Ombudsmanden: Pligt til at begrunde afgørelser

[gunvor]

Hermed udpluk fra en sag behandlet af Ombudsmanden i 2008, hvor han uddyber forvaltningsloven i forhold til netop begrundelse i afgørelsersager:

”Om myndigheders pligt til at begrunde afgørelser fremgår følgende af forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer:

’§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

…

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

...’

Af vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven fremgår blandt andet:

’BEGRUNDELSENS INDHOLD

132. En begrundelse skal fremtræde som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold.

Det er ikke muligt at foretage en præcis beskrivelse af, hvor udførligt en myndighed bør udforme begrundelsen. Besvarelsen heraf må bl.a. bero på, hvor aktivt den pågældende part har medvirket i den forudgående sagsbehandling og på sagens karakter i øvrigt.

For så vidt angår afgørelser, der er truffet af en ankeinstans, vil begrundelsen efter omstændighederne kunne bestå i en henvisning til den begrundelse, der er meddelt af den myndighed, hvis afgørelse er påklaget.

HENVISNING TIL RETSREGLER M.V.

133. I mange tilfælde vil en simpel henvisning til den anvendte lovregel eller administrativt fastsatte bestemmelse – eventuelt med en gengivelse eller vedlæggelse af kopi af dennes ordlyd – være tilstrækkelig til at opfylde kravet om angivelse af de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Det vil normalt ikke være tilstrækkeligt at henvise til hele den pågældende lov eller en administrativ forskrift uden at præcisere, hvilke bestemmelser der mere præcist er lagt til grund.

Hvor den trufne afgørelse beror på en fortolkning af de anvendte bestemmelser, må der tillige redegøres for indholdet af den anlagte fortolkning, men en egentlig argumentation herfor vil i almindelighed ikke være nødvendig.

I det omfang, afgørelsen efter de gældende regler beror på et skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

I begge henseender vil det i særlige tilfælde kunne være tilstrækkeligt at henvise til en foreliggende praksis, hvis nærmere redegørelser herfor er offentligt tilgængelige, eller hvis den foreliggende praksis må anses for helt almindeligt kendt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der i et cirkulære eller en vejledning nærmere er redegjort for myndighedens praksis, således som det er sket i skattemyndighedernes ligningsvejledning.

REDEGØRELSE FOR OPLYSNINGER OM FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER

134. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som har været tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Vurderingen af, i hvilket omfang der i en konkret sag bør redegøres for myndighedens opfattelse af sagens faktum, må bl.a. bero på, om dette er omtvistet, og i øvrigt også på, hvorvidt parten må antages i forvejen at være bekendt hermed, f.eks. som følge af, at man tidligere eller samtidig med begrundelsens meddelelse har imødekommet en begæring fra den pågældende om aktindsigt.

…

OPLYSNINGER UNDTAGET FRA AKTINDSIGT M.V.

136. Den, der er part i en sag, kan ikke ved at fremsætte begæring om begrundelse forlange at blive gjort bekendt med oplysninger m.v., som ville være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i forvaltningslovens § 14, hvis parten i stedet havde fremsat begæring om aktindsigt.’

De citerede passager fra vejledningen er i det væsentligste sammenfaldende med forarbejderne til forvaltningsloven, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 162 ff.

Indholdet af pligten til at begrunde afgørelser er indgående behandlet i den juridiske litteratur. Jeg kan f.eks. henvise til Steen Rønsholdt, Forvaltningsret – Retssikkerhed, proces, sagsbehandling, 2. udgave (2006), s. 146 ff, Jens Garde, Carl Aage Nørgaard og Karsten Revsbech, Forvaltningsret – Sagsbehandling, 6. udgave (2007), s. 348 ff, Hans Gammeltoft-Hansen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 556 ff, og Jon Andersen, Socialforvaltningsret, 2. udgave (2006), s. 232 ff.

Link: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=121416

Mine fremhævninger.

[gunvor]

Krav til indholdet af begrundelsen i en sag om førtidspension

En borger klagede til ombudsmanden i en sag om førtidspension, herunder særligt et spørgsmål om inddragelse af en speciallægeerklæring. Kommunen og beskæftigelsesankenævnet havde givet afslag på førtidspension, og Ankestyrelsen havde afvist at behandle sagen da den ikke havde generel eller principiel betydning.

Ombudsmanden mente ikke der var grundlag for at kritisere myndighedernes afgørelser i sagen.

Men ombudsmanden mente at der var en (klar) anledning til at beskæftigelsesankenævnet i begrundelsen for sin afgørelse tog stilling til betydningen af en speciallægeerklæring, herunder redegjorde for hvorfor den ikke blev tillagt afgørende betydning. Ombudsmanden lagde vægt på at der var stor divergens mellem den speciallægeerklæring der blev lagt vægt på, og den speciallægeerklæring der ikke blev lagt vægt på, herunder at den sidstnævnte erklæring kunne tale for et andet resultat i sagen end det afgørelsen kom til at lyde på. Ombudsmanden lagde også vægt på at borgeren over for ankenævnet havde gjort særlig opmærksom på den speciallægeerklæring der ikke blev lagt vægt på, og at det efter borgerens opfattelse var den erklæring der måtte tillægges afgørende betydning. Det var således efter ombudsmandens opfattelse en fejl at beskæftigelsesankenævnet ikke i begrundelsen for sin afgørelse tog stilling til betydningen af den speciallægeerklæring der ikke blev lagt vægt på.
(J.nr. 2010-2810-0410)

Min fremhævning.

Hele sagen kan læses på dette link: http://www.ombudsmanden.dk/find/udta...../20111-2.pdf

[søsser98]

Oprindeligt indsendt af gunvor

Hermed udpluk fra en sag behandlet af Ombudsmanden i 2008, hvor han uddyber forvaltningsloven i forhold til netop begrundelse i afgørelsersager:



Link: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=121416

Mine fremhævninger.

Vil det sige man kan klage over begrundelsen for afslaget helt særskilt eller skal man Anke samtidig ???

[einstein]

Kommunerne og BAN overtræder jo §22 hver gang deres "lægekonsulent" forfalsker folks lægeoplysninger da de jo er forpligtet til at give en sagelig forklaring på hvorfor at de lytter til lægekonsulenten i stedet for at lytte til lægen, men der er jo en god grund til dette da forklaringen naturligvis er den at det som konsulenten siger sparer komunen for penge så derfor lytter de naturligvis til ham i stedet for den undersøgende læge,,MEN da det er bedrageri så kan de jo ikke gøre andet end at tie stille stille med det