Oplevelser?

[Askjær]

Ak ja...

Jeg er ung, 21 år, også på førtidspension, og ved godt nok ikke hvad jeg vil gøre med mit liv. Jeg har haft en kronisk sygdom siden min barndom og den er grunden til at jeg fra 1 decemeber i år kom på fp. Hver eneste dag går næsten med ingenting. Jeg føler i hvert fald at det er for dårligt at jeg ikke får udrettet noget mere.
Andre siger bare; Hvor er det fedt for dig at du endelig fik førtidspension, nu kan du bare dyrke dine interesser og lave lige hvad du har lyst til hele tiden.
Det sørgelige er bare at jeg ikke rigtig har nogen interesser. Jeg ved ikke hvad jeg har lyst til


I rigtig lang tid har jeg brugt meget af min tid på at tænke over hvad jeg gerne vil. Jeg skal have et eller andet der giver mening for mig, noget der giver mig glade følelser indeni og får mig til at føle at jeg lever. Men som sagt før, er problemet bare at jeg ikke kan finde ud af hvad jeg skal gå igang med.


Med min sygdom har jeg følt mig noget anderledes end andre unge og jeg har isoleret mig en del. Det er længe siden jeg har været social og kan mærke at jeg savner det. Men samtidig skræmmer det mig lidt, fordi jeg lidt har glemt hvordan man gør.
Så jeg vil i hvert fald vældig gerne ud og møde andre folk, det skal bare gå lidt stille i starten. Men hvordan gør man lige det når man ikke arbejder, går i skole og alt det?
Jeg vil gerne prøve at på højskole, men først skal jeg lige vænne mig lidt til at være sammen med fremmede mennesker igen tror jeg.

Ellers tror jeg bare at jeg skal ud og opleve en masse ting i verden for at finde ud af hvad jeg vil. Har I nogle forslag til hvad disse oplever kan være? :-)

[Engel]

Bravo, for at du tør udtale at det ikke kun er fryd og gammen og være på pension, det tror jeg mange glemmer når deres sag bliver en kamp mod kommunen !!!

[Engel]

Mit forslag er at du prøver at finde et værested hvor du kan komme, og øve dig i at være mere sammen med andre mennesker !!!
Der er helt sikkert andre mennesker som har det svært om ikke på samme måde som dig, så måske på en anden måde.
Og man kan tit løfte hinanden op, hvis det er et godt værested man finder frem til !

[Askjær]

Jeg kender ikke så meget til det med væresteder, så jeg vil prøve at google det lidt :-)

Ved ikke om i har prøvet at have følelsen af at livet er meningsløst og at man ikke har lyst til noget som helst, alt er ligegyldigt. Det er en forfærdelig følelse synes jeg og jeg har desværre gået rundt med den i rigtig lang tid
Det er i tiden hvor jeg har kæmpet for min sag at jeg er begyndt at få det sådan, mere og mere.
Jeg bliver tit rigtig ked af det, fordi min lyst er væk. Jeg kan se at andre er glade, og jeg er ikke. Og jeg bliver endnu mere ked af det fordi, at det jeg kan se der gør andre folk glade slet ikke siger mig noget
Vil have min lyst tilbage igen!

[Engel]

Hvor i lande bor du og hvordan er du påvirket af dit handicap ?
Fysisk/Psykisk ?

Ud fra det du skriver er du en der vil frem, og jeg forstår helt hvor fastlåst du føler dig i pensionen !!!
Men du virker også begavet og med vidende om dig selv, og så skal der nok komme et fremskridt !

[Askjær]

Jeg bor i midtjylland på landet og lige midt i Danmarks mindst befolkede område.
Jeg har hypofyseinsufficiens. Desværre fortæller ét ord ikke så meget.
Min sygdom betyder at den lille kirtel i hjernen, hypofysen, hos mig er ødelagt og ikke fungerer mere. Da det er den der står for arbejdet af mange af kroppens vigtige hormoner, giver det mig nogle problemer. Jeg kan ikke tåle at blive presset for meget og være under stress, jeg skal selv styre tempoet og hvornår jeg gør ting. Uventede ting, selv små ting, der kræver mit fokus eller handling kan køre mig i sænk så jeg bliver træt/energiløs/svimmel. Jeg har også meget svært ved at fokuserer på noget for længe af gangen, og hvis jeg gør det bliver jeg dårlig. Ellers er jeg generelt mere træt end andre og tit svimmelhed.

Ja, jeg vil fremad!

[phhmw]

Kære Askjær.

Men.......... et ting er 100% sikker.

Uanset på hvilket tidspunkt af døgnet, du går ud og åbner din hoveddør, står der ingen ................. absolut ingen........ og vil hjælpe dig uopfordret.

Nogle af os bliver handicappede, og i dit tilfælde allerede som ung. Det kan jeg af og til godt føle vrede over. Men det hjælper ingen.
Jeg går selv til behandling med nogle af landets hårdest ramte unge handicappede. Det har lært mig meget positivt.

Kender du denne side http://www.hypofyse.dk/default.aspx?pageId=41 hvor der findes et netværk?
Jeg kender ikke til om det fungerer, men det var et forsøg værd.

Alle vandringer starter med det første skridt. Når vi har taget de første 100 skridt er vi godt på vej. Du har jo allerede taget dit første skridt.

Ved at have erkendt dine tanker og drømme. Så nu skal du videre med de næste skridt.
Hvad har du af tanker, hvis du stadig er hjemmeboende, om at flytte i egen bolig? Muligvis med den hjælp som det kræver. Kan det lade sig gøre? Det ved kun du.

Jeg er en gammel stor smed der først sent i livet blev handicappet. Det var lærerigt. En af de ting der fik sat skub i mig var tilfældighedernes spil. Min kone lånte en bog på biblioteket, som jeg læste med stor fornøjelse.

En beskrivelse af en Muskelsvindler ved navn Evald Krog om hans forløb i ungdommen. Som startede Muskelsvindfonden med dertilhørende koncerter og rådgivning samt direkte indflydelse på landets love. Den bog vil jeg anbefale dig at læse. Den giver stof til eftertanke når vi nu er havnet i den situation med mange forskelligartet handicap og begrænsninger.
http://netbogcafe.dk/index.php?page=...emart&Itemid=3

Mange tanker
Peter

[Tullepigen90]

Hej Askjær.
Hvor føler jeg dog med dig! Jeg er selv 20 år og har også hypofyseinsufficiens, det har jeg haft siden jeg var 12 år. Jeg kan derfor sætte mig ind i hvordan du har det, vi slås jo med den samme sygdom :-)
Har du overvejet at tage på højskole - måske en højskole for andre unge med sygdom tæt inde på livet??
Der er en højskole oppe ved Odder som hedder Egmont Højskole, den har jeg kun hørt godt om. Det er en højskole for fysisk og psykisk syge primært unge, mener jeg.

Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke!

[Katharina]

Kære Askjær!

Allerførst: Til lykke med førtidspension!

Nu har du fred til i eget tempo at vælge uddannelse og job, der passer bedst muligt til dine ønsker og dine skånebehov.

Jeg er meget enig i dine egne og videre i: Engels, phhmw's og Nannas overvejelser om:
- væresteder
- kontakt med handicaporganisation om særlig viden og støtte omkring hypofyseinsufficiens
- højskole


Her link om højskoler generelt:

http://www.folkehojskoler.dk/


Og her mere om Egmonthøjskolen i Hou ved Odder - med mulighed for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, som kan afsluttes med studentereksamen - hvis du ikke allerede har studentereksamen? - og med mulighed for almindelig højskole med særlige liniefag og med studietur mm.:

http://www.egmont-hs.dk/

http://www.egmont-hs.dk/lange-kurser/liniefag


Og læs her om DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområde - om råd og vejledning om uddannelse, bolig, job mm.:

http://www.dukh.dk/hjelp-til-selvhje...?searchterm=SU

Telefontider i DUKH:

Mandag: 9-15
Tirsdag: 9-17
Onsdag: 9-13
Torsdag: 9-17
Fredag: 9-15
Vores telefonnummer er 76 30 19 30

Værd at vide om overgange barn-voksen:
DUKHs tværgående guide, der beskriver nogle af de problemstillinger, som kan opstå, når en ung fylder 18 og overgår til et nyt lovgivningsområde
________________________________________

Støttemuligheder
I overgangen fra ung til voksen er der mange spørgsmål, som du og dine forældre skal tage stilling til og en række særlige forhold, I skal være opmærksomme på. I denne guide giver vi et billede af nogle af de muligheder i lovgivningen, som kan være relevante for dig, når du er ung og skal til at stå på egne ben. Overgangen giver ofte anledning til problemer, fordi mange forskellige love, som administreres af forskellige instanser, er i spil. Derfor giver vi også dig og dine forældre nogle råd til, hvad I med fordel kan være opmærksomme på.

