kommentar sendt til UGENYT samt til Anne Knudsen

[kastor]

I Ugenyt/lokaldebatten nr.29 fremsatte Anne Knudsen, formand for LO Midtsjælland flg. synspnkt: løslad lægerne fra kommunerne og foreslog at de kommunale lægekonsulenter bliver ansat i regionerne.
Begrundelse (forkortert): lægekonsulenterne i kommunerne er i dag reduceret til gidsler for kommunernes s forsøg på at begrænse udgifterne ....De er ikke advokater for sygemeldte eller nedslidte borgere efter rmin vurdering.
Vi ved intet om de kvalifikatiner lægekonsulneterne har og dermed baggrunden for deres vurderinger . Det er min opfattelse, at området i høj grad trænger til større åbenhed. Foreslår at lægekonsulenterne ansættes i en uvilidg instans. Her vil man måske også være i stand til bedre at bedømme deres faglige kvalifikationer inden vi gør dem til "vor Herreafgørende" betydning for menneskers fremtid. (forkortet - citat slut).

Det lyder jo som en positiv indstilling, men samtidigt bekymrende, at man intet ved om kvalifikationer osv., hvilket gav mig anledning til at fremsende Sundhedsstyrelsens "smøre" om administrative ansatte iht. autorisationsloven.
Dette er hvad jeg har fremsendt til både UGENYT og Anne Knudsen:
(endnu uvist om det bliver bragt i UGENYT -)

Til
Ugenyt/lokaldebatten/kommentar

I Ugenyt nr. 29 foreslår Anne Knudsen, LO Midtsjælland at lægekonsulenterne ansættes af regionerne.
AK giver afslutningsvis udtryk for, at ”man intet ved om de kvalifikationer lægekonsulenterne har og dermed baggrunden for deres vurderinger, - og at området i høj grad trænger til større åbenhed” (citat slut).
På Folketingets hjemmeside kan man læse følgende fra 2 forespørgselsdebatter, hvilket skulle kunne bidrage med tilstrækkelig oplysning/forklaring på administrative ansatte lægers ”fortolkningsproblemer og vurderinger”


Besvarelse af spørgsmål nr. 59 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 10. december 2007

Spørgsmål:
"Ministeren bedes redegøre for, om det kun er lægelovens undtagelser der kan begrunde, at en læge i bestemte situationer kan være undtaget fra at skulle overholde lægeløftet og dermed de lægeetiske ansvarsregler?"

Svar: (forkortet)

Styrelsen har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, i hvilke funktioner en læge ikke anses for at udøve lægefaglig virksomhed og dermed bl.a. ikke at være omfattet af autorisationslovens §§ 17 og 20.

Forudsætningen for lægefaglig virksomhed i autorisationslovens forstand er, at der består et læge/patientforhold, dvs. at en læge deltager i eller har ansvar for patientbehandling i bredere forstand.

Der er derfor ikke tale om lægefaglig virksomhed i relation til læger, der er ansat i administrative stillinger (såkaldte papirlæger), for eksempel i centraladministrationen*) eller regionernes forvaltninger, hvis der ikke består et læge/patientforhold i det konkrete tilfælde. Det er ikke ansættelses-forholdet, der er afgørende, men lægens virke. Speciallæger eller lægekonsulenter, der som ansatte i kommunernes socialforvaltning afgiver udtalelser er heller ikke omfattet af autorisationslovens § 17 i forbindelse med udarbejdelsen og afgivelsen af deres udtalelser, hvis der ikke består et læge/patientforhold. Lægerne er i denne forbindelse at betragte som andre medarbejdere i socialforvaltningen, der arbejder under ansvar for arbejdsgiveren. Deres skriftlige voteringer i enkeltsager betragtes ikke som lægeerklæringer efter autorisationslovens § 20. Det samme gør sig gældende for de vurderinger, læger udarbejder i f.eks. klage- og tilsynssager, i Retslægerådet m.v., i de tilfælde, hvor der ikke består et læge/patientforhold.”


2, (forkortet).
Besvarelse af spørgsmål nr. 247 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund¬hed og forebyggelse den 27. februar 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Line Barfod (EL).

"Ministeren bedes uddybe svaret på spørgsmål 59, og oplyse hvor i lovgivningen det fremgår, at en autoriseret læge, der virker som lægekonsulent ikke under udøvelsen af denne virksomhed har pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, som en autoriseret sundhedsperson i øvrigt skal udvise under udøvelsen af sin virksomhed i henhold til § 17."

Svar:
Jeg (sundhedsministeren) har fra Sundhedsstyrelsen modtaget nedenstående udtalelse, hvortil jeg kan henholde mig:

”Styrelsen skal henvise til besvarelsen af spørgsmål 59 og skal indledningsvist bemærke, at regulering af sundhedspersoners faglige adfærd tidligere fandtes i en række individuelle autorisationslove vedrørende de enkelte faggrupper, herunder i lægeloven. Med indførelsen af autorisationsloven (lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed), som trådte i kraft den 1. januar 2007, blev bestemmelserne i disse love imidlertid samlet i en fælles autorisationslov.
Sundhedsstyrelsen fører ikke tilsyn med læger, når disse ikke udøver sundhedsfaglig virksomhed, hvilket vil sige virksomhed, der ikke indeholder konkret patientbehandling. Forudsætningen for lægefaglig virksomhed i autorisationslovens forstand er således, at der består et læge/patientforhold, dvs. at en læge deltager i eller har ansvar for patientbehandling i bredere forstand – dvs. udøver lægegerning. Ordlyden af autorisationslovens § 17 er en videreførelse af blandt andet den tidligere lægelovs § 6, hvoraf det fremgik, at en læge under udøvelsen af sin gerning er forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed. I bemærkningerne til det oprindelige lovudkast blev det anført, at bestemmelsen var en naturlig følge af selve lægekaldet, at være befolkningens hjælper i sygdomstilfælde, og at en læge ved patientbehandlingen altid bør udvise den størst mulige omhu og samvittighedsfuldhed.(citat slut) .

Det er værd at bemærke, at SUNDHEDSSTYRELSENS ”fortolkning” af autorisationsloven IKKE findes i loven!! Der er ingen undtagelser, og arbejde uden for autorisation uanset ansættelsesforhold findes selvsagt ikke– og urigtige lægefaglige oplysninger hidrører i øvrigt fortsat under straffelovens §§ 162, 163 og 175!

Folketinget er således blevet fejlinformeret!!!!
Som det fremgår, er det mere end svært at få øje på patientsikkerheden, som åbenlyst har trange kår i dagens ”sundheds-Danmark”, og som skatteborgerne som bekendt betaler til i dyre domme.

*)Centraladministration: Sundhedsstyrelsen, Patientombud (tidligere Patientklagenævn, Patientforsikring, Patientankenævn, Retslægeråd, Embedslæger o.lign.)


Der er tydeligvis ikke bare tale om større åbenhed – der er tale om ALVORLIG OPRYDNING i toppen af vores sundhedsvæsen med Sundhedsstyrelsen i spidsen.

................
Jeg er fortsat af den opfattelse, at i det omfang hvor patienter kan konstatere "opfundne diagnoser" og lign. skal det anmeldes iht. straffeloven!!, som gælder for os ALLE.
hilsen fra Kastor

[popiae]

Hvis lægeloven ikke gælder lægekonsulenter; bør de ikke hedde noget med "LÆGE"

idet klageinstansen ikke vil behandle/fortage andre vurderinger, foretaget af disse, såsom feks

sagsbehandler der på lige fod er ansat, under Borgmesteren.

De bør bare være navngivet konsulenter, såfremt de ikke kan stilles til ansvar under lægeloven.

VH Popiae

[Vibbe]

Kastor , tak for et fremragende indlæg

Jeg er jo selv en af dem der er blevet ramt af " kommunens jagt på den billigste diagnose" - og så sent som igår til en konsultation hos min egen læge gennem 15 år får jeg et stort kram på vej ud af døren efterfulgt at disse ord :

" Der er ikke mange der havde overlevet kommunens systematiske rovdrift på anstændighed og umenneskelighed af den karakter du har været udsat for - og jeg kan godt love dig : vi håber alle at du giver kommunen et los når du igen har noget at bide med - vi er rigtig mange i lægekonferencen ( alle kommunens lægers samarbejdsforum) der er enige om at havde du fået din behandling for 5 år siden var alt det her slet ikke sket - og chancen for at du havde været rimelig smertefri i dag havde været rigtig store. Din sygdom var et spørgsmål om økonomi på den korte bane"

Og jeg tænker bare : det er da først når etikken bliver skilt fra økonomien at vi kan tale om tiltag henimod en helhedsløsning der tager udgangspunkt i det enkelte menneske . Og jagten på "den billigste diagnose" når et menneske har fået en prognose : "kan dø af denne smertetilstand" må da være et bryde "Menneskerrettighederne" - "Retten til behandling" - " Nægtelse af livsbevarende funktioner" - "Lægeløftet" - og 1700 andre almene regler og love i et civiliseret samfund.

Jeg troede Enevælden for længst var et afsluttet kapitel i Danmark ..... indtil jeg blev syg !

[kastor]

Jeg har en lumsk mistanke om, at mine kommentarer til UGENYT og til Anne Knudsen, LO-,Midtsjælland ikke er kommet frem, fordi jeg har problemer med min mail.
Når den er oppe igen prøver jeg igen

hilsen fra Kastor