K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 02-11-2007, 18:50   #1
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Angry Fire år i arbejdsprøvning

4 år kørt rundt i manegen...hvor bliver jeg vred nå jeg læser hvordan man behandler syge mennesker i DK...her er endnu en person i klemme og det har ødelagt ham...


Fire år i arbejdsprøvning gjorde Knud syg

3F 2 nov 07

Fire år og tre arbejdsprøvninger. Systemet, der skulle hjælpe Knud Ølgaard Hansen tilbage på arbejdsmarkedet, har i stedet kørt ham ned psykisk.


De seneste fire år af sit liv har 55-årige Knud Ølgaard Hansen ventet. Ventet på en afklaring af sin arbejdssituation. I den tid har han været igennem tre arbejdsprøvninger, blandt andet med at male kasser og med vareopfyldning i en butik, men det har ikke bragt ham nærmere et fast job.

- Det er som at være i åbent fængsel, fortæller han med henvisning til sin uafklarede situation.

De mange år i uvished og den lange sagsbehandlingstid i kommunen har betydet, at Knud Ølgaard Hansen har fået en depression, som han går til behandling for hos en psykiater.

I sin seneste vurdering skriver psykiateren, at endnu en arbejdsprøvning vil forværre Knud Ølgaard Hansens psykiske tilstand betydeligt, og at "hans arbejdsevne er ophævet".

- Jeg er et nervevrag, fortæller han med et flakkende blik.


- Hvis der er for mange mennesker omkring mig, kan jeg godt få et angsttilfælde. Jeg bliver nemt tavs, fortæller den tidligere kok i et så dæmpet toneleje, der gør det svært at forestille sig, at han tidligere har råbt bestillinger op i et tempofyldt restaurationskøkken.

20 års arbejdsliv

Knud Ølgaard Hansens ansigt lyser op for en kort stund, da han fortæller om sin tid som kok og souschef på Tre Falke og arbejdet på Hotel Marienlyst og Dragør Strandhotel.

Men 20 år i kokkefaget sled på ham. Knud Ølgaard Hansen måtte derfor stoppe sit arbejde på grund af slidgigt i ryggen, og hyppige udbrud af psoriasis volder ham også smerter.

- Mit selvværd er dalet meget. Det er svært, når man altid har været i vigør. Nogle gange har jeg også været ved at opgive det hele, indrømmer han.

- Det eneste, der holder mig oppe, er min kæreste Anja. Hun er en god støtte.
Et nummer i bunken

I løbet af de fire år har Knud Ølgaard Hansen haft mellem fem og seks forskellige sagsbehandlere.

- Alting gik langsomt. Jeg måtte selv kontakte kommunen for at høre, om der ikke snart skete noget. Man føler sig som et nummer i bunken. Det er som om, det er billigere for kommunen at have mig gående på kontanthjælp.

Nu venter han på svar, om han kan få tildelt pension. Han tør slet ikke tænke på, hvad han skal stille op, hvis hans pensionsansøgning ikke går igennem.

- Så bliver det endnu en deroute for mig, sukker han.

Lagt på: 02. November 2007 3F
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Arbejdsprøvning nuller Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 5 13-10-2013 19:06
arbejdsprøvning - så barsel - og nu tilbage til arbejdsprøvning, eller? Whattodo Fremtiden for fleksjob og førtidspension 9 19-01-2013 14:58
Match fire? Stueplanten Alt det andet 4 05-03-2011 16:48
Arbejdsprøvning/ikke arbejdsprøvning empowerment Dit og Dat 15 08-12-2010 16:30
knokle fire år i ulovligt fleksjob. Stella Nyttigt at vide når du er visiteret til fleksjob 5 21-02-2009 22:43




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:50.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension