K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Rehabiliteringsteams og Rehabliteringsskema

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Rehabiliteringsteams og Rehabliteringsskema Her kan man stille spørgsmål om rehabiliteringsteams og rehabiliteringsskemaer dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 20-01-2020, 12:53   #91
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.820
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Ny "Den digitale forberedende rehabiliteringsplan"

Den digitale rehabiliteringsplan

Vejledning til sagsbehandlere, der udarbejder den forberedende del.

Bondefangeri?
Borgeren skal SAMMEN med sagsbehandler gå ind på Jobnet og udarbejde den ny digitale forberedende del og CV. Derefter lukkes alle muligheder for rettelser.

I hh til denne plan gives borgeren ikke mulighed for, at i fred og ro, sammen med rådgiver, læse igennem og rette hverken det ny digitale forberedende del til rehab eller CV.

Hvad med partshøring?
Hvis sagsbehandler efterfølgende "retter" eller skriver ting borgeren ikke er indforstået med.

https://star.dk/media/12324/vejledni...BH41gtR2johAaU

Den digitale rehabiliteringsplan
Vejledning til sagsbehandlere, der udarbejder den forberedende del

Introduktion
Med en udvidelse på Jobnet er rehabiliteringsplanen blevet mere digitaliseret og her kan borgerne bedre inddrages i arbejdet med rehabiliteringsplanen.
Denne vejledning henvender sig til sagsbehandlere, der bruger udvidelsen på Jobnet som en del af den nye rehabiliteringsplan. Vejledningen beskriver de skridt, som sagsbehandleren gennemgår i arbejdet med at udfylde planen. I beskrivelsen af de registreringer, sagsbehandleren skal foretage i fagsystemet, er der taget udgangspunkt i Fasit.
Udover en beskrivelse af, hvordan man bruger planen, indeholder vejledningen faglige tips og eksempler.
Udover nærværende vejledning findes der også en vejledning til borgerne om, hvordan de bruger de nye muligheder på Jobnet.

Vejledning til den forberedende del
Når en borgers sag skal for rehabiliteringsteamet, skal rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes.
Udfyldelsen af den forberedende del indebærer et vigtigt socialfagligt arbejde. Som sagsbehandler skal man både sikre en god og overskuelig oplysning af sagen og arbejde med at give borgeren forståelse for og ejerskab af sin sag.
Med denne guide får du som sagsbehandler vejledning til, hvordan den digitale plan rent praktisk udfyldes, samt tips til arbejdet omkring planen.
Som noget nyt har borger adgang til spørgeskemaet Min situation og et målgrupperettet CV via Jobnet. Disse dele indgår i den forberedende del. Borgeren kan derfor selv påbegynde udfyldelsen af disse dele af rehabiliteringsplanen på Jobnet.


phhmw

Jeg går ud fra, borgernes Vejledning er følgende????

https://star.dk/it/borger-it/min-pla...-til-min-plan/

Vejledninger til Min Plan

Styrelsen har udarbejdet vejledningsmateriale til Min plan. Nedenfor findes en oversigt med links til materialet.


phhmw

Men om det er den rigtige Vejledning for borgerne, er jeg i tvivl om, men.......

... godt man ikke er ordblind i sin sociale sag.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-02-2020, 11:12   #92
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.820
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Afslag ressourceforløb = afgørelse som der kan klages over

OBS! OBS! OBS!

""Et afslag på at behandle sagen med henblik på ressourceforløb vil efter Ankestyrelsens praksis være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over. Det fremgår af principafgørelse 64-11, at jobcentrets afslag på at afklare arbejdsevnen måtte anses for en afgørelse, der tilsigtede at have retsvirkning efter sit indhold, det vil sige afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag."

Fra Facebook:


Frank Skibby Jensen

Jeg har via opslag fra Ulf Harboe opdaget at borgerne godt kan klage over afgørelser vedr. ressourceforløb, hvilket jeg ellers har læst/set at man som borger ikke kunne med henvisning til at landets kommuner mente at der var tale om en processuel afgørelse/skridt og ikke en forvaltningsmæssig afgørelse, men det kan man/k:

Ankestyrelsens principafgørelse 83-15 om ressourceforløb - ansøgning - helhedsvurdering - afgørelse - god forvaltningsskik - begrundelse:

"Et afslag på at behandle sagen med henblik på ressourceforløb vil efter Ankestyrelsens praksis være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over. Det fremgår af principafgørelse 64-11, at jobcentrets afslag på at afklare arbejdsevnen måtte anses for en afgørelse, der tilsigtede at have retsvirkning efter sit indhold, det vil sige afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag."

64-11: En kommunes afslag på at afklare arbejdsevnen må anses for en afgørelse, der tilsigter at have retsvirkning efter sit indhold, det vil sige afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag.

Principafgørelse 83-15 "Gældende".

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=175957

Ankestyrelsens principafgørelse 83-15 om ressourceforløb - ansøgning - helhedsvurdering - afgørelse - god forvaltningsskik - begrundelse

Principafgørelse 64-11 "Gældende":

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=153402

Ankestyrelsens principafgørelse 64-11 om kompetence - arbejdsevne - processuel beslutning - fleksjob


Ulf Baldrian Kudsk Harbo
5. februar kl. 13.26 ·
Jeg har lige opdaget en enorm skandale i Københavns kommune.

Man har i Københavns kommune systematisk afholdt mennesker, som har søgt om et ressourceforløb fra at få en klage behandlet i Ankestyrelsen ved at påstå at man ikke har krav på en afgørelse om ressourceforløb med begrundelse og klagevejledning.

Beviset er at Københavns kommune i 2013, 2014 og 2015 ikke har fået omgjort en eneste sag om afslag på ressourceforløb af Ankestyrelsen.

Problemet er udbredt i mange kommuner og derfor lavede Ankestyrelsen i 2015 en principafgørelse 83-15 som klart og tydeligt gjorde klart at man har krav på både en afgørelse og for at få afgørelsen prøvet i Ankestyrelsen.
"I den konkrete sag skulle kommunen derfor i begrundelsen for afgørelsen forholde sig til borgerens anmodning om at få et ressourceforløb.

Et afslag på at behandle sagen med henblik på ressourceforløb vil efter Ankestyrelsens praksis være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over. Det fremgår af principafgørelse 64-11, at jobcentrets afslag på at afklare arbejdsevnen måtte anses for en afgørelse, der tilsigtede at have retsvirkning efter sit indhold, det vil sige afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag."

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=175957

Jeg har sammen med Advokat Morten Tarp stævnet Københavns kommune i en sag om afslag på ressourceforløb, hvor kommunen ikke træf en afgørelse med klagevejledning og dermed ikke gav borgeren mulighed for at få prøvet afslaget i Ankestyrelsen.

Jeg kunne rigtig godt bruge dokumentation fra andre som har oplevet at få afslag på ressourceforløb og afslag på at få en afgørelse med klagevejledning i Københavns kommune.

Hvis der er ansvarlige politikere eller ledere i Københavns kommune burde de sørge for at området blev kulegravet og at alle sager med syge på kontanthjælp blev gennemgået for om der er søgt mundtligt eller skriftligt om ressourceforløb uden at der er lavet en skriftlig begrundet afgørelse med klagevejledning.


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 07-02-2020 kl. 11:31.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-02-2020, 20:45   #93
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.820
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Ankestyrelsens principafgørelse 26-14 om rehabiliteringsteamets indstilling - klage

https://www.retsinformation.dk/Forms...w3T6YtheD6ujfM

Resumé:
Principafgørelsen fastslår

Borgeren kan ikke klage over rehabiliteringsteamets indstilling

Rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling i alle sager, inden kommunen træffer beslutning om og tilkender ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.

En borger kan ikke klage over rehabiliteringsteamets indstilling i en sag. Dette fremgår af lovbemærkningerne. Det er begrundet i, at forelæggelsen af sager for rehabiliteringsteamet er en del af kommunens sagsbehandling. Kompetencen til at træffe afgørelse i sagen ligger stadig hos kommunen.

Borgeren kan derimod klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over kommunens afgørelse.

Kommunen skal træffe en afgørelse på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling

Kommunen skal træffe afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling, når rehabiliteringsteamet har givet indstilling om, bl.a. hvorvidt der skal gives ressourceforløb, fleksjob, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension.

Kommunen skal først træffe en afgørelse, når sagen er færdigbehandlet i teamet, og teamet har afgivet indstilling i overensstemmelse med § 25 a, stk. 3, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Denne principafgørelse skal ses i sammenhæng med Ankestyrelsens principafgørelse 6-14, https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=183686 som fastslår, at kommunen kun har pligt til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er grundlag for at påbegynde behandling af sag om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension. Kommunen kan dog altid vælge at forelægge en sag for teamet.

Når sagen har været forelagt for teamet, og teamet har afgivet indstilling i sagen i overensstemmelse med § 25 a, stk. 3, er kommunen forpligtet til at træffe en afgørelse.

Den konkrete sag blev hjemvist til kommunen med henblik på, at kommunen træffer en afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis kommunen er enig i rehabiliteringsteamets indstilling, betyder det, at kommunen skal træffe afgørelse om, at borgeren har ret til en anden tværfaglig indsats i stedet for førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-02-2020, 09:37   #94
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.820
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Bekendtgørelse fastlægger rammerne for kommuners og regioners aftale.

Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension

https://www.retsinformation.dk/Forms...aEUsxI-4-n6I9I


Kapitel 1 Anvendelsesområde

Kapitel 2 Ydelser fra klinisk funktion

Kapitel 3 Sundhedskoordinatorfunktionens opgaver

Kapitel 4 Vurdering i klinisk funktion af borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse

Kapitel 5 Speciallægeattest fra klinisk funktion

Kapitel 6 Samarbejdsaftale mellem kommunen og regionen

Kapitel 7 Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension

Kapitel 8 Ikrafttræden

Bilag 1 Rammer for betaling for sundhedskoordinatorfunktionen og lægeattest fra klinisk funktion


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-02-2020, 09:42   #95
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.820
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
PSYKOLOGER, DIAGNOSTIK OG LOVGIVNING Må ikke? – Må godt!

https://www.dp.dk/diagnosticering-ma...UexgrLq152NdYs

Sundhedsministeriet har for længst blåstemplet specialuddannede psykologers mulighed for at diagnosticere patienter. Alligevel lever den falske myte videre om, at psykologer ikke må diagnosticere.

DIAGNOSTICERING Af Henning Due

Det er efterhånden fire år siden, Sundhedsministeriet udsendte bekendtgørelsen, der én gang for alle huggede det ud i sten, at autoriserede specialpsykologer rent juridisk kan varetage udredning og diagnostik af klienter og patienter. Med dertil hørende juridisk ansvar for patientens ve og vel.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-05-2020, 19:25   #96
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.820
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Ulf Baldrian Kudsk Harbo, politiker

https://www.facebook.com/permalink.p...00006463864075

Det burde forbydes ved lov at pensionsnævnet går imod rehabiliteringsteamets indstilling om førtidspension da det er sygdomsforværrende tortur for borgeren og et helt vanvittigt spild af ressourcer.

Da man i 2013 opfandt klinisk funktion og rehabiliteringsteams fordi alle skulle med og ikke skulle efterlades på perronen fik regionerne en helt ny opgave og gik i gang med at lave helt nye afdelinger på deres hospitaler med en god blanding af socialmedicinere, psykiatere, psykologer, fysioterapeuter og reumatologer.

Formålet er at hjælpe kommunerne med at rådgive om helbredsmæssige ting som behandlingsmuligheder, om tilstanden er stationær/varig og hvilken indflydelse helbredstilstanden har på funktionsniveauet og arbejdsevnen.

Dette foregår til rehabliteringsmøder hvor regionen skal stille med en såkaldt sundhedskoordinator (læge) og som skal afholdes i alle sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension og jobafklaringssager, som er sager hvor man stopper sygedagpengene og sender folk ned på kontanthjælpsniveau.

Derudover kan kommunerne købe en såkaldt LÆ 275 "Lægeattest fra klinisk funktion" hvor alt socialt, psykisk og fysisk bliver samlet og der bliver talt grundigt med borgeren og der laves en konklusion om arbejdsevne og funktionsniveauet

De forskellige regioner har løst denne opgave på vidt forskellige måder.
I region Midtjylland har man lavet en virksomhedsgrundlag på 43 sider med bl.a. værdigrundlag og etiske retningslinjer, hvilket ser rigtig fornuftigt ud med fine ord og hvor der bl.a. står følgende;

"I det faglige samvær med borgeren arbejder vi ud fra et etisk grundlag om: •respekt •dialog •åbenhed •indsigt •fortrolighed •kvalitet og •saglighed"
https://www.socialmedicin.rm.dk/…/ks...edsgrundlag_2…

I region Syddanmark ved jeg ikke om de har sådan noget, men jeg har den sidste måned forsøgt at komme i dialog med sundhedskoordinator der skal deltage til rehabiliteringsmøde uden held og oplever at der ikke er det store fokus på at indgå i dialog med borgeren.

Man skulle ellers tro at alt det her drejede sig om borgeren der jo skal udredes, afklares og hjælpes i arbejde, have udviklet sine ressourcer eller have en førtidspension.

Men det er som om borgeren er blevet glemt i hele dette cirkus hvor en masse mennesker hver dag arbejder hårdt med at kronisk syge mennesker skal vurderes og dømmes.

Jeg vil hermed give et indblik i hvor svært det kan være at komme i dialog med en offentlig myndighed (klinisk funktion) i en sag om førtidspension hvor rehabiliteringsteamet indstillede til førtidspension, men hvor pensionsnævnet afviste dette fordi de mener tilstanden ikke er stationær og der er behandlingsmuligheder der ikke er afprøvet.

25. marts 2020
Kære XXX
Jeg vil gerne i kontakt med sundhedskoordinatorer YYY hvis kontaktoplysninger jeg ikke kan finde på jeres hjemmeside eller vha. google.
Er det noget du kan hjælpe mig med?
Det er angående et rehabiliteringsmøde i Vejle kommune med en borger hvor jeg er partsrepræsentant og hvor hun var sundhedskoordinator.
Venlig Hilsen
Ulf Harbo

Sendt: 26. marts 2020 11:49
Kære Ulf Harbo
Tak for din henvendelse vedrørende sundhedskoordinator YYY. Det er ikke muligt at læse, hvad din henvendelse skyldes, men jeg kan oplyse dig om, at som ansættelsesmyndighed for sundhedskoordinatorerne, kan der ikke ske en udlevering af kontaktoplysninger på vore sundhedskoordinatorer.
Til din orientering er det kommunen, der er den kompetente myndighed i sager, der behandles på rehabiliteringsteamet og på den baggrund skal al henvendelse vedr. sager fremsendes til kommunen – herunder også evt. klage over afgørelsen.
Som medlem af rehabiliteringsteamet indgår sundhedskoordinator ikke i et patient/lægeforhold, og derfor er der ikke hjemmel i sundhedslovgivningen til at klage over den sundhedsfaglige rådgivning. Såfremt din henvendelse drejer sig om en klage over sundhedskoordinators adfærd på mødet, vil jeg bede dig fremsende en klage med beskrivelse af dine klagepunkter til Klinikchef Torsten Wentzer Licht (er cc på denne mail)
Håber ovenstående giver svar på dine spørgsmål.
Venlig hilsen
Elsebeth Østergaard
Koord. sygeplejerske, MPQM. Sekretariatet for Klinisk Funktion
Friklinikken

Sendt: 26. marts 2020 12:06
Kære XXX
Mange tak for svar.
Sagen drejer sig som før skrevet om et rehabiliteringsmøde hvor YYY deltog.
Jeg ønsker at gå i dialog med Lisa om følgende;

Rehabiliteringsteamet indstillede til førtidspension og noterede i indstillingen at;
Du indstilles fordi din arbejdsevne er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv på grund af årelange
psykiske problemer som reducerer dit funktionsniveau. Du er diagnosticeret med generaliseret angst,
panikangst og periodisk depression. Derudover er du beskrives desuden med dependente og evasive
personlighedstræk. Dine tilstande er kroniske.
Der er lagt vægt på at der er forsøgt meget i behandlingsmæssig regi og pædagogisk, alt dog mangelfuldt
grundet udfordringer med at møde op. Denne undgåelsesadfærd er nu kronificeret og der har ikke været
en bedring i den tid din læge har kendt dig (+10 år). Det sidst tilkomne angstsymptom er inkontinens, som
er svært invaliderende. Psykiatrien beskriver dig med en massiv undgåelsesadfærd, selv i forbindelse med
livsvigtige undersøgelser.

Vi kan ikke pege på indsatser, der kan hjælpe dig tilbage til arbejdsmarkedet. Vi vurderer, at din
arbejdsevne er varigt nedsat til et niveau, hvor du ikke kan blive selvforsørgende, ej heller i fleksjob


Men pensionsnævnet afviste indstillingen om førtidspension bl.a. med at ;

” Pensionsudvalget har lagt vægt på, at du hverken er helbredsmæssigt…”
Og
Pensionsudvalget vurderer ikke, at din helbredsmæssige tilstand er stationær.”
Jeg ønsker at YYY indgår i dialog med egen lægen i forhold til om helbredstilstanden er stationær og om alle behandlingsmuligheder er udtømte i forhold til et realistisk arbejdsmarkedsperspektiv så det enten bliver gjort helt klart at helbredstilstanden er stationær og om alle behandlingsmuligheder er udtømte i forhold til et realistisk arbejdsmarkedsperspektiv eller at der peges på meget konkrete og realistiske behandlingsmuligheder som kan forbedre funktionsniveauet så meget at der kan udvikles en arbejdsevne.
Derudover mener jeg faktisk at Mettes sygdomshistorie viser at yderligere forsøg på afklaring og udvikling af arbejdsevnen og funktionsniveauet i jobcenterregi er lægeligt kontraindiceret da kontakten med jobcentret og de over 10 år på kontanthjælp og nu underlagt kontanthjælpsloftet er blevet en del af Mettes sygdomsbillede og vil derfor gerne have en stillingtagen fra YYY og egen læge til om yderligere forsøg på afklaring og udvikling af arbejdsevnen og funktionsniveauet i jobcenterregi giver øget risiko for sygdomsforværring.
Jærvnfør
;

”Bilag 10:
Procedure for vurdering i Klinisk Funktion
Kriterier for vurdering:

•Egen læge (efter dialog med sundhedskoordinator) ikke finder indikation for henvisning til yderligere
undersøgelse/udredning eller behandling.
•Modstridende oplysninger om behandlingsmuligheder
•Modstridende lægelige oplysninger om helbredsforholdenes betydning for funktionsevnen (eks.
funktionsevnen beskrives nedsat til ubetydelighed evt. med øget selvmordsrisiko eller
sygdomsforværring ved forsøg på at udvikle den, mens andre lægelige oplysninger ikke understøtter
dette).”
” Hvad kan anbefales
SK kan både i forbindelse med forberedelseskonsultationer, under mødet og i løbende sager anbefale
•At kommunen indhenter yderligere helbredsmæssige oplysninger - journaloplysninger/statusattester
•At borger kontakter e.l. for henvisning til yderligere undersøgelse/udredning eller behandling i
normalsystemet
ELLER – såfremt ovenstående kriterier er opfyldte
•At anbefale en vurdering i Klinisk Funktion”
Venlig Hilsen
Ulf Harbo


26. marts 2020
Kære Ulf Harbo
Tak for en mere konkret forespørgsel, hvor det bliver klart, at det er selve sagen og sagsbehandlingen, din henvendelse handler om. Derfor henvises til tidligere mail, hvor du gøres bekendt med, at sagsbehandlingen og dens afgørelse er den kompetente myndighed – kommunen – ansvarlige for.
Det er ikke sundhedskoordinators rolle i efterforløbet at gå i dialog med den praktiserende læge, på baggrund af at kommunen afviser sagen til pension og uanset begrundelse – en afgørelse er en del af sagsbehandlingen, og dermed må kommunen tage det næste skridt, herunder hvorvidt der findes grundlag for en løbende sag til Klinisk Funktion.
Venlig hilsen
XXX
Koord. sygeplejerske, MPQM. Sekretariatet for Klinisk Funktion
Friklinikken

11. maj 2020
Kære XXX
Der er fastsat dato for næste rehabiliteringsmøde vist her den 27 maj og jeg har forsøgt at få sagsbehandler til at bede sundhedskoordinator om at gå i dialog med egen læge i forhold til om helbredstilstanden er stationær og om alle behandlingsmuligheder er udtømte i forhold til et realistisk arbejdsmarkedsperspektiv så det enten bliver gjort helt klart at helbredstilstanden er stationær og om alle behandlingsmuligheder er udtømte i forhold til et realistisk arbejdsmarkedsperspektiv eller at der peges på meget konkrete og realistiske behandlingsmuligheder som kan forbedre funktionsniveauet så meget at der kan udvikles en arbejdsevne.
Jeg har efter nogle samtaler med sagsbehandler og dennes leder fået vedhæftede svar som klart slår fast at det er op til sundhedskoordinator at gå i dialog med egen læge og dermed ikke noget kommunen skal bede om.
Jeg vil derfor gerne bede om at i finder ud af hvilken sundhedskoordinator der skal med til rehabmødet og at denne tager stilling til min anmodning om at gå i dialog med egen læge inden rehabmøde for at få styr på de ting der er uklare efter pensionsnævnets afvisning af rehabiliteringsteamets indstilling om førtidspension hvoraf det fremgik at helbredstilstanden ikke lader sig forbedre da tilstanden er kronisk.
Venlig Hilsen
Ulf Harbo

19. maj 2020
Kære Ulf Harbo
Tak for din henvendelse, som Klinisk Funktion har modtaget den 11. maj 2020, vedrørende borgersag i Vejle Kommune.
Status på sagen er, at den senest har været på rehabiliteringsteammøde den 5. marts 2020, hvor der blev indstillet til førtidspension. Pensionsnævnet har behandlet sagen den 19. marts 2020 og vurderet, at sagen ikke kan overgå til behandling efter Pensionslovens bestemmelser. Pensionsnævnet besluttede ikke at følge rehabiliteringsteamets indstilling.
Dermed skal sagen på et rehabiliteringsteammøde igen, hvor indstillingen skal drøftes tværfagligt.
I forbindelse med ethvert rehabiliteringsteammøde er det alene en lægefaglig vurdering om der er behov for kontakt til borgers egen læge med henblik på drøftelse af de helbredsmæssige oplysninger eller drøftelse af evt. henvisning til yderligere undersøgelser eller behandlinger.
Dermed kan hverken kommune eller anden part på intet tidspunkt anmode om, at sundhedskoordinator går i dialog med egen læge.
Venlig hilsen
Elsebeth Østergaard
Koord. sygeplejerske, MPQM. Sekretariatet for Klinisk Funktion
Friklinikken

19. maj 2020
Kære Elsebeth
Jeg har nu flere gange forsøgt at indgå i dialog med jer, men jeg synes virkelig det er svært at få gang i en dialog og Klinisk funktion region Syd virker mildest talt meget ufleksibelt med de svar jeg har fået indtil nu.
Ja det er op til sundhedskoordinator om vedkommende vil indgå i dialog med egen læge, men selvfølgelig kan jeg da bede om at sundhedskoordinator gør det.
Jeg vil gerne at sundhedskoordinator i god tid inden næste rehabiliteringsmøde i næste uge tager stilling til om han/hun vil indgå i dialog med egen læge og jeg vil selvfølgelig også gerne i dialog med sundhedskoordinator om dette eller at sundhedskoordinator som minimum læser det jeg har skrevet.

Det drejer sig om at samarbejde om at hjælpe Mette Jørgensen bedst muligt og i den forbindelse er det sundhedskoordinators ansvar at sørge for at der er klarhed over de lægelige oplysninger inden næste rehabiliteringsmøde.
Det har jeg forsøgt at hjælpe med fordi jeg kan se at der er forskellige fortolkninger af de helbredsmæssige oplysninger fra rehabiliteringsteamets side og pensionsnævnet

Hvis sundhedskoordinator ikke mener der er behov for afklaring af helbredsmæssige oplysninger så fair nok, men det skal da selvfølgelig tages stilling til og i bør som offentlig myndighed være imødekommende og indgå i dialog med undertegnede om dette jævnfør bl.a. god forvaltningsskik og retssikkerhedslovens paragraf 4 om inddragelse af borger i egen sag og selvfølgelig også officialprincippet beskrevet i retssikkerhedslovens paragraf 10 der fordrer at i gør hvad i kan for at oplyse sagen bedst muligt hvis der er uklarhed over de lægelige oplysninger bl.a. i forhold til om der er behandlingsmuligheder og om tilstanden er stationær i forhold til udvikling arbejdsevnen som pt er ikke eksisterende.
Venlig Hilsen
Ulf Harbo

