OECD hvem er det ?

[Stella]

Igen kommer OECD og prædiker store stramninger ..også for fleksjob.


OECD: 2015-plan holder ikke uden nye stramninger

Offentliggjort 01.09.07 Jyllandsposten.

Regeringens 2015-plan kan kun gennemføres, hvis der sker ganske markante stramninger på arbejdsmarkedet.

Indvandring kan ikke løse problemet; der er næppe nogen vej udenom at skære i SU eller dagpenge, stramme reglerne for kontanthjælpsmodtagere, eller begrænse adgangen til fleksjob og førtidspension, erfarer Berlingske Tidende.

Det vurderer lederen af OECD's kontor for Danmark, Jens Lundsgaard.
Mange forslag

De mange forslag til nye offentlige serviceudgifter, som diskuteres for tiden, vil kræve »markante arbejdsmarkedsreformer, som nogle nok vil opleve som ubehagelige,« siger han.

»Der kan godt skabes plads til at styrke den offentlige velfærdsservice, men det er afgørende, at man politisk åbent og ærligt siger, at det vil kræve nye reformer på arbejdsmarkedet.«

Hos de vestlige landes samarbejdsorganisation har man med stor bekymring fulgt de seneste ugers danske debat oven på 2015-planen, for debatten giver indtryk af, at Danmark har råd til en masse nu. Men budskabet i 2015-planen er nærmest det modsatte, påpeger Jens Lundsgaard.

»Med 2015-planen kommer det frem, at der er grænser for, hvor store ressourcer, Danmark har,« siger han.

»Det løft, som regeringen lægger op til i de offentlige serviceudgifter, er kun bæredygtigt, hvis der kommer 20.000 flere i arbejde. Det hænger simpelt hen kun sammen, hvis man permanent flytter 20.000 mennesker fra offentlig forsørgelse til ustøttet arbejde. Det er temmelig mange mennesker. Hertil kommer, at den gennemsnitlige arbejdstid skal opretholdes på det nuværende niveau.

Mere velfærd

I den forstand er 2015-planen en tilbagevenden til realiteterne: Hvis man vil have mere velfærd, skal der flere i arbejde. Men det er ikke lige det, man hører politikerne tale om. 2015-planen griber nærmest problemerne an i omvendt rækkefølge: Først bruger man pengene, siden kommer arbejdsmarkedsreformerne.«

Men hvis man nu for eksempel kunne få indvandrerkvindernes beskæftigelsesfrekvens op på niveau med etnisk danske kvinder, så var det problem jo løst?

»Jo, men det kan man ikke sådan bare gøre. Der er jo som udgangspunkt en grund til, at indvandrerkvinders erhvervsfrekvens er lavere. Sådan er det over hele verden.«

»20.000 flere beskæftigede er ganske ambitiøst,« fortsætter Jens Lundsgaard.

»Det er jo 20.000 oven i det, som man har lavet med velfærdsforliget (hvor man hævede efterlønsalderen og pensionsalderen, red.). Man kunne komme langt ved at flytte efterlønsalderen lidt mere, men hvis man gennem velfærdsforliget har afskåret sig fra at løfte efterlønsalderen yderligere, er 20.000 et ganske krævende mål. Det vil kræve initiativer på arbejdsmarkedet i stedet. Det afgørende spørgsmål er, om der er konsensus om at gennemføre de nødvendige arbejdsmarkedsreformer?«

Hvad skal der til, hvis man skal løfte beskæftigelsen med 20.000 personer, og man har afskåret sig selv fra at gøre mere ved efterløn og pensionsalder?

»For at nå det mål, må man hele paletten rundt. Man kan gøre noget i forhold til indvandrere, men det er nemmere sagt end gjort. Man kunne begrænse dagpengeperioden eller indføre en nedtrapning af dagpengesatsen, som man kender det fra Sverige. Strammere dagpengeregler ville også øge effekten af aktivering, fordi de, som skal aktiveres, vil være mere interesserede i at komme i job bagefter.«

Nedsat erhvervsevne

Endelig kunne man se på ordningerne for folk med nedsat erhvervsevne - fleksjob, skånejob og så videre. Hver niende dansker mellem 15 og 64 er nu på sådan en ordning eller på førtidspension, og antallet af mennesker på støtteordninger er steget med 61.000 i den nuværende regerings tid.

»Her kan man selvfølgelig gøre flere ting, der hjælper folk - som rådgivning og jobtræning - men virkningen vil næppe være tilstrækkelig, hvis ikke man også gør noget, som har karakter af krav,« siger Jens Lundsgaard.

Hvilke krav kunne man stille til folk i fleksjob?

»Fra OECD's side har vi tidligere peget på, at det måske er lovlig rundhåndet, at man lader folk modtage fuld løn, når de arbejder på væsentligt nedsat tid. Hvis erhvervsevnen er blevet reduceret, kan den bedste løsning i nogle tilfælde være at skifte til et andet arbejde, selv om man der tjener lidt mindre end tidligere. Herudover skal man være opmærksom på, at regeringens plan forudsætter 20.000 flere i ustøttet arbejde. Hvis den ekstra beskæftigelse kommer fra fleksjobbere, skal der mange flere end 20.000 til.«

»Mange har troet, at der var et enormt råderum, fordi vi har alle indtægterne fra nordsøolien. Men i virkeligheden viser 2015-planen, at der er behov for arbejdsmarkedsreformer. Hvis man vil have mere vækst i den offentlige service, end regeringen lægger op til, skal man gå tilsvarende mere kontant til værks. Det er jo en fundamental økonomisk lov, at mere velfærd kræver mere arbejde.

Man har talt så meget om det råderum, at det næsten var ved at blive komisk. Men nu ved vi, hvad råderummet er. Med 2015-planen har man brugt hele råderummet, plus effekten af 20.000 flere på arbejdsmarkedet. Problemet er, at hvis man så ser på, hvad forskellige parter vil have oveni nu - akut kræftbehandling, mad i skolen, mere i løn til de offentligt ansatte, lavere klassekvotienter, og så videre og så videre - så kræver det langt flere end de 20.000 personer, regeringen lægger op til. Det bliver helt urealistisk.«

Urealistisk?

»Ja. Hvis man spørger folk på gaden, hvad de forventer sig på baggrund af velfærdsdiskussionen, kommer finansieringsbehovet nærmere op i et leje, hvor det ville kræve, at man helt afskaffede efterlønnen.«

Men kunne vi ikke bare få nogle flere indvandrere til landet - så var problemet løst?

»Nej, det hjælper ikke. Indvandring handler om at lette det aktuelle kapacitetspres og besætte de ubesatte stillinger. Men indvandrerne hjælper ikke i forhold til den finanspolitiske holdbarhed,« siger Jens Lundsgaard og henviser til, at de mange polske avisbude og baltiske håndværkere ikke trækker på danske velfærdsydelser, men på den anden side heller ikke betaler ret meget i skat til Danmark, fordi de kan trække udgifter til kost og logi fra . Og de tager formentlig hurtigt hjem igen.

»Men hvis indvandrerne bliver her, så vil de også blive syge, få børn og skulle til tandlægen. De vil altså også trække på de offentlige velfærdsydelser. Indvandring, som slår sig ned og bliver her, løser ikke problemet, for det er populært sagt kun at skalere landet op. I princippet ville det hjælpe, hvis man fik indvandrere til landet med en kompetenceprofil, som gør, at de kan blive nettobidragydere. Men det er svært, når man har så høje skatter.«

Også i forhold til den ophedede økonomi griber man tingene forkert an, mener Jens Lundsgaard.

»I 2008-2015 er der plads til en real udgiftsvækst på én procent om året. Konjunktursituationen ville tilsige, at man begyndte lavt og så øgede efterhånden. Men man gør det modsatte,« siger han.

Kilde: Berlingske Tidende

[Stella]

Nå men nu har jeg siddet og studeret lidt OECD... fordi de kommer altid med deres møg ! det er ret kedeligt at læse men hvis du klikker " by country" så kommer DK frem.

http://www.oecd.org/home/0,2987,en_2..._1_1_1,00.html

Det er en organisation der overvåger hele verdens økonomi....de kommer så med deres mening om hvad der skal justeres i alle lande...

Deres holdninger aner man ikke noget om...