Husk Børnene...

[Stella]

Handicappede børn ...vores alles børn...jeg vil have dem med på K10...de svage børn der har behov for hjælp og støtte ...de bliver fremtidens fleksere eller pensionister...Ikke alle ...men en del af dem og de har brug for voksne til at kæmpe for deres rettigheder.

Flere klager over for lidt støtte til svage børn

Af AXEL PIHL-ANDERSEN

Offentliggjort 19.08.07 JP

De nye kommuner svigter nogle af de allersvageste børn - blinde, svært ordblinde, autister m.fl. - når det gælder den vidtgående specialundervisning.

Sådan lyder kritikken fra handicaporganisationerne, der peger på en massiv stigning i antallet af klager.

Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning med sekretariat i Undervisningsministeriet behandlede i skoleåret 2005-2006 165 sager, alene i 2007 er antallet af klager omkring 300. Klagerne kommer, efter at kommunerne pr. 1. januar også har overtaget de fleste af de opgaver, der falder uden for den almindelige specialundervisning. Opgaver som tidligere lå hos amterne og gik under navnet vidtgående specialundervisning.

De Samvirkende Invalideorganisationers repræsentant i nævnet, Morten Carlsson, er ikke i tvivl om, at kommunerne af økonomiske grunde er ved at indføre en langt mere restriktiv praksis, end det var tilfældet i amterne.

»Klagerne går næsten alle sammen på nedskæringer i antallet af støttetimer. I langt de fleste tilfælde får klagerne ret. Kommunerne forsøger at stramme op på et område, som går ud over nogle af samfundets svageste,« siger Morten Carlsson, der også er formand for Landsforeningen Autisme.

Kun toppen af isbjerget

»Desværre ser vi blot toppen af isbjerget, for det er kun de mest ressourcestærke forældre, der orker at køre en klagesag,« siger han.

I Københavns Kommune bekræfter direktør Henrik Laybourn fra børne- og ungdomsforvaltningen, at der på grund af forvaltningens store økonomiske problemer har været en opstramning, som også har konsekvenser for specialundervisning.

»Alting - og det gælder også specialundervisning - bliver gået igennem med en tættekam,« siger Henrik Laybourn som reaktion på, at kommunen har et anseligt antal sager i klagenævnet.

Morten Carlsson afviser, at stigningen i antallet af klager kan forklares ved, at klageadgangen nu er udvidet, så flere forældre end tidligere har mulighed for at klage.

»Vi kan se, at næsten alle klagerne er fra den gamle gruppe, som tidligere lå i amternes regi, og som hele tiden har haft klageadgang. Altså de svært belastede med brug for 12-15 støttetimer eller specialskole,« siger han.

Omkring 150 af dette års klagesager er stadig ikke færdigbehandlet, hvilket betyder, at forældre og børn her ved skolestart står i en usikker situation og med langt færre støttetimer, end de måske har krav på.

Heidi Lassen er en af de ventende forældre med en uafklaret klagesag. Hendes autistiske søn, Nicolai, på syv år har hidtil haft 30 støttetimer i børnehave, men er kun blevet tildelt fire timer i skolen.

»Nu bliver jeg i første omgang nødt til at være sammen med ham i skolen, og det har store konsekvenser for mit arbejds- og familieliv,« siger Heidi Lassen, der i stedet for en normal arbejdsdag fra 7-15 nu må arbejde fra kl. 15 til kl. 23