Uddannelse

Støtte på uddannelsesstedet
Hvis du har behov for støtte i forbindelse med din uddannelse, så er det din uddannelsesinstitution, du skal henvende dig til. Eksempler på støttemuligheder er:
• hjælpemidler
• praktisk hjælp
• specialpædagogisk støtte


VISO - Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation - kan også rådgive om sygdom/handicap og uddannelse:

http://www.servicestyrelsen.dk/viso

Telefonisk kontakt:
Hvis det er første gang, du kontakter VISO, kan det være en fordel at ringe og tale med en VISO-konsulent.

Telefonnummer: 72 42 40 00
Åbningstid: Mandag til torsdag kl. 9-15.30 og fredag kl. 9-15.


Held og lykke med dine valg!

[maja-bell]

Oprindeligt indsendt af Askjær

Ak ja...

Jeg er ung, 21 år, også på førtidspension, og ved godt nok ikke hvad jeg vil gøre med mit liv. Jeg har haft en kronisk sygdom siden min barndom og den er grunden til at jeg fra 1 decemeber i år kom på fp. Hver eneste dag går næsten med ingenting. Jeg føler i hvert fald at det er for dårligt at jeg ikke får udrettet noget mere.
Andre siger bare; Hvor er det fedt for dig at du endelig fik førtidspension, nu kan du bare dyrke dine interesser og lave lige hvad du har lyst til hele tiden.
Det sørgelige er bare at jeg ikke rigtig har nogen interesser. Jeg ved ikke hvad jeg har lyst til


I rigtig lang tid har jeg brugt meget af min tid på at tænke over hvad jeg gerne vil. Jeg skal have et eller andet der giver mening for mig, noget der giver mig glade følelser indeni og får mig til at føle at jeg lever. Men som sagt før, er problemet bare at jeg ikke kan finde ud af hvad jeg skal gå igang med.


Med min sygdom har jeg følt mig noget anderledes end andre unge og jeg har isoleret mig en del. Det er længe siden jeg har været social og kan mærke at jeg savner det. Men samtidig skræmmer det mig lidt, fordi jeg lidt har glemt hvordan man gør.
Så jeg vil i hvert fald vældig gerne ud og møde andre folk, det skal bare gå lidt stille i starten. Men hvordan gør man lige det når man ikke arbejder, går i skole og alt det?
Jeg vil gerne prøve at på højskole, men først skal jeg lige vænne mig lidt til at være sammen med fremmede mennesker igen tror jeg.

Ellers tror jeg bare at jeg skal ud og opleve en masse ting i verden for at finde ud af hvad jeg vil. Har I nogle forslag til hvad disse oplever kan være? :-)

jeg kan godt sætte mig ind i din føelse for har det selv svært ang det sociale.. men jeg vil forslå dig at tag på et maler kursus.. det plejer at forgå i stilhed.. da man koncentrer sig om det motiv man er igang med.. også får man lige en snak i kaffe pausen..

muligt at der er et aftens kursus i dit område.. og at male er også en form for terapi. som kan få dig til at tænke i muligheder.. men hvis interassen ikke er der for det. så kunne du tag fat i noget musik eller motion hvis du kan klare det.. det vigtigeste i den fremtidige proces for dig er at du venner dig til at møde andre menerker igen.. for det vil skube til dig mod for at gøre mere..

og man behøves ikke være kreativ for at gå igang med de ting jeg har nævnt her.. :-)

vil også lige forslå at du skema lækker din uge. så du ikke udskyder det du normalt skal have gjort.. for ved det så er det pluselig dig som har kontrolden og ikke din energi..

og så husker du at sende dig selv et smil ved spejler og fortæller så at hende den smukke der kan hvad hun vil.. så skal alt nok komme i det rette tempo..

knus maja-bell