K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Skal kommuner ikke overholde loven?

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Skal kommuner ikke overholde loven? En af vores bruger phhmw føre en sej og lang kamp for at få gjort noget ved at kommunerne ikke overholder Retssikkerhedsloven § 3 stk.2. Følg hans kamp her kom evt med spørgsmål til phhmw

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 07-01-2008, 00:24   #1
lena
Mit andet hjem K10
 
lenas avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 18
lena er ved at flytte ind på K10lena er ved at flytte ind på K10
Nu vil jeg altså have et svar!

I fortsættelse af Fokus 2008 har jeg gået og summet lidt over tingene

Jeg har valgt at give Karen Jespersen en chance for - enten at vurderer min sag nu, alternativt få den stukket i hovedet af en journalist (hvis jeg er så heldig).

Her er min skrivelse til hende;

-----------------------



Kære Velfærdsminister Karen Jespersen
Kopi til Socialudvalget



Blommenslyst, den 7. Januar 2008




Jeg skriver til dig, da jeg gennem den senere tid flere gange har oplevet at ministre/politikere enten går ind i en sag, alternativt skifter holdning til en verserende sag, når denne kommer i diverse Nyhedsudsendelser på TV/aviser.

Jeg er bevidst om at Socialministeriet tidligere har skrevet, at Du/de ikke kan gå ind i enkeltsager. Dog er jeg ligeledes bevidst om, at det kunne lade sig gøre, dengang sagen drejede sig om Carl Holst og hans forældreorlov.

Min henvendelse går i alt sin enkelthed ud på at få afklaret, om Du/Socialministeriet vil eller ikke vil vurderer min sagsbehandling, idet jeg mener Du har givet udtryk for begge dele! Såfremt Du vælger IKKE at vurderer min sag, skal jeg venligst anmode Dig om at bekræfte, at en eventuelt senere medieomtale, ikke vil ændre Dit standpunkt, ligesom en eventuel sejr ved en civil domstol ikke vil ændre Din holdning.

Dette da det er vigtigt for mig at vide, at Danmarks Velfærdsminister står ved sit ord, og at Danmarks Velfærdsminister påtager sig et ansvar INDEN en borger er nødt til at udstille sin sig i medierne/domstolene.

Jeg har løbende holdt Dig orienteret omkring sagsbehandlingen, indtil videre uden Du har valgt at gribe ind, og – som jeg har forstået – har Du ikke bedt om en redegørelse fra Odense Kommune.

Lad mig derfor kort ridse op;

 Jeg har fået afslag på ansøgning om førtidspension, blandt andet på baggrund af 2 hospitalsundersøgelser der ikke er mine.
 Odense Kommune erkender efterfølgende at omtalen af samtlige mine diagnoser enten er vildledende eller urigtige – ja en diagnose er direkte undladt. (Dog først efter skrivelse fra Datatilsynet)
 Trods Odense Kommune erkender vildledende og urigtige oplysninger, fastholder de deres lægelige skøn på baggrund af disse oplysninger. (Det lægelige skøn er at diagnoserne skal nedsætte mit funktionsniveau ”i forventeligt let grad”, hvilket er i direkte modstrid med eksterne konsulenter/læger, samt mit behov for hjælpemidler, som jo også bliver bevilliget.
 Odense Kommunes sociallæge overtræder vejledningsskrivelse omkring sociallægers rolle adskellige gange, og vælger sågar at tilsidesætte en speciallæge med begrundelsen ”han er farvet af det er hans speciale.
 Odense Kommune har vægtet en psykolograpport udfærdiget af kommunens egen psykolog X– som er uautoriseret, og derfor ikke er underlagt psykologloven. (Denne rapport tilbagevises efterfølgende af autoriseret psykolog, ligesom X’s fagforening på baggrund af min klage vælger at give ”kollegial rådgivning”)
 Sundhedsstyrelse anbefaler inddragelse af ekspertviden, da der er tale om et sjældent handicap. Dette er ikke sket.
 Jeg modtager vederlagsfri fysio- ridefysio- og varmtvandsfysioterapi. Et kriterie herfor er at der skal være tale om et svært fysisk handicap
 Ældre- og Handicapafdelingen har bevilliget rollator, specialindretning af køkken, køkkenmaskiner, bandager osv osv osv.
 Uafhængig fysioterapeut anbefaler bevilling af invalidebil
 Jeg er bevilliget invalideskilt til min bil.
 2 forskellige speciallæger (reumatolog og neurolog) siger samstemmigt at jeg ikke kan vende helt eller delvist tilbage til mit erhverv som bogholder.
 Der forsvinder lægelig dokumentation for at jeg ikke kan holde til de 3 arbejdsprøvninger (idet jeg hver gang har søgt egen læge). Da jeg bliver opmærksom på at disse mangler, prøver jeg forgæves at få dem medinddraget i sagsbehandlingen.
 Jeg har fået afslag på §100 merudgifter handicappede voksne bla. på baggrund af en erklæring fra Ergoterapeut fra Odense Kommune – en erklæring der påviseligt er løgnagtig, hvilket naturligvis kan dokumenteres. Ergoterapeuten bekræfter at jeg IKKE er bevilliget omforandring af køkken, trods det faktum, at det dels fremgår af journalnotat, dels at omforandringen nu er foretaget. Der er her – i mine øjne – tale om en bevidst handling til skade for borgeren!
 Sagsbehandler vælger at videresende en mail omkring hans holdning til uvedkommende afdeling i Odense Kommune, nemlig Ældre- og Handicapforvaltningen. Mailen vedhæftes. For god ordens skyld skal jeg i den forbindelse præcisierer, at mine diagnoser er stillet af flere specialister. Omtalen omkring kommunens egne ergoterapeuter, reumatologer, diagnoser og ledende overlæge på Aalborg Sygehus er ligeledes løgnagtige!

Jeg kan oplyse at jeg fik afslag på pension med den begrundelse at Odense Kommune vurderede en betydelig psykisk medkomponent, og at behandlingsmulighederne derfor ikke var udtømte. Dette trods speciallægerne udelukkede psykiske faktorer. Efterfølgende har jeg været på Smerteklinikken på Odense Universitets Hospital, hvor psykolog IGEN udelukker psykisk sygdom/psykisk overbygning, og IGEN fastslår der er tale om fysisk sygdom.

Odense Kommune har på den baggrund - efter jeg stod frem i Fyens Stiftstidende – valgt at opstarte en ny sagsbehandling. Odense Kommune lægger dog ikke skjul på, at de fortsat ikke erkender mit nedsatte funktionsniveau som værende begrundet i mine diagnoser. Dette undrer mig meget, da specialisterne siger noget andet. I den forbindelse skal jeg også understrege at Ældre- og Handicapforvaltningen, såvel som egen læge erkender mine diagnoser, hvorved jeg den vej ikke har problemer med bevilling af hjælpemidler/hjælpeforanstaltninger/vederlagsfri fysioterapi ect.

Kan Velfærdsministeren eventuelt forklare den åbenlyse diskrepans mellem det kommunale skøn ifm. Pensionsansøgning, og fakta i sagen?


