Kyniske afslag fra kommunen

[Stella]

Gå ind på NNF og læs flere artikler om det samme emne ...Syge danskere er uden retsikkerhed ...Måske er nogen ved at vågne op og se at den er helt gal ...klik på linket og læs alle de forskellige ting NNF har gang i ...

http://www.nnf.dk/default.asp?mId=32...6327&iId=66303

Fagbladet for NNFere 9/2007

Kyniske afslag fra kommunen

TEMA. Til trods for at Vibeke Fonvig Pedersen er invalideret af smerter og stort set ikke kan bruge sine arme, har hun fået afslag på pension.

Af Lise Blom

Midt i oktober dumper et brev ind ad brevsprækken hos 49-årige Vibeke Fonvig Pedersen.

Brevet kommer fra Fredericia Kommune og indeholder et afslag på hendes ansøgning om førtidspension. Begrundelsen er, at Vibeke har ressourcer, der kan bruges på arbejdsmarkedet.

Afslaget kommer som et chok for Vibeke.

Nogle måneder tidligere var hun nemlig blevet indstillet til førtidspension af en sagsbehandler fra Fredericia Kommune, fordi hendes arbejdsevne er ubetydelig.

Dengang blev hun lettet: Der var lys for enden af tunnelen.

Ganske vist kan en førtidspension ikke fjerne hendes smerter, men udsigten til at få en indkomst igen hjælper og vil betyde, at hun og hendes mand kan blive boende på den ejendom, hvor de har boet i 25 år.

Uden begrundelse


Kommunens afslag nævner ikke, hvilke ressourcer Vibeke har, som kan sikre hende et job. Det fremgår heller ikke af den 19 sider lange ressourceprofil, som kommunens sagsbehandlere har udarbejdet.

Tværtimod er hendes fysiske lidelser dokumenteret af seks forskellige læger og specialister. Udsagn som »totalt nedslidt« og »arbejdsevnen er ophævet« beskriver Vibekes situation.

– I vores samfund er det tilladt at slide folk op og så skrotte dem. Jeg får hele tiden at vide, at der ikke er dokumentation for mine smerter, selv om alle læger inklusive kommunens egen lægekonsulent har skrevet, at lidelserne er veldokumenterede. På et møde fik jeg endda at vide, at mine lidelser ikke er værre end en brækket arm, siger Vibeke med harme i stemmen.

Et liv med smerter

Vibeke har, siden hun var barn, haft problemer med sine skuldre, der ofte gik af led. 26 års ufaglært og ensidigt gentaget arbejde har siden sat sine spor på den lille spinkle kvinde. Trods operationer er begge skuldre nu ødelagte. Den ene arm er følelsesløs, og den anden kan hun kun bevæge umiddelbart foran kroppen. Derudover er hun plaget af slidgigt i hele ryggen og har konstante muskelspændinger. Alligevel har hun kæmpet i årevis for at beholde sit job. De sidste ti år inden sygemeldingen i 2003 fra Tholstrup Mejeri brugte hun mindst 120.000 kroner på fysioterapi og kiropraktor.

Vibeke var tidligere en glad og positiv person. I dag ved hun, at hun virker sur og aggressiv på grund af afmagt.

– Det føles, som om jeg vader i kviksand. En ting er, at jeg ikke kan noget derhjemme og er helt afhængig af andres hjælp. Men det værste er mistænkeliggørelsen og den kolde og kyniske behandling, jeg er udsat for i kommunen, siger Vibeke.

Selvmordstruet

Halvandet år efter sygemeldingen stoppede kommunen hendes sygedagpenge. Men da NNF ankede sagen, fik hun efter syv måneder uden indkomst sine sygedagpenge med tilbagevirkende kraft.

– Hvis det ikke havde været for fagforeningen, havde jeg ikke siddet her i dag. Så havde jeg kastet mig ud fra Lillebæltsbroen, konstaterer Vibeke, mens tårerne løber ned ad kinderne.

I marts 2006 stopper kommunen igen udbetalingerne. Denne gang er begrundelsen, at hun ikke mødte op til undervisning i forbindelse med en revalidering. Men Vibeke var blevet indkaldt til hospitalet og fik planlagt en omfattende operation, fordi lægerne havde opdaget, at hendes tilstand var værre end først antaget.

Men denne gang hjælper en anke ikke.

Vibeke understreger, at hun hele tiden har medvirket til kommunens forslag. Da kommunen bevilgede en revalidering, fandt hun med NNF og en jobkonsulent frem til uddannelsen som laborant, som hun muligvis ville kunne holde til fysisk.

– Jeg var forberedt på, at revalideringen nok ikke ville falde heldigt ud. Men jeg var nødt til at prøve at gennemføre og bakke op om kommunens udspil, ellers ville de have stoppet min hjælp langt tidligere. Men helt ærligt, hvem kan bruge en enarmet laborant, spørger hun.

Denne artikels forfatter har haft aktindsigt i sagen. Red.


Leder

Fagbladet for NNFere 9/2007

Leder: Syge danskere uden retssikkerhed

Når lægerne fortæller os, at vi er for syge eller nedslidte til at passe vores arbejde, regner vi med, at kommunen yder den hjælp, loven giver os ret til.

Af forbundsformand, Ole Wehlast

Vi forventer ikke, at vi skal ud i en opslidende og ulige kamp mod kommunen for at få sygedagpenge eller anden offentlig forsørgelse eller støtte.

Men det er, præcis hvad godt hver tredje dansker på sygedagpenge oplever. Præcis dét slås over 3.000 mennesker med hvert år. Vi taler om syge mennesker, der i forvejen har været igennem et hårdt forløb og utallige minutiøse lægeudredninger. Syge mennesker, der udsættes for kommunale sagsbehandlere, som fejer lægernes ekspertise af bordet med et pennestrøg.

Kommunerne fejler grelt, når de behandler sociale sager. Det kan du læse meget mere om i det store tema fra side 10 i dette fagblad.

29 procent – og dermed knap hver tredje syge, som ankede kommunens afslag på sygedagpenge – fik medhold i Det Sociale Ankenævn, nu Beskæftigelsesankenævnet, i 2006.

NNFs medlemmer oplever kommunernes lemfældige behandling på egen krop. I arbejder hårdt, har ofte opslidende arbejde og tilfører samfundet stor værdi. Derfor er det ganske enkelt ikke acceptabelt, at I straffes med mistænkeliggørelse og manglende retssikkerhed, når I bliver syge.

Heldigvis sender mange af jer jeres fejlbehandlede sager ind til os i forbundet. Og heldigvis vinder vi 77 procent af alle jeres sager.

Uheldigvis er det ofte kun de stærkeste, der orker at tage kampen op mod systemet. Men det nytter altså! Så brug os – det er dét, I har os til!

Vi har netop henvendt os til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen med en skarp kritik af den manglende retssikkerhed i kommunerne. Ministeren har erkendt problemet, kalder det uacceptabelt og nedsætter nu et hurtigt arbejdende udvalg, der skal kulegrave hele området.

Jeg glæder mig naturligvis over, at ministeren erkender problemet. Men problemet er ikke løst ved at nedsætte et udvalg. Hvordan vil ministeren for eksempel sikre, at kommunerne afsætter de nødvendige ressourcer, når regeringen samtidig har indført skattestop?
18. december 2007

og en til...

Fagbladet for NNFere 9/2007
Ankenævn: Det er en ommer

Lige knap under en tredjedel af alle sygedagpengesager bliver ændret, når lønmodtageren anker kommunens afgørelse. Men der er lige så mange fejl i sager, der ikke ankes.

Af Helle-Karin Helstrand

Lønkontoen er tom og de sygedagpenge, som lønmodtageren forventede ville komme, dukker aldrig op. Sådan ser det ud for adskillige mennesker, der på grund af sygdom lever af sygedagpenge fra kommunen. Andre er forberedte på, at dagpengene stopper.

Men fælles for mange af modtagerne af sygedagpenge er, at kommunerne ofte har taget en forkert beslutning.