25 maj 2020
Kære Ulf Harbo
Tak for din henvendelse af 19. maj 2020.
I forsøget på at forklare dig, hvorfor regionen ikke sagsbehandler, er det beklageligt, du oplever, at Region Syddanmark er ufleksible i forhold til dialog med partsrepræsentant og det at belyse en sag, men det er ikke regionens og sundhedskoordinators opgave.
Som du tidligere er orienteret om, er det kommunen, der i disse sager er den kompetente myndighed og dermed sagsbehandler og har ansvaret for at oplyse sagen tilstrækkeligt til rehabiliteringsteammødet. Det er hverken sundhedskoordinators eller en partsrepræsentants rolle. Derfor er det heller ikke korrekt, når du skriver, at regionen tilsidesætter god forvaltningsskik og retsikkerhedsloven.

Såfremt du vil i dialog vedr. sagen, så må du henvende dig til den kompetente myndighed – uanset hvad din henvendelse omhandler.
Såfremt der i forbindelse med de tværfaglige drøftelser på rehabiliteringsteammødet opstår tvivl om de helbredsmæssige oplysninger, har sundhedskoordinator alene ud fra en lægefaglig vurdering – aldrig på anden parts anmodning – mulighed for at tage en drøftelse med egen læge.
Venlig hilsen
Elsebeth Østergaard
Koord. sygeplejerske, MPQM. Sekretariatet for Klinisk Funktion
Friklinikken

25 maj 2020
Kære Elsebeth
Velbekomme.
Jeg er ikke tilfreds med dette svar.

Jeg vil som part i sagen gerne i dialog med sundhedskoordinator angående kontakt til egen læge og det er indtil nu blevet afvist flere gange uden nogle ordentlige begrundelser.

1) Jeg har allerede gjort opmærksom på at Vejle kommune mener det er jeres opgave og beslutning (jævnfør tidligere vedhæftede svar fra Vejle kommune) om sundhedskoordinator skal gå i dialog med egen læge angående sundhedsfaglige vurderinger som behandlingsmuligheder og stationærtilstand.
2) Du skriver at sundhedskoordinator til rehabiliteringsmødet kan tage kontakt til egen læge. Hvad nu hvis egen læge ikke tager telefonen, holder fri eller det på anden måde ikke er muligt at komme i kontakt med vedkommende ville det så ikke være smart at tage kontakt til egen læge inden rehabmøde? I den forbindelse så vil jeg gøre opmærksom på at i i jeres egen ” Bilag 3:
Procedure for sundhedskoordinators forberedelse til
Rehabiliteringsmødet” skriver at
” Grundlag for forberedelse:
•Rehabiliteringsplanens forberedende del incl. LÆ 265
•Relevante helbredsmæssige oplysninger
•Evt. kontakt med borgers praktiserende læge (obs. samtykke)”

Så det er med andre ord jeres egen beskrevne procedure at sundhedskoordinator kan tage kontakt til egen læge inden rehabiliteringsmødet.
3) Er klinisk funktion underlagt reglerne for offentlig forvaltning, forvaltningsloven og principperne om god forvaltningsskik?
4) Er klinisk funktion underlagt retssikkerhedsloven i sociale sager der skal behandles af rehabiliteringsteamet?
5) Region Midtjylland har lavet et rigtig flot og fint virksomhedsgrundlag på 43 sider hvor der bl.a. lægges vægt på dialog, gennemsigtighed og respekt

” Vi må derfor arbejde med at informere borgeren om, hvordan den enkeltes valg og beslutninger ligger i et krydsfelt mellem ønsker og det mulige inden for den politisk vedtagne lovgivning og rekvirentens vurdering og praksis.I det faglige samvær med borgeren arbejder vi ud fra et etisk grundlag om: •respekt•dialog•åbenhed og indsigt•fortrolighed •kvalitet•saglighed””
https://www.socialmedicin.rm.dk/…/ks...edsgrundlag_2…
Har i noget der på nogen måder ligner et virksomhedsgrundlag, værdigrundlag eller etiske retningslinjer, som Klinisk funktion i region Midtjylland har?
6) Af jeres flowdiagram ” Bilag 1: Fælles arbejdsgangsbeskrivelse - vejledende flowdiagram for sagsgangsbeskrivelse” fremgår der ikke hvad flowet er i sager hvor rehabiliteringsteamet indstiller til førtidspension, men pensionsnævet afviser indstillingen og sagen derfor skal behandles i rehabiliteringsteamet igen.
Er dette ikke en fejl?

Venlig Hilsen
Ulf Harbo


phhmw

Mine kommentarer til Ulf forsøg på dialog:

Mine kommentarer til dine oplysninger Ulf

“"men hvor pensionsnævnet afviste dette fordi de mener tilstanden ikke er stationær og der er behandlingsmuligheder der ikke er afprøvet.””

Nu er det kun lægerne der kan bedømme en patiente for “Stationær”


https://www.k10.dk/showpost.php?p=318292&postcount=8

“"Lægeligt set er det tale om en helbredsmæssig stationær tilstand, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:

1) den eller de behandlende læger ikke finder behov for yderligere diagnostik,

2) lægerne vurderer, at tilstanden er fyldestgørende behandlet, og

3) der er gået den tid, lægen har angivet for, at behandlingens fulde virkning kan bedømmes.

Alle tre forhold skal være gældende.

Kan formanden for Pensionsnævnet sidde i Rehabiliteringsteamet og indstille til sig selv i Pensionsnævnet? JA.


https://www.k10.dk/showpost.php?p=333664&postcount=24

https://www.k10.dk/showpost.php?p=334025&postcount=26

https://www.k10.dk/showpost.php?p=334682&postcount=33

Skal “Sundhedskoordinatoren” være læge? Nej.

https://www.k10.dk/showpost.php?p=316282&postcount=17


Hvad er grunden til at Vejle kommune nu begynder at kalde "Rehabiliteringsteamet" for "Indsatsteamet”?

https://www.k10.dk/showpost.php?p=316277&postcount=16

Den kommunale lægekonsulent må ikke sidde i Rehabiliteringsteamet.

Må den kommunale lægekonsulent godt sidde i Rehabiliteringsteamet, hvis denne også bestrider jobbet som “Sundhedskoordinator”? Svar fra DUKH.


https://www.k10.dk/showpost.php?p=362423&postcount=67

Med venlig hilsen

Bilag

Pensionsnævnet

https://www.k10.dk/showthread.php?t=32798

Rehabiliteringsteamets sammensætning.
https://www.k10.dk/showthread.php?t=28338

Hilsen fra vanvids Danmark
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-05-2020, 23:34   #97
Bjerget
Fik bevilget FØP jun 2018
 
Tilmeldingsdato: 04-02 2014
Lokation: Gladsaxe
Alder: 44
Indlæg: 18
Styrke: 7
Bjerget er ny på vejen
Kommuner sammensætter deres rehabiliteringsteam sådan at der ikke findes eksperter indenfor det fagområde som borgerens sygdom hører ind under. Hvis en borger er varigt ude af stand til at forsørge sig selv på arbejdsmarkedet pga. psykisk sygdom, så vælger kommunen naturligvis at rehabiliteringsteamet selvfølgelig ikke skal indehold en psykiater. På den måde er det lettere at give afslag på borgerens ansøgning om førtidspension. Tro mig, der er en politisk holdning bag det her.
Når ledere i kommunen nogle få gange har set at en psykiater har givet en borger førtidspension som følge af borgerens sygdom, så vælger lederne at afskedige den psykiater og vælger en mere blød udgave som er en læge med speciale i arbejdsmedicin. Sådan en har ikke forstand på psykisk sygdom, og derfor bliver det lettere at give borgere afslag på deres ansøgning om førtidspension.
Det som en borger eller dennes bisidder kan gøre er at bede om at blive afhørt af en speciallæge fra klinisk funktion i regionen for at fastslå på hvilken måde borgerens arbejdsprøvning mislykkedes. Men det kan kommunens ansatte ikke lide, for da stiger sandsynligheden for førtidspension. Derfor vil kommunen ikke have at en speciallæge fra klinisk funktion afhører en borger om hvorfor arbejdsprøvningen mislykkedes.
Der er en politisk magt bag det.

Sidst redigeret af Bjerget; 26-05-2020 kl. 23:36. Årsag: Klargjort tale om arbejdsprøvning
Bjerget er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-07-2020, 08:34   #98
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.820
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Et øjebliksbillede juli 2020

https://www.facebook.com/mogens.reru..._comment_reply

Mogens Rerup

Tilkendelse af Ressourceforløb

Kære Haderslev Kommune

Må det være mig tilladt at henvise til Ankestyrelsens principafgørelse nr 58-18 - er vedhæftet.
Der står bl.a. følgende:
Det betyder også, at det ikke er tilstrækkeligt til at være i målgruppen for et ressourceforløb, at det ikke kan udelukkes, at arbejdsevnen kan udvikles i forløbet. Der skal positivt kunne peges på et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne.”

I 2017 begyndte man politisk at rette op på den nuværende statsministers yderst uheldige lovændringer på pensions- og sygedp.området i 2013.

En del ansatte på Jobcentret blev ikke orienteret om lovændringerne/ ville ikke følge lovændringerne, hvilket var uheldigt for de borgere, som det gik ud over.

Så sent som 22. nov. 2018 har man tilkendt en fysisk-psykisk handicappet borger – med en IQ på 56 – et 3’årigt ressourceforløb.

Det er trods alt den mest total absurde beslutning vedr. ressourceforløb truffet endnu i Haderslev – total gak.

Enhver med et min. af indsigt ved, at borger på 22 år med en IQ på 56 skal have en førtidspension, så derfor bør ”voksen -og Sundhedsservice’s repræsentant REHAB-teamet have en bedre indsigt i det juridiske omkring førtidspension, eller også bør repræsentanten have kompetence til at skære igennem i teamet i forhold til de andre mødedeltagere uden tilsvarende ballast af viden.

Må i øvrigt under mig såre over, at en lægeuddannet person fra regionen har kunne sige ja til sådan noget vrøvl.

Hvordan er beslutningskompetencen i et rehabteam?
Efter at den såkaldte Indsatsplan blev godkendt den 15. august 2019, er antallet af ulogisk og absurde tilkendelse af ressourceforløb steget markant
.


Lynne Rie Hansson Vordingborg Jobcenter ville også have mig i ressourceforløb, men pga lungeemfysem og kol, vil min arbejdsevne kun forringes, det måtte de bøje sig for. Istedet er jeg nu på 2.år under erhvervsevneudredning, MED kontanthjælpsloft, dog fritaget for 225timers reglen... Der er også noget af et hul i lovgivningen vedr syge og det forbandede kontanthjælpsloft ...


Carina Leuenhagen Jensen Ja og jeg bliver faktisk rødglødende, når de (teamet) igen og igen siger at det er for at hjælpe borgeren.. vel er det ej.. og det har det aldrig været..
"Jamen vi synes det er såååå synd..... bla bla bla"
Vel synes i (teamet) ikke det... og hvad skal Ressourceforløb lige kunne gøre, som de foregående 10, 15, 30 eller flere år ikke kunne?

Peter Hansen Mogens Rerup Dine faktuelle dokumentationer, viser med kold fakta præcis, hvilke mål Mette Frederiksen har haft med sine reformer. Hendes følge retter ind, interesserer sig ikke for intelligent social sagsbehandling, men holder fokus på at det er bleve…Se mere

Kenneth Pedersen Mette Frederiksen er arkitekten bag de ulovlige og umenneskelige krænkelser af syge og handicappede
Gad vide om karma rammer hende
Men hun har nok indsamlet så mange midler, at hun ingen nød lider
Den egentlige karma ville indræffe hvis hun blev alvorligt syg
Uden midler
Det er den følelse de fleste mishandlede ønsker hun skal være i
Længe
Torturofferets følelse af afmagt og fornedring
Hvor tvang til at præstere ikke KAN honoreres
Hvilket umenneske er du Mette Frederiksen?
😱😱😱😱😱😱😱😱😱😱😱😱😱😱😱😱😱
Jeg beder for dig
🙏🏻🙏🏻🙏🏻🙏🏻🙏🏻🙏🏻🙏🏻🙏🏻

Kenneth Pedersen Og for os alle
Især hvis du er en del af det globale slet skjulte netværk…Se mere

Anita Petersen Min tillid til en enkelt læge i rehab. kan ligge på et meget lille sted. Jeg fik en lille dosis morfin dagligt, men det var sørme ikke nok, jeg skulle have meget stærkere, oveni det sovemedicin, muskelafslappende og evt. antidepressiver 😳, det var så absurd at jeg kom til at smile og udbryde : Der er lidt til det hele hva` . Gu` ville jeg da ej have alt det skrammel. Han opgav da også efter 45 min. hmm... meningsudveksling. Og hvorfor er det lige samme læge bliver ved
med henvise til Give smertekinik, nu Grinsted, når vi har en ganske super god arbejdsmedicinsk klinik i Esbjerg og i øvrigt også smerteklinik. Den sidste var jeg på og fik med det samme bekræftiget at det var fint hvis jeg kunne klare mig med det medicin jeg fik. Så var den lukket !


Peter Hansen Kære alle, Mogens Rerup En "Sundhedskoordinator" SKAL ikke nødvendigvis være læge, men tilsvarende uddannelse. Men i nævnte kommune, sidder formanden fra Pensionsnævnet også i Rehabiliteringsteamet og indstiller til sig selv?.... som loven også giver tilladelse til. En kommunal administrativ lægekonsulent må ikke sidde i Rehabiliteringsteamet i samme sekund, som borgeren underskriver "Den forberedende rehabiliteringsplan" men hvis den samme lægekonsulent også bestrider jobbet, som "Sundhedskoordinator" fra Regionen, kan man omgås denne lille forhindring. Hvordan er forholdene i nævnte kommune? Med venlig hilsen Bilag https://www.k10.dk/showthread.php?t=36257


Peter Hansen Til orientering: https://www.k10.dk/showthread.php?t=28338 Med venlig hilsen


Peter Hansen Til orientering: https://www.k10.dk/showthread.php?t=32798 Med venlig hilsen

Kommunernes "Pensionsnævn" der træffer den endegyldige afgørelse om førtidspension. - K10 - Flexjob & Førtidspension
K10.DK

Peter Hansen Til orientering: https://www.k10.dk/showthread.php?t=30036 Med venlig hilsen


Peter Hansen Principafgørelse 58-18 "Gældende" https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20181004925 Med venlig hilsen

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-07-2020, 09:09   #99
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.820
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Indstillet til årevis ressourceforløb

Her skal du kende til Principafgørelse 58-18 "Gældende"

https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20181004925

""Ressourceforløb skal kun iværksættes, når der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.""

""Det betyder også, at det ikke er tilstrækkeligt til at være i målgruppen for et ressourceforløb, at det ikke kan udelukkes, at arbejdsevnen kan udvikles i forløbet. Der skal positivt kunne peges på et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne.""


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:05.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2020, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension