K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Skal kommuner ikke overholde loven?

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Skal kommuner ikke overholde loven? En af vores bruger phhmw føre en sej og lang kamp for at få gjort noget ved at kommunerne ikke overholder Retssikkerhedsloven § 3 stk.2. Følg hans kamp her kom evt med spørgsmål til phhmw

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 06-03-2011, 10:58   #1
østerbro
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-06 2010
Lokation: københavn
Indlæg: 1.113
Styrke: 15
østerbro er rigtig godt på vej
Post ombudsmandens udtalelser

ombudmanden for forelagt mange klager, i ombudmandens udtalelser er der rigtig mange guldkorn.

http://www.ombudsmanden.dk/sager/udt...ingsret/1/3/1/
# Krav om psykiatrisk behandling som betingelse for opfølgning af sygedagpengesag.
A klagede over K Kommunes (K's) og Dagpengeudvalgets (DPU's) afgørelser i hendes sag om ophør med udbetaling af sygedagpenge. K havde i sin første afgørelse som betingelse for fortsat opfølgning af sygedagpengesagen krævet at A lod sig behandle af en psykiater. K genoptog senere sagen, og A indvilgede da i en psykiatrisk undersøgelse der afkræftede formodningen om, at A var psykisk syg. I en ny afgørelse afviste K at genoptage opfølgningen idet A ikke kunne anses for fuldt uarbejdsdygtig. DPU stadfæstede K's afgørelse, men undlod at tage stilling til spørgsmålet om K havde været berettiget til at stille krav om psykiatrisk behandling.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere K's og DPU's afgørelser om at A ikke var fuldt uarbejdsdygtig og derfor ikke længere berettiget til sygedagpenge.
Ombudsmanden fandt det derimod yderst kritisabelt at K uden nogen form for accept fra A's side og uden forudgående speciallægeundersøgelse havde stillet kravet om psykiatrisk behandling.
Ombudsmanden bemærkede i den forbindelse at der er grund til at udvise særlig varsomhed med anvendelse af psykiatriske diagnoser og/eller behandlingskrav.
Ombudsmanden kritiserede endvidere at DPU ikke i sin afgørelse havde taget stilling til spørgsmålet om K's ret til at fastsætte krav om psykiatrisk behandling som betingelse for fortsat opfølgning af sygedagpengesagen.
Endelig kritiserede ombudsmanden K for ikke at have partshørt A om indholdet af K's telefoniske samtaler med A's egen læge og en speciallæge, samt for manglende klagevejledning. (J. nr. 1993-620-025).

Sidst redigeret af østerbro; 06-03-2011 kl. 11:21. Årsag: kan ikke få linket til at virke
østerbro er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-03-2011, 11:01   #2
sane
Hjemmevant på K10
 
sanes avatar
 
Tilmeldingsdato: 29-10 2009
Indlæg: 215
Styrke: 15
sane er ny på vejen
Jeg kan ikke åbne linket...
sane er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-03-2011, 11:18   #3
østerbro
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-06 2010
Lokation: københavn
Indlæg: 1.113
Styrke: 15
østerbro er rigtig godt på vej
Sygedagpenge. Klagemyndigheds pligt til at kontrollere overholdelse af garantiforskrifter

En kommune traf afgørelse om ophør af sygedagpenge. Kommunen vurderede, især på grundlag af erklæring fra egen læge, at det ikke var overvejende sandsynligt at revalidering ville blive iværksat.

Efter at kvinden havde klaget til det sociale nævn over kommunens afgørelse om ophør af sygedagpenge, indhentede kommunen en supplerende udtalelse hos hendes egen læge for at få afklaret forståelsen af den oprindelige erklæring. På grundlag af den nye erklæring fastholdt kommunen sin afgørelse og sendte sagen videre til det sociale nævn.

Ombudsmanden kritiserede at kommunen ikke havde partshørt den sygemeldte kvinde over lægeerklæringerne fra hendes egen læge.

Ombudsmanden var i øvrigt enig i at den oprindelige erklæring var tvetydig. Under hensyn til denne tvetydighed mente ombudsmanden ikke at den oprindelige erklæring havde været tilstrækkelig til at vurdere om kvinden opfyldte betingelserne for forlængelse af sygedagpengeperioden.

Kvinden havde ikke i sin klage til det sociale nævn klaget over at en række sagsbehandlingsregler ikke var fulgt af kommunen.

Ombudsmanden var af den opfattelse at det sociale nævn af egen drift skal kontrollere om en kommune har overholdt de sagsbehandlingsregler der har karakter af garantiforskrifter.
Ombudsmanden var enig med Den Sociale Ankestyrelse i at opfølgningsbestemmelsen i § 24, stk. 1 og 2, i sygedagpengeloven og bestemmelserne i retssikkerhedslovens §§ 4-7 er garantiforskrifter.
Ombudsmanden mente derfor det var beklageligt at det sociale nævn ikke af egen drift havde bedømt om kommunen i den konkrete sag havde opfyldt disse regler, og om det i benægtende fald skulle have nogen konsekvens. (J.nr. 2000- 2386-025).
østerbro er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-03-2011, 11:23   #4
østerbro
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-06 2010
Lokation: københavn
Indlæg: 1.113
Styrke: 15
østerbro er rigtig godt på vej
Afslag på førtidspension. Inhabilitet

En kvinde klagede over revaliderings- og pensionsnævnets afslag på hendes ansøgning om førtidspension. Hun gjorde bl.a. gældende at en konsulent som havde medvirket i forbindelse med kommunens behandling af sagen også - som sagsbehandler - havde deltaget i revaliderings- og pensionnævnets behandling af klagen over kommunens afgørelse.

Ombudsmanden udtalte at der ikke kunne ses bort fra risikoen for at konsulenten som sagsbehandler i revaliderings- og pensionsnævnets sekretariat havde følt sig bundet af sin tidligere rådgivning til kommunen.
På den baggrund mente ombudsmanden det var beklageligt at konsulenten deltog i revaliderings- og pensionsnævnets behandling af klagen, idet han måtte anses for inhabil.

Ombudsmanden mente endvidere det var beklageligt at det sociale nævn ikke havde erklæret konsulenten inhabil.
På denne baggrund henstillede ombudsmanden til nævnet at genoptage behandlingen af klagen over pensionsafgørelsen. (J.nr. 1997-0086-009).
østerbro er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-03-2011, 11:25   #5
østerbro
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-06 2010
Lokation: københavn
Indlæg: 1.113
Styrke: 15
østerbro er rigtig godt på vej
Aktindsigt i lægekonsulentudtalelser og oplæg til nævnsmøde
En forening klagede på vegne af en mand over at det sociale nævn og Den Sociale Ankestyrelse havde givet afslag på aktindsigt i nævnets mødeoplæg og lægekonsulentudtalelse.

Ombudsmanden udtalte, i overensstemmelse med sine tidligere udtalelser om aktindsigt i nævnsmødeoplæg, at der ikke kan antages at eksistere en egentlig ret til aktindsigt.

Sagen gav ombudsmanden anledning til nærmere at overveje om en klager har krav på aktindsigt i lægekonsulentudtalelser på baggrund af princippet i retssikkerhedslovens § 4 og forarbejderne dertil. Ombudsmanden mente at det ville være bedst stemmende med princippet i retssikkerhedslovens § 4 og forarbejderne dertil at gøre borgeren bekendt med indholdet af lægekonsulentudtalelserne forud for afgørelserne. Ombudsmanden mente imidlertid ikke der var grundlag for at udtrykke denne opfattelse i form af kritik af de pågældende myndigheder.

Ombudsmanden fandt anledning til at bemærke at Ankestyrelsen også i sager om aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet har kompetence og er forpligtet til at efterprøve nævnets afgørelser i samme omfang som ved andre skønsmæssige afgørelser altså påse at skønnet er udøvet lovligt. (J.nr. 1999-2095-001).
østerbro er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-03-2011, 11:40   #6
østerbro
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-06 2010
Lokation: københavn
Indlæg: 1.113
Styrke: 15
østerbro er rigtig godt på vej
# Tidsbegrænsede afgørelser om sygedagpenge. Eventuel genoptagelse af andre sager. Praksis for hjemvisning. Underinstansens bundethed af klageinstansens afgørelse

En kommune traf en tidsbegrænset afgørelse om tilkendelse af sygedagpenge ud fra prognoser i lægelige udtalelser om hvornår det kunne forventes at den sygemeldte ville kunne genoptage sit arbejde.

Ombudsmanden udtalte at kommunen i overensstemmelse med officialprincippet burde have indhentet aktuelle lægelige oplysninger inden afgørelsen om ophør af sygedagpenge blev truffet.

Ombudsmanden udtalte at en klagemyndighed bør inddrage nye oplysninger i forbindelse med sin behandling af en sag. Nævnet beskrev i forbindelse med at det fik forelagt ombudsmandens foreløbige udtalelse, sin praksis for inddragelse af nye oplysninger.
Dette gav ombudsmanden anledning til at udtale sig om hvornår væsentlige nye oplysninger for klageinstansen bør føre til at klageinstansen træffer endelig afgørelse i sagen uden at hjemvise sagen til fornyet behandling i førsteinstansen.
Endvidere udtalte ombudsmanden at udgangspunktet er at for så vidt der ikke er fremkommet væsentlige nye oplysninger, må førsteinstansen være bundet af rekursinstansens afgørelse på de punkter hvor rekursinstansen har taget stilling.

I forbindelse med at det sociale nævn fik forelagt den foreløbige udtalelse fra ombudsmanden, skrev nævnet at konsekvensen af en eventuel genoptagelse af sagen kunne blive at et stort antal sygedagpengesager også skulle genoptages. Ombudsmanden udtalte at han ikke havde taget stilling til om nævnet skulle genoptage andre sager hvor borgere ikke havde klaget over afgørelsen. (J.nr. 2001-1098-025).
østerbro er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Sagsbehandlernes nedværdigende udtalelser til borgerne FibroMcs Alt det andet 24 12-03-2013 01:44
"Dyneløfteri": Ombudsmandens udtalelse april 2012 gunvor Et godt link! 6 21-07-2012 09:33
udtalelser fra læger carina36 Alt det andet 0 10-02-2009 15:12
Ej underkende lægers udtalelser zuza Lægekonsulenternes Rolle 9 14-08-2008 14:32
Speciallægers udtalelser til kommunen Mariepigen Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 2 12-02-2007 23:10




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:07.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension