mail fra lægen

[faro]

jeg har fået denne mail fra Psykiatrı lægen (vedr. min kone) efter jeg kontakte lægen vedr sygedagpenge stop han sige hun skal ud og arbejde men ikke meget kun lidt


det er hans mail

Det værste man kan gøre efter en ulykke er at isolere sig, fordi så bliver man endnu mere ulykkelig. Man har brug for at aflede tankerne. Tænke på at arbejde, tænke på at leve livet. Det gør man ikke når man isolerer sig. Derfor er det MEGET vigtigt at man efter en periode kommer i arbejde igen, for at aflede ens dunkle tanker. Det vil alle psykologer sige. Så det er ikke for at være ond, at jeg siger stop for sygeperioden, men netop for at hjælpe hende ud af de dunkle tanker. Få nye impulser, tænke på noget andet...! Du vil få det samme svar hvis du spurgte en anden psykiater/psykolog. Jeg hjælper ikke hende ved at sige hun skal "beskyttes" imod verden.
Du må indse, at livet går videre uanset hvad. hun må ud i verden og føle at hun er en del af verdenen. Det nytter ikke at "beskytte" sig, så bliver man kun dårligere. Så jeg må sige, at hun må prøve at komme igang igen. Selvfølgelig i det små til at starte med.
Men, jeg synes stadigvæk at hun trænger til talende psykoterapeut jævnlig at snakke med ! Medicin gør hende IKKE rask !

[gunvor]

Hej Faro.

1. En læge (i dette tilfælde en psyk el. psykolog?) burde vide, at man også har brug for tid til at kapere det der ere sket, også hvis dette drejer sig om at trække sig tilbage i et ikke def. tidsrum for at komme sig og bearbejde oplevelsen inden man kan komme videre.

2. Selvfølgelig går livet videre, spørgsmålet er hvordan man selv kommer videre!

3. ved at være godt træt af devisen: "arbeit mach frei" el. arbejde kurerer alt.

4. På bagrund af flg.:

Men, jeg synes stadigvæk at hun trænger til talende psykoterapeut jævnlig at snakke med ! Medicin gør hende IKKE rask !

Bemærk: "til talende psykoterapeut", jeg troede faktisk, at det netop var klienten der skulle tale mest, troro heller ikke en stum psykoterapeut ville fungere i dette erhverv.

Men interessant at medicin ikke kan afhjælpe hendes sitaution.

Kan din kone skifte til en anden psyk. el. psykolog, der evner at lytte og forstår din kones behov pt.? og ikke mindst hjælpe hende igennem/videre på en for hende god måde efter ulykken.

Ovenfor selvfølgelig skrevet uden helt at kende til sagen.

[Garfield]

nu er det jo en mail fra deres alm læge og ikke en psyk der er skrevet om

[faro]

den mail er fra Psykiatri lægen det er ham som sige det og ikke vores læge

[MTVRV1]

nu ved jeg ikke hvad din kone fejler
men lægen har da fuldkommen ret
hvis man kan arbejde en smule er det da langt bedre end at gå hjemme
mit største ønske er da at komme i arbejde igen
men desværre siger lægernen at jeg aldrig kommer på arbejdsmarket igen
både almindelig læger og psykiater

aå det kan jeg ikke se noget forkert i, at lægen skriver som han gør

[frkhansen]

Jeg ville da umiddelabart give lægen ret, men også in mente at det tager lidt tid at komme over det der er sket. Jeg kender ikke mere til sagen end det du skriver, men er en delvis sygemelding ikke det skridt i skal tage?
Er hun sygemeldt fra arbejde, kan hun starte stille og roligt op. Er hun ledig er det enten eller - man må ikke søge arbejde mens man er sygemeldt.

[faro]

tak for svar
vi har mistet vores søn på 13 år i bilulykke den 22.01.2010 og hun har været syg siden den dag hun kan ikke hun har været i sammen firma siden 1996 arbejde hver dag uden problem men idag kan hun ikke spykisk og helle ikke fyrsiks hun har meget ondt i ryggen og skal til em mr.scanning de, 24.01 det er meget hårdt og svært

min kære søn du vil altid være højt elsket og vildt savnet, det tomrum du har efterladt er ubeskriveligt.. Hvor ville man kunne ønske at man kunne skrue tiden tilbage så jeg bare lige kunne nå at give dig et kram og fortælle hvor meget jeg elsker dig men man tror jo altid at man har tid nok... det humør, sjov, liv og energi du havde og skabte er væk. kun tomheden er tilbage.

[frkhansen]

Oprindeligt indsendt af faro

tak for svar
vi har mistet vores søn på 13 år i bilulykke den 22.01.2010 og hun har været syg siden den dag hun kan ikke hun har været i sammen firma siden 1996 arbejde hver dag uden problem men idag kan hun ikke spykisk og helle ikke fyrsiks hun har meget ondt i ryggen og skal til em mr.scanning de, 24.01 det er meget hårdt og svært

min kære søn du vil altid være højt elsket og vildt savnet, det tomrum du har efterladt er ubeskriveligt.. Hvor ville man kunne ønske at man kunne skrue tiden tilbage så jeg bare lige kunne nå at give dig et kram og fortælle hvor meget jeg elsker dig men man tror jo altid at man har tid nok... det humør, sjov, liv og energi du havde og skabte er væk. kun tomheden er tilbage.

Hej igen.
Jeg er ked af at høre om din søn, det gør mig ondt.
Under alle omstændigheder, så ville jeg nok råde hende til at komme tilbage på arbejdspladsen - også selvom det bare er nogle få timer om ugen. 10 timer vil kunne gøre underværker for hende - uanset hvad vil hun med garanti blive mødt af støtte fra arbejdsgiver og kolleger, det er jeg sikker på.

Ofte kan ens psykiske problemer komme til udtryk gennem fysisk smerte - jeg kender det fra mig selv. Ikke dermed sagt at der ikke er en fysisk forklaring på at hun kan have ondt, men af og til kommer uløste konflikter, indebrændte følelser eller andet til udtryk rent fysisk. Men hun skal selvfølgelig tage til skanning! Det kan jo være noget alvorligt.

Held og lykke med det hele.

[faro]

hej frkhansen tak for din svar
hun er har mange smerte i ryggen og hovedpinde hver da så det bliver lidt svært med et job lige nu da er noget med piskesmæld whiplash så jeg ved ikke rigtig hvad det er med hendes ryg i nu vi skal til mr-scanning på mandag så må vi se hvad de sige der ude lige nu har hun mange smerte og er helt nede spykisk så vi skal brug lidt mere tid og jeg håber også hun komme over der her og starte på sin job igen det vil hjælpe os elle sammen

[Nabokone]

Hvor er det dog forfærdeligt, det I har oplevet. Ingen forældre skulle opleve den sorg at overleve sine børn.
Jeg kom til at tænke på, om en selvhjælpsgruppe eller sorggruppe måske er noget for din kone? Det kan være meget lindrende at være sammen med andre, der også har oplevet stor sorg. Og det kan være godt at fortælle om sin sorg igen og igen - en nødvendighed for at komme videre og igen kunne tage del i livet.

Menge medfølende hilsener fra

Nabokone