jeg er så heldig

[Bomfru]

At have fået et flexjob.
Jeg fik en arbejdsskade i 2002 og min verden ramlede total for mig...
efter operation i 2003 blev det efterhånden klart for mig at mit tidligere erhverv kunne jeg godt skrotte...blev selvfølgelig også fyret...skrækkeligt. Men langt om længe påbegyndte jeg arbejdsprøvning, og blev vurderet og visiteret til et flexjob. Et flexjob som jeg var så heldig at få med det samme, og som jeg er utrolig glad for. Jeg arb. 20 timer om ugen og med 2/3 tilskud. Det er hårdt, nogle dage meget hårdt, specielt når jeg ikke kan sove ordentlig p.g.a smerter. Men jeg er så glad for at have et "job" at stå op til , og jeg vil så nødigt miste det, så jeg "øver" mig gevaldigt i ikke at være for ivrig på arb. og tage det lidt mere med ro, det er jo for pokker også derfor jeg har et flex job med skånehensyn. Det er kun mig selv som kan "styre det løb", og det har jeg total frie hænder til og forståelse for på jobbet.
Ulempen på mit job, er at jeg savner kollegaer , jeg mangler det at være en del af noget - men den må jeg jo så æde...jeg er mig og så er der de andre ordinære ansatte...

[bantam]

Hej Bomfru

Tillykke med at du er en del af os der er så heldig at have fået et fleksjob, der er desværre alt for mange der ikke har været så heldige.

Jeg har også selv fleksjob 20 timer ugentlig og er utrolig glad for det, også selv om det giver smerter ind imellem, men så hviler jeg en time når jeg kommer hjem, arbejder nemlig kun fire timer hverdage fra 9-13, så det går udmærket.

Du skriver du savner kollegaer??, dem har du vel, alle de andre er da dine kolleger selv om de er ansat på normal vis!!, du indgår jo på lige fod med andre, bortset fra skånehensynene i din kontrakt, ellers er du jo ansat ligesom alle andre, jeg håber da for dig de behandler dig godt, og ikke ser ned på dig fordi du fleksjobber, det har man jo desværre hørt før nemlig.

Det bunder tit i at de ikke egentlig ved hvad en fleksjobber er, og det er jo egentlig arbejdsgivers pligt at informere øvrige medarbejdere så der ikke opstår dårlig stemning, det er jo også noget der pludselig kan ramme alle, og så vil de jo også selv være glad for at kunne fortsætte med at komme ud og arbejede lidt og se andre mennesker.

Du ønskes held og lykke fremover.

Sommerhilsen
fra

Bantam

Hej Bomfru.

Ja siger som bantam, tillykke med at du har et job
Og gid det dog var alle flekser forundt at få det famøse job ( og gid at alle flekser virkelig kunne klare at have et job )

Jeg undrede mig over det samme som bantam, du føler dig ensom ? også tilslutter jeg mig ellers lige bantams spørgsmål

Jeg er en af dem der har været ledig og ikke kunne få eller finde noget fleksjob, og sådan har det været i snart 4 år nu.

Men lige pt er jeg i praktik med henblik på fastansættelse, og jeg tror på at jeg bliver ansat (det er da hvad kollegaer og chef også mener, men man kan jo engang imellem komme til at tvivle , man er ikke lige den fødte optemist hvad ang ansættelse efter fire år med evendelige praktikker der ikke føre til noget :| )

Jeg er pt den eneste flekser og min arbejdsgiver har ikke prøvet flekser før, da jeg startede var der en flekser som jeg kendte der (i praktik det gik desværre ikke, så hun stoppede kort efter jeg var startet)

Jeg får dog to nye kollegaer her i august (også flekser, så jeg tror nu nok at min chef er seriøs nok når hun satser så hårdt på flekser nu

Også jeg er på arbejdet 20 timer om ugen 8-12 .
Og ja man kan godt nok være bombet når man komme hjem, jeg har engang imellem voldsomme smereter , men det er nu det der er så genialt med det fleks noget, jeg kan lægge mig og hvile et par timer inden min datter kommer hjem også køre det hele lidt igen.

Jeg sad lige og læste et eller andet sted at der er kommet endnu flere på ledighedsydelse de sidste par år,og man må da håbe at det smitter lidt på os fleksers job muligheder at det nu er ved at være svært at skaffe ledige hænder.. de kan jo lige så godt bruge os når vi nu er her alligevel

[Bomfru]

Kære Bantam og Hejdien..
Tak for jeres svar på mit indlæg. Det er et lidt specielt sted jeg arbejder, et sted hvor folk kommer i afklaringsforløb, og hvor der er aktivering for kontanthjælpsmodtagere. Eksempelvis holder vi pauser hver for sig, de ordinære i deres pauserum, og "os andre" i kantinen. Ikke fordi det ikke er godt nok at holde pause sammen med de andre, men nogen gange kunne det være rart nok at kunne snakke lidt mere frit fra leveren uden at skulle tænke på tavsheds pligten , som jeg narturligvis er underlagt. Og der er selvfølgelig er meget sygdoms snak og snak omkring angst for fremtiden og alle de ting som jeg selv kender alt for godt , da jeg jo selv har været igennem en lang proces.Jeg vil osse meget gerne snakke og lytte , men nogen gange kunne det være rart ikke at skulle det i pauserne også. Og så er jeg sådan et fjols, at jeg kan blive helt jalux når der er rundstykker til personalet i personalerummet...jeg syns da osse jeg er en personale , og jeg vil heller ikke vide hvem jeg skulle give rundstykker til, hvis jeg fik lyst til at give til min fødselsdag, for det vil da føles total latterlig at gå ind i personalerummet og sige værsko, når jeg ikke er en del af dem. Og jo , de behandler mig ordentlig, de er smadder søde alle sammen. Det er bare mig der nok er for følsom, og ser og lægger mærke til for meget.

[Ingrid]

Hej Bomfru...det er bestemt ikke dig der er for følsom, og efter min mening bliver du IKKE behandlet med respekt af dine kollegaer, hvad er det for noget knald at holde dig uden for den øvrige personalegruppe og holde pauserne hver for sig, hvad sker der egentligt hvis du ser stort på det og simpelthen bare sætter dig ind sammen med de andre, altså dine kollegaer...der er jo den mulighed at de andre personaler slet ikke har tænkt på at spørge dig, hvis du bare sådan uden videre har taget for givet at du skulle behandles anderledes fordi du er fleksjobber, så mit råd er at du næste gang der holdes pause bare sætter dig med dine kollegaer, jeg kan næppe tro du bliver jaget væk.

Mvh Ingrid.

Bomfru .. er tilbøjlig til at give Ingrid ret.

Du er ansat (formoder jeg) med mange af de samme vilkår som dine kollegaer, blot har du skånebehov som de ikke har.

jeg ville nu også finde det mere naturligt at du sad sammen med dine kollegaer (som jeg har forstået det så sidder du sammen med de aktiveret og dem der er i arbejdsprøvning ? )

Ud over at det ville være en naturlig del at sidde sammen med kollegaerne så ville de faktisk kunne lære noget af dig

Du har jo prøvet at være i det , både som den der arbejder med problematikken og har også prøvet at være den der er i systemet, det må da om ikke andet , så være en kæmpe gevinst for dine kollegaer..

Har du prøvet at sætte dig med kollegaerne ?
Eller har du fra første færd selv valgt at sætte dig det andet sted, sådan at de tror det er dig der har valgt ?

På mit job er der allerede nu inden de nye flekser kommer, den klare aftale at fleksere ikke taler fleks og sygdom på arbejdet, vi er kollegaer på lige vilkår som de andre.
Og ikke syge mennekser, men blot mennesker med nogle lidt andre behov end de "raske kollegaer"

[bantam]

Hej Bomfru

Der er noget jeg ikke kan forstå, måske er det alderen der trykker, men du skriver:

de ordinære i deres pauserum, og "os andre" i kantinen:

Vil det sige du arbejder sammen med dem der er i i afklaringsforløb, og i aktivering for kontanthjælpsmodtagere??

Hvad laver du der??, det har du vel været igennem?

Er det fordi du sørger for at de laver noget, og sætter dem igang o.s.v., så vil jeg da mene du hører til den anden personalegruppe, og så ER det da dem der er forkert på den, så skal du da med i det fællesskab, og tale med dem om dit og dat og arbejdsting o.s.v.

Da du skriver at du skal tænke på tavsheds pligten , som du narturligvis er underlagt, ja så må det da være mere på sin plads at du holder pause med dem, da der jo indimellem kan være ting man gerne vil drøfte med sine kolleger.

Ikke fordi der er noget galt med dem du nu holder pause med, men som jeg forstår, så er det vel en slags klienter for dig, og så må de da også syntes det er mærkeligt at du IKKE holder pause med dine kollegaer, de vil vel egentlig også syntes de ikke kan tale frit fra leveren?

Jeg ved ikke om du forstår hvad jeg mener, men jeg kan bare ikke rigtigt finde ud af hvad du egentlig laver, måske har jeg misforstået det hele

Mange hilsener

bantam

[Bomfru]

ja I har nok ret alle sammen...men der er flere ting i det som sådan, jeg står for et af værkstederne, hvor de syge kommer i afprøvning i forskellige funktioner, og min hovedopgave er at instruere og sætte i gang . Men på den virksomhed er der nogle "gamle flex" , som ikke er underlagt tavsheden (det kan man simpelthen ikke). Og derfor kan jeg ikke blive en personale på lige fod med de andre personaler, fordi det vil give balade på virksomheden. Vi havde det oppe at vende for 1 års tid siden, og jeg kan da sådan set godt forstå det, men derfor kan jeg alligevel godt savne det at høre til. Så den med at sætte mig ind for at drikke kaffe hos Mine kollegaer går ikke, men jeg kan håbe der sker en ændring. Tak for jeres opmuntring...kh Bomfru