300 timers reglen

[Stella]

Gælder den egentligt for ægtepar-fleksere på kontanthjælp ?

Her er dokumentation fra Hjorten , han udtaler at syge mennesker ikke skal være i kontanthjælpssystemet ...gem lige det Hejdien til eventuelle breve til kommunerne.. her er CHFs udtalelse...

»Jeg forlanger ikke, at folk, der ikke har nogen arbejdsevne, skal arbejde – de skal bare ikke være i kontanthjælpssystemet. Kontanthjælp er en midlertidig ordning, når man er ude af stand til at arbejde en periode. Men er man permanent er ude af stand til at arbejde, så skal man over på en anden ydelse. Og der er det kommunernes ansvar at rydde op«.
Citat af Claus Hjort Frederiksen
politiken 21 sep 07

Claus Hjort kalder 300-timers regel en succes

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser kritikken af den omdiskuterede 300-timers regel og siger, at hvis ikke kontanthjælpsmodtagere skal hjælpes i arbejde nu, så ved han ikke, hvornår de skal.

Af Christian Hüttemeier

Selv om Ankestyrelsen netop har offentliggjort en rapport, der viser, at bare to procent af cirka 9.000 kontanthjælpsmodtagere er kommet i varigt job, fastholder beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), at den omdiskuterede 300-timers regel er en succes.

For i følge Hjort skal fokus ikke rettes på de to procent alene – det skal rettes på de 40 procent, som enten er kommet i arbejde eller befinder sig i forløb, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet.

»Det er ærgerligt, at der bliver fokuseret på de to procent, når vi kan se, at cirka 15 procent har haft så mange timer, at de nu står uden for 300-timers reglen, mens resten er i gang med uddannelse, arbejdsprøvning gennem flexjob eller forrevalidering. Det finder jeg meget, meget positivt«, siger Claus Hjort Frederiksen.

Ægtepar mister støtten

300-timers reglen trådte i kraft 1. april i år. Reglen betyder, at et ægtepar på kontanthjælp mister den ene ydelse, hvis ikke begge ægtefæller opnår 300 timers ustøttet arbejde inden for to år.

Senest har Ankestyrelsens rapport så påvist, at kontanthjælpsmodtagerne har overordentligt svært ved at komme ud på arbejdsmarkedet.

To procent er kommet i fast arbejde, mens andre 11 procent har klaret timekravet, så de kan fastholde kontanthjælpen. Omvendt er 30 procent enten sygemeldt, på barsel, flyttet til den laveste kontanthjælpsklassificering – den såkaldte matchgruppe 5 – eller blevet førtidspensioneret med henblik på at bevare den sociale ydelse.

Og det faktum har fået en række kritikere op ad stolen.

De radikales arbejdsmarkedsordfører Elisabeth Geday, socialdemokraternes ditto, Thomas Adelskov, integrations- og beskæftigelsesborgmester Jakob Hougaard (S) fra Københavns Kommune samt forskeren Morten Ejrskov fra Aalborg Universitet retter alle en skarp kritik af ordningen i Politiken, fordi de mener, at ordningen skubber flertallet af kontanthjælpsmodtagere væk fra arbejdsmarkedet.

»Tidligere var reglerne sådan, at kommunerne eksempelvis kunne sende kontanthjælpsmodtagere i aktivering uden, at det fik konsekvenser, hvis de ikke gennemførte det. Hjalp det? Nej, for den her gruppe af mennesker har siddet i årevis, uden at kommunerne har gjort noget. Nu er 40 procent kommet tættere på arbejdsmarkedet – det mener jeg er et bevis på, at ordningen fungerer«, siger Claus Hjort Frederiksen.

Kontanthjælp er midlertidig
Københavns Kommune siger, at de nu har kontanthjælpsmodtagere, som forsøger at spille mere syge, end de egentlig er, fordi de håber, at det kan bringe dem tættere på matchgruppe 5 eller på førtidspension. Det var vel ikke hensigten?

»Jeg forlanger ikke, at folk, der ikke har nogen arbejdsevne, skal arbejde – de skal bare ikke være i kontanthjælpssystemet. Kontanthjælp er en midlertidig ordning, når man er ude af stand til at arbejde en periode. Men er man permanent er ude af stand til at arbejde, så skal man over på en anden ydelse. Og der er det kommunernes ansvar at rydde op«.

Fra det kommunale system forlyder det, at nogen familier er blevet tvunget til at flytte, fordi de ikke kan klare huslejen efter, de har mistet den ene kontanthjælp. Hvad siger du til dem?

»Formålet er, at de skal få 150 timers arbejde i løbet af et år, og 300 timer i løbet af to år. Og i lyset af hvor mange avisruter og hvor mange forskellige jobs, der er ledige, så er det en overkommelig opgave«.

Morten Ejrskov siger, at reglen er en »dundrende fiasko«, når man kun er i stand til at få to procent i ordinært arbejde, selv om vi befinder os i en situation med historisk gode konjukturer. Hvad siger du til det?

»Jeg siger, at jeg ikke forstår ham. For hvad er hans forslag? 40 procent er rykket tættere på arbejdsmarkedet, og det skal stilles over for, at vi har at gøre med en gruppe, der i årevis har levet i et system, hvor det var frivilligt, om kommunen ville gøre noget eller ej. Derfor er det for mig helt afgørende, at der er et pres på kommunen, for at de skal foretage sig noget – nu hvor situationen er mere gunstig end nogensinde før«, siger Claus Hjort Frederiksen, der afviser, at der vil komme justeringer af reglen, som eksempelvis kunne gøre det muligt at sende kontanthjælpsmodtagere ud med .

»Vi er nødt til at holde fast i, at det er 300-timers ordinær beskæftigelse over to år. Der var over et års indkøring, hvor der var der masser af muligheder for, at kommunerne kunne give jobtræning og aktivering, inden reglerne trådte i kraft – det fungerede ikke«.

»Lige nu er der 58.000 ubesatte stillinger i Danmark. Det buldrer af sted, og hvis ikke vi udnytter det til at få folk i arbejde, så ved jeg ikke, hvornår vi skal hjælpe dem«, siger Claus Hjort Frederiksen.

[Stella]

Færre på kontanthjælp

Af KRISTIAN HALSKOV

Offentliggjort 20.09.07 Jyllandsposten

Antallet af personer, der modtager kontanthjælp, falder kraftigt. Det seneste år er der blevet 11,2 pct. færre kontanthjælpsmodtagere.

Fra januar til juni er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med næsten 10.000 personer til ialt 74.338 modtagere.

Det er især antallet af unge under 25 år, der modtager kontant- eller starthjælp, der er blevet færre af, oplyser Danmarks Statistik.
Faldende udgifter

Det offentliges udgifter til kontanthjælp er i samme periode faldet fra 745 mio. kr. i januar til 657 mio. kr. i juni.

Også antallet af personer, der får forsørgelseshjælp i form af revalideringsydelse er faldet, men knap så meget. I juni var 16.346 personer under revalidering. Det er ca. 2.500 færre end i januar.

I alt er antallet af personer, der modtager såkaldt offentlig forsørgelseshjælp, dvs. kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse m.v., faldet med knap 13.000 personer fra januar til juni.

Det offentliges samlede udgifter til forsørgelseshjælp er fra januar til juni i år faldet med 134 mio. kr. om måneden.

betyder det at folk med ledighedsydelse er kommet i fleksjob ?

Ud af de 13.000 personer er der fleksere der ikke modtager ledighedsydelse mere...men betyder det de er kommet i arbejde eller har mistet ledighedsydelse ????

Oprindeligt indsendt af Stella

Gælder den egentligt for ægtepar-fleksere på kontanthjælp ?

Nej de er undtaget for den regel

De glemmer at fortælle i det indlæg at folk der er i arbejde og gift med en på kontanthjælp også mister penge for tjener den ene part så lidt at de kan få suppleret op så ryger suppleringen også , og det selv om den ene af dem ikke arbejder, pt forgår der meget diskussion omkring det, da loven blev lavet forstod alle at det kun var hvor begge var på kontanthjælp at man kunne fratage den ene kontanthjælp, men det har nu vist sig at være anderledes det vil sig er du single , så pas edder godt på hvem du falder for, det kan have uoverskulige økonomiske konsekvenser for dig

det eneste regeringen kan lide ved det her er da ikke de to procent der er i job, nej det er alle de penge der spares.