Jeg imødeser Dit svar på ovenstående. For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på at denne skrivelse d.d. lægges ind på www.k10.dk


Med venlig hilsen


Lena Michelsen
lena er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-01-2008, 00:51   #2
Helle Smith
Ved at flytte ind på K10
 
Helle Smiths avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-08 2006
Alder: 62
Indlæg: 550
Styrke: 18
Helle Smith er ny på vejen
Det er et svar jeg er meget spændt på!!
Held og lykke Lene, det er da utroligt at du af alle ikke har fået en førtidspension, men det siger jo meget om den kæmpe forskel der er på kommuner og de ansatte...
__________________
Venlig hilsen Helle
Førtidspensionist pr 1/8-2010
Helle Smith er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-01-2008, 09:11   #3
gh72
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 24-03 2006
Indlæg: 1.224
Styrke: 21
gh72 er ved at flytte ind på K10gh72 er ved at flytte ind på K10
Lena jeg kan godt forstå, du vil have et svar. Det er simpelthen umenneskeligt, som din og mange andres sager er forløbet. Det virker mest som om, det bliver principsager for kommunerne.
Håber snart du kommer nærmere en afklaring. Det er helt uforståeligt, at kommunen underkender speciallægernes erklæringer.

gh72 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-01-2008, 17:27   #4
strikkeline
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 03-01 2008
Lokation: Sorø
Alder: 66
Indlæg: 25
Styrke: 17
strikkeline er ny på vejen
Hej Lena,

Det bliver spændende at høre, hvad svaret så bliver! Hvis du altså får svar - håbe, håbe og krydse fingre.

Jeg vil lige spørge dig, om du har en digital signatur.

Det har været omtalt før her på K10, men jeg er ny herinde. Du kan blot søge på digital signatur på google og/eller bestille den via TDC's hjemmeside.

Derefter kan du med downloaded digital signatur + passwod logge dig ind på www.sundhed.dk og herinde få adgang til "Mine sygehusbehandlinger". Der er lagt alle indlæggelser/ambulante behandlinger ind siden 1977.

F.eks. har jeg selv fået digital signatur og hentet mine oplysninger. Desværre gik registreret ikke tilbage til 1974, hvor jeg blev lungeopereret, men det måtte jeg jo så bare skrive, at jeg var blevet. Og nej - de har ikke fået et billede af arret, men kommunen har så heller ikke betvivlet operationen.

Her kan man så få en oversigt over ens indlæggelser/amb. behandlinger og printe den ud. Desuden er hvert hospital understreget og her kan man så ydeligere klikke sig ind og printe specifikke oplysninger ud. Det gode ved dette er, at hvert sygehus indsætter en "Primærdiagnose" - sommetider kaldes den "Aktionsdiagnose" samt en "Bidiagnose". Disse oplysninger er gode at have ved hånden - dem kan der jo ikke "lyves om" eller "redigeres i" fra kommunens side.

Jeg forstår overhovedet ikke, at kommunen kan finde på at basere noget som helst på vildledende oplysninger. Hvad er det lige, kommuner rundt om i landet har gang i

Du får lige et
__________________
Strikkeline

[Det er beskæmmende, at vi lever i en tid, hvor det er lettere at sprænge et atom end en norm.
"Albert Einstein"]
strikkeline er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-01-2008, 09:14   #5
lena
Mit andet hjem K10
 
lenas avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 18
lena er ved at flytte ind på K10lena er ved at flytte ind på K10
Takker for svarerne

Har digital signatur og har været inde og lurer - tak for linket

Jeg er dælme spændt på svaret.

Jeg er af Odense Kommune lovet svar her i januar ang. min §100 ansøgning, om de fastholder afgørelsen, nu jeg kan dokumenterer at den er truffet på ukorrekt grundlag.

Har besluttet mig for - såfremt jeg får afslag - at starte en advokatsag op på denne. (så kender advokaten mig jo også, når han skal overtage min pensionssag hvis ikke den går igennem nu )

Nok er nok nu - nu må der advokater til!
lena er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Nu tuder jeg altså LUM Det er da strengt ! 15 20-02-2013 16:47
Det er altså VIGTIGT !! Hejdien Dit og Dat 13 19-02-2009 23:47
iiiih altså... Kjersti Spørgsmål ang fleksjob 9 08-08-2008 10:30
Vi burde altså Maj-Britt Politik og Samfund 16 01-07-2008 14:36




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:21.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension