Nøjes med at trykke næsen flad mon ruden...

[Stella]

Bettina Post er vred...og det forstår jeg godt ... Jeg genkender det hun beskriver her...

Ugebrevet A4 20 august 07


Kvalitetsløft kun til middelklassen

Når politikerne sætter flere varer på hylderne i den offentlige servicebutik, må de dårligst stillede nøjes med at trykke næsen flade mod ruden. Der står intet i regeringens udkast til kvalitetsreform om misbrugere, hjemløse og voldsramte kvinder, bemærker næstformand i Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post. Hun frygter, at udeladelsen af de mest udsatte er bevidst og kritiserer politikerne over en bred kam.

UDSATTE Hvorfor lader vi ikke i højere grad alkoholikeren på kontanthjælp selv afgøre, hvilken måde hun skal afvænnes på? Hvorfor lader vi ikke den langtidsledige selv bestemme, om han vil have hjælp fra et jobcenter eller en privat virksomhed til at finde et job?

Spørgsmålene hænger i luften på Bettina Posts loftskontor i det indre København. For socialrådgiverforeningens næstformand undrer sig. Og mere til. En vrede ulmer i den ellers besindige kvinde. Med sin store indsigt i det sociale område forstår hun ikke, hvordan borgere, fagfolk og politikere i næsten et år kan diskutere bedre kvalitet i den offentlige sektor og så overse de mange mennesker på samfundets sidelinje: Misbrugere, hjemløse, voldsramte kvinder, anbragte børn, langtidsledige og psykisk syge. De såkaldte udsatte grupper er stort set ikke nævnt i regeringens udkast til kvalitetsreform, der ventes forhandlet færdig i Folketinget i løbet af efteråret.

»I udkastet er det syge, børn og ældre, der omtales gang på gang. De hjemløse og misbrugerne er ikke omtalt så meget som én gang. Det er højst besynderligt, når man tænker på, at det er de socialt udsatte, der er allermest afhængige af et velfungerende, offentligt system. Mange af os andre kan købe os ind på privathospitaler eller privatskoler. Det kan de mest udsatte grupper ikke. Regeringen har sagt, at kvalitetsreformen handler om kvalitet for alle, men hvorfor er alle så ikke med,« spørger Bettina Post.

Men underkender du ikke, at det kommer alle – også de dårligt stillede - til gode, hvis kvalitetsreformen betyder bedre sygehuse, ældrepleje og børnehaver?

»Det er fint for alle, at man vil forbedre kvaliteten eksempelvis på sygehusene. Jeg har selv lige været indlagt og blev rystet, for det var ligesom i Polen før i tiden. Jeg måtte ligge på gangen, det hele var nedslidt og trøstesløs, og det kunne bare ikke gå stærkt nok med at komme ud derfra. Men for mig som de fleste andre i middelklassen, så handler vores kontakt med den offentlige service om enkelte ydelser en gang imellem. Helt anderledes er det for mange i de udsatte grupper. De er ofte og i tæt kontakt med systemet. Derfor bør der også være særlig fokus på dem.«

Der er da fokus på nogle af udsatte grupper. Eksempelvis er handicappede nævnt flere gange i regerings udkast til reform?

»Jeg glæder mig over, at de handicappede er nævnt. Men det hænger nok sammen med, at de er stærkt organiserede i modsætning til misbrugerne og de hjemløse, som ikke rigtig har nogen til at tale deres sag.«

Der er vel ikke noget at sige til, at politikerne på Christiansborg er mest optaget af middelklassen og dens behov, for det er der, de mange vælgere er?

»Jo, for hvis man spørger middelklassevælgerne, så synes hovedparten, at Danmark er så rigt et land, at vi har råd til og bør behandle de mest udsatte ordentligt. Politisk tror jeg, det er en fejl, at regeringen ikke har taget de udsatte med i sit udkast til reform, for det vil også hos middelklassen give plusser i bogen.«

Politikernes blinde øje

Bettina Post er som leder i fagbevægelsen vant til at beskæftige sig med politik. Og hun har da også et par mulige forklaringer på, hvorfor samfundets bund næsten ikke er at finde i kvalitetsreformens univers.

»Det kan være, at Folketinget er blevet så elitært, at medlemmerne simpelthen ikke ved, hvordan det er at være afhængig af det offentliges velvilje, og hvor mange mennesker det rent faktisk drejer sig om. Når formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, går på en talerstol, så sidder alle og er enige med ham. Men lige så snart han går ned igen, er det glemt. For der bliver ikke tilført ekstra midler til det sociale område.«

»En anden forklaring er, at man ikke ønsker at tale om, at der er problemer i forhold til de udsatte grupper. Vi har en statsminister, som ofte vælger at tie problemer ihjel eller bedyrer, at der ikke er noget at komme efter. Det kan være, regeringen mener, det er beskæftigelsespolitikken, der skal løse alle sociale problemer. Der er lige lavet en stor reform med jobcentrene, og så er der jo ikke behov for socialpolitik eller kvalitet i tilbudene.«

Via daglige samtaler med medlemmerne i Dansk Socialrådgiverforening og erfaringer fra egne job som sagsbehandler kender Bettina Post »underdanmark«. Hun har mange eksempler på, hvor der er plads til forbedringer af den offentlige service.

»En tredjedel af dem, der bliver indlagt på landets behandlingscentre for alkoholmisbrugere, opgiver behandlingen, før de skal udskrives. Ifølge eksperter skyldes det store frafald, at kvalitet og ressourcer i tilbudene ikke giver behandlerne ordentlig mulighed for at fastholde dem, der er i behandling.«

»Regeringen betoner valgfrihed meget. Så kan man jo undre sig over, at eksempelvis alkoholikere ikke i kvalitetsreformen stilles muligheder for valg af behandlingsformer i udsigt. Hvorfor ikke lave nogle forsøg med det, når vi nu må konstatere, at så mange dropper ud af de offentlige tilbud?«

Forvirrede ledige

Før 2007 kunne man som ledig tale med den samme sagsbehandler om både at finde arbejde og om sociale problemer som mangel på en bolig eller dårlige tænder. Men i de nye jobcentre, som alle ledige har skullet henvende sig i siden årsskiftet, kan man kun kunnet tale med sagsbehandlerne om sin arbejdssituation. Sociale problemer hører hjemme hos andre i forvaltningen. Den nye opgavedeling har givet mange svage ledige problemer.

»Hvis man som mange af de socialt udsatte ud over ledighed har sociale problemer, så kan man have op til fem-seks sagsbehandlere delt ud på forskellige kontorer. Et sted ved jeg, at der er 14 kilometer mellem jobcenteret og kontoret, hvor der udbetales sociale ydelser. Det er ikke kvalitet at skulle bruge masser af tid på at finde gennem systemet. Og nogle ender med at blive meget vrede på systemet, som jo egentlig er til for at hjælpe dem med at komme videre.«

Regeringens udkast til reform handler i høj grad om at give borgeren ret til at vælge mellem forskellige muligheder. Den valgfrihed kunne Bettina Post godt tænke sig se udstrakt til de ledige.

»Tænk hvis man i et jobcenter kunne sige: Jeg vil hellere have en privat virksomhed til at hjælpe mig ud af ledighed i stedet for at komme på det her uoverskuelige jobcenter.«

Styringshysteri

Hvordan tror du, de socialt udsatte har oplevet kvaliteten udvikle sig i den offentlige service de senere år?

»Mange er dybt frustrerede over deres oplevelser af systemet. På grund af konstruktionen med jobcentrene møder de et hav af forskellige myndighedspersoner og specialister, og her er vel at mærke tale om borgere, der i forvejen har svært ved at overskue ting.«

Kravene til de ledige er blevet skærpet under den nuværende regering. Hvordan påvirker det de svageste ledige?

»Den voldsomme styring giver de mest udsatte en oplevelse af, at det møde, de har med sagsbehandleren, ikke er et møde i dialog. De oplever, at systemet er ligeglad med dem, og dermed bliver de også ligeglade med systemet. Det er meget frustrerende for dem, fordi de er så afhængige af, at der er nogle, der tager lige netop deres problemer alvorligt. Og så er det ødelæggende for det gode sociale arbejde.«

I regeringens udkast til reform lægges der vægt på, at det offentlige bliver bedre til at bruge borgernes ændringsforslag og ideer. Såkaldt brugerdrevet innovation. I den forbindelse er det ifølge Bettina Post værd at kigge nærmere på det verdensmesterskab i gadefodbold for hjemløse, der blev afviklet i København tidligere på sommeren.

»VM i gadefodbold er en slags bevægelse, der er vokset via samarbejde mellem hjemløse og dem, der arbejder med dem. Det er et vældigt godt eksempel på, hvordan brugerdrevet innovation kan give gode resultater. Eksempelvis viste en undersøgelse udført efter forrige VM for hjemløse, at tre ud af fire af deltagerne havde flyttet sig i positivt retning. Regeringen burde lade sig inspirere af den slags til at lytte mere til de udsatte grupper.«

Tror du, regeringen er indstillet på at lytte til de dårligst stillede?

»Der er ikke noget i udkastet til reform om, at man kan spørge udsatte grupper om forslag til forbedringer. Det må ellers være socialminister Eva Kjer Hansens opgave at insistere på, at de her grupper også skal have bedre kvalitet. Ellers kommer det til at virke helt tomt, når hun bruger en masse tid på at tale med de hjemløse under deres VM og bagefter går ud og bruger en masse plusord om arrangementet. Hendes lovprisning kommer også til at virke lidt hul, når hun ikke bruger arrangementet til at gå i clinch med beskæftigelsesministeren og forsøge at overbevise ham om, at der er andre veje end økonomisk pisk, når man gerne vil have socialt udsatte i gang.«

Venstrefløjen sover

Den politiske venstrefløj inklusive Socialdemokraterne bryster sig gerne af at være talerør for samfundets bund. Hvordan vurderer du venstrefløjens indsats under arbejdet med kvalitetsreformen?

»Der er ikke noget fingeraftryk på reformen, der tyder på, at venstrefløjen har været ind over. Der er måske et valg på trapperne, så derfor vil venstrefløjen inklusive Socialdemokraterne sandsynligvis tale en del om de udsatte grupper. Men hvor meget der vil blive omsat til faktisk handling, ved jeg ikke. Jeg er ikke imponeret af oppositionens indsats i forhold til de mest udsatte.«

Hvad forventer du, de dårligst stillede får ud af reformen?

»Ikke noget særligt, selv om jeg selvfølgelig håber på det. Jeg har vænnet mig til ikke at have høje forventninger i forhold til udsatte grupper.«

Af Iver Houmark Andersen, [email protected]