Sagsbehandling er psykisk tortur

[zuza]

Måtte skifte navn for at komme videre i sit liv.
Hendes sag vakte for mange barske minder om et system, der bare ønskede hende død.

Hun oplever, at alle instanser hos
modparten gør alt for at forhale og obstruere
sagen. Breve fra hendes advokat
har styrelsen pludselig ikke modtaget,
og hun får de forkerte breve med forkerte
oplysninger. Eller får at vide, at hele sagen
og alle lægeundersøgelser skal starte forfra.
Eller at kammeradvokaten pludselig
kræver, at Retslægerådets og speciallægers
udtalelser til fordel for hende ikke længere
skal indgå i sagen.
Det nærmede sig psykisk tortur, mener
Isabella Lerkbacher.
– For dem gælder det åbenbart om
at trække sagen så meget i langdrag. De
venter nærmest bare på, at den ramte skal
dø, så de kan undgå at betale erstatning

Selv om Isabella Lerkbacher har vundet sin sag,
sidder der stadig en stor vrede mod systemet i
hende. Det er uretfærdigt, og hun føler, at mange regler
nærmest kun er til for at gøre livet surt for skadelidte.
– Jeg vil gerne i dialog med politikerne om de her
spørgsmål. Det er som om, at de arbejdsskadede skal
udryddes, eller det skal være så besværligt som muligt
for dem, lyder det fra Isabella
Lerkbacher.
Hun mener, at der bør være
krav om nogle terminer, som
beskriver, hvor lang tid en sag
må vare i systemet. Og der bør
være et kontor, som tager sig af
grænsesager, så skader, der ikke
står på den hellige erhvervssygdomsliste,
ikke bare bliver afvist – uden at blive behandlet.

http://www.hkkommunal.dk/graphics/Ko...et_20_2007.pdf