Nogle har energi til at klage til det, der efter strukturreformen hedder Beskæftigelsesankenævnet – tidligere Det Sociale Ankenævn, der i 2006 omstødte knap en tredjedel af dagpengesagerne svarende til 29 procent eller 3.057 sager.

Men ikke alle har overskud til at klage og må klare sig på kontanthjælp eller leve af ægtefællens løn, indtil der kommer en endelig afgørelse om pension eller fleksjob, eller indtil lønmodtageren kan vende tilbage til sit job.
Hver femte sag er o.k.

Det tidligere Storstrøms Amt – nu en del af Region Sjælland – undersøgte i 2005 en række sager fra amtets kommuner. Sager, der ikke var anket til nævnet.

Undersøgelsen viste, at kun hver femte sag var helt i orden set med nævnets øjne. Således ville nævnet have omstødt næsten fire ud af ti sager, mens andre fire ud af ti ville være blevet godkendt, men med en bemærkning om, at dagpengene var blevet stoppet på et forkert tidspunkt, eller at lovgrundlaget var forkert.

Kontorchef i Beskæftigelsesankenævnet i Region Sjælland, Palle Jacobsen, har arbejdet med sociale sager siden 1975 og var med til at gennemføre undersøgelsen. Han har ikke noget præcist tal for, hvordan situationen ser ud i dag.

– Men jeg ved, at mange sager stadig bliver omstødt. Ofte skyldes det forvaltningsretlige fejl – altså at borgeren ikke er blevet partshørt, at sagen er dårligt oplyst, eller at der mangler en opdateret ressourceprofil, fortæller Palle Jacobsen.

I andre tilfælde har kommunens sagsbehandlere haft for travlt. Sagsbehandleren skriver, hvad hun forventer, der vil ske for borgeren – et såkaldt »agterbrev« – og anser dette for at være en afgørelse, uden at borgeren får mulighed for at komme med sine indsigelser eller forklaringer.

Resultaterne svarer nogenlunde til tidligere resultater i andre amter.

»I regeringen har vi sat os som mål, at sygefraværet skal mindskes med 20 procent frem til 2015. Vi nedsætter nu et hurtigt arbejdende udvalg, som skal kulegrave hele området. Arbejdsmarkedets parter, de praktiserende læger og kommunerne, bliver inddraget i arbejdet. Som led i trepartsaftalerne sætter vi også initiativer i gang for at følge bedre op over for kommunerne. Det er uacceptabelt for alle parter – ikke mindst borgerne – at kommunerne træffer så mange forkerte afgørelser.«

Claus Hjort Frederiksen, beskæftigelsesminister (V)

»Der er igennem flere år kommet en række nye lovkrav til sagsbehandlingen i sygedagpengesager. Derfor hilser jeg det velkomment, at Beskæftigelsesministeriet har sat et omfattende regelforenklingsarbejde i gang. Det er der virkelig brug for. Derudover kan jeg ikke kommentere nærmere på undersøgelsen, da jeg på stående fod ikke ved, hvad det er for fejl der henvises til. Men i kommunerne bestræber vi os naturligvis på at løse opgaven bedst muligt for borgerne.«

Erik Nielsen, Borgmester (S) og formand for KLs Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg

Og mere her...

Fagbladet for NNFere 9/2007

Socialrådgiverforening: Sociale sager et politisk problem

TEMA. Kravene til borgere på dagpenge skærpes hele tiden. Det skaber lang sagsbehandlingstid, frustration og utryghed. Derudover mangler der kvalificeret arbejdskraft.

Af Helle-Karin Helstrand

– Der er stensikkert rigtig mange problemer med opfølgningen i sygedagpengesager, og det er selvfølgelig meget belastende for både den syge og den syges familie, når en sag trækker ud eller bliver behandlet forkert, siger næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post.

Hun mener, at der i høj grad er tale om et politisk problem.

– Kravene til sygedagpengemodtagere bliver hele tiden skærpet ud fra en politisk holdning om, at mange forsøger at snyde sig til sygedagpenge, en pension eller et fleksjob. Eksempelvis skal en person, der søger fleksjob, ikke bare i arbejdsprøvning på den virksomhed, hvor vedkommende tidligere har arbejdet. Han eller hun skal også prøves hos en fremmed arbejdsgiver, for alle muligheder skal være afprøvet, inden der tildeles et fleksjob. Det er voldsomt belastende og trækker sagen ud for den syge, siger Bettina Post.

De skærpede lovkrav giver sagsbehandlerne en frustrerende dobbeltrolle over for borgerne.

– På den ene side skal den sygemeldte gerne opnå en vis tillid til sin sagsbehandler, på den anden side skal sagsbehandleren følge lovens krav – også når det kan føles urimeligt, siger Bettina Post.
Sagsbehandlerne flygter

Dagpengesager kunne tidligere behandles som rent administrative sager, men på grund af de stadig stigende lovkrav er det i dag nødvendigt med en mere kvalificeret sagsbehandling. Men der er ikke kvalificerede medarbejdere nok.

– Mange af de sagsbehandlere, der i dag sidder på jobcentrene og behandler sagerne, er ikke uddannede socialrådgivere, men tidligere sygeplejersker, lærere og pædagoger. De kan derfor ikke altid give borgeren en kvalificeret behandling, siger Bettina Post.

Foreningen har netop regnet ud, at der mangler 1.500 socialrådgivere på landsplan.

– Samtidig søger mange sagsbehandlere væk fra de jobcentre, som ikke fungerer. Nogle mangler en faglig leder eller en faglig konsulent, som den enkelte sagsbehandler kan sparre med, andre steder har den enkelte simpelthen for mange sager, siger Bettina Post.

Foreningen mener, at den enkelte sagsbehandler kun skal have mellem 35 og 50 aktive sager ad gangen – afhængig af sagernes tyngde.

Men faktum er, at nogle sidder med over 100.

Sygedagpenge:

Sygedagpengene udgør højst 3.415 kr. pr. uge og højst 92,30 kr. pr. time.

Udbetalingen af dagpenge ophører, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, medmindre

* det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat, eller der er påbegyndt en sag om førtidspension
* det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sikredes arbejdsevne
* den sikrede er under eller venter på lægebehandling, som kan gøre den sikrede arbejdsdygtig inden for kortere tid
* der er rejst sag om ret til erstatning efter en arbejdsskade
* særlige omstændigheder i øvrigt taler for det.

Førtidspension:

Før januar 2003 vurderede kommunerne, hvilken arbejdsevne folk havde mistet. Nu ser man på, hvilke ressourcer de stadig har. Derfor er arbejdsprøvning vigtig for at afklare folks arbejdsevne.

Førtidspension for enlige svarer til højeste dagpengesats. For gifte eller samlevende svarer satsen til 85 procent af højeste dagpengesats.

Pension bliver reguleret efter ægtefællens eller samleverens indkomst.
Fleksjob:

Tildeles efter en arbejdsprøvning. Borgeren får en løn svarende til den overenskomstmæssige løn på området, selv om vedkommende arbejder på nedsat tid.

Arbejdsgiveren modtager kompensation – svarende til 50 til 100 procent af lønnen.

Fleksjob:

Tildeles efter en arbejdsprøvning. Borgeren får en løn svarende til den overenskomstmæssige løn på området, selv om vedkommende arbejder på nedsat tid.

Arbejdsgiveren modtager kompensation – svarende til 50 til 100 procent af lønnen.

He he he sikke et ordvalg ingen modtager kompensation for at have mig , de modtager refusion, jeg er altså ikke så håbløs at man behøver at kompensere for at have mig i huset endnu *GG*

og 50 til 100 % gad vide hvor de har den oplysning fra ??

havde jeg en refusion på 100 % så var jeg i arbejde den dag i morgen (også selv om det er helligdag )

Men ellers er det rigtig gode artikler som lige gav et par ideer her, men vender tilbage til det en af dagene

Har sendt en mail til redaktøren på NNF

Til Sven Fechner


Det er dejligt at læse at NNF tør og vil tage fat på de syges manglede retssikkerhed, jeg har læst alle jeres artikler om de syge dansker men en ting sprang mig i øjene og det var denne sætning i en af jeres faktabokse i denne artikel



Fleksjob:

Tildeles efter en arbejdsprøvning. Borgeren får en løn svarende til den overenskomstmæssige løn på området, selv om vedkommende arbejder på nedsat tid.

