K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 09-11-2014, 12:21   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.732
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvad er sagsbehandlingstiden for en §17 stk.2, på det foreliggende grundlag?

Kære alle på k10.

Spørgsmålet er enkelt:

Hvad er sagsbehandlingsTIDEN, hvis en borger ansøger om førtidspension iht §17 stk.2, på det foreliggende grundlag.?

Faktum var, at tidligere var der en lovbunden frist på nøjagtig 3 måneder, så skulle der foreligge en afgørelse fra kommunens pensionsgruppe.

Baggrunden er denne ulykkelige tråd, hvor problemstilling bliver tydeliggjort og mange er ikke enige i, hvordan lovgivningen er. Også folketingspolitikere er i tvivl og har spurgt ministeren.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=31103

hvor mange oplysninger findes.

Derfor må vi hjælpe hinanden med at finde den præcise gældende lov, således at alle forstå og kender til lovgivningen, som helt tydeligt sejler.

Web, har fundet lovgivningen frem, men..... der må ligge mere gemt i de forskellige regler og Bekendtgørelser.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=31103&page=2 tråd #14

Nej der er sådan set ikke rigtig noget galt....ud over at de har givet dem selv al den tid de ønsker der går forud for mødet i rehabteamet...med den nye lov og rehabteams..

Så de kan for den sags skyld være 10 år om at få sagen til møde i rehabteamet...

Dette kan der ikke gøres noget ved før der evt kommer en ny afgørelse fra ankestyrelsen...hvilket jeg tvivler på der gør...

Hvis man læser loven står der følgende:

Citat:
17
Stk. 2. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Citat:
§ 21. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., og § 18. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

Kilde: https://www.retsinformation.dk/forms...id=164912#Kap3

Førhen lå der jo en afgørelse fra ankestyrelsen at en ansøgning efter §17 stk 2 at den skulle overgå til behandling efter reglerne om førtidspension i umiddelbart tilknytning til ansøgningen...

Dette gælder ikke mere...desværre....

Det eneste som gælder er de tre måneder fra sagen er overgået til behandling efter reglerne om førtidspension....og det sker først når sagen har været på møde i rehabteamet.. Citat slut

Så tråden handler ikke om, hvem der har ret, men om alle på k10 kender til den præcise lovgivning således at vi ved og ikke tror.

Bedste hilsner

Peter

Sidst redigeret af phhmw; 09-11-2014 kl. 12:49.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-11-2014, 13:00   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.732
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sundhedskoordinatoren i Rehabiliteringsteamet.

Sundhedskoordinatoren, ved vi ikke om det er et krav at denne skal være læge.

Men i aftaleudkast nævnes der at Sundhedskoordinatoren skal fastsætte sagsbehandlingsfrister:

Der aftales følgende om sundhedskoordinatorfunktionen

Angiv de aftalte vilkår for a) sundhedskoordinatorens faglige baggrund, b) frister for sagsbehandling, c) mødedage i rehabiliteringsteamet, d) aftale om rådgivning i løbende sager, e) mødedage i kommunen, f) aftale om rådgivning ved elektronisk kommunikation, videomøder (møder i teamet afholdes altid med personligt fremmøde) g) særlige procedurer i hastende førtidspensionssager etc.


Hvilke frister det drejer sig om kender vi ikke.

Hvor disse frister kan oplyses ved vi ikke.

Om de er underlagt Retssikkerhedsloven ved vi ikke.

https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=...A6tter+frister

I det hele taget kender vi faktisk ikke spillereglerne, hvilket er et stort problem i forhold til retssikkerheden.

Frister, frister , frister som borgeren ikke kender til:

I løbende sager, hvor borgeren er i ressourceforløb, fleksjob og i sager om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension, hvor kommunen har behov for sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen, leverer sundhedskoordinator en udtalelse i sagen senest 14 dage fra modtagelsen af sagen. Der kan dog aftales en anden frist, hvis der i den konkrete sag er omstændigheder, der bevirker, at udtalelsen ikke kan afgives inden for fristen.

Frister, frister, frister som borgeren ikke har kendskab til men som embedsmænd kan lave om.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-11-2014, 13:08   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.732
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvad er min sagsbehandlingstid?

https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...ertidspension/

Patienter, som ønsker at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Her mangler vi en præcis fastsat sagsbehandlingsfrist.

Hvem fastsætter denne?

Hvornår modtager borgeren denne frist?

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-11-2014, 18:47   #4
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Det man mangler en sagsbehandlings frist på er tiden fra datoen man ansøger §17 stk 2....altså på det foreliggende grundlag.....og frem til at sagen kommer på møde i rehabiliteringsteamet...

Den frist er ikke angivet nogen steder...

Når sagen har været på møde i rehabteamet....ja så står der jo at kommunalbestyrelsen umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen skal træffe afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Det er herfra at de har de lovbundende tre måneder til at få sagen afgjort...

Men man mangler at kunne få en frist på hvor lang tid det må tage kommunen at få sagen på møde i rehabteamet fra man har ansøgt om førtidspension §17 stk 2

Det burde jo ikke kunne tage så lang tid...da man kun skal indhente lægepapirer (forudsat at man ikke har disse) og så skal den forberedne del af rehabiliteringsplanen laves..
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-11-2014, 19:40   #5
Akvamarin
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2011
Lokation: København
Indlæg: 2.104
Styrke: 15
Akvamarin er ny på vejen
Københavns Kommune har i 2013 fastsat servicemål for sagsbehandlingtiden i sager til rehabliteringsteamet. For §17 ansøgninger om førtidspension er servicemålet 8 uger. Heraf er 6 uger afsat til at færdiggøre rehabilieringsplanens første del.


Københavns Kommunes evaluering af servicemålene i juli 2014 viser at:
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for behandling af ansøgninger om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag er faldet fra ca. 20 uger i første halvdel af juni til ca. 10 uger i begyndelsen af juli måned efter at have været stigende i det meste af første halvår 2014. Se figur 1.
Akvamarin er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-11-2014, 21:14   #6
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.732
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Frister skal vi have styr på...

Kære Akvamarin og andre der følger med i denne tråd.

Retssikkerheden ser vi jo skride i mange henseender i hele den sociale lovgivning.

Embedsmænd i Danmark er de dygtigste og er særdeles skrappe til at dels forvirre og dels formulere lovgivning, Bekendtgørelser og Vejledninger på en sådan måde at de altid kan misfortolkes til egen fordel.

I de link du har indsat tales der i begyndelsen om "servicefrister" og hvor der senere i oplysninger bruges ordet "sagsbehandlingsfrister"

ER det sagsbehandlingsfrister underlagt Retssikkerhedslovens §3 stk.2? som skal vedtages og offentliggøres af politikerne?

Vi ved det ikke!

Servicefrister er frister vedtaget af embedsmænd alt efter hvad de mener og/eller hvor travlt de har. Helt uden indblanding af politikerne.

Denne Vejledning er pludselig blevet væk, borte:

Tilfældigt? NEJ det er sikkert.

VEJ nr 137 af 21/06/2000

"8.4 Sagsbehandlingsfrister

Der findes to typer sagsbehandlingsfrister:

· De lovbundne.

· De lokalt fastsatte.

8.4.1 Lovbundne frister

Der er tre lovbundne frister, der er relevante i førtidspensionssager:

· 10-dagesfristen for at efterkomme en anmodning om aktindsigt, FVL § 16, stk. 2.

· 8-ugersfristen for stillingtagen til »forsørgelses-anmodning«, RTL § 7. SE NEDESTÅENDE #

· 3-månedersfristen for afgørelse af en pensionssag, PL § 20 a, stk. 3.

Alle disse frister er kalenderfrister, også 10-dages fristen. Det vil sige, at fristerne løber fra den dag, hvor anmodningen er modtaget i kommunen, også selvom den først når frem til sagsbehandleren én eller nogle dage senere. 3-månedersfristen løber dog fra den dag, hvor der er truffet afgørelse om at påbegynde en sag om førtidspension.

8-ugersfristen er ufravigelig. I de to øvrige tilfælde kan fristen overskrides, men det skal i så fald meddeles skriftligt til borgeren, og der skal gives en begrundelse for, hvorfor fristen ikke kan overholdes. Ordet »kan« betyder, at kun forhold, som sagsbehandleren og forvaltningen ikke er herre over, er acceptable begrundelser for, at fristen ikke overholdes. Følgende type af begrundelser vil derfor være i orden, hvis der er tale om en reel begrundelse:

»Vi kan ikke overholde fristen for afgørelse af sagen, fordi der er en ventetid på speciallægeerklæring på x måneder hos NN«Derimod er det på kanten eller måske endda direkte ulovligt at begrunde en overskridelse af fristen med f.eks. interne fejlekspeditioner, pensionsnævnets mødefrekvens eller travlhed, ferie og sygdom. Der bør ikke forekomme begrundelser, som vedrører forhold, som forvaltningen kunne tage højde for ved planlægning, styring og eventuel omlægning af arbejdsgange, overarbejde eller lignende.

Vær opmærksom på, at i visse sager kan 8-ugersfristen og 3-månedersfristen løbe umiddelbart i forlængelse af hinanden. Det gælder i de tilfælde, hvor der på grund af helbredsmæssige forhold åbenlyst kan eller skal tilkendes pension, og dette kan ses ved borgerens første henvendelse.

8.4.2 Lokalt fastsatte frister

De sagsbehandlingsfrister, kommunen selv skal fastsætte efter RTL § 3, stk. 2, håndteres på samme måde som de lovbundne.
"

Håber at det viser at tråden er vigtig og at vi skal følge med, hvad de mener og hvad de ikke mener.

Men uanset hvad og hvilken frist der fremkommer i fremtiden, så må vi erkende, at befolkningen ikke bemærker, at uanset hvilken frist vi taler om i dag, herunder de lovbundne frister, så overtrædes disse fuldstændigt, som embedsmænd/kvinder i kommunerne lyster, helt uden en konsekvens. Det er et faktum.

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 11-11-2014 kl. 21:24.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 07:30.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension