Kvalitetskontrol ved ansøgning af FP

[gunvor]

Fandt en artikel i AKFnyt hvoraf det fremgår, hvilke parametre der skal være opfyldt for at FP-sagen er belyst ordentlig til indstilling.

Her lidt udpluk fra artiklen:

..en række lovkrav, som sagsbehandleren skal overholde. Der er bl.a.
krav om, at hun skal have fokus på arbejdsfastholdelse, udarbejdelse af en ressourceprofil, arbejdsprøvning, indhentning af lægeerklæringer og andre ekspertvurderinger og opfølgning.

Nogle har flere former for kvalitetskontrol, og 44% af de i alt 45 jobcentre angiver, at indstillingerne vurderes af en leder. 40% af kommunerne angiver, at kvalitetskontrollen er placeret i et team eller et udvalg. Det kan for eksempel være et bevillingsteam, som består af en chefkonsulent, en koordinator og en repræsentant for den pågældende sag. Det kan også være fx Borgerservice, der gennemgår sagerne, inden de indstilles til endelig behandling. 22% af kommunerne har ingen kvalitetskontrol af indstillingerne om førtidspension. Her er det den enkelte sagsbehandler, der udarbejder indstillingen alene.

Otte ud af 10 jobcentre har faste arbejdsgange og tjeklister for,
hvilke elementer sagsbehandleren Otte ud af 10 jobcentre har faste
arbejdsgange og tjeklister for, hvilke elementer sagsbehandleren

AKF har bedt jobcenterne beskrive, hvilke elementer der skal indgå i en indstilling om FP for, at den er fyldestgørende:

mange jobcentre henviser til lovgivningen.Kravene om eksempelvis
ressourceprofil,
arbejdsprøvning,
indhentning af lægeerklæringer og
andre ekspertvurderinger er centrale punkter på jobcentrenes tjeklister.

Og åben øjene nu kommer noget meget interessant:

Men mange jobcentre har krav om, at
dokumentationen højst må være seks måneder gammel,
og at en arbejdsprøvning minimum skal vare tre måneder.

Og desværre denne sætning ang. antal arbejdsprøvninger:

En del jobcentre har ikke måltal for, hvor mange arbejdsprøvninger
der skal til, før arbejdsevnen er tilstrækkelig afklaret hos en borger, der søger om førtidspension

Mine fremhævninger.

Kilde: http://www.akf.dk/udgivelser/contain...dgivelse_1150/

Og hvis man vil læse hele undersøgelsen: http://www.akf.dk/udgivelser/2010/pd..._fleksjob.pdf/

[hboegelund]

interessant læsning!

"Dokumentationen", henviser det læge papirer eller bare generelt til at gammelt papirarbejde af enhver slags er nyttesløst?? For så skal jeg love for at der er noget at være på vagt over for der!

[Vibbe]

Tak for info Gunvor

[MTVRV1]

det kan dårligt blive sværre og få en FP
er ved at blive indstillet til bosted, da kommunen ikke mener jeg kan klare mig i eget hjem
det er jeg enig i. Men det siger sig selv, at man så heller ikke kan arbejde.
men det er to forskellige ting. så skal til samtale i næste uge omkring arbejdsevne
samt sikkert skal i en ny arbejdsprøvning, netop fordi den er 2.5 år gamle og derfor ikke dur mere. så jeg tager alle forholdsregler ved en ny. Da jeg ikke kan klare kontorjob
er det ligesom alle andre muligheder er væk. Da det må betegnes som det lettes arbejde
har aldrig været i aktivering eller andet, da kommunen mener det er formålsløst
men det er her i mange sager, at kommunerne sender folk ud i forskellige ting

synes sådan set reglerne er fine som de er, det skal være meget svært og få en førtidspension. selvom det rammer en selv.
problemet er ikke reglerne, men kassetænkning fra kommunen
især når man som jeg er uden indtægt og alså ikke koster dem en krone
hvis jeg ikke får et ja tl bosted, er det kun kassetænkning
fordi alle er enige, også kommunens lægekonsulent

[gunvor]

Hej hboegelund.

Desværre er selve rapporten (den udvidede udg.) ikke helt klar i mælet netop der, men jeg ved at nogle kommuner kører m. f.eks. at statusattester fra læger ikke må være over 3 mdr. forud for en afgørelse, hvilket stemmer meget godt m. de 6 mdr. i rapporten, idet vi jo ved systemmet også tager tid m. behandling, men det kan både være udtryk for en stramning, da rapporten er fra 2010, undersøgelserne lavet i 2008 og 2009. Dvs. efter reformen i 2007 omkr. jobcentre.

Men jeg tror også det handler om flg., hvis der i en forudgående lægeudtalelse har været den mindste åbning for mirakuløs helbredelse, så er det jo centralt, at der er en nyere vudering, der enten underbygger dette el. konkludere noget andet. Dvs. gamle lægefaglige papirer, hvor diagnosen allerede har sagt uhelbredelig med mindre lægevidenskaben el. diskurs på bjerget siger noget nyt, sådan set er gyldigt. Men reelt tror jeg, det gælder såvel lægefaglige papirer som dokumentation for arbejdsevnen. Men det er og bliver gætværk, hvorfor man så kan sikre sig ved der ihvertald er papirer, der er mindre en 6 mdr. gammel, måske endda eft. princip at de er lidt mindre, idet de jo også skal behandles.

Skulle der sidde en fra AKF af WIKi-karakter modtager jeg gerne det bagvedliggende undersøgelsemateriale.

Tak, Vibbe.

Hej MTVRV1.

Jeg er da af samme observans, at det ikke skal være a walk in the park at opnå en FP, men derfra og til det skal være et *******, hvor en del, måske mange faktisk bliver så dårlige inden de får FP, at de kun kan spise intravenøst, rulles ud af beskyttet bolig ect. er eft. min mening helt uanstændigt.

Modsat dig synes jeg ikke lovgivningen er fin nok, men derimod yderst problematisk, idet man som grundregel

1. adskiller sygdom og arbejdsevne

I dit eget tilfælde lyder det (uden jeg kender din sag i detajler) da helt gak, gak, at der ingen sammenhæng ses mel. at du ikke kan klare dig i eget hjem og du skal kunne klare dig selv på en arbejdsplads. Hvad søren har de tænkt sig: at dine kollegaer skal skubbe dig rundt på arbejdet, made dig m. ske el.??

Men jeg kan også godt se, at arbejdsevnemetoden har givet borgerne en mulighed for at vide bare lidt om, hvad der skal være i en sag, og hvordan den skal behandles for enten fleks el. FP skal kunne vurderes ordentlig. Men problemet er bare at Hr. Hjorten og Hr. Bang (berygtet lægekonsulent) har været ideudvikler af denne metode, hvorfor lovgivningens udformning eft. min mening klart bærer alt for stor præg af de herrers ideologiske ståsted, og ikke af hvordan samfundet hjælper borgere øk. el. til nedsat arbejde ud fra det princip en velfærdsstat bør bygge på, hvis den skal kunne regnes i denne kategori af sine borgere.

Og jeg giver, som mange sikkert er klar over herinde, ikke en hulende vis for det samlede kor at fol, der nu længe har råbt: at vi ikke har råd, fordi der at så meget andet vi har råd til, som man eft. min mening kunne have skåret i. Samtidig græmmes jeg over at den vridning af realiteterne der sker, idet alt jo ikke er i spil!

Og du har selvfølgelig ret i at der også er kassetænkning ind over, ellers ville der jo ikke lovgivningsmæssigt været skruet håndtag på tilskud til kommunerne, som så sammen m. 0-budget må kigge i kasserne eft. besparelser. Men jeg finder det ikke ok, at skyde skylden på kommunerne ang. tilskud, idet det jo er politikerne på Borgen, der laver lovgivningen, som regueleringsværkstøj. Ellers var der jo ingen ide med at lave dem. Det er jo en inddirekte måde at regulere dette på uden at ville tage ansvaret.

[popiae]

Jeg synes at arbejdsevnemetoden, ift HENSIGTEN er god.

Jeg mener ikke at denne metode har adskildt arbejdsevne og sygdom, tværtimod.
men dette var netop det man førhen tildelte pension efter, altså diagnose.

Nogle diagnoser; feks kræft, i terminal fase(for at sætte det på spidsen), giver selvsagt stadig pension, stort set omgående.
Og dette bør fastholdes.

Det der går galt, er netop at kommunerne ofte HAR klare regler for, at der KUN tildeles et vidst antal pensioner og fleks pr år.
Det kan jeg godt se, IKKE helt klart kommer frem i denne undersøgelse, og dog bliver det antydet.

Men da dette er ULOVLIGT, får man selvsagt INGEN KOMMUNER til at udtale dette i en sådan undersøgelse.

Hvis metoden blev brugt efter hensigten, og med en potion fornuft, vil dette danne et fint grundlag.

Men som den i praksis virker, handler det mere om kassebeholdningen, end hvornår alle muligheder er udtømte.

Der er sygdomme, hvor man langt tidligere kender forløb, u dfra given sag, allerede langt tidligere end det accepteres af kommunerne.
Ligesom der klart vil være sammenhæng med arbejdsevnen, allerede i første afprøvning af denne.

Men kommunerne griber strå, enten ved at finde anden diagnose, og finde behandlingsmuligheder for denne, trods, at oprindelig sygdom/tilskadekomst allerede ligger en hindring for genindtrædelse på arbejdsmarkedet.

Eller ved at afprøve forskellige arbejdspladser, trods at arbejdsevnen er så ringe at det aldring vil kunne lade sig gøre, uden mirakler.

Omfanget af dokumentation, baseres på skøn, og skønnes derfor uens.
Det er måske her, der mangler retningslinjer, men kan man det og hvordan?

Nej, jeg mener at det må være den sunde fornuft, som delelement, og ikke kommunekassen.

men glem ikke, at uanset hvordan kommunerne forvalter dette, selv efter kassen, er det HELT I TRÅD MED DEN POLITISKE HOLDNING:

Det findes stort set ingen syge/tilskadekomne der IKKE kan arbejde, om end lidt!

VH POpiae

[gunvor]

Hej Popiae.

Jeg har tidl. lavet påtalt det bagvedliggende menneskesyn, som Arbejdsevnemetoden udspringer af herinde, hvor netop det menneskesyn som denne metode bygger på er udsprunget af en værdiskifte, hvor man vil væk fra at se på det hele menneske, med de barrierer og resourcer de har til at fokusere på netop resourcerne, hvilket jeg tidl. har skrivet om på flere tråde, men kan også her via endnu en pjece til læger eft. implementeringen af dette værktøj fremvise flg. for min sproglige analyse af vejledningerne omkr. menneskesyn, der ligger bagved Arbejdsevnemetoden:

Værdiskifte
Indførelsen af arbejdsevnebegrebet på førtidspensionsområdet er udtryk for et værdiskifte, hvor den aktivrettede indsats i enhver henseende har fortrinsret frem for passiv forsørgelse.Med værdiskiftet flyttes fokus væk fra beskrivelser af borgerens problemer og begrænsede handlemuligheder.

I stedet fokuseres på, hvad borgeren stadig kan eller kan bringes til at kunne, når de samlede ressourcer og udviklingsmuligheder tages i betragtning.

Værdiskiftet bygger på ønsket om et helhedssyn og en tidlig indsats samt en erkendelse af, at det er nødvendigt at inddrage borgeren, borgerens netværk og relevante aktører i løsningen af sociale problemer.

Link: http://www.arbejdsevnemetode.dk/sags.../Lægepjece.pdf

Mine fremhævninger, hvor det bliver soleklart at man m. på god spindoktor vis tager et ord som, helhedsyn uden at forstå el. måske "bare" forvride begrebet, og på den anden side siger: at fokus skal væk fra problemer og begrænsede handlemuligheder. Det er nu en del af livet for alle mennesker, ikke kun syge, men disse fylder mere for syge, ja, netop pga. de er syge.

Hvordan bliver det lige et helhedsyn, når man skal væk fra det netop giver vanskeligheder ved at sætte ens resourcerne i spil?

Spørgsmålstegnet er ment rent retorisk.

Hvis ikke det er værdipolitik, der er udtryk for politikernes holdning til borgernes berettigelse i DK bliver målt ud fra om du arbejder el. ej, ja, så må man fremover gerne kalde mig Mads.

Mange hilsner

Gunvor

[Carmen]

Interessant link til AKF! Godt fundet, Gunvor, tak :-)

[popiae]

Det kommer an på øjene der ser, Gunvor!

Der er jo forskel på, at man fremhæver posivtive ressourcer hos den "syge", og at man også tillægger det som værende arbejdsevne!

Helhedssyn/behandling af den enkelte, går dog tabt, da kommunerne netop IKKE tager del i helhedsbegrebet, og den tidlige indsats!

Dette blev meget tydeligt fremlagt i en høring der var sidste efterår(husker ikke lige overskriften), men der blev det tydeliggjordt, at hver afd. i kommunerne nu har egen kassebeholdning, som de skal være ansvarlig for at overholde.

Det betyder netop/har den konsekvens, at den syge der har brug for træning, kørsel, psykologhjælp, får afslag i den afd. ansøgning behandles i.

Dette trods for at loven foreskriver helhedsvurdering/helhedsbehandling af sagerne,

Men kommunerne er istedet blevet meget opdelt, og taber derved denne mulighed.

Men du får gerne et eks. på en ressource, der kan bruges/misbruges; Borgeren har en høj uddannelse, og gode sociale evner!
Her skal en god sagsbehandler, netop vurdere, om der trods sygdom, er arbejdsevne!

Hvis denne er i terminalfase, siger det sig selv!

Men det er det arbejde, der bør gøres med stor omhu, og ved hjælp af speciallægers specialviden og lign., og ikke ud fra hvor stor kassen er.

Mit postulat er netop, at mange idag tabes på gulvet, da dette helhedsbegreb ikke bruges, i den udstrækning, det er tænkt.

Måske jeg er naiv, når jeg tolker?

Jeg tror at man idag, taber rigtig mange på gulvet, som kunne hjælpes til nogen arbejdsevne, hvis de rigtige ressourcer sættes ind, allerede fra start, men det koster selvsagt, udsel marmon, og det vil denne regering ikke ofre.

VH Popiae

[gunvor]

Hej Popiae.

De mennesker, der har udformet Arbejdsevnemetoden har været så "flinke" selv at fortælle det menneskesyn, dette værktøj bygger på. Ellers er man mange gange nødt til at analysere selve teksten for at kunne afdække det menneskesyn der ligger til grund for teksten. Det er en anerkendt metode indenfor tekstanalyse.

De begrunder enddog, hvorfor de har dette menneskesyn: nemlig at det er nødvendigt med

"et værdiskifte"

, hvor der skal fokuseres på

"i enhver henseende"

"den aktivrettede indsats."

Et værdiskifte skal altså her betragtes, som et paradigmeskifte i forhold til, hvad der vægtes politisk: at flytte fokus fra fra

borgerens problemer og begrænsede handlemuligheder.

Hvilket jo passer meget godt i tidsånden, hvor "problem" er blevet et fyord: nu skal man bruge ordet udfordringer. Hvilket også passer godt med næste sætning i teksten, nemlig at fokus: skal rettes mod hvad borgeren

"kan eller kan bringes til at kunne".

Her bevæger vi sig på ind på både det politiske og det psykologiske felt, jeg vil først forholde mig til det sidste. Hvor næppe nogen psykologisk retning vil bestride, at det er svært at gøre noget ved ens problemer, hvis man ikke først vil erkende dem. Men det er jo svært at erkende dem, hvis man ikke må rette fokus på dem. De forsvinder jo ikke hvis man ignorerer dem.

Men hvis man netop anvender en sådan metode til at dreje virkelighedens fokus, hvilket vi desværre har set i endda meget rendyrkede former i andre samfund, ja, lægger man hele teksten udformning og lovgivningen til rette i dette menneskesyn, som så udspiller sig overfor de mennesker, der kommer i kontakt m. arbejdsevnemetoden, men også loven idet den jo underbygger dette værktøj. Det er her man skal huske på, hvis man har påtaget sig den opgave at være politiker, at den bagliggende ideologi jo er afsmittende for den udformning man giver loven og dens intention, og at denne lov anfægter de mennesker, der kommer i berøring m. området.

At skrive at arbejdsevnemetoden

"bygget på et ønske om et helhedssyn"

borger desværre ikke for at metoden er opbygget på et helhedssyn. Her skal man netop tekstanalysere af selve teksten til at underbygge om denne påstand er korrekt el. ej, idet det menneskesyn man har skrevet man bygger på jo gerne skal kunne underbygges i teksten udformning og den måde den virker på.

Det er denne sammenholdning jeg har gjort mel. altså hensigten med menneskesynet:

det hele menneske, fokus på de samlede resourcer og udviklingsmuligheder

og selve teksten. Og her må man sige at de holder, hvad de lover omkr. at fastholde fokus på resourcer og udviklingsmuligheder, men ikke at betragte mennesket som et hele, endsige at bygge arbejdsevnemetoden ud fra et helhedssyn. Men de holder hvad de lover i indledningen omkr. fokus skal væk fra borgernes problemer og begrænsede handlemuligheder.

Indtil dette punkt handler det slet ikke om øjene der ser, men om anerkendete værktøjer fra flere fagdicipliner uden at skulle trætte nogle med faglige termer.

Det er først når man udtrykker sig for el. imod noget at man bevæger sig enten ind på det politiske felt el. tager på, for at enten påvirke borgerne el. selv fastholde sin politiske overbevisning. Og jeg har en politisk overbevisning, hvilket hvis man er K10 bruger næppe er i tvivl om, hvor ligger i det politiske landskab, men samtidig har jeg også erhvervet mig nogle værktøjer, jeg kan bruge til at analysere mig frem til, at placere og finde rundt i dette politiske landskab.

Først nu vil jeg forsøge at inddrage virkeligheden i forhold til arbejdsevnemetoden, og hvordan den ud fra ovenstående analyse netop kan anvendes i forhold til dens erklærede hensigt. Da værktøjet foreskriver, at fokus skal være på resourcer og ikke barrierer, ser vi jo netop i dette forum, hvordan vi må være vores egne advokater for netop at få vores barriere med i et helhedsyn på vores sag. Altså sidder der faktisk en del SB og dermed kommuner som arbejder eft. hensigten med denne metode.

Og nu bliver det en påstand: så kan det godt være at nogle af dem læser arbejdsevnemetoden, som fanden læser biblen, men (og her er jeg tilbage til det tekstanalytiske) intentionen er klar: at vægten/fokus skal være på mulighederne og ikke på begrænsningerne.

Og her bliver jeg politisk, filosofisk om du vil: og det falder jo fint i tråd med tidens mantra og arbejdsmarkedets jobannoncer, hvor man også annoncerer eft. arbejdere, der kan se mulighederne frem for begrænsningerne. Dette kan man jo alt efter egen værdiopfattelse synes er godt el. skidt menneskesyn at have. Her kan man have på eft. hvor man placere sig i det politiske landskab el. hvilket menneskesyn man vægter i såvel arbejdsmæssige sammenhæng som i samfundet.

Her kommer endnu en påstand fra mig, som selvfølgelig er udsprunget af mit politiske ståsted: at et samfund, hvor man ikke vil kigge på helheden, men allerede i sin analyse fraskiller problemet/problemerne, fordi det på bjerget er blevet com il faut kun nævne mulighederne giver et samfund med dårlige løsninger.

Ses dette i forhold til arbejdsevnemetoden ja, så er værkstøjet eft. min mening altså ikke godt nok, idet man dels ikke har et helhedsyn på de mennesker, man anvender det overfor via at udelukke dele af det menneske, og dels at metoden derfor har nogle væsentlige mangler, som udmønter sig i en stor del af de besværligheder, som K10 brugere herinde møder ude i det virkelige liv.

Mange hilsner

Gunvor