonsulenten slog ned på at mit Bmi var for højt (fedme) - det var det der var problemet... Så jeg skulle bare tabe mig og have et andet job end det jeg havde haft tidligere i en specialbørnehave (lidt den med at jeg bare skulle tage mig sammen) Men da jeg så tabte mig oplevede jeg desværre ikke en forbedring - jeg havde stadigvæk mange smerter og det var ikke bedre..
Enden på dette blev efter en arbejdesprøvning hvor jeg var SÅ dum, at klemme balderne sammen og klare DET hele, så når jeg kom hjem betalte min familie ved jeg intet kunne... Men på daværende tidspunkt havde jeg bare fået nok af systemet og skulle "klare" mig selv for jeg kom jo ingen vegne...
Jeg blev godkendt til understøttelse og fik en §56 med, så kunne det vel gøre det ud for mine bækkenproblemer... Det acceptere jeg og fandt selv et nyt job i en sfo på 32 timer (der hvor jeg havde været i arbejdesprøvning)
Jeg troede nok også på daværende tidspunkt, at jeg bare skulle tage mig sammen, men jeg blev klogere - på mange områder.... Jeg kunne ikke holde fysisk til dette job og det forsøgte jeg længe, at overhøre...
Desværre havde jeg flere og flere fraværsdage på §56 så det var en ikke en positiv fremgang.... Min leder havde jo skrevet under på "ansøgningen" ang §56 og kendte mig efter min arbejdesprøvning, men lidt efter lidt begyndte hun at trække i land og køre på mig psykisk - så jeg røg helt ned i kulkælderen og kunne SLET ikke overskue tingene, så jeg blev sygemeldt og har været det siden maj 2007 Blev fyret pr. 1 okt. 2007...
Da jeg har 2 drenge med handicap blev jeg oven i alt det andet nød til at finde et andet skoletilbud for det fungere ikke for dem i deres daværende skole... SÅ den 1 aug. 2007 flyttede jeg ned i landet fra Nordjylland og det har heldigvis givet drengene en total god skolegang og det har været det værd....
SÅ nu er det en ny kommune jeg trækkes med og det er godt nok hårdt arbejde...
Da jeg havde boet her i 5 uger kontaktede jeg kommunen for at høre om jeg ikke skulle snakke med en sagsbehandler på sygedagpenge kontoret - jo, men de havde sygdom... Jeg blev ved så til sidst kontaktet de mig.. EN helt ny sagsbehandler og det har været både godt og skidt...
Jeg startede i arbejdesprøvning den 7. jan. på 20 timer, men men efter 14 dage blev jeg nød til at erkende at det var for meget - så nu 15 timer... Men i går havde vi møde med jobkonsulenten og det mente hun ikke VAR meget - de 15 timer og jeg blev endnu engang slået helt ud - JAMEN jeg gør hvad jeg kan... Uhh hvor har jeg bare fået nok af dette system....
Jeg kan ikke finde ud af hvad jeg gør..
Er der andre som kan give mig nogle gode råd??
Jeg er virkelig frustret..
Jeg trænger til at blive hevet op igen og klar til kampen.......

Mange hilsner Tanja

[gh72]

Velkommen til K10 Håber, du kan drage nytte af dette skønne forum!

Du skal bare holde fast i de timer, du kan klare, uanset hvad sagsbehandleren synes om det, det er din krop og dig, der kan mærke hovr grænsen går. Jeg véd godt, det er svært!

[Ninja]

Præcis - du er i din gode ret til at selv vurderer hvor mange timer du kan klare. Ved godt de fleste sagsbehandlere vil PRØVE om de kan få tvunget 25 timer i gennem, og de fleste vil gå til yderligehder (også spydigheder!) for at få de 25 timer i hus. Man skulle næsten tro at de fik udbetalt særlig bonus for at få folk ud i 25 timer!!

Du skal KUN tage de timer du kan klare - hvis det viser sig at 15 timer også er for meget, så skal du holde fast i at du ikke kan. De fleste mennesker glemmer ofte at tiden i aktivering starter fra vækkeuret ringer! Arbejdstiden begynder ikke når du er mødt op - somregl er der også transporttid frem og tilbage som godt nok ikke tæller på arbejdsmarked, men som er afgørende hvis man ikke kan magte arbejdet, og som er tid i bevægelse!!

For at blivet hevet op igen, som du kalder det, skal du modsat de andre gange (hvor du ignorerede signalerne), denne gang blive véd med at lytte til dig selv og de signaler din krop kommer med. Hvis du ikke kan, og du føler dig nedkørt, træt og udbrændt (og måske endda går med smerter), så skal du kraftigt overveje om 15 timer OGSÅ er for meget uanset hvad din sagsbehandler ellers mener. Det er jo ikke denne der lever i din krop.

For nogen hjælper det at skrive en dagbog over bevægelse, smerter, transport, job, børn, rengøring på hjemmefronten, madlavning, vasketøj mm så du kan fortælle din sagsbehandler helt konkret hvor det ér kæden hopper af, og at de 15 timer betyder at aktiveringen på hjemmefronten også bliver påvirket af det....

Du kan Feks skrive kl 6.30 ringer vækkeuret - jeg har ondt, tager to smertestillende, vækker børnene - den ene skal bæres for han er meget træt og vil hænge lidt. Jeg kan mærke det gjorde det værre, men går ud og laver morgenmad, hjælper børnene i tøjet, følger dem afsted, tager på arbejde. Har nu meget ondt, føler mig ukoncentreret pga smerter - hviler mig lidt, springer ud i dagens opgaver osv osv osv.....bare skriv nogle linjer med tider, smerter ect. Det kan blive guld værd med sådan nogle dagbogsnotater!

Bare et fif....