Styrelse skaber igen kaos på sygedagpengeområdet

[empowerment]

Ny vejledning fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til kommunerne om behandling af sygedagpengesager er vildledende og i strid med loven, mener flere jurister. Selv om Ankestyrelsen for et år siden fastslog, at andre aktører ikke må tage myndighedsbeslutninger, er retstilstanden på området fortsat uklar. (læs hele artiklen her http://www.ugebreveta4.dk/da/2011/20...eomraadet.aspx )

[undertegnede]

Det er i lige så høj grad Kirsten Ketcher der skaber usikkerhed.

Hun har ret i at selvfølgelig skal folk have pengene efterbetalt når Ankestyrelsen har truffet afgørelse om at den oprindelige afgørelse om stop er ugyldigt, MEN at sige at denne udbetaling herefter er "fredhellig" og aldrig kan kræves tilbagebetalt er direkte forkert og i strid med Ankestyrelsens praksis.

Dagpenge kan godt stoppes med tilbagevirkende kraft, og OGSÅ i mange af de sager hvor den oprindelige afgørelse blev truffet af anden aktør jf. SM D-7-98:

En bebyrdende forvaltningsakt kan normalt ikke tillægges tilbagevirkende kraft (sag nr. 1), men i de tilfælde, hvor sikrede vidste eller burde vide, at han ikke længere var uarbejdsdygtig på grund af sygdom, har Dagpengeudvalget afgjort, at afgørelse om dagpengeophør efter dagpengelovens § 5 kan meddeles med tilbagevirkende kraft.

Dette er ganske selvfølgeligt! Borgere som ikke er syge i dagpengelovens forstand og som ved det, har selvfølgelig ikke ret til ydelsen.

[popiae]

Dette er selv sagt helt undtagelsvis.

Sagen du her nævner, handler jo om at der bevidst snydes.

De sager der nu er afgjordt med uberetiget fratagelse, handler jo ikke om, at folk er raskmeldte, men ikke kunne forlænges pga varighed.

VH Popiae

[undertegnede]

Oprindeligt indsendt af popiae

Dette er selv sagt helt undtagelsvis.

Sagen du her nævner, handler jo om at der bevidst snydes.

De sager der nu er afgjordt med uberetiget fratagelse, handler jo ikke om, at folk er raskmeldte, men ikke kunne forlænges pga varighed.

VH Popiae

Dette er ikke korrekt.

Det er ikke sager om forlængelse der giver problemer overhovedet. I alle sager hvor dagpengene er stoppet på grund af manglende forlængelse pga. varighed, vil kommunen aktivt skulle træffe en afgørelse om forlængelsesmulighed før dagpenge kan blive udbetalt.

Det forhold at selve afgørelsen om stop er gjort ugyldig på grund af at afgørelsen er truffet af anden aktør vil ikke i sig selv give ret til fortsat dagpengeudbetaling.

Borgeren har således først krav på dagpenge når kommunen har truffet en afgørelse hvoraf det fremgår at borgeren har ret til dagpenge. Det vil sige at anden aktørs afgørelse om stop får "de-facto" virkning selvom den formelle afgørelse er ugyldig.

På samme måde kan jeg ikke se de store problemer i at kommunen "bare" på ny træffer afgørelse om stop - med tilbagevirkende kraft - i de sager hvor borgerens dagpenge er stoppet med henvisning til § 21, stk. 1, nr. 1-3 - dvs. manglende medvirken, nægtelse af at modtage behandling og forhaling af helbredelse (det skal selvfølgelig ske således at borgeren skal have dagpengene efterbetalt, og så skal der rettes et krav om tilbagebetaling for den samme periode jf. § 21, stk. 3, 1.pkt. sammenholdt med § §71, stk. 3).

De sager der i praksis kan give problemer er sager hvor anden aktør har stoppet dagpengeudbetalingen efter § 7. I disse sager vil muligheden for at stoppe med tilbagevirkende kraft sandsynligvis afhænge af klarheden i de lægelige dokumenter/arbejdsprøvninger/udtalelser fra borgeren, og om disse er klare nok til at borgeren vidste eller burde vide, at han ikke længere var uarbejdsdygtig på grund af sygdom (det er her ikke et krav at borgeren er enig i vurderingen). I disse sager vil kommunen kunne træffe afgørelse om at dagpengene skal stoppes med tilbagevirkende kraft fra det samme tidspunkt hvor anden aktør traf den oprindelige beslutning.

[popiae]

Dette er direkte usandt, når vi taler om de hjemvisningssager der er fra Ankestyrelsen.

Tjek hos Ankestyrelsen.

VH Popiaew

[undertegnede]

Hvorledes er det usandt?

Jeg benægter ikke at de afgørelser som anden aktør har truffet er ugyldige - selvfølgelig er de det, da anden aktør ikke har kompetence til at træffe afgørelserne. Min pointe drejer sig om kommunens reaktionsmuligheder efterfølgende.

Se fx. SM 107-10 (om stop ved varighedsbegrænsning):

Nævnet ophævede afgørelsen og hjemviste sagen til behandling og afgørelse i kommunen.

Begrundelsen var, at der ikke var hjemmel i den dagældende sygedagpengelov til, at en anden aktør end kommunen, i dette tilfælde Y Team, kunne udføre myndighedsopgaver, herunder udarbejde ressourceprofilen og træffe afgørelse på kommunens vegne.

Nævnets afgørelse betød, at kommunen skulle opdatere ressourceprofilen og herefter tage stilling til dagpengeretten.

Nævnets afgørelse betød ikke, at udbetalingen af sygedagdagpenge umiddelbart kunne fortsættes efter den 31. maj 2009.
...
Beskæftigelsesudvalget har vurderet sagsbehandlingen i forbindelse med remonstrationen og finder, at kommunen ikke har truffet en afgørelse, der regulerer forholdet overfor borgeren.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg er således enig i nævnets afgørelse.

SM 108-10 (igen en sag om forlængelse):

Baggrunden for, at nævnet ikke havde fundet at kunne pålægge kommunen umiddelbart at fortsætte udbetalingen af sygedagpenge, var, at NN på tidspunktet for ophør af sygedagpengene havde modtaget sygedagpenge i mere end 52 uger i de forudgående 18 kalendermåneder.
...
Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

SM 226-20 (som faktisk er en sag efter §7!):

Afsnittet kunne således ikke tages til indtægt for det synspunkt, at sygedagpengeudbetalingen i andre situationer ikke skulle genoptages, indtil der var truffet en gyldig afgørelse - under forudsætning af, at sygedagpengelovens betingelser herfor i øvrigt var opfyldt, jf. de almindelige regler om retsvirkningerne af annullation.

[popiae]

Hvis du tager Ankestyrelsens eller Nævnets praksis vedr. betydning for afgørelser, vil du se hvordan feks. en ophævelse af en afgørelse stiller borger og kommune.

Enhver hjemvisning, hvor truffen afgørelse er ophøvet, skal stille borgeren som før afgørelse.

Dette betyder at feks uberettiget fratagelse af en merudgift(§100), skal ydelsen genoptages fra dato, ydelsen er frataget og ny GYLDIG afgørelse er truffet.

Dette gælder også for hovedparten af sygedagpengesager.
Må dog medgive at P-afgørelse , skaber tvivl.

Men se din henvisning vedr den alm. retsvirkning ved annullation.

VH Popiae

[undertegnede]

Oprindeligt indsendt af popiae

Hvis du tager Ankestyrelsens eller Nævnets praksis vedr. betydning for afgørelser, vil du se hvordan feks. en ophævelse af en afgørelse stiller borger og kommune.

Enhver hjemvisning, hvor truffen afgørelse er ophøvet, skal stille borgeren som før afgørelse.

VH Popiae

Fuldstændig enig - som jeg også skriver i min første post.

Min pointe er at selvom kommunen skal udbetale pengene, er der ikke noget i vejen for at kommunen efterfølgende træffer samme afgørelse som anden aktør med virkning fra samme tidspunkt som den oprindelige afgørelse. Dette er selvfølgelig forudsat at det er den korrekte afgørelse, og at betingelserne for at træffe afgørelse om stop m. tilbagevirkende kraft er opfyldt (og det vil jeg helt sikker mene de er i de fleste tilfælde). Dermed kan kommunen kræve de efterbetalte dagpenge tilbagebetalt til kommunen.

Citatet fra artiklen: "Det gennemgående princip i tidligere sager har været, at hvis folk i en periode har fået dagpenge, som de ikke har været berettiget til, skal de aldrig betale tilbage, påpeger Kirsten Ketcher. Til gengæld skal de have deres penge, hvis de har været genstand for en ulovlig afgørelse."

er således kun delvis korrekt - selvfølgelig skal borgerne have deres penge, men de er ikke sikret at kommunen aldrig kan kræve dem tilbagebetalt jf sm D-7-98 hvorefter afgørelse om stop kan træffes m. tilbagevirkende kraft.

Husk at det ikke er et krav for tilbagevirkende kraft, at borgeren er ENIG m. kommunen om at borgeren på et tidligere tidspunkt ikke længere var berettiget til dagpengene - borgeren skal bare have kendskab til de oplysninger - og at oplysningerne fører til at vedkommende ikke længere kan anses for dagpengeberettiget - før der kan træffes afgørelse om tilbagevirkende kraft. I disse sager har borgerne jo kendskab til oplysningerne - de er formodentlig blevet partshørt i forbindelse m. den oprindelige afgørelse - og de er jo også bekendt m. konsekvensen heraf, da anden aktør jo har fortalt dem det med den oprindelige afgørelse.

[popiae]

Jeg forstår det sådan, at det du hentyder til er, hvis borgeren forsøger at snyde.

Men jeg mener, at der er tale om manglende indhendtelse af lægepapir, arbejdsevne mv.

Herunder må du også vide hvordan disse vurderinger af dette ofte omskrives af lægekonsulenter og ledelsesudvalg.

Har selv siddet i saksen i mange år, hvor der ingen tvivl var om min ophævelse af arbejdsevne, men at det afgørende samråd(som også besår af lægekonsulent), altså ikke anså det for dokumenteret.

Ergo har jeg svært ved at se dit argument om, at borgeren er vidende om oplysningerne?
Hvilke oplysninger?

det gælder jo lige præcis også modsat; Altså hvis kommunen har oplysninger fra borgeren de ikke vil indhendte dokumentation på.

VH Popiae

[undertegnede]

til orientering:

http://www.ast.dk/afgoerelser/princi...er/181-11.aspx

http://www.ast.dk/afgoerelser/princi...er/182-11.aspx

http://www.ast.dk/afgoerelser/princi...er/183-11.aspx