Arbejdsgiveren modtager kompensation – svarende til 50 til 100 procent af lønnen.



http://www.nnf.dk/default.asp?mId=32...6331&iId=66303

Jeg syntes lige at jeg ville korrigere jer, arbejdsgiverne modtager refusion på halvdelen eller to tredjedel ..
Var vi så heldige at de fik en refusion på 100 % så tror jeg ikke at der var nogen ledige flekser overhovdet (i dag sniger vi os op mod de 15.000 )

I jeres leder den 9/2007
http://www.nnf.dk/default.asp?mId=203&aId=66310&iId=122

Skriver i at i vinder 77 % af alle jeres sager ( et uhyggeligt antal når vi så tænker på alle de syge der ikke er i fagforening eller som simpelthen tror på alt hvad de oplyses om i kommunerne )

Derfor vil jeg høre om det ikke var en ide at slå et slag for at folk ikke melder sig ud af fagforeningen når de bliver så syge at de bliver meldt ude af det ordinære arbejdsmarked, vi oplever som syge meget ofte, at som noget af det første at få den besked på kommunen at "så kan du lige så godt melde dig ud af fagforeningen dem kan du ikke bruge til noget mere " man må formode at sagsbehandlerne mener a-kassen når de siger det sådan men desværre ser vi ofte at folk tager det at der bliver sagt fagforening bogstaveligt (hvordan skulle de kunne andet ) så når de en dag står i feks et fleksjob og har problemer , så er de ikke i en fagforening , det er de heller ikke hvis der går koks i deres sag, for kommunen har jo anbefalet at man melder sig ud ....

Og til sidst hvordan har NNF det med ledige flekser der melder sig ind , kan de det ? og er der mulighed for dem at hente hjælp hos NNF hvis og så frem der går noget galt i deres sag med kommunen , og her tænker jeg selvfølgelig på de mange kommuner der nu leder med lys og lygte efter en måde at få vippet flekser over på kontanthjælp eller andet for ikke at miste deres refusion når flekserne har gået ledige i et år uden at det har været muligt at finde job...

Eller de flekser der i virkeligheden har en arbejdsevne der er så ringe at de burde være på førtidspension da vores arbejdsmarked bestemt ikke er gearet til at have mennesker der kan arbejde 9-10 timer med skånehensyn ?

Jeg håber at jeg kan få noget svar fra jer af, jeg har valgt at sende denne mail til dig da du er redaktør og jeg formode at du vidste hvem der skulle have den

Og da jeg syntes at den med procentsatsen for flekser måske lige skulle rettes, det ville være lidt dumt hvis en fleker eller arbejdsgiver troede at de kunne få refunderet 100%


Med venlig hilsen

xxxx

PS vi håber og beder til at NNF vil behandle syge menneskers retssikkerhed meget mere i det nye år, da vi oplever at det skrider gevaldigt for alle parter med at overholde retsikkerheden for syge mennesker ..

Kig bare på private aktøre der nu skal have lov til at sidde og lave vores ressourceprofiler, mennesker som vi ikke kender noget til ikke kender deres holdninger og ikke ved hvordan de er ansvarlige i forhold til vores ressourceprofiler, og som vi trods henvendelser til datatilsynet endnu har kunne få svar på hvorvidt de overhovdet må behandle sådanne oplysninger i forhold til persondataloven , det drejer sig jo trods alt om de mest intime detaljer i vores liv , så som familieforhold , sociale liv , vores evt misbrug , ægteskablige forhold og ikke mindst vores sygdomshistorie , hvad er vores garanti for at disse oplysninger ikke ryger i de forkerte hænder ... ???

Denne mail er også sat ind i tråden her http://www.k10.dk/showthread.php?t=3556
På hjemmesiden www.k10.dk

[Stella]

Ja jeg havde godt set de skrev det...men det er godt du spørger om man kan blive medlem som flekser hos dem ...jeg fortryder jeg meldte mig ud af min fagforening da jeg blev visiteret til fleks

[FlemmingLeer]

Stella,

Kan du ikke komme ind i den fagforening igen eller optages der ikke flekser i fagforeningerne ?

Så kom der et svar fra NNF ang deres artikel

Kære Heidi,

først og fremmest godt nytår og tak for din henvendelse. Jeg er først vendt tilbage på kontoret i dag, derfor får du først svaret nu.

Og tak for rosen :-) og rettelsen. Vi checker op på det.

Vi fortsætter med emnet i kommende nummer af fagbladet, hvor vi tager fat i kommunerne. Det ser ud til at de håndterer sociale sager forskelligt - og nu vil vi gerne - på læsernes vegne - finde ud af, hvad der ligger til grund for det.

Vi forsøger i øvrigt løbende at overbevise folk om at melde sig ind i fagforeningen OG a-kassen. I de her sociale sager er det jo fagforeningens socialrådgivere der yder hjælp og støtte. Mens a-kassen ordner dagpenge, efterløn etc.

Og der er ikke noget i vejen for at man kan melde sig ind i både a-kasse og fagforening som fleksjobber. Det er tværtimod en rigtig god idé. Men hvornår den enkelte kan opnå dagpengeretten, beror på de konkrete forhold. Det rådgiver a-kassen om. Se i øvrigt http://www.nnf.dk/default.asp?mId=49&aId=2860

Jeg håber, svaret er fyldestgørende.

Jeg har sendt denne mail til mine to kolleger, der har skrevet artiklerne - og til NNFs socialrådgiver til orientering.

Venlig hilsen

Sven Fechner
Redaktør
Redaktionen

Direkte tlf. 3818 7298
Mobile: 4034 0204
Mail: [email protected]

[strikkeline]

Undskyld - men jeg ville lige blande mig i tråden her!

Jeg er helt NY på K10 - og hvor er jeg glad for, at jeg fandt jer!

Som aldeles nyslået førtidspensionist, kan jeg forstå på hele "ansøgningsprocessen" om førtidspension, at først når sagsbehandleren er mindst 2-300% tilfreds med, at man er berettiget til førtidspension, vil de indstille en dertil. Men denne indstilling skal så "velsignes" af en overordnet.

Først når den overordnede har "blå-stemplet" førtidspensionsansøgningen, bliver denne videresendt til Pensionsudvalget i kommunen.

I sagen om Vibeke Fonvig Pedersen ser det for mig ud som om, sagsbehandleren har sagt, at hun har indstillet Vibeke til pension og at kommunen så efterfølgende har besluttet, at det ville de ikke give alligevel.

Har sagsbehandleren rent faktisk indstillet Vibeke til pension hos sin overordnede. Da jeg kom ind i processen via ledighedsydelse efter fleksjob var min sagsbehandler den, der skulle lave ressourceprofilen (igen igen) og hendes overordnede var Jobcenterchefen. Først herefter blev min ansøgning sendt til Pensionsudvalget. Min bedste veninde har lige været igennem samme process - og det er tilsyneladende det normale. Der er altså 2 led, man skal igennem, før ansøgningen når til Pensionsudvalget.

Og hvis sagsbehandleren har indstillet Vibeke til pension hos sin overordnede. Har denne så blå-stemplet indstillingen? Eller er den sluttet der, hvor kommunen så bare har afsendt et afslag?

Grunden til at jeg spørger om dette her, er, at hvis Pensionsudvalget i Vibekes kommune aldrig nogensinde har set en ansøgning, har de jo heller ikke fået lov at lave en vurdering. Derfor ville jeg mene, at hvis man har al det lægelige og speciallægelige i orden, så bør man selv søge direkte til Pensionsudvalget. Så kan de i det mindste se, at man eksisterer og at man søger førtidspension.

En helt enorm KO-VENDING i min sag, var at jeg fik lavet en digital signatur - og med den på pc'en skaffede jeg mig udskrifter af alle mine sygehusbehandlinger - både indlæggelser og ambulante behandlinger. Selvom der ud af de små 28 sider, jeg indsendte var nogle få, der ikke handlede specifikt om min sygdom, fik de dem alligevel for kontinuitetens skyld.

Nu véd jeg jo ikke, om det her har været beskrevet før - eller om jeg er helt galt på den i denne her tråd - men jeg er ret overbevist om, at selve oversigten med mine indlæggelser samt yderligere udprint af detaljerne fra hver enkel hospitalsindlæggelse - eller ambulant behandling, betød rigtig meget overfor Pensionsudvalget. Ellers kan man jo i hvert fald søge førtidspension selv med alle disse udskrifter i hånden - for så kan kommunen jo ikke sortere dem fra - som jeg også har hørt, at det bliver gjort.

Jeg skal lige tilføje at man kan printe selve sygehusbehandlingslisten ud, men altså også gå ind under hvert enkelt hospital og får yderligere oplysninger - SPECIFIKT: Primærdiagnose og Bidiagnose for hver indlæggelse eller ambulant behandling.

Håber der er nogen, der kan bruge dette her til noget godt!

mange hilsener
Strikkeline

[strikkeline]

Jeg prøvede at skrive et indlæg her i denne tråd, som måske kunne være en hjælp - og det var samtidig en kommentar til det første indlæg.

Er der slet ingen, der har læst - eller kan bruge mit indlæg til noget?

Eller ligger det forkert

[popiae]

strikkeline.

Jeg vil tro at nogle kan bruge dit indlæg. og den ligger ikke forkert.
men i min sag, som jeg lige måtte have luft over, er det pensionsudvalget, der nægter at se på eksisterene papir i sagen. samme mennesker jeg slås med om merudgift, og har ombudsmand på. det er ikke jobcentret som har indstillet mig , der er problemet. så alle mine dokumenter ligger der, de bliver bare ikke læst eller fremlagt lægekonsulent.
vh popiae

[zuza]

Hej strikkeline og velkommen til.

Du bliver IKKE overset, for mange læser dine indlæg. Det er bare ikke alle, der er "specialister" i at svare på alt. Vi sidder jo alle dybt begravet i møg til halsen.

Men du får lige en tilbagemelding fra mig.

Det er en rigtig god ide med digital signatur. Jeg tror, vi har haft det oppe at vende her på et tidligere tidspunkt, men det er ABSOLUT værd at gentage den gode ide.

Og så skriver du:

Og hvis sagsbehandleren har indstillet Vibeke til pension hos sin overordnede. Har denne så blå-stemplet indstillingen? Eller er den sluttet der, hvor kommunen så bare har afsendt et afslag?

Der bliver jeg dig svar skyldig. Mit indtryk er, at det foregår forskelligt fra kommune til kommune. Nogle sagsbehandlere har det FULDE ANSVAR til at tilkende pension, mens andre pensionsansøgninger skal en laaang og bureaukratisk vej, før der tages stilling til noget som helst.

Men det mest almindelige er vist, at sagsbehandleren KUN må lave ressourceprofilen og så sende den videre i systemet.

Mht. lægepapirer, så er det, som Pia skriver, utroligt, hvordan disse papirer forvaltes i kommunerne. Der manipuleres helt vildt med papirerne, så vi - borgere - slet ikke kan genkende os selv i det, der står om os.

En anden MEGET VIGTIG pointe er, at man møder op foran de personer, der træffer den endelige afgørelse om pension. Så kan man sikre sig, at der ikke er "forsvundet" noget vigtigt undervejs - og selv medbringe de vigtigste papirer under armen - som dem, du beskriver du har printet ud vha. digital signatur.

Det er dejligt, du har bidraget med dit indlæg, og vær sikker på, at rigtig mange har læst det... og tænker over det.

Det er også muligt, at der kommer flere svar på et tidspunkt.