Flytte hjemmefra -skal/skal ikke??

[Tullepigen90]

Hej
Jeg har lige brug for at høre om andres mening og erfarring.
Jeg er 20 år (fylder 21 i år) og er svært fysisk syg og handicappet efter en ulykke som 12 årige. Jeg er tvunget til andres hjælp 24/7 og jeg skal have hjælp til stort set alt. Min sygdom gør at jeg har meget brug for ro og stabilitet. Jeg vil aldrig blive rask, men jeg kan forhåbentligt få det bedre. Jeg bor p.t. hjemme hos mine forældre og det er dem der passer og plejer mig sammen med at jeg har 2 personlige hjælper ansat, sådan at mine forældre et par gange i ugen kan blive lidt aflastet. Jeg tænker meget på at flytte hjemmefra både fordi jeg ønsker at blive voksen og mindre afhængig af mine forældre, men også fordi jeg her på det sidste ikke synes at det går særlig godt imellem mig og mine forældre. Jeg føler jeg har brug for at få en vis afstand fra mine forældre og samtidig få mig min egen lejlighed hvor jeg kan være mig selv. Der har også her på det sidste været lidt problemer imellem mig og mine forældre.. Jeg føler nok at de ikke rigtigt har det overskud til mig, som de tidligere har haft. Jeg er på førtidspension, så jeg ville sagtens have råd til at flytte. Problemet eller rettere min bekymring er, at hvis jeg flytter hjemmefra så skal jeg jo have personlige hjælper 24/7 og jeg ved af egne erfarringer at det er MEGET svært at finde nogen som er egnet til jobbet. Jeg har tidligere boet på en døgninstituition og der blev jeg behandlet som jeg ved ikkke hvad! Derfor tænker jeg selvfølgelig om det bedste er at blive boende hjemme eller om det ville være en god idé at flytte hjemmefra. Jeg kan bare mærke på mig selv at jeg har brug for forandring og samtidig føler jeg at mit forhold til mine forældre er blevet meget dårligt. Ofte føler jeg at jeg kun er til besvær og at de ikke orker at høre på mig og mine bekymringer/spekulationer og tanker.

Jeg har tænkt over det de sidste par uger, men jeg kommer ikke rigtigt til nogen fast beslutning, så derfor kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre fra andre hvad deres mening og erfarringer siger?
Hvad ville i gøre?

Det skal også lige siges at jeg er sengeliggende og jeg er meget dårlig på mange områder. Jeg kan ikke rigtigt holde til særlig meget før mine smerter og symptomer bliver forværret.

[malofa]

Kunne det være en mulighed at undersøge, om der var et ordentligt botilbud for unge andre steder end der, hvor du har boet før?
Jeg kan sagtens følge dit ønske om at ville flytte hjemmefra, måske så du igen kan få et familieforhold til dine forældre. Men jeg kan også se problematikken omkring hjælpere, som du selv er inde på. De er svære at finde og der vil ofte være stor udskiftning i flokken. Netop derfor tænker jeg botilbud, hvor der vil være lidt mere stabilitet omkring personalet.

[Tullepigen90]

Oprindeligt indsendt af malofa

Kunne det være en mulighed at undersøge, om der var et ordentligt botilbud for unge andre steder end der, hvor du har boet før?
Jeg kan sagtens følge dit ønske om at ville flytte hjemmefra, måske så du igen kan få et familieforhold til dine forældre. Men jeg kan også se problematikken omkring hjælpere, som du selv er inde på. De er svære at finde og der vil ofte være stor udskiftning i flokken. Netop derfor tænker jeg botilbud, hvor der vil være lidt mere stabilitet omkring personalet.

Mange tak for dit svar! Jeg har selv tænkt tanken om et bosted for unge, men jeg ved fra mig selv og andre unge, at det næsten er umuligt at finde et godt sted hvor man bliver behandlet med respekt og forståelse. Samtidig har jeg brug for at leve et så normalt liv som det nu er muligt. Jeg har meget svært ved at tåle larm og mange mennesker og det vil der jo nok være på et bosted. Så jeg tror desværre at et bosted ville være en dårlig idé -- ihvertfald med de erfarringer jeg har.

[malofa]

Jeg har selv arbejdet på et bosted, hvor der boede 8 unge senhjerneskadede mennesker. De fik den rette hjælp til at få struktur på dagen og de fleste af dem havde et aktivt liv ud af huset med arbejde, skole og fritidsaktiviteter med og uden støtte. Der blev selvfølgelig taget hensyn i fælles arealerne at der skulle være en rimelig ro, da ingen af dem egentlig tålte for megen uro og forstyrrelse. Hvis du kunne finde sådan et sted, tror jeg, det ville være godt for dig.
Men du har helt ret, de hænger desværre ikke på træerne!

Kunne det være en mulighed at få kommunen med på banen og se, hvilke muligheder de lige kan se for dig. Det kan jo være, de kan pege på nogle muligheder, du ikke selv har overvejet.

[phhmw]

Kære Tullepige.

Fordi, at dine forældre har opdraget dig til en selvstændig ung kvinde der helt naturligt vil væk fra sine forældre. Stort tillykke til dine forældre.

Hvis ikke du havde disse tanker om at flytte hjemmefra havde det været unaturligt. Men........

når nu din skæbne har bragt dig i den situation, som du nu har, skal du være smart og dygtig. For selvfølgelig skal du flytte hjemmefra, men her fortæller historien også at det lyder let og smertefrit, hvilket det ikke er.

en af mine medpatienter, ung kvindelig sclerosepatient, ikke sengeliggende, ville også flytte hjemmefra...... fordi hun også syntes at hendes forældre var lidt irreterende osv. Helt naturligt.

Her lærte hun, at virkeligheden ikke stemte overens med hendes ønsker og kommunen ville placere hende på et plejehjem. Hvilket jo var det BILLIGSTE! Hun endte i en personlig bolig med BAP 24/7 og hvor boligen var forberedt til fremtiden på alle områder.

Her skal du og dine rådgivere være dygtig og smarte. Med at forberede præcist hvad du kan, ønsker og forventer, ned til mindste detalje. Sætte jer ind i lovgivningen, Vejledninger, Bekendtgørelser, fortolkninger og principafgørelser.

Hvis du var min datter ville jeg råde dig til at tale med mennesker som har prøvet det og har erfaring med hele problematikken.
Begynd evt her: http://www.muskelsvindfonden.dk/Sider/Default.aspx
http://ryk.dk/
http://www.scleroseforeningen.dk/

Et er 100% sikkert..... dem der skal betale vil søge imod den billigste løsning og som vil overraske selv den mest sparsomme.

Derfor skal du kende til dine rettigheder og muligheder.

Held og lykke med projektet. Hils dine dygtige forældre.

Mange hilsner
Peter med 4 sønner der flyttede hjemmefra, da de var 17-19

[Vej86]

Det er godt at du er kommet igang med at tænke på at flytte hjemmefra, det kan godt tage noget tid før kommunen bliver i med sig selv om du virkelig skal ha at bo tilbud. Der gik næsten alt hvad der kunne gå galt i min bolige sag. VIl ikke lige skrive det hele her. Vil gerne fortælle om min bolig sag hvis det er. Det tager alt for langt tid at skrive det hele.

Men det var en kamp mod kommunen først ville de ikke give mig noget som helst form for hjælp. Da jeg så fik blev det et døgninstituition og det er jeg for god til. Så måtte vi kæmpe lidt mere så kom jeg over i almindelig botilbud der hører jeg hjemme var ude at se nogle steder der var et der ikke var noget så var der 2 andre som jeg gerne vil bo og så var der 1,3 der kom på.

for skulle bruge noget at bo her og nu altså det ligger helt vildt godt altså der er 5 min over at købe ind og der er 2 min til bussen. Jeg troede ikke jeg kunne komme til at 1,3 det var helt nyt. Jeg kunne jo altid bare flytte igen hvis det ikke var noget for. Fik botilbud i foråret og det var 1,3 Det var jo helt vildt at jeg efter hård kamp fik botilbud. var også ved at gå psykisk ned på det hele. Håber aldrig jeg kommer til at kæmpe så megen igen. Sig til mennesker om mig at jeg ikke ville høre noget som helst om min bolig sig hvis der ikke var nok nyt SÅ langt var ude. Der var noget der gjorde at jeg ikke gik helt ned på det

Fik samtidig førtidspension så mig fremtid blev med et god.
Det var bare meget lidt af min historie om at få et botilbud

[ElverPigen]

Kære Tullepige

Jeg synes det er nogle interessante overvejelser du har.
Jeg kan sagtens følge dig i dine tanker, hvad jeg synes du bør gøre er, at finde ud af hvad du selv ønsker, og ikke hvad andre ønsker.

Mærk efter om ud selv har behov for at flytte, eller det er noget andre siger til dig du skal, det er din beslutningen kun din. Hvad du elles kan gøre er at tale med dine forældre, forklar dem at du føler du er en belastning snak ud med dem, jeg er sikker på du vil finde ud af at de ikke oplever dig sådan du er jo deres barn og de forguder dig sikket over alt på jorden.

Enhver ung oplever på en tidspunkt at man bliver træt at forældres præken du må ikke dit og du må ikke dat, vær ansvarlig tænk dig om, men det er bare en del at forældre barn konceptet.

At du ønsker at finde dig selv er helt naturligt, men det skal ske i dit tempo og på dine betingelser, vælg ikke kun det næst bedst men det bedste.

Tag ved lære af dine tidligere oplevelser og undgå eventuelt en døgninstitution hvis du mener det ikke er noget for dig.

Hvis det er umuligt og flytte så forsøg i stedet og skabe et netværk af andre unge omkring dig eventuelt med samme problematikker - over nettet kunne være en mulighed.

Kærlige hilsen ElverPigen, og held og lykke.

[adbib]

Jeg synes også du skal flytte hjemmefra. Jeg kender ikke til dit omfang af handicap, men hvis du kan skrive herinde, så har du også mulighed for at banke i bordet, hvis du ikke får det hjælp du skal have.

Jeg er ret sikker på at der står flere klar til at hjælpe dig herinde.