Brev til Christiansborg

[lena]

Gælder velfærd for syge mennesker?
Hvad skal syge mennesker leve af?
Hvem passer på syge mennesker?
Hvis ansvar er det at syge mennesker bliver hjulpet FØR det går ud over deres ægtefæller og børn?

Hvem er den politiker der tør tage fat her, og ikke bare "sender den videre til socialministeriet, da det er deres ansvarsområde?"
Tør du????

Når man bliver syg i dagens Danmark, hvad så?
FØR jeg blev syg, tænkte jeg, "vi bor i et rigt land, og syge mennesker bliver naturligvis hjulpet". MEN DET GØR DE IKKE.

Nu er jeg så blevet syg. Har et medfødt - skjult - handicap, og kan ikke arbejde mere. Det har jeg papir på! Men.......... dette er ikke ensbetydende med at man kan få pension. Vidste du det? NU VED DU DET.

Spørgsmålet er så, vil DU gøre noget ved det?

Min historie er lang og smækfuld af fejl i sagsbehandlingen, men min sag er ikke enestående!!!!

Nedenfor er min historie fortalt af Fyens Stiftstidende. Reaktionen i form af læserbreve er der også.

Jeg står meget gerne til rådighed for yderligere oplysninger, hvis du er interesseret!

Endelig vedhæfter jeg min klage til Odense Byråd.

Jeg har kontaktet Eva Kjer Hansen flere gange, hun skriver blandt andet; "Borgmesteren er øverste chef for de ansatte i kommunen. Hvis du føler dig dårligt behandlet af din sagsbehandler eller er utilfreds med sagsbehandlingen i din kommune, kan du derfor rette en klage til kommunens borgmester."

Hertil svarer Odenses Borgmester Jan Boye "Som jeg tidligere har nævnt for dig, har vi i Odense Kommune en styreform, som er anderledes end de fleste andre kommuners.
Hvis man er utilfreds med sagsbehandlingen i Odense Kommune, så er det ikke borgmesteren, men derimod rådmanden for den pågældende forvaltning, som behandler klagen. Bemærkningen fra socialminister Eva Kjer Hansen gælder altså ikke for Odense Kommune."

Rådmanden skriver at han ikke finder anledning til at kritisere sagsbehandlingen. Øhhhhhhhh jeg er vurderet på en andens lægepapirer - hvordan skal jeg forstå dette????

Hvordan skal syge mennesker have resourcer til at kæmpe mod sådan et system?

'Det er virkelig mit håb, at Du tager fat i problemstillingen. Jeg kan henvise til mange som kan fortælle en lignende historie!

med venlig hilsen


Lena Bæk Michelsen


------------------------

Mor fældet på forkerte papirer
Kvinde står uden indtægt, fordi Odense Kommune på et tvivlsomt grundlag afviser, at hun er stærkt invalideret.
Af Vagn Erik Andersen
ODENSE: Lena Bæk Michelsen levede indtil for få år siden et ganske normalt liv med sin mand, to små døtre, et godt og fast arbejde og et dejligt hus i Blommenslyst.

I dag er hun fanget i et smertehelvede og uden indtægt, fordi kommunen på trods af ekspertudsagn mener, at hun har mulighed for at passe et arbejde. I kommunens dokumentation for den påstand henvises til papirer, som reelt ikke findes.

De seneste tre år har Lena Bæk Michelsen ikke alene skullet slås med en invaliderende sygdom, men også mod et system, som nægter at tro på, at hun er så syg, som hun selv siger.

I forløbet har Lena Bæk Michelsen selv skaffet sig flere job, så kun kunne blive arbejdsprøvet, og hun har gennemgået et forløb hos REVA, og der ligger mange papirer på, at hun har deltaget aktivt og positivt.

Men hun har haft meget fravær. Et fravær som, kommunen mener, er pjæk eller "ikke i overensstemmelse med de lægefaglige vurderinger", som det hedder i en beskrivelse fra Job- og Bistandsafdelingen.
Fejloplysninger florerer
Trods mange forsøg er det endnu ikke lykkedes Lena Bæk Michelsen at få kommunen til at erkende, at sagen indeholder graverende fejl, som bør fjernes. Derimod er oplysningerne gået videre til andre instanser, som så også har afvist alle hendes anker.

Dermed ligger det fast, at Lena Bæk Michelsen ikke kan få den førtidspension, som hun selv ser som sin eneste mulighed.

Hun kan heller ikke længere få sygedagpenge, og hun er derfor henvist til kontanthjælp, men den er hun ikke berettiget til på grund af sin mands indkomst.

Ud over de to undersøgelser, som ikke har fundet sted - men som ifølge kommunen har vist, at alt er normalt - er det også påfaldende, at en større undersøgelse af hende, som rent faktisk har fundet sted, stort set ikke bliver tillagt nogen værdi.

Den er udført af ledende overlæge Glen Gorm Rasmussen fra Aalborg Sygehus, som er specialist i netop Lena Bæk Michelsens sjældne sygdom (Ehlers-Danlos Syndrom).

Han kommer frem til, at hun lider af både Ehlers-Danlos Syndrom, fibromyalgi og hypermobilitetssyndrom.
Læge miskrediteres
Officielt vil kommunen ikke erkende, at hans udtalelser ikke bliver respekteret, men en nøjere granskning i sagens akter afslører, at det efter alt at dømme forholder sig sådan.

For eksempel fremgår det af en intern mail fra Pensionsafsnittet fra den 10. april i år, at man betragter såvel diagnosen som selve lægeer-klæringen fra speciallægen som "tvivlsom".

- Det er velkendt også i socialmedicinsk afsnit, at omtalte speciallæge fagligt er kontroversiel. Sager af denne type skal vi behandle med absolut fælles fodslag og bor- geren holdes mindst en arms længde i afstand, hedder det.

Det faktum at Glen Gorm Rasmussen, som den ledende overlæge hedder, er specialist i Ehlers-Danlos Syndrom, gør ham ifølge én af kommunens sociallæger mindre troværdig:

- Jeg har valgt at tilsidesætte speciallæge Glen Gorm Rasmussens vurdering, idet jeg mener, at han er farvet af, at det er hans speciale, udtalte sociallægen på et møde i sagen den 2. november 2005.

Det refereres af juristen Tine Svarer, der var med til mødet som repræsentant for fagforeningen Frie Funktionærer, og det bekræftes af Lena Bæk Michelsen.
Afdelinger i strid
Samtidig med at én afdeling i kommunen, Pensionsafsnittet, mener, at der kun er sket "en let nedsættelse af hendes funktionsevne", så har Lene Bæk Michelsen fået tildelt en lang række hjælpemidler fra en anden afdeling, så som elevationsseng og rollator, og hun er tildelt invalidekort til sin bil.

Det var netop dette paradoks, som Pensionsafsnittet forsøgte at få løst ved at sende den famøse mail til Ældre- og Handicapforvaltningen, hvor man bad om fælles fodslag.

I modsætning til Odense Kommune er Danica Pension ikke i tvivl om, at Lena Bæk Michelsen lider af Ehlers-Danlos Syndrom. Herfra har man på baggrund af ekspertudsagn fra blandt andre Glen Gorm Rasmusen vurderet hende til at have så lidt arbejdsevne, at hun får fuld dækning.


---------------------------------

Udskældt overlæge svarer igen
Af Vagn Erik Andersen
ODENSE: Glen Gorm Rasmussen, ledende overlæge på Aalborg Sygehus, er uforstående overfor, at hans vurderinger af Lena Bæk Michelsen bliver draget i tvivl med henvisning til, at han er farvet af sit speciale:

- En speciallægeerklæring går netop ud på, at man skal bruge sit speciale til at udfærdige en erklæring, så det giver ingen mening af underkende erklæringen med den begrundelse, siger overlægen.

Han er ikke selv bekendt med, at han skulle være en kontroversiel læge, som det bliver hævdet i en intern mail mellem to afdelinger i kommunen.

- Mine vurderinger er i overensstemmelse med førende afdelinger i ind- og udland, så det er første gang, at jeg bliver stillet over for de synspunkter. Jeg tror, at det har at gøre med, at jeg beskæftiger mig med en sjælden sygdom (Ehlers-Danlos, red.), som kun de færreste læger er fuldt fortrolige med. Men den er meget velbeskrevet videnskabeligt set, siger Glen Gorm Rasmussen.

Han oplyser, at den kombination af diagnoser, som Lena Bæk Michelsen har (Ehlers-Danlos, fibromyalgi og hypermobilitetssyndrom) ofte fører til en invaliderende tilstand, som gør det umuligt at arbejde.

- Det er videnskabeligt dokumenteret, og jeg har set det hos en del mennesker gennem de seneste fem år, siger han.


-----------------------------------------

Kommunen erkender fejl
Undersøgelser er ved en fejl med i papirer, men kommunen afviser, at de er vigtige
Af Vagn Erik Andersen
ODENSE: Lige siden Lena Bæk Michelsen for et år siden blev opmærksom på, at der i hendes sag lå fejlagtige oplysninger om, at hun havde deltaget i to typer af undersøgelser, har hun kæmpet for at få kommunen til at erkende og rette op på sin fejl.

Hun har klaget til flere afdelinger i kommunen og til rådmand Erik Simonsen, men indtil i fredags uden resultat.

Den sociallæge, som har udarbejdet papirerne, er ikke længere ansat i Odense Kommune, men socialoverlæge Tine Larsen har set på sagen:

- Vi beklager dybt, hvad der er sket. De to pågældende undersøgelser findes ganske rigtigt ikke. Jeg kan ikke se, hvordan fejlene er opstået, men det er min vurdering, at de ikke har haft betydning for den samlede vurdering af sagen, siger Tine Larsen.

Man kan ellers godt få det indtryk, når eksempelvis Beskæftigelsesankenævnet i sin afgørelse skriver, at "der ved de fleste undersøgelser er fundet normale forhold", men nævnet gør ikke klart hvilke undersøgelser, der tænkes på.
Står for egen regning
Mange steder i sagens akter kan man se, at man i Odense Kommune mener, at diagnosen Ehlers-Danlos generelt er yderst tvivlsom, og at især den ledende overlæge på Aalborg Sygehus Glen Gorm Rasmussen er kontroversiel - hvad der kan oversættes til mindre troværdig.

- Odense Kommune anerkender sygdommen Ehlers-Danlos, men der er ingen tvivl om, at diagnosen er medicinsk omdiskuteret, siger hun uden at ville forholde sig til udsagnene om overlægen:

- De kommer fra en medarbejder i en hel anden afdeling end min, lyder begrundelsen.

Tine Larsen understreger, at afvisningen af at give en førtidspension ikke alene er baseret på udsagnene fra kommunens sociallæge.

- Sagsbehandleren udfærdiger en samlet arbejdsevnevurdering, og heri udgør helbred kun en andel, siger hun.



--------------------------------------



Svært at klage over en psykolog
Af Vagn Erik Andersen
ODENSE: Lena Bæk Michelsen er rystet over de prædikater, hun har fået sat på sig som følge af en mindre undersøgelse, som en psykolog i Odense Kommune har gennemført.

- Det er stærkt bekymrende, at en kommunalt ansat psykolog kan komme med så mange skøn, som i bedste fald er udokumenterede, i værste fald er i uoverensstemmelse med virkeligheden, skriver hun som afslutning på sin klage.

Hun har imidlertid svært ved at komme af med den til en offentlig instans. Psykolognævnet under Socialministeriet må ikke behandle klagen, fordi den pågældende psykolog ikke er autoriseret. I stedet bliver der henvist til Etiknævnet, som hører under psykologernes fagforening, Dansk Psykolog Forening.

Som borger kan man altså ikke henvende sig til en offentlig klageinstans, hvis man er utilfreds med en psykolog, som ikke er autoriseret.

Det bekræfter formanden for Etiknævnet, Jørn Nielsen, men han ønsker ikke at kommentere, om det er godt nok.

- Men kan du forstå, hvis man som borger kan frygte, at der ikke foregår en uvildig vurdering, når det er psykologer, der vurderer psykologer?

- Det kan jeg godt forstå, men vi er ikke til for at beskytte egne medlemmer, men for at højne den etiske standard. Vi har en faglig interesse i at vores arbejde har en vis kvalitet, siger Jørn Nielsen.

Han oplyser at knap halvdelen af alle klagere får medhold.

En psykolog bliver normalt autoriseret cirka to år efter, han eller hun har fået sin uddannelse fra universitetet.



--------------------------------------



Tvivlsom psykologerklæring med store konsekvenser
Kommunal psykolog slår fast, at 36-årig mor har store psykiske problemer, mens en anden psykolog siger det modsatte
Af Vagn Erik Andersen
ODENSE: Lena Bæk Michelsen står i dag uden indtægt, fordi hun selv mener, at hun er for syg til at arbejde, mens Odense Kommune mener, at det blot er viljen, der mangler.

At det er kommet så vidt for den 36-årige mor til to små piger, skyldes blandt andet en belastende psykologerklæring, som ligger i hendes sag.

Erklæringen fastslår, at "hun fremstår som meget fastlåst i sin opfattelse af sin manglende erhvervsevne" og hun "fremstår med så få ressourcer, at hun ikke er i stand til at honorere de krav, der er i voksenlivet, på en hensigtsmæssig og tilfredsstillende måde."

Den vidtrækkende konklusion, som har fået store konsekvenser, er afsagt på baggrund af to samtaler med Lena Bæk Michelsen. Hun husker dem som værende af henholdsvis en time og en halv times varighed.
Modsiges af psykolog
Den kommunale psykologs vurdering står i grel modsætning til den vurdering, som en psykolog på smerteklinikken på Odense Universitetshospital er kommet frem til, og den svarer på heller ingen måde til det billede, som juristen Tine Svarer fra fagforeningen Frie Funktionærer har af sit medlem:

- Hun har to velfungerende børn, er gift, har en fornuftig økonomi og har gode papirer fra sine arbejdsgivere, der beskriver hende som en ansvarsfuld og betroet medarbejder. Det harmonerer ikke rigtigt med psykologens beskrivelse, siger Tine Svarer.

Lena Bæk Michelsen har senere fået foretaget en psykologisk vurdering på Fyns Smertecenter, for at få be- eller afkræftet formodningen om, at der ligger psykiske årsager bag, at hun ikke ser sig i stand til at passe et arbejde. Og vurderingen fra smerteklinikken - både psykologens og overlægens - er i enhver henseende lig med hendes egen opfattelse af sagen.

Smerteklinikkens psykolog skriver, at hun er velformuleret, har gode sociale evner og virker helt almindelig. Konklusionen lyder:
Kronisk smertesyndrom
- Der vurderes ikke at være grundlag for at konkludere, at Lenas funktionsnedsættelse skyldes psykologiske problemstillinger. Der vurderes derimod at være tale om et klassisk kronisk smertesyndrom med fravær af psykologisk overbygning.

Smerteklinikken fastslår, at hverken medicinsk eller psykologisk behandling vil kunne øges hendes arbejdsevne.

Men hos Odense Kommune ser man helt anderledes på sagen, og her underbygger man sine påstande med henvisning til vurderingerne fra kommunens egen psykolog. For eksempel skriver en kommunal sociallæge:

- Der skønnes at være tale om en betydelig psykisk medkomponent forklarende det svært nedsatte funktionsniveau fysisk.
Vil forsøge igen
Glen Gorm Rasmussen, overlæge på Aalborg Sygehus og ekspert i den sjældne bindevævssygdom, som Lena Bæk Michelsen lider af, har skriftligt bekræftet, at alle symptomer hos Lena Bæk Michelsen svarer nøje til den diagnose, han har stillet. Men i Odense Kommune er der stor skepsis over for Glen Gorm Rasmussens vurderinger, fremgår det af sagens akter.

Udtalelserne fra Smertecenteret ved OUH har ikke indgået i vurderingen af, hvorvidt Lena Bæk Michelsen er berettiget til pension, fordi undersøgelserne på Smertecenteret har fundet sted på et senere tidspunkt. På den baggrund forsøger Lena Bæk Michelsen at få genoptaget sin sag hos Odense Kommune, efter hun har tabt den i alle ankeinstanser.


----------------------------------------



Stadig håb for syg kvinde
36-årig invalideret kvinde kan af flere veje få sin sag genoptaget
Af Vagn Erik Andersen
ODENSE: Selv om Lena Bæk Michelsen har fået afslag på sin anmodning om pension fra Odense Kommune og efterfølgende har tabt sine anker i både Det Sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet, så er der stadig mulighed for at hun kan få tilkendt førtidspension.

Lena Bæk Michelsens fagforening, Frie Funktionærer, mener, at der er begået en lang række graverende fejl i sagsbehandlingen, og den bedste trumf er, at der er kommet nye oplysninger i sagen.

Det gælder først og fremmest en psykologerklæring fra Fyns Smertecenter på Odense Universitetshospital, som fuldstændig modsiger kommunens påstande om, at Lena Bæk Michelsens arbejdsevne er nedsat af psykiske årsager.
Nye pensionsregler
Juristen Tine Svarer fra Frie Funktionærer har for nyligt indsendt en begæring om at få sagen genoptaget, og hun er optimist:

- Jeg mener, at kommunen ikke har andre muligheder end at gå ind og genbehandle sagen, siger hun.

Funktionschef Jørn Over- gaard fra Ydelsescentret i Odense Kommune peger på en anden mulighed for at få sagen genoptaget:

- Hun kan henvende sig i Jobcentret, og så vil man igen vurdere, hvor meget arbejdsevne, der er tilbage. Her vil nye undersøgelser og oplysninger også kunne inddrages, siger han.

Lena Bæk Michelsen har skriftligt givet både politikere og embedsmænd i Odense Kommune lov til at udtale sig til avisen om hendes sag, men den ret ønsker Jørn Overgaard ikke at benytte sig af, før hun har fået et endeligt svar på sine klager fra rådmand Erik Simon- sen.

Jørn Overgaard afviser, at det gennem de senere år er blevet sværere at opnå førtidspension i Odense:

- Før 2003 var det alene det lægelige, der blev lagt til grund, men en lovændring har betydet, at der nu skal inddrages mange andre aspekter. Men det har ikke betydet, at der i dag bevilges færre pensioner, end der gjorde før 2003, siger Jørn Overgaard.

Fyens Stiftstidende har forsøgt at få en kommentar fra rådmand Erik Simonsen, men han holder ferie.



---------------------------------




Sagen
Lena Bæk Michelsen lider af en sjælden bindevævssygdom kaldet Ehlers-Danlos Syndrom. Den handicapper hende så meget, at hun går med stok og rollator, og hun lider af kronisk smertesyndrom.

Odense Kommune afviser, at hun er berettiget til førtidspension. Derfor er hun nu på kontanthjælp, men kan ikke få en krone på grund af sin mands indkomst.

Hendes forsikring har vurderet, at hun er ude af stand til at arbejde, og hun får udbetalt fuld dækning derfra.

Kommunen er kommet til det modsatte resultat. I den proces har kommunens sociallæge henvist til undersøgelser, som ikke har fundet sted, og hun har sat store spørgsmålstegn ved erklæringer fra en læge med ekspertise i Ehlers-Danlos Syndrom.


----------------------------------



Skal syge mennesker tvinges i arbejde?
Af Vagn Erik Andersen, journalist på odenseredaktionen
INDSIGT: Historien om Lena Bæk Michelsen, som kommunen hævder, mangler vilje til at arbejde, er langt fra enestående.

Derom vidner en lang læ-serreaktioner på de seneste dages artikler om den 36-årige mor til to - både telefonisk til redaktionen og i netdebatten på www.fyens.dk. Og lægen Ellen Ryg Olsen har skrevet en hel bog om, hvordan borgerne bliver ydmyget i systemet, når de søger om at få pension. "Syge på tvangsarbejde - om behandlingen af førtidspensionsansøgere", hedder den og blev udgivet på Gyldendal for halvandet år siden.

Hendes baggrund er, at hun gennem fem år har arbejdet i systemet som speciallægekonsulent ved Revacentret i København.

I bogen hævder hun, at borgerne bliver mødt med den holdning, at de blot er ude på at lade sig forsørge, og selv om ingen med et nærmere kendskab til Lena Bæk Michelsen og hendes mange år på arbejdsmarkedet, vil mistænke hende for at være en doven nasserøv, så har hun også oplevet at blive mødt med den holdning.

Det billede af Lena Bæk Michelsen er svær at underbygge, men det har kommunen formået ved at se bort fra en specialistudtalelse (fordi nogen i kommunen har vedtaget, at speciallægen ikke er troværdig), henvise til undersøgelser, som Lena Bæk Michelsen ikke har deltaget i og ved at udarbejde en psykolog-erklæring, som på et meget tyndt grundlag kommer med nogle stærkt belastende udsagn om hende.

Lægen Ellen Ryg Olsen mener, at der slet ikke er belæg for at møde folk med mistro, fordi næsten alle vælger en pensionsansøgning som den sidste udvej, efter de selv har forsøgt at holde sig i gang på arbejdsmarkedet ved at skifte til lettere arbejde eller ved at gå ned i tid.

- Systemet er så hysterisk bange for at komme til at give bare én pension for meget, at man for at undgå det hellere håner og skoser 100 andre mennesker, har hun udtalt til Ugebrevet A4 i forbindelse med udgivelsen af sin bog.

Samme sted fortæller hun om det interne pres medarbejderne imellem, hvor man er bange for at blive opfattet som en "godgørende moster", som er parat til at give alle førtidspension.

Presset starter helt oppe fra regeringen og siver ned gennem systemerne, har hun sagt i et interview med Politiken:

- Beskæftigelsesministeren kan jo ikke åbne munden uden at skose de mennesker, der er syge, eller som er på kontanthjælp, eller som ikke kan klare sig.

I debatten om førtidspensionering bliver det ofte hævdet, at kommunerne er blevet langt mindre villige til at førtidspensionere efter der i 2003 blev indført nye regler, så kommunerne nu hænger på en større del af regningen. Tidligere skulle kommunerne betale 50 pct. af udgifterne, men det er sat op til 65 pct.

Tallene for antallet af førtidspensionister bekræfter tilsyneladende ikke den sammenhæng, for gennem mange år har der ret konstant været godt 10.000 førtidspensionister i Odense.

Ligeledes i 2003 blev lovgivningen omkring førtidspensionering ændret markant. Idéen var at man i stedet for at fokusere på, hvad folk ikke kunne, skulle fokusere på deres ressourcer. Det skulle være til fordel både for den enkelte, som kunne fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet, og for samfundet.

Hvor lægepapirerne tidligere var altafgørende, så udgør den lægelige vurdering i dag kun en mindre del af det samlede billede. Selv om den udvikling kan siges at være fornuftig, så har den også sin bagside. Det illustrerer sagen om Lena Bæk Michelsen, som til trods for svær sygdom er blevet trukket gennem et langt og ydmygende forløb i bestræbelserne på at finde en lille rest af arbejdsevne.

Læsernes reaktioner i læserbreve;

Hellere ægte velfærd end mere velfærd
Af John Hansen, direktør, cand.jur., Frie Funktionærer, Overstræde 2 B, Odense C
ARBEJDSMARKEDET: Der har i den seneste tid været megen debat om Odense Kommunes behandling af Lena Bæk Michelsen. Jeg skal ikke gå ind i den konkrete sag, men den viser en side af velfærdssamfundet, som ingen efter min mening har grund til at være stolte af.

Velfærdssamfundet er til debat i disse år. Mange har været på banen og krævet, at nogle af de penge, som staten har i overskud i disse år, bliver brugt til mere velfærd.

Efter min opfattelse er tiden inde for politikerne både på Christiansborg og i de nye kommuner til at sikre den velfærd, vi troede, vi havde, før de kommer med løfter om mere. Det virker helt uansvarligt at fare frem og forlange endnu mere velfærd så længe mennesker, der efter mange år på arbejdsmarkedet rammes af sygdom, og behandles så ringe, som vi har hørt om.

Det danske arbejdsmarked er hårdere, end vi egentlig tror. Tidligere havde man arbejdsskader af fysisk karakter, arbejdere kom til skade med arme og ben, og alt for mange blev invalideret på den måde. Nu har vi et arbejdsmarked, hvor vi heldigvis er kommet langt de fleste af den form for skader til livs.

Til gengæld har vi fået et arbejdsmarked, som er hårdt på en anden måde. Medarbejdere rammes af andre former for sygdomme, mange i et vist omfang samlet under betegnelsen stress. Det er som om, der er alt for mange arbejdsgivere og politikere, der ikke rigtigt vil erkende problemets voldsomme karakter.

Vi arbejder ikke så mange timer om ugen, men til gengæld for den korte arbejdstid, har vi åbenbart fået et arbejdsmarked, som er voldsomt hårdt med deraf følgende menneskelige omkostninger. Det er der mange, som ikke kan sætte sig ind i. Heriblandt desværre beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, som ikke har den forståelse for den ramte gruppe, som han burde have med det job, han har.

Der er ingen mennesker på vores arbejdsmarked, der ønsker sig at forlade det for at komme på førtidspension. Det tror jeg simpelthen ikke på. Enhver, der kender personer, der er eller har været i den situation ved, hvor hårdt denne gruppe har det, og det sidste, de har brug for, er ufølsomme politikere eller for den sags skyld ufølsomme embedsmænd. Kommuner, der ser bort fra specialisterklæringer og blot affærdiger borgere med korte intetsigende svar, eller endda helt undlader at svare, opfører sig simpelthen utilstedeligt.

Denne udvikling skal vi ikke finde os i. Den skal stoppes, og vi må alle kæmpe for at fastholde den velfærd, vi har.

----------------------

Så få dog sagen ordnet
Af Linda Hinze Pedersen, Bækskov 12, Marslev
SKØN: Det er med stor harme, jeg har læst de seneste dages artikler om Odense Kommunes behandling af Lena Bæk Michelsens ansøgning om førtidspension.

Jeg finder det svært at begribe, det i et sundhedsvæsen som det danske, kan være så krævende at få det fantastiske sikkerhedsnet, som vi alle tror, vi har under os, til at folde sig ud, når man har brug for det.

Hvordan kan Odense Kommune tillade en sociallæge i pensionsafsnittet at tilsidesætte en speciellæges (Glenn Gorm Rasmussen med speciale i Ehlers-Danlos Syndrom) vurdering samt vurdering fra Smerteklinikkens psykolog, der fastslår, "at hverken medicinsk eller psykologisk behandling vil kunne øge hendes arbejdsevne"? Det er da yderst ydmygende at gennemgå undersøgelser hos specialister, hvorefter kommunen vælger at tilsidesætte disses vurderinger.

Måske det kan lade sig gøre fordi, det tilsyneladende forholder sig således, at der er ansatte ved pensionsafsnittet i Odense kommune, der mener at: "borgeren bør holdes mindst en arms længde i afstand". Altså en borger, der er mor til to mindre børn og lider af en sjælden om end veldokumenteret og videnskabeligt velbeskrevet diagnose, men som ikke længere kan tåle at arbejde. Sådanne borgere skal naturligvis holdes i mindst en armslængdes afstand.

Man må da ellers formode, at en borger ikke uden grund tildeles hverken rollator, invalideskilt til sin bil, elevationsseng eller for den sags skyld kan få udbetalt fuld dækning hos et forsikringsselskab pga. nedsat arbejdsevne. Med mindre man virkelig har nedsat arbejdsevne!

Jeg sender de varmeste tanker til Lena Bæk Michelsen og hendes familie med ønske om at hendes datter, der også lider af Ehlers-Danlos kan få sikkerhedsnettet til at folde sig ud, hvis hun skulle ende med få brug for det.


--------------


Sociallægen er læge - ikke specialist
Af Erik Schandorff, Thune Nielsens Vej 45, Odense N
SKØN: "Mor Fældet på forkerte papirer", sådan lyder overskriften i FS den 9. juli.

Min nysgerrighed melder sig, for igen er man tilbøjelig til at sige, er det Odense kommune, det drejer sig om.

Denne gang er det en kvinde, som er kommet i kommunens sociallægers kløer, som afviser en ledende eksperts diagnose.

Man undrer sig i den slags tilfælde, i særdeleshed når en sociallæge, som ret beset jo blot er en ganske almin- delig læge uden speciale, pludselig kan gå ind og udtale sig om en kollega, at vedkommende er mindre troværdig, det til trods for at vedkommende er specialist i den sygdom, som kvinden i artiklen fejler.

Samtidig er specialisten overlæge og med mit trods alt begrænsede kendskab til den del af verden, så ved jeg dog, at man skal have en del erfaring for at blive specialist og samtidig overlæge.

Men måske har kvinden konsulteret den forkerte specialist, måske skulle kvinden have forhørt sig hos kommunens sociallæger, hvilken specialist man skal få henvisning til. Man kunne godt forledes til at tro, at den pågældende sociallæge, måske har eller har haft et dårligt forhold til specialisten.

Man må opfordre kommunen til at omformulere sociallægernes job beskrivelse, således at de ikke kan tilsidesætte specialisters afgørelser, det er de slet ikke kompetente til, men alene kan komme med en vejledende bedømmelse, så ville man undgå disse kedelige sager.

Lad mig til sidst gøre opmærksom på, at Danica Pension har anerkendt kvindens sygdom, så det virker højest besynderligt, at kommunen ikke gør det samme.







--------------------------------------------------------------------------------