K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Dit og Dat

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Dit og Dat Her kan du skrive det du bare gerne vil ud med dog ikke politiske emner.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 01-08-2007, 20:38   #1
baldur
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 31-01 2007
Indlæg: 315
Styrke: 18
baldur er rigtig godt på vej
speciallægeerklæring ? hjælp

jeg er af mit forsikringsselskab blevet bedt om at få lavet en speciallægeerklæring ved læge X ,det er også okay med mig ,men jeg mener jeg har læst et sted at jeg selv har ret til at vælge den speciallæge som jeg vil bruge selvølgelig med samme speciale .Jeg skal give svar i denne uge om jeg kan godkende læge x ,hvis ikke får jeg 3 andre læger at vælge imellem ,alle udnævnt af mit forsikringsselskab.

må jeg ikke selv finde en speciallæge ???+

venlig hilsen baldur
baldur er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-08-2007, 22:12   #2
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Det ser ud, som om det er korrekt, hvad du har fundet frem til med de 3 læger.

Jeg har ikke kunnet finde noget, om man selv kan vælge. Beklager.

Citat:
Forsikringsselskabers brug af speciallæger

Resume
Forsikring & Pension og Økonomiministeriet drøftede i 1999 selskabernes valg af speciallæger i forbindelse med indhentelse af speciallægeerklæringer. F&P og ministeriet blev enige om en række forbedringer.


Anbefaling
Bedre information
De forsikrede sikres bedre information. Det gøres f.eks. klart for forsikringstageren, at speciallægen har til opgave at fremkomme med en udtalelse om forsikringstagerens helbredstilstand, og at denne udtalelse vil være et element i forsikringsselskabets afgørelse i sagen.

Selskabet giver endvidere kunden relevant vejledning vedrørende de eksisterende klagemuligheder.

Brug af Lægeforeningens vejviser
Den bedre information suppleres med, at forsikringsselskaberne alene anvender Lægeforeningens Lægevejviser eller Lægeforeningens fortegnelse over praktiserende speciallæger ved udpegning af speciallæger.

Forsikringstager inddrages ved valg af speciallæge i skadesituationer
For at sikre større brugerinddragelse ved valg af speciallæger bør selskabet anvende en af følgende to muligheder:

1. Når der er behov for en speciallægeklæring ved forsikringsbegivenhedens indtræden fremsender selskabet en liste til forsikringstageren med navne på tre speciallæger.

2. Alternativt kan selskabet foreslå en speciallæge, men med oplysning om, at det er muligt at henvende sig til selskabet og få navne på yderligere tre speciallæger, som forsikringstager kan vælge i mellem.

http://www.forsikringenshus.dk/forbr...iallaeger.aspx



Der har for lææænge siden (1999 som åbenbart resulterede i ovenstående revidering) været en interessant debat om problematikken, som stadig er interessant læsning.

http://www.folketinget.dk/Samling/19...g/00341413.htm

zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-08-2007, 23:51   #3
baldur
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 31-01 2007
Indlæg: 315
Styrke: 18
baldur er rigtig godt på vej
tak for linket zuza

jeg vil nu prøve at søge under fobrugerrådet da de er meget kritisk over for ,at forsikringsselskaber selv vælger speciallæger.

mvh baldur
baldur er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-08-2007, 23:58   #4
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Vi vil da meget gerne høre, hvad du finder ud af.

Det er da lidt interessant.

Mon ikke, du kan bruge dine "gamle" erklæringer i sagen - dem, kommunen eller din egen læge har?

Det vil da kaste et lidt "klarere lys" over dit helbred.

Held og lykke med din videre færd.

zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 03-08-2007, 13:27   #5
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Du har ret til selv at vælge den læge du vil du kan få valget mellem 3 læger...

Lægevalg

af Sv. Aa. Helsinghoff, advokat (H)

I en lang række situationer skal der træffes valg om, at man som skadelidte/sygdomsramt skal til lægeundersøgelse/ speciallægeundersøgelse. I den forbindelse skal der træffes afgørelse / valg om, hvilken læge, der skal udføre den pågældende undersøgelse. I den sammenhæng kan man rejse spørgsmålet om, hvilken indflydelse den sygdomsramte / skadelidte har på valget af speciallæge.



Der er navnlig tre situationer, hvor der er spørgsmål om lægevalg. Der er tale om lægevalg ved arbejdsskadesager, lægevalg ved erstatningssager / forsikringssager og endelig lægevalg ved pensionssager, herunder revalidering, sygedagpenge m.v.


Arbejdsskadesager:



Alle arbejdsgivere er forpligtet til at tegne en forsikring for de ansatte, således at de er dækket, hvis de påføres en skade i forbindelse med udførelsen af deres arbejde.



Hvis der sker en skade, anmeldes denne til Arbejdsskadestyrelsen, som behandler sagen, og også selvstændigt sørger for at sagen belyses bedst muligt.



Hvis det i forbindelse med arbejdsskadesagens behandling viser sig, at det er nødvendigt med en speciallægeerklæring, sender Arbejdsskadestyrelsen oftest et forslag om–valg mellem tre speciallæger i nærheden af ens bopæl. Man kan således frit vælge mellem disse tre læger.



Hvis man ønsker en helt fjerde læge, vil dette som regel også blive imødekommet, hvis den pågældende speciallæge i øvrigt har kvalifikationerne til at udfærdige den pågældende speciallægeerklæring.



Dette sikrer den skadelidte, at der er en indflydelse på, hvordan sagen bliver bedst muligt belyst, og hvem der skal have indsigt i personlige og helbredsmæssige forhold.



Der kan dog i visse situationer være problemer med, at Arbejdsskadestyrelsen ikke vil dække udgifterne til transport, hvis den pågældende speciallæge bor i et andet amt.


Erstatningssager:



Vedrørende private forsikringssager er det således, at man enten har været impliceret i et trafikuheld, hvor der er en ansvarlig skadevolder, som er dækket af en ansvarsforsikring, eller man har en tvist med sit eget ulykkesforsikringsselskab, eksempelvis om méngradens størrelse.



Efter Erstatningsansvarslovens § 10 er det muligt at indhente en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen.



I modsætning til arbejdsskadesager er denne udtalelse alene vejledende, og endelig afgørelse henhører under domstolene ved uenighed mellem parterne.



For at Arbejdsskadestyrelsen kan fremkomme med sin vejledende udtalelse, vil der også her skulle indhentes erklæringer fra speciallæger.



I den forbindelse var det tidligere sådan, at forsikringsselskaberne suverænt bestemte, hvilken speciallæge der skulle udpeges.



Efter en del omtale i medierne er det nu blevet sådan, at de forskellige forsikringsselskaber har valgt en af følgende to måder.



Den ene model, som forsikringsselskaberne anvender, består i, at forsikringsselskaberne foreslår en bestemt speciallæge, og hvis man ikke er tilfreds med den pågældende, vil selskabet foreslå yderligere to.



Den anden model er, at forsikringsselskabet straks foreslår tre speciallæger, som man kan vælge imellem.



Lægevalget er et spørgsmål, der ofte giver anledning til diskussioner med forsikringsselskaberne.



Det er dog min principielle opfattelse, at det er skadelidte, der bør udpege speciallægen, bl.a. fordi det jo er skadelidte, der skal dokumentere og sandsynliggøre sit krav, og som en naturlig konsekvens heraf også må have retten til at udpege den læge / speciallæge, der skal have indsigt i skadelidtes personlige og helbredsmæssige forhold.


Pension-, revalidering- og sygedagpengesager:



Hidtil har det været sådan, at de sociale myndigheder ensidigt fastsatte, hvilken speciallæge der skulle udarbejde speciallægeerklæringen.



I november 2000 rettede jeg henvendelse til den daværende socialminister og forespurgte, om det ikke ville være i overensstemmelse med bestemmelsen i Retssikkerhedslovens § 4, at borgerne havde medindflydelse på lægevalget. Specielt også i betragtning af, at man havde denne indflydelse i arbejdsskadesagerne.



Retssikkerhedslovens § 4 bestemmer følgende:



"Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og Amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed."



Svaret fra ministeren blev, at dette ville man spørge de implicerede parter om, og jeg har ikke hørt noget siden.



I forbindelse med den debat, der har været om lægers rolle i førtidspensionssager, har regeringen på grund af et Folketingsflertal mod sig været nødt til den 21. marts 2003 at udarbejde en "skrivelse med orientering om lægers rolle i sager om førtidspension" til samtlige kommuner m.fl.



I denne skrivelse redegøres for forholdet mellem lægekonsulenterne på den ene side og de praktiserende læger og speciallæger på den anden side.



Endvidere er det interessant, at der i skrivelsen anføres følgende:



"Hvis kommunen beslutter at indhente flere oplysninger om borgerens helbred, kan den - når det er praktisk muligt - give borgeren mulighed for at vælge imellem flere læger indenfor samme speciale."



Dette kan naturligvis kun forstås på den måde, at borgeren har ret til at medvirke ved valget af, hvilken speciallæge der skal have indsigt i den pågældendes personlige og helbredsmæssige forhold.



På nuværende tidspunkt har jeg ikke oplevet, at de sociale myndigheder har gjort borgerne opmærksom på deres ret hertil.

Sidst redigeret af Stella; 03-08-2007 kl. 13:32.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Hjælp - manglende speciallægeerklæring??? lottepige Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 7 17-12-2008 06:25
I dag - speciallægeerklæring - råd !!! jane At søge førtidspension 14 17-07-2008 13:40
speciallægeerklæring rolle Din historie 8 04-07-2008 20:40
Speciallægeerklæring Tvillingerne20 Alt det andet 9 26-02-2008 22:27
Speciallægeerklæring Gittchen Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 1 30-05-2007 00:47




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:07.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension