politisk holdning om, at mange forsøger at snyde

[zuza]

næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post.

Hun mener, at der i høj grad er tale om et politisk problem.

– Kravene til sygedagpengemodtagere bliver hele tiden skærpet ud fra en politisk holdning om, at mange forsøger at snyde sig til sygedagpenge, en pension eller et fleksjob. Eksempelvis skal en person, der søger fleksjob, ikke bare i arbejdsprøvning på den virksomhed, hvor vedkommende tidligere har arbejdet. Han eller hun skal også prøves hos en fremmed arbejdsgiver, for alle muligheder skal være afprøvet, inden der tildeles et fleksjob. Det er voldsomt belastende og trækker sagen ud for den syge, siger Bettina Post.

http://www.nnf.dk/default.asp?mId=32...6331&iId=66303

[Ingrid]

I det store og hele, så oplever jeg som bruger, af først sygedagpenge og senere som fleksvisiteret, at den der holdning om, at man førsøger at snyde kommer fra sagsbehandlerne selv....hvor har jeg tit undret mig over, at sagsbehandlerne ikke siger fra....politisk holdning min bare....hvis sagsbehandlerne for alvor mener, at hele systemet er urimeligt og belastende over for deres borgerene, så skulle de fandeme da starte med, som minimum, ikke at overfortolke og vende og vride hver eneste sætning i loven.

Fordi der står alle muligheder skal være afprøvet, så betyder det jo ikke at man skal arbejdsprøves i årevis, kan man ikke bage et franskbrød, så kan man helt sikkert heller ikke bage bollerne....det er mig bekendt, ikke forbudt en sagsbehandler at tænke selv eller at udvise empati og menneskelighed.

Surt hilsen fra Ingrid.

Ingrid du får lige et surt med fra mig så

For du har helt ret , og hvad sker der med de mennesker der tager en uddanelse som socialrådgivere ?? hvor går det galt for dem , jeg kender mange der gerne vil være socialrådgivere og det er alle som en empatisk mennesker så det vælger jeg at tro at flertallet er , så hvor går det galt.....


mon ikke de er lige så hårdt presset og stresset som vi selv er, hvad ville regeringen dog stille op den dag sundhedssektoren og de syge valgte at slå sig sammen og sige fra , og den dag den sociale sektor valgte at stå sammen med borgerene og sige fra....

mon ikke det ville blive kaldt et bonde oprør...

[zuza]

Der er sandelig også mange, der flygter fra jobbene.

Der mangler 1.500 socialrådgivere.

Jeg tænker nogle gange: Gad vide, hvad de bliver truet med?

Jeg tror, de sidder på "gulvet", mens mellemlederne får lov at "rådgive" om, hvordan man skaffer mest refusion.

De er igen presset oppefra.

Og socialrådgivere skal jo også betale husleje... og SELV underlægges sygedagpengeopfølgning mv.

Jeg har altså ondt af dem... de har det IKKE nemt.

[Ingrid]

Det er bare sådan, at enhver forandring starter med en selv.....også på et job.

Selvfølgelig vil jeg helst tror på, at man tager en uddannelse som socialrådgiver, fordi man brænder for sit job eller sit fag.

Men de oplevelser jeg har, og mange med....er så grove, at jeg ikke mere køber den med en generel politisk holdning, uanset politisk holdning eller ordre fra chefen, så må man selv sige fra, tænke selv og opføre sig som et anstændigt menneske.

Socialrådgivere, sagsbehandlere og jobkonsulenter er ikke de eneste der skal betale deres husleje, men i forholdet til deres klienter er det altså dem der har magten, personligt tvivler jeg ikke det mindste på, at en del har magt som de har agt.....nøjagtig som vi har set det, med skjult kamera, over for andre svage borgere.

Når en side som k10, har så stor betydning for mange mennesker, så er det for mig et udtryk for, at folk i dèn grad bestemt ikke har tillid til deres sagsbehandler, som jo i bund og grund skulle sidde der for at hjælpe....øh.....borgeren.

Vh Ingrid.

[zuza]

Ingrid... vi er altså enige... jeg prøver bare at forstå, hvad der sker.

Derfor tænker jeg: Hvad bliver de truet med?
Hvad er årsagen til denne voldsomme stigning i sagsbehandleres og andres afstumpethed?

Personligt har jeg ALDRIG kunnet forstå, hvordan man kan sidde i et job og være så BEVIDST kynisk over for folk i nød... og sådan var det også med en anden regering ved magten. Så det er ikke kun nu, desværre.

Men man har jo før hørt, at nogen prøver "at bekæmpe systemet indefra".
Og det er mit eneste håb, at der sidder nogle tilbage og bider tænderne sammen og bekæmper det l..., der foregår.

[Ninja]

Nu har jeg hørt sætningen ''overgået til anden beskæftigelse'' SEKS gange på 3 måneder!
Jeg har haft 6 sagsbehandlere på 3 måneder - den seneste overgik til anden beskæftigelse i dag, så jeg nu pt sidder uden sagsbehandler. Det skal for god ordens skyld nævnes, at jeg ikke nåede at møde alle sagsbehandlerne, jeg har mødt TO personligt, de andre fire lå jeg kun i telefon med.
Så jo, der må da næsten være en uforskammet stor løben frem og tilbage mellem jobs og personligt har jeg ikke haft en fast sagsbehandler siden slut 90'erne.

Som udgangspunkt tror jeg da helt bestemt at sagsbehandlere vælger sin uddannelse udfra forudsætningen at de kan hjælpe andre med en bedre tilværelse, at de kan være en god og sikker guide gennem et snoet og kringlet system. Desværre tror jeg så til gengæld, at systemet viser sig at være FOR kringlet at selv sagsbehandleren bliver forvirret. Samtidig kommer der hele tiden nye love og regler fra oven der gør, at sagsbehandlerne ikke længere kan guide og hjælpe i det omfang de egentlig ønskede. Det er jo ikke sagsbehandlerne der laver 300 timers regler, flexregler, førtidspensionsregler, arbejdsprøvningsregler og ressourceprofilsregler - det er sgu noget de får presset ned om ørene. Og selvom Sagsbehandler Lisbeth Nielsen er en utrolig sød og forstående sagsbehandler, så kan hun ikke bare ignorerer reglerne - hun skal følge dem, også selvom det betyder at hun dagligt må gå på kompromis med sine egne holdninger og hun kan faktisk kun tillade sig at tage ganske få 'mærkesager' og gøre dem til personlige projekter med succes - enten ved at hjælpe få klienter med førtidspension, Flex eller anden relevant (og meget modstridene løsninger ifg politikerne). Der TALES hvis en enkelt sagsbehandler ''er før sød'' - det må man simpelthen ikke være mere!
For mange år tilbage, så fik man en fast sagsbehandler, én der virkelig kendte én og som man altid kunne ringe til og få råd, hjælp og vejledning på alle fronter. I dag er sagsbehandlerne ansat til primært at få folk ud på arbejdsmarked, der er ikke længere tid til sludder for en sladder, der skal handles. Folk skal tilpasses og presses ned i et skema, de skal bruge nye fine skemaer som ressourceprofil og studerer arbejdsevnemetoder og må ikke kalde en ordene ved deres rette - en hindring hedder nu en barriere, og dem skal sagsbehandlerne til at afdække for enhver pris. Har Fru Jørgensen en sygdom, en hindring, så hedder det nu at Fru Jørgensen har en barriere som de sammen skal pasifisere således at Fru Jørgensen atter kan komme tilbage til arbejdsmarked. Der er ikke længere tid til at høre hvad Fru Jørgensen selv mener, har Fru Jørgensen et problem, så skal læge/speciallæge/hospital mf høres (for de véd jo hvordan Fru Jørgensen har det dagligt, hmm) og kan de ikke lide hvad alle sammen fortæller om Fru Jørgensen, så kan lægekonsulenten som er ansat af kommunen, sikkert meget bedre give en forståelse der samtidig støtter det politiske flertal, dobbelt hmmm....

Der er rigtig mange sagsbehandlere der løber deres vej - mange af de gode gamle er nedslidte fysisk og psykisk, og alle de unge fare forvildet rundt i div afsnit og aner overhoved ikke hvad de laver - tro mig, efter 20 år på kontanthjælp ved jeg hvad jeg taler om!

De eneste sagsbehandlere der har det rimeligt, er dem der sidder ude i bydelen og varetager sager om børnebidrag, boligsikring/boligydelse/, pensioner, handicaps oa. Dem der står ansigt til ansigt med klienterne har det grundlæggende ikke godt, men, skal jo have smør på brødet og børnene i instutution osv. Jeg ved når jeg har talt med de forskellige sagsbehandlere at de ofte har det lidt skidt med at arbejde i teams som er meget populært nu, og at de heller ikke selv finder det tilfredsstillende at de ikke længere har faste klienter, men hele tiden får nye ind af døren, alt efter hvilket team de tilhører...
Der er et team der tager sig af pensioner, et team der tager sig af ressourcer, et team der tager sig af 'voksne', et team der tager sig af misbrugere osv. Og klienterne går fra det ene team til det andet alt efter udvikling.

Jeg føler med sagsbehandlerne, men jeg føler aller mest med klienterne der bliver offer for de horrible krav politikerne har lagt for dagen og vejen. Forholdet klient og sagsbehandler høre sammen, men forholdet har ikke en chance med den regering vi har nu der hele tiden lægger sig i mellem og som mistror de syge for at fake, og mistror sagsbehandlerne for at hjælpe dem. Det giver en unfair ballance og et umuligt forhold. Uanset hvor meget sagsbehandleren vil hjælpe sin klient, så er hun/han ikke den ansvarlige med det sidste ord - for alt skal sendes videre til et nyt team der IGEN skal vurdere om klient/sagsbehandlerforholdet er reelt nok. Og jo mere en sagsbehandler vil hjælpe, jo mere papirarbejde kommer der tilbage. Ikke så svært at se hvor kæden hopper af og hvem der betaler prisen!