K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Dit og Dat

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Dit og Dat Her kan du skrive det du bare gerne vil ud med dog ikke politiske emner.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 14-09-2007, 11:24   #1
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Exclamation Skal ha luft...

Børn er og bliver børn ligemeget hvilken " race" de tilhører fru Kjærsgaard...

Det jeg ikke kan kapere med den dame er at hun bruger førtidspensionister og ældre som en brik i spillet om hendes egen personlige racisme imod de farvede mennesker som hun åbenlyst viser at hun vil forskelsbehandle...

Det er ren racisme...ovenikøbet forsøger damen at tale om dansk statsborgerskab...man er ikke forpligtet til at være Dansk statsborger fordi man bor fast i DK...men man har de samme rettigheder undtagen at stemme til folketingsvalg...der bor folk i DK som har boet her i 30 år arbejdet og betalt skat som aldrig har haft stemmeret og aldrig får det .

Disse forslag hun kommer med her har et eneste formål og det er at ramme alle udlændinge for dem kan hun ikke kapere...og at hun bruger førtidspensionisterne og ældre og syge og afrikanske børn og jeg skal komme efter dig, til hendes og DFs mission ...nemlig at ekskludere de muslimer og andre udlændinge der bor i DK fra samfundet og tage deres rettigheder fra dem...det er så ækelt fordi det er på nogle præmisser der udhuler og udraderer demokratiet og vores humanistiske værdier...og hun taler om værdier...hvilke værdier... APARTHEID...har vi ikke et ansvar for børn uanset hvor de kommer fra som bor og lever i DK ?

har vi ikke et ansvar for fattige børn overalt i verden eller er det kun danske børn der er noget værd ?

Mit sure opstød her er fordi hun bruger de svagest stillede som gidsler til hendes tvivlsomme mission og samtidigt giver skattelettelser til de rigeste i landet så de kan frådse endnu mere...det er så ULÆKKERT...

jeg håber ikke at nogen vil give køb på sådan noget populistisk racistisk udemokratisk og ødelæggende for den gode stemning i Danmark som vi engang havde...

Jeg vil under ingen omstændigheder være gidsel og handelsvare imod de svagest stillede i DK og verden. !

Det var så lige mit indlæg om hvad der sker for tiden i lille Danmark.

Stella.


DF: Børnene skal betale for ældrecheck

Danske børn skal have færre penge i børnecheck, og afrikanske børn skal have færre ulandskroner, foreslår Dansk Folkeparti i sit finanslovsforslag. Pengene skal bruges til en bedre ældrecheck og højere ydelse til førtidspensionister.

Af Morten Henriksen og Uffe Tang

Torsdag den 13. september 2007 Berlingske Tidende.

Danske familier med mere end to børn bliver de økonomiske tabere, hvis Dansk Folkeparti får deres krav til en kommende finanslov igennem. For at finde penge til især folke- og førtidspensionister, vil DF skære i børnechecken, så den maksimalt gives til de to yngste børn i familien.

Samtidig vil DF helt fjerne børnechecken til alle børn, som ikke er danske statsborgere. Tilsammen vil det give staten en besparelse på tre mia. kr.


Men den besparelse skal de ikke regne med at få de Konservative med til at høste:

»Hvis vi skærer i børnechecken, svarer det til at pålægge danskerne en ekstra skat. Vores politik er i stedet at øge børnefamiliernes økonomiske råderum. Det er langtfra konservativ politik,« siger K-familieordfører Per Ørum Jørgensen.

Og i oppositionen er reaktionen heftig hovedrysten:

»Det er et rædselsfuldt forslag,« siger Mette Frederiksen, Socialdemokraternes socialordfører, der mener, at DFs forslag vil ramme ekstremt socialt skævt.

»De tager penge fra børnefamilierne og giver skattelettelser til de rigeste. Det her vil jo ramme nogle forældres muligheder for at sende deres børn til fritidsaktiviteter, købe vintertøj og holde børnefødselsdag. Det er en grov omfordeling,« siger hun og langer samtidig ud efter idéen om at lade statsborgerskabet afgøre, om der skal udbetales børnecheck:


»Nogle af de mest udsatte børnefamilier er dem med anden etnisk baggrund,« siger Mette Frederiksen.

Det er dog ikke kun danske børn, der må holde for i DFs finanslovsforslag. De fattige børn i Afrika kan se frem til færre bistandskroner. Udviklingsbistanden på 0,8 pct. af BNI bør ifølge DF sættes ned til 0,7 pct. af BNI - en besparelse på 1,8 mia. kr. Dermed lander Danmark på det niveau, som FN anbefaler og det dobbelte af, hvad EU-landene i gennemsnit giver, fremhæver Thulesen Dahl:

»Så vi har ikke noget at skamme os over med 0,7,« siger han.

Mest til de ældre

Også i år vil de ældre og førtidspensionisterne få mest ud af DFs finanslovsudspil. Partiet vil forbedre ældrechecken med en mia. kr. Det skal ske ved enten af forhøje den maksimale ydelse på 7.600 kroner og/eller hæve formuegrænsen på 58.200 kr. for, hvornår man har ret til en ældrecheck.

Førtidspensionisterne skal også tildeles en mia. kr. ekstra, som skal gå til at hæve deres ydelse.

Også modtagere af sygedagpenge, kræftpatienter, handicappede og ældre medicinske patienter tilgodeses.

»Vi sørger år for år for de her gruppers vilkår,« lød det fra Kristian Thulesen Dahl. ( Stella : LØGN ! )

Alt i alt stiller DF krav for 4,3 mia. kroner. I de beløb er også indeholdt den årlige mia. kr. til forslaget om højere løn til social- og sundhedsassistenter, som DF tidligere er gået på banen med.

DF benyttede også lejligheden i går til at pudse arvesølvet af op til weekendens årsmøde, som skal handle om danske værdier.


»Samfundet har i en årrække i alt for høj grad været interesseret i at –- ja, jeg vil godt sige – fedte lidt for indvandrere, så det nærmest er os, der skal bøje os i støvet for indvandrere. Det skal have en ende,« sagde Pia Kjærsgaard.

Dansk Folkeparti er klar til landsmøde.

Dansk Folkepartis top, Kristian Thulesen Dahl, Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup præsenterede i går partiets oplæg til finansloven.

Dansk Folkepartis top, Kristian Thulesen Dahl, Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup præsenterede i går partiets oplæg til finansloven.


Dansk Folkepartis finanslov
Vindere: Bedre ældrecheck: 1,0 mia. Højere ydelse til førtidspensionister: 1,0 mia. kr. Højere løn til sosu-assistenter: 1,0 mia. kr. Kræftpatienter: 0,3 mia. kr. Studerende: 0,25 mia. kr. Kriminalforsorgen: 0,2 mia. Sygedagpengemodtagere: 0,2 mia. kr. Ældre medicinske patienter: 0,1 mia. kr.

Tabere: Børnechecken begrænses til de to yngste børn og til børn af danske statsborgere: 3,0 mia. kr. Ulandsbistanden sættes ned: 1,8 mia. kr. Grønland mister tilskud fra Danmark: 0,5 mia. kr. Kilde: Uddrag af DFs finanslovsforslag.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Skal bare ha' luft!!! Mumrik Alt det andet 14 17-02-2012 01:07
Skal bare lige have luft... Antoniette Dit og Dat 18 08-12-2010 08:58
nu må jeg altså lige have luft! buster Dit og Dat 6 11-08-2008 22:56
jeg må have luft nille Din historie 4 14-05-2007 22:02




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:47.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension