K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > K10 Nyheder

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 27-09-2007, 09:31   #1
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Lægers rolle i sager om førtidspension


Det er kommunen, det sociale nævn eller Ankestyrelsen, der træffer afgørelse i sager om førtidspension. Afgørelsen skal træffes ud fra en samlet vurdering af alle relevante oplysninger i sagen, dvs. oplysninger om helbredsmæssige, sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold mv.

Lægen er tit en vigtig bidragsyder i en sag om førtidspension. Men de helbredsmæssige oplysninger er kun en del af det grundlag, som sagen skal afgøres på baggrund af. Derfor kan din læge ikke vurdere, om du har ret til førtidspension. Lægen kan heller ikke vurdere, hvor stor en arbejdsevne du har.


Lægens opgave

Lægens opgave er at beskrive dine helbredsmæssige forhold. Der vil ofte blive bedt om en attest, som omhyggeligt og neutralt beskriver sygdomme eller andre relevante forhold, som lægen har kendskab til. I attesten skal der også være oplysninger om behandlingsmuligheder og eventuelle behand-lingsforsøg. Lægen kan i relevant omfang beskrive dine muligheder for at klare forskellige arbejdsfunktioner og eventuelle skånebehov.

Lægen har ikke tilstrækkelig kendskab til arbejdsmarkedet og støtte-muligheder efter den sociale lovgivning til at vurdere, om du har ret til førtidspension. Lægeattesten må derfor ikke indeholde synspunkter eller konklusioner om din ret til sociale ydelser.

Nogle ansøgere om førtidspension oplever, at kommunen ikke er enig i lægens vurdering af deres mulighed for at klare forskellige arbejdsfunktioner. Her må kommunen redegøre for sin vurdering og komme med en faglig begrundelse. Eller kommunen kan vælge at indhente mere information f.eks. ved arbejdsprøvning eller en ny lægeattest.

Lægekonsulentens opgave
Lægekonsulenten er ansat af den myndighed, som skal træffe afgørelse i din sag om førtidspension. Lægekonsulenten hjælper myndigheden med at forstå betydningen af de lægelige oplysninger i sagen. Det er ikke lægekonsulenten, som afgør, om du har ret til førtidspension eller andre sociale ydelser.

Hvis sagen ikke indeholder de nødvendige lægelige oplysninger, er det lægekonsulentens opgave at pege på, hvilke helbredsoplysninger der mangler. Lægekonsulenten skal ikke selv indhente de manglende oplysninger eller efterprøve andre lægers oplysninger ved selv at foretage undersøgelser.

Mere information
Du kan finde mere information om lægers rolle i sociale sager på Den Sociale Portal (www.social.dk).


Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K

Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]

OBS

Bemærk at ankeinstansen nu hedder beskæftigelseankenævnet
  Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Til

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
I 3 ud af 4 kommuner inddrages lægekonsulenten altid i sager om førtidspension Webmaster Nyt fra Ankestyrelsen 0 17-10-2011 09:20
Lægernes rolle i sociale sager zuza Lægekonsulenternes Rolle 5 02-06-2009 14:37
Guide om behandling af sager om førtidspension Webmaster Et godt link! 2 20-08-2008 10:18
Ej underkende lægers udtalelser zuza Lægekonsulenternes Rolle 9 14-08-2008 14:32
Lægers rolle i sager om førtidspension Stella Nyttigt at vide for Førtidspensionister 0 07-01-2007 14:39




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 04:42.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension