Hvis arbejdsprøvning går galt - hvad så ?

[MissSwitchie]

Hej Alle,

Nu efter at have været sygemeldt i 5 år med kroniske depressioner, angst, en ængestelig personlighedsforstyrrelse, psoriasis, ondt i mine led pga psoriasisgigt og kronisk h e l v e d e s ild, skal jeg prøve og i arbejdsprøvning.

Jeg er igennem kommunen blevet henvist til en anden aktør, og her var vi til møde i mandags. Jeg var så syg før mødet. Kastede op, dårlig mave, rysteture og kunne slet ikke få vejret - jeg var ved at begynde at græde før vi skulle ind til mødet, fordi min angst overtog min krop. Min angst har ikke været så kraftig de sidste 6 måneder - denne her gang blev jeg virkelig bange, troede minutterne var talte. Heldigvis havde jeg min sagbehandler med fra distriktpsykiatrien med til mødet, og jeg aner ikke hvad jeg skulle have gjort uden hende.

Jeg skal starte med 6 timer om ugen i en praktik. Jeg er udlært salsassistent, men kommer aldrig tilbage til dette fag pga socialfobi. Ham fra jobcentret ville så finde en kontorplads til mig, hvor jeg kunne arbejdsprøves 6 timer om ugen i 13 uger. Vi skal prøve se om jeg muligvis kan få et flexjob - men han sagde så også, at jeg langsomt skulle arbejdes op over de 20 timer, og gerne op på de 37 timer.
Jeg ved på forhånd at dette er dømt til at mislykkedes - jeg ved godt, at man ikke skal være fuldstændig negativ, men 95% tror jeg ikke på det - hvor imod de sidste 5% kan det måske lykkes for mig ( men ikke med så mange timer om ugen )

Ham fra jobcentret var sådan lidt - ja ved ikke hvad jeg skal kalde det " det hele lød for godt til at være sandt". Efter 2 timer i mødet kom der så også nogle sandheder på bordet. Hvis nu jeg bliver syg under praktikken, fordi jeg simpelthen ikke kan klare det, da sagde han at han ville ringe til mig hver evig eneste dag for at spørge hvornår jeg bliver rask igen. Bare den ting han sagde, det er godt nok et skræmmebillede - jeg ville simpelthen få det så dårligt, hvis jeg skal udsættes for det. Jeg føler også lidt jeg er sendt et forkert sted hen af kommunen - for denne aktør her arbejder kun med matchgruppe 2 mennesker, jeg ligger i en matchgruppe 4. Det var også lidt som om, at han ikke ville læse i mine papirer, og alle de speciallægeerklæringer jeg har fået indtil videre ( han mente åbenbart at han kunne se og høre på folk om de var syge )

Han vidste heller ikke hvad ængestelig personlighedsforstyrrelse var - og da jeg sagde, at det betyder jeg er yderst følsom overfor kritik, sagde han " Jamen jeg måtte bide i det sure æble og lade være med at lade mig påvirke af kritik ude i det virkelige liv" - problemet er med denne sygdom, at det kan jeg ikke bare lige. Hele mit selvværd og min selvtillid er ædt op af denne forstyrrelse.

Hvad hvis nu forsøget på denne jobtræning går galt - hvad så ? Jeg vil selvfølgelig gøre mit bedste for at møde op på arbejdspladsen, være ærlig omkring min situation og sige fra så godt jeg kan. Men problemet er bare, at det lyder til jeg slet ikke kan sige fra hos denne aktør

Jeg har alle mine speciel lægeerklæringer fra psykiatere der alle har været enige om mine diagnoser. Ydermere har jeg mange udtalelser fra min egen praktiserende læge ( som egentlig mener det vil skade mig mere end gavne mig i en jobprøvning) og der er skrevet mine lidelser er kroniske og vedvarende, altså ikke bare lige sådan nogle der forsvinder. Jeg er også tilmeldt distrikt psykiatrien, og har fuldt deres behandling dernede ( der er ikke mere de kan tilbyde mig) Jeg har prøvet psykologer, men disse har ikke hjulpet mig, og vi snakker over 50 timer jeg har haft hos psykologer.

Hvis det trælse sker, at jeg virkelig ikke kan magte denne jobtræning - hvad så? Vil de blive ved og ved og ved med at presse mig, ringe hver dag, sende deres breve - eller hvordan står jeg måske med hensyn til førtidspension?

Håber nogle af jer kan hjælpe mig.

[Enteneller]

Kære Miss Switchie,

Uden at have læst hele din tråd eller dit første indlæg , så har jeg svaret til dig..

Du kan det du kan og alt det de andre siger du kan, eller du siger du selv burde kunne, det kan du ikke. Nemt nok ikk

Jeg krøb selv til kommunen i 2008 og bad om afklaring i forhold til fleksjob. Det "søde" job konsulent, sagde at inden jeg så mig om havde jeg jo nok et deltids job... Den dag i dag er min førtidspensionssag stadig under behandling.

Jeg syntes at det er utilgiveligt at der gives trusler af den art, der gives til dig og havde jeg modet var det blevet sagt videre !!

Alternativt må du under din evt. arbejdsprøvning følge det du kan, komme når du kan, går når du føler herfor og indsætte de skånebehov du har brug for.

Jeg håber at du får hjælp til opfølgning, det gjorde jeg ikke, jeg kørte min arbejdsprøvning selv og det værste var da "min" arbejdsgiver sagde, "du går bare når du ikke kan mere" Uarhhh, det anede jeg jo ikke hvornår var. Jeg fik dog kørt noget i stilling, lavet nogle pauser og deslige, men jeg var for hård ved mig selv og burde have stået af noget tidligere, så husk at have øje på dig selv.

PS. Der er ingen sagsbehandlere der ved eller bør vide noget om sygdom, det handler om dokumentation i forhold hertil, så lad endelig være med at bruge kræfter på at forklare om hvordan dine lidelser er eller har været overfor sagsbehandlerne i al fald.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af MissSwitchie

Han vidste heller ikke hvad ængestelig personlighedsforstyrrelse var - og da jeg sagde, at det betyder jeg er yderst følsom overfor kritik, sagde han " Jamen jeg måtte bide i det sure æble og lade være med at lade mig påvirke af kritik ude i det virkelige liv" - problemet er med denne sygdom, at det kan jeg ikke bare lige. Hele mit selvværd og min selvtillid er ædt op af denne forstyrrelse.

Du kunne skrive en mail til din sagsbehandler og spørge, om det ikke er meningen, at dine skånebehov skal respekteres i arb.prøvningen, og at du har svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre, eftersom konsulenten slet ikke har forståelse for dine skånebehov.

[anniss]

Hejsa

Jeg har lige fået tilkendt ftp. på nogenlunde de samme ting, som du døjer med. Jeg blev "syg" i 1994, da jeg var 23 år gammel og klarede mig nogenlunde indtil jan. 2007, så måtte jeg erkende, at nu skulle jeg have hjælp. Så efter 4 år og 2 mdr. i systemet har jeg fået ftp. i 5 år, hvor de efter den periode lige tjekker op, om jeg har fået det bedre. Først fik jeg dog tilkendt fleks for et år siden. Min tråd hedder "kommende kæmpende førtidspensionsansøger", hvis du skulle få tid og lyst til at læse den.
Håber alt kommer til at gå dig vel

anniss

Oprindeligt indsendt af MissSwitchie

Hej Alle,

Nu efter at have været sygemeldt i 5 år med kroniske depressioner, angst, en ængestelig personlighedsforstyrrelse, psoriasis, ondt i mine led pga psoriasisgigt og kronisk h e l v e d e s ild, skal jeg prøve og i arbejdsprøvning.

Jeg er igennem kommunen blevet henvist til en anden aktør, og her var vi til møde i mandags. Jeg var så syg før mødet. Kastede op, dårlig mave, rysteture og kunne slet ikke få vejret - jeg var ved at begynde at græde før vi skulle ind til mødet, fordi min angst overtog min krop. Min angst har ikke været så kraftig de sidste 6 måneder - denne her gang blev jeg virkelig bange, troede minutterne var talte. Heldigvis havde jeg min sagbehandler med fra distriktpsykiatrien med til mødet, og jeg aner ikke hvad jeg skulle have gjort uden hende.

Jeg skal starte med 6 timer om ugen i en praktik. Jeg er udlært salsassistent, men kommer aldrig tilbage til dette fag pga socialfobi. Ham fra jobcentret ville så finde en kontorplads til mig, hvor jeg kunne arbejdsprøves 6 timer om ugen i 13 uger. Vi skal prøve se om jeg muligvis kan få et flexjob - men han sagde så også, at jeg langsomt skulle arbejdes op over de 20 timer, og gerne op på de 37 timer.
Jeg ved på forhånd at dette er dømt til at mislykkedes - jeg ved godt, at man ikke skal være fuldstændig negativ, men 95% tror jeg ikke på det - hvor imod de sidste 5% kan det måske lykkes for mig ( men ikke med så mange timer om ugen )

Ham fra jobcentret var sådan lidt - ja ved ikke hvad jeg skal kalde det " det hele lød for godt til at være sandt". Efter 2 timer i mødet kom der så også nogle sandheder på bordet. Hvis nu jeg bliver syg under praktikken, fordi jeg simpelthen ikke kan klare det, da sagde han at han ville ringe til mig hver evig eneste dag for at spørge hvornår jeg bliver rask igen. Bare den ting han sagde, det er godt nok et skræmmebillede - jeg ville simpelthen få det så dårligt, hvis jeg skal udsættes for det. Jeg føler også lidt jeg er sendt et forkert sted hen af kommunen - for denne aktør her arbejder kun med matchgruppe 2 mennesker, jeg ligger i en matchgruppe 4. Det var også lidt som om, at han ikke ville læse i mine papirer, og alle de speciallægeerklæringer jeg har fået indtil videre ( han mente åbenbart at han kunne se og høre på folk om de var syge )

Han vidste heller ikke hvad ængestelig personlighedsforstyrrelse var - og da jeg sagde, at det betyder jeg er yderst følsom overfor kritik, sagde han " Jamen jeg måtte bide i det sure æble og lade være med at lade mig påvirke af kritik ude i det virkelige liv" - problemet er med denne sygdom, at det kan jeg ikke bare lige. Hele mit selvværd og min selvtillid er ædt op af denne forstyrrelse.

Hvad hvis nu forsøget på denne jobtræning går galt - hvad så ? Jeg vil selvfølgelig gøre mit bedste for at møde op på arbejdspladsen, være ærlig omkring min situation og sige fra så godt jeg kan. Men problemet er bare, at det lyder til jeg slet ikke kan sige fra hos denne aktør

Jeg har alle mine speciel lægeerklæringer fra psykiatere der alle har været enige om mine diagnoser. Ydermere har jeg mange udtalelser fra min egen praktiserende læge ( som egentlig mener det vil skade mig mere end gavne mig i en jobprøvning) og der er skrevet mine lidelser er kroniske og vedvarende, altså ikke bare lige sådan nogle der forsvinder. Jeg er også tilmeldt distrikt psykiatrien, og har fuldt deres behandling dernede ( der er ikke mere de kan tilbyde mig) Jeg har prøvet psykologer, men disse har ikke hjulpet mig, og vi snakker over 50 timer jeg har haft hos psykologer.

Hvis det trælse sker, at jeg virkelig ikke kan magte denne jobtræning - hvad så? Vil de blive ved og ved og ved med at presse mig, ringe hver dag, sende deres breve - eller hvordan står jeg måske med hensyn til førtidspension?

Håber nogle af jer kan hjælpe mig.

Det er heldigt og godt at du havde din sagsbehandler fra psykiatrien med dig så har flere end du hørt det

Det jeg ville gøre hvis jeg var dig var at jeg ville skrive TIL HAM i jobcenteret og skrive om det er rigtigt forstået at

1 hvis du bliver syg så vil han ringe til dig hverdag
2 forklare ham hvad et sådan pres vil gøre ved dig i forhold til din sygdom

Så skal du simpelthen skrive at du finder den samtale uacceptabel og at du har haft det skidt efter den samtale, at du ikke kan forstå hans udmeldinger om at du bare skal tage dig sammen og om han vitterlig mener at man bare med psykiske diagnoser skal tage sig sammen, spørg om han har set dine lægepapir


sådan en skrivelse ville jeg sende til ham og med kopi til sagsbehandler sådan at han kan se at du også har sendt det til sagsbehandler og at du ikke bare har tænkt dig at læne dig tilbage og finde dig i det hele ...

Og så skal du vide at hvis du bliver syg i en jobtræning så skal du gå til din læge sådan at du har dokumentation for at du er syg .. og ja det er ganske rigtigt bedst at man er der hverdag men man kan nu ikke pille hår af en skaldet.

Jobkonsulenternes arbejde er at se om de kan piske de syge raske om de kan få en kæmpe ressource ud af dem uden arme og ben groft sagt det er for en stor del af dem mennesker uden nogen uddanelse i hvordan man arbejder med mennesker og syge mennesker ved de intet om, de skal bare have dig op i tid ...

MEN det er tilladt for dig at sige fra , hvis du ikke kan så kan du ikke , hent en jobdagbog under nyttige link, samarbejd med distrikt psykiatrien og din læge , sørg for hver uge at sende din jobdagbog til din sagsbehandler og bed om at få den lagt ind i din sag , og hvis du syntes noget der bliver sagt er helt hen i vejret så er det såmænd nok helt hen i vejret og der sørger du så for hver gang lige at bede om at få det på skrift

Får du det ikke på skrift så sender du en mail og spørger ind til om det og det er rigtigt forstået og hvis det er så vil du have bekræftelse på skrift