Skruen uden ende

[MissSwitchie]

Hej Alle,

Jeg har godt nok skrevet et par tråde før, men i det sidste halve år har der overhovedet ikke været overskud til at få skrevet noget, eller stillet nogle spørgsmålstegn.

Jeg har været syg på kontanthjælp i snart 12 år nu - egentlig har vi altid troet det har været 6-7 år, men fandt ud af her for 3 uger siden det rent faktisk er 12 år - og det har været 12 år i H....... for at sige det rent ud.

Jeg har før forsøgt at blive aktiveret igennem en anden aktør, det gik bare ikke, da jeg ikke kan tåle det mindste pres. Hende jeg havde som jobkonsulent dengang for snart 3 år siden ringede direkte og råbte og skreg af mig og truede mig ordret "skal jeg ikke bare komme hjem og gennemrode hele dit hjem efter alle de lægeerklæringer du siger du har, som vi ikke kan finde". Det passede slet ikke, der var skrevet utallige af erklæringer fra både min praktiserende læge, psykologer og dengang en psykiater. Jeg stoppede der med det samme, var fuldstændig helt udbrændt og var nærmest i en trancelignende tilstand.

Årene gik, hvor jeg i lang periode blev fritaget for samtaler med kommunen, indtil jeg igen fik en samtale hos en sagsbehandler. Hun var virkelig led, sad og spiste en rugbrødsmad og krummede ud over alle mine papirer - truede mig med dit og dat, og det resulterede i, at jeg måtte gå grædende derfra. Derefter, sygemeldt igen.

Efter 1 år brød jeg sammen igen, og blev denne gang tilmeldt distriktpsykiatrien. Her fik jeg en øget dosis medicin, kom i en gruppe terapi ( hvilket var yderst svær for mig at gennemføre), bliver fuldt af en sagsbehandler dernede fra ( som skal se om jeg bliver retfærdigt behandlet på kommunen). Selvom denne sagsbehandler derfra er med som bisidder ved møderne på kommunen, så snakker de stadig grimt og presser mig til det yderste.

Jeg fik nogle diagnoser igennem psykiatrien, ængestelig personligheds forstyrrelse, kronisk deprimeret, social fobi, og har til og med bulimi som en slags selvdestruktiv form som bryder frem ved pres og i angste situatione, har også post traumatisk stress. Derudover psoriasis - og en ulmende psoriasis-gigt og psykosomatiske smerter, hvor jeg virkelig næsten bliver lammet i kroppen. Jeg har også en fysioterapeut tilknyttet fra distrikts psykiatrien, og hun kan se den er helt gal med min krop. Den er begyndt at lukke helt ned.

Jeg kom så langt som til et møde med en anden aktør igen - fik presset mig afsted sammen med min bisidder. Før det havde jeg kastet op en hel uge og haft kronisk diarre af angst for hvad der nu skete med mig. Og mødet gik som det plejer, jeg fejler jo ikke noget - og ængstelig personlighedsforstyrrelse kendte han overhovedet ikke til, faktisk er der ikke noget der hedder det. Vi forhandlede os frem til 3 timer om ugen over 2 dage. ( men med hængende over hovedet, at man skulle op på 37 timer)

Der gik en måned, da fik jeg en nedtur igen - nåede aldrig starte op på en arbejdsprøvning. Jeg fik ondt i alle mine led, og nu er der fundet ud af, at jeg har en psoriasis-gigt som ligger og ulmer.

Jeg har virkelig haft en hård tid. Tør ikke engang tømme min postkasse mere, af frygt for de breve der nu end ligger der. Her for 3 uger siden gik det rigtig rigtig galt med mig igen. Jeg måtte ud til min praktiserende læge endnu engang, og nu er vi kommet dertil, at jeg ikke har flere kræfter - det hele bliver bare værre og værre og værre - det mindste pres, det forkerte ord, og jeg bryder så meget sammen igen. Nu hjælper min praktiserende læge mig igennem med at søge en mulig førtidspension ( også selvom det nok slet ikke kan lade sig gøre) Min læge synes bare det er for meget, at der er gået 11 år nu - og ingen har hjulpet, eller sat ind, ikke engang min ressource profil kunne nogle af mine 36 sagsbehandlere finde ud af at få skrevet færdig. Min læge er kommet dertil af frygt for mit liv - ikke mere kontakt med kommunen, kontakten kan ske igennem min læge, også alle afgørelser på nuværende tidspunkt - et eller andet sted, så har jeg faktisk ikke engang kræfterne til at søge min egen førtidspension Jeg har ikke flere kræfter til at kæmpe min egen sag - er nærmest "umyndiggjort".

Min læge har nu skrevet, at jeg skal indstilles til en førtidspension, da alt arbejdsprøvning og andre tiltag vil være fuldstændig formålsløse. De vil forværre min tilstand så meget, at jeg vil starte forfra i min sygdom. Min arbejdsevne er varigt nedsat, da mine diagnoser er kroniske og går så meget ud over min arbejdsevne, at det ikke ville være forsvarligt sende mig ud i noget som helst. Ikke flere psykiatere, ikke flere psykologer, ikke flere læger - jeg kan ikke engang møde op til, så syg er jeg lige pt. Min læge vil gerne måske sagen bliver taget op igen om 3, 4 eller 5 år, hvis der er kommet nye behandlingsmuligheder.

Førtidspensionen går helt sikkert ikke igennem, det ved jeg - for kan jo se hvordan dette elendige system bare gør en mere og mere syg. Men 11 år, snart 12 - hvor længe skal jeg kæmpe. Jeg har skiftet sagsbehandler på kommunen flere gange end de år jeg har levet, og med mine diagnoser kan jeg ikke forholde mig til det mere.

Unskyld indlægget blev lidt langt, men måtte bare have lidt luft.

[malenemuz]

Puha en omgang du har været igennem... Det burde jo slet ikke kunne ske for nogen, men desværre der er vist flere herinde fra der har gået mange år, uden afgørelser.. Kan hverken komme med råd eller lign. Men kan sende dig en krammer

[MTVRV1]

har du selv prøvet og søge pension
da du er på kontanthjælp, har du intet at miste
du kan kun få et nej
men kommunen skal give en begrundelse, hvorfor du ikke kan få pension
så kan du netop bruge den begrundelse, til at få lukket de huller der må være i din sag

ingen burde gå i 12 år uden afgørelse på noget
det er jo helt vildt

håber dog ikke din egen læge har skrevet til kommunen du skal have pension
det er ikke noget din læge bestemmer, kun kommunen
men din egen læge kan skrive at du har en ubetydelig funktionsevne

det er fint du får hjælp af egen læge, men han eller hun kan ikke søge pension til dig
du skal selv skrive til kommunen

[LUM]

Sjovt din læge lyder som min, her går det også mod de 12 år, jeg har så bare ikke skiftet SB´er som du har til gengæld har jeg haft den samme lede killing i alt alt for mange år med et enkelt afbrud af en ældre og meget sympatisk dame som dog ikke ville respektere min angst, så det gik galt, og sjovt nok blev hun ret hurtigt fyret, det forstår jeg ikke hun var nemlig af typen, folk skal afklares og det i en fart, og det koster jo penge (for så bliver folk jo ikke parkeret på KHJ og ægtefældeforsørgelse) det kan de jo virkelig ikke have.

Hende jeg har har selv min mand angstsymptomer ved, og han fejler ikke en døjt psykisk, tvært om er han super stærk, så at jeg som ADHD´er får meget alvorlig angst af killingen undrer mig absolut ikke, i det jeg ikke kan tåle stres og er mere modtagelig for sekundære psykiske problemer i kraft af ADHD´en.

Min læge har så holdt sig fra at udtale sig om min arbejdsevne, men har 2 gange skrevet i vrede (notater til en udtalelse) også min læge er rystet, mest over at jeg endnu ikke er afklaret.

Jeg har lige nu en §17 foranliggende i BAN, jeg får ikke FP, for jeg er jo ligesom ikke afklaret, men FP er så heller ikke mit mål, mit mål er at få ryddet op, og få en næse eller 3 i retningen af kommunen, hvilket jeg er ret sikker på der kommer sammen med en hjemsendelse, der er mindst 3 punkter som peger på hjemsendelse (ud fra afgørelser i ankestyrelsens database) og en hjemsendelse med en omgang TAG JER SAMMEN! er for mig 2/3 del sejer.

En af de ting jeg havde som et problem da jeg søgte §17 var en vurdering fra SB´er om at ADHD´en ikke er varig, killingen er dælme god, ikke at det overrasker sådan er hun med ALT i min sag.
Samtlige læger har skrevet at det varigt, det ligger i diagnosen, det er livslangt, man er født med det og dør med det, det kan IKKE behandles bort (men symptomerne kan hos nogle, ikke alle, mildnes) Jeg var så heldig at støde på noget undervisningsmatreale (til et uni syd på i landet husker ikke hvilket) hvor det netop står at ADHD altså er varig, så det kunne jeg jo passende sende med, og der ved for alvor gennemhulle killingens påstand.

Bla den viser en hel del om hvad jeg er oppe imod, hvad det er for en SB´er jeg har, jeg bryder mig ikke lige om, skidt jeg opdigter da bare og vupti kan jeg vurdere noget der er faktuelt bæ og latin.

Nå jeg ville også bare... du er absolut ikke alene, og jeg kan altså kun anbefale dig at forlange en oprydning i din sag via en anke inden på afslag på §18 eller på §17 foranliggende hvis det bliver nødvendigt for dig at sende sådan en af sted og får afslag. Om ikke andet får du ryddet op i din sag ved sådan en anke, og det kunne du vist godt trænge til *ss*