K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 08-11-2010, 15:18   #1
tlf_dame
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 22-10 2010
Lokation: Halsnæs kommune
Indlæg: 383
Styrke: 14
tlf_dame er ny på vejen
Sygedagpenge stop i utide.

Hej K10
Dette er første gang jeg skriver herinde, men jeg håber, der er nogle der kan hjælpe mig i min sag.

Jeg fik i januar det jeg troede var drømmejobbet, ved at være med til at starte en nyt callcenter op, men jeg tog gruelig fejl. Jeg kom til at arbejde 47 - 48 timer om ugen uden pauser eller mulighed for lægebesøg. Dette bevirkede, at jeg gik med en kold lungebetændelse i 3 uger, inden jeg sagde, at nu var jeg så syg og gik til lægen, hvor jeg blev sygemeldt, hvorefter jeg blev fyret 4 timer efter. ,Efter at have talt med min fagforening, fik jeg at vide, at det kunne han gøre, da det var i prøvetiden.

Dette bevirkede, at jeg gik ned med stress og depression, som jeg stadig lider af samtidig med at jeg har bl.a. Astma, Scheurmann's Rygsygdom, KOL, diabetes 2 og næsten kronisk lungebetændelse.

Dette skete i april 2010 og efter nogle måneder begyndte de at jagte mig med, at jeg skulle deltage i diverse sjove påfund såsom Zumba og træningscenter, som så bevirkede, at jeg fik ødelagt min ene skulder.

Jeg var, som de jo skal, indkaldt til møde 1 gang hver måned, hos en sagsbehandler, hvor kemien ikke var i højsæde. Jeg skal lige sige, at ved 2. møde afleverede min resourceprofil til sagsbehandleren og så blev den lagt væk. Så var jeg indkaldt til møde d. 21/10 hvor vi skulle tale med jobkonsulenten om arbejdsprøvning og da jeg mødte op, fik jeg at vide at jeg pludseligt ikke mere var syg nok til at få sygedagpenge, men skulle overgå til kontanthjælp. Jeg oplyste hende om, at jeg jo stadig ikke er rask.

Dette skete om torsdagen og mine sygepenge ville ophøre om søndagen d. 25/10. Nu har jeg så talt med juridisk afdeling i mit fagforbund og hun siger det bl.a. er klart ulovligt, at de ikke har udfyldt min resourceprofil og det korte varsel om stop, sagsbehandelerens begrundelse for ikke at have gjort det er, at de jo arbejder med 400 sager ad gangen og at de hverken har tid eller gider udfylde dem, så nu vil mit fagforbund køre klagesagen for mig mod Halsnæs Kommune.

Det er godt nok mange penge man mister ved at komme på kontanthjælp. jeg vil lige indskyde, at dette absolut ikke har gavnet på min stress og depression, tvært imod, har måttet have nogle piller af lægen, så jeg nogenlunde kan holde mig oven vande.

Sidst redigeret af tlf_dame; 08-11-2010 kl. 16:11.
tlf_dame er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-11-2010, 15:47   #2
Florken
Lever på K10
 
Florkens avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-01 2010
Indlæg: 1.774
Styrke: 16
Florken er rigtig godt på vej
Kære tlf dame

Velkommen til k10

Det er godt at du har fagforeningen med.

Det næste er at bede om aktindsigt, du finder en formular under "Nyttige Links"

her på forsiden øverst oppe.

Når du er dér, bør du også læse Arbejdsevnemetodebogen :http://www.k10.dk/media/laerebog.pdf

Når du har læst den, kan du se alle de steder, hvor din sag IKKE er kørt efter LOVEN.

Andre kommer sikkert til med råd og svar til dig.

NB : Vil du ikke nok være sød og sætte afsnit i din tekst ?

Vi er mange, der ikke kan holde fokus, når det står i én køre.

Du kan stadig selv rette det til, du trykker bare på "Rediger-knappen"
__________________
Der er SÅ mange SØDE mennesker på K10
Obesa cantavit, den fede kvinde har udtalt sig (frit oversat af Florken)
Førtidspensionist pr. 01/01/-2011
Der er ingen FREMTID i at bruge NUTIDEN til at ærgre sig over FORTIDEN
Florken er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-11-2010, 16:21   #3
tlf_dame
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 22-10 2010
Lokation: Halsnæs kommune
Indlæg: 383
Styrke: 14
tlf_dame er ny på vejen
Hej Florken

Takker for velkomsten.

Som du kan se, har jeg redigeret mit indlæg, så jeg håber, at det er blevet mere overskueligt.

Jeg har søgt aktindsigt og modtaget det indenfor fristen. Alle papirerne er også afleveret til Krifa og sbh har sagt, at der er flere ting der er imod lovgivningen, så jeg håber, men desværre er Halsnæs Kommune temmelig tung at danse med.
Desværre er konsekvensen den, at da jeg er gift (med en førtidspensionist), er det meget lidt jeg kan få i kontanthjælp. Jeg finder det uhyggeligt, at de overhovedet ikke tager hensyn til, hvad man har af faste udgifter. Det kan ende med at vi kommer til at stå uden tag over hovedet, hvis det tager for lang tid, at få en afgørelse.
tlf_dame er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-11-2010, 19:19   #4
Katharina
Skal snart betale husleje på K10
 
Tilmeldingsdato: 04-10 2010
Indlæg: 839
Styrke: 14
Katharina er rigtig godt på vej
Kære tlf dame! Velkommen på K10!

Jeg bliver noget rystet, når jeg læser din historie!

Først vil jeg svare på dit seneste indlæg. I et senere indlæg vil jeg svare på dit første indlæg.

Citat:
Oprindeligt indsendt af tlf_dame Se meddelelser
Jeg har søgt aktindsigt og modtaget det indenfor fristen.

Er alle lægeerklæringer med i din sag? Er arbejdsprøvevurdering med i sag?

Er lægeerklæringer citeret korrekt - med alle lægefaglige diagnoser og konklusioner citeret korrekt i afsnit "helbredsnæssige forhold i næstsidste afsnit i ressourceprofil?

Er lægefaglige vurderinger citeret præcist og er socialfaglig vurdering af arbejdsprøvning citeret korrekt i "Samlet vurdering" sidst i ressourceprofil? Har du haft ressourceprofil til partshøring før sygedagpengestop?


Alle papirerne er også afleveret til Krifa og sbh har sagt, at der er flere ting der er imod lovgivningen, så jeg håber, men desværre er Halsnæs Kommune temmelig tung at danse med.

Godt du har fagforening med i din sag! Og godt de støtter omkring ikke lovmedholdelig sagsgang i din sag!

Desværre er konsekvensen den, at da jeg er gift (med en førtidspensionist), er det meget lidt jeg kan få i kontanthjælp. Jeg finder det uhyggeligt, at de overhovedet ikke tager hensyn til, hvad man har af faste udgifter. Det kan ende med at vi kommer til at stå uden tag over hovedet, hvis det tager for lang tid, at få en afgørelse.

Du er jo ikke pludselig klar til arbejdsmarkedsrettet selvforsørgelse ved ordinært arbejde 34 - 37 timer pr. uge nu - du har jf. alvorlige diagnoser varige skånebehov!

Kommunen har pligt til at hjælpe videre med arbejdsmarkedsrettet selvforsørgelse ved revalidering eller fleksjob, når du jf. lægefaglige diagnoser/vurderinger har tilstand m.h.t. diagnoser, der er stationær med varige skånebehov.
Jeg kommer til at tænke på en sag, der minder lidt om din sag fra Helsingør, som blev forelagt for domstol. Dom omkring denne sag fastsatte, at der ikke er noget, der hedder visitation til kontanthjælpshul p.g.a. for rask til førtidspension og for syg til revalidering eller fleksjob.

Kommunen skal hjælpe videre med arbejdsmarkedsrettet selvforsørgelse ved revalidering eller fleksjob, hvis selvforsørgelse ved ordinært arbejde - ved lægefaglig vurdering og ved socialfaglig vurdering af arbejdsprøvning – ikke vurderes mulig.

Folk må ikke risikere at være bange for at stå uden arbejdsmarkedsrettet selvforsørgelse ved visitation til kontanthjælpshul – heller ikke du. Det er ikke lovens intension:

Læs link til Helsingørdom her:

http://avisen.dk/det-var-ren-kassetaenkning_117065.aspx

http://www.avisen.dk/_docs/Udskrift-af-dombogen.pdf

Dommen begrundes bl.a:

”Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §69, stk. 1, nr. 1,
at kommunen sørger for at personer med varige begrænsninger i
arbejdsevnen, jf. §2, nr. 7, har mulighed for ansættelse i fleksjob.

Der er i bestemmelserne ikke fastsat nærmere krav til omfanget af den
nedsatte arbejdsevne. Efter §70, stk. 1, giver kommunen tilbud om
fleksjob til personer, der ikke modtager førtidspension.

Efter forarbejdtet til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der
tilsigtet en klar sammenhæng mellem førtidspension og fleksjob.

Er en personen ikke berettiget til førtidspension, og det ikke er muligt
at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på
arbejdsmarkedet, skal den pågældende visiteres til fleksjob.”


Overvej sammen med din fagforening om ikke du kan bruge Helsingørdom som løftestang i din sag!

Held og lykke! Det fortjener du!

Sidst redigeret af Katharina; 08-11-2010 kl. 20:30.
Katharina er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-11-2010, 20:09   #5
Katharina
Skal snart betale husleje på K10
 
Tilmeldingsdato: 04-10 2010
Indlæg: 839
Styrke: 14
Katharina er rigtig godt på vej
Hej igen!

Din historie gør meget indtryk på mig!

Her vil jeg gå videre med at besvare dit første indlæg også:

Citat:
Oprindeligt indsendt af tlf_dame Se meddelelser
Jeg fik i januar det jeg troede var drømmejobbet, ved at være med til at starte en nyt callcenter op, men jeg tog gruelig fejl. Jeg kom til at arbejde 47 - 48 timer om ugen uden pauser eller mulighed for lægebesøg. Dette bevirkede, at jeg gik med en kold lungebetændelse i 3 uger, inden jeg sagde, at nu var jeg så syg og gik til lægen, hvor jeg blev sygemeldt, hvorefter jeg blev fyret 4 timer efter. ,Efter at have talt med min fagforening, fik jeg at vide, at det kunne han gøre, da det var i prøvetiden.

Dette bevirkede, at jeg gik ned med stress og depression, som jeg stadig lider af samtidig med at jeg har bl.a. Astma, Scheurmann's Rygsygdom, KOL, diabetes 2 og næsten kronisk lungebetændelse.

Astma, KOL, diabetes 2, Scheurmann's rygsygdom er varige og stationære sygdomme desværre. Og næsten kronisk lungebetændelse er en meget alvorlig følgesygdom til astma og KOL. Og oveni har du nu stress og depression.

Jeg tror ikke på, kommunen må raskmelde dig - uden samråd med dig og din læge - og stoppe sygedagpenge uden partshørt ressourceprofil.

I mit univers er det dig selv i samråd med din læge, der kan raskmelde dig - og det har du jo ikke gjort - og det har din læge heller ikke gjort!

Får du hjælp af din læge - udover af fagforening - i din komplekse sygemeldingssag - til at sige stop til den ulovlige og umenneskelige behandling, du er udsat for?


Dette skete i april 2010 og efter nogle måneder begyndte de at jagte mig med, at jeg skulle deltage i diverse sjove påfund såsom Zumba og træningscenter, som så bevirkede, at jeg fik ødelagt min ene skulder.

Jeg var, som de jo skal, indkaldt til møde 1 gang hver måned, hos en sagsbehandler, hvor kemien ikke var i højsæde. Jeg skal lige sige, at ved 2. møde afleverede min resourceprofil til sagsbehandleren og så blev den lagt væk.

Ressourceprofil skal udarbejdes i en løbende dialog mellem dig og sagsbehandler - det er ikke nok, at du selv skriver et udkast til ressourceprofil.

Og i ressourceprofil skal også være oplysninger om "Helbredsmæssige forhold" beskrevet ved både praktiserende læge og ved speciallæger med særlig viden om dine sygdomme - astma/KOL - diabetes 2 - stress og depression. Det mangler for mig at se i din sag.

Det gør mig bare så trist at høre, du får så dårlig hjælp på sygedagpengekontor omkring struktur af ressourceprofil.


Så var jeg indkaldt til møde d. 21/10 hvor vi skulle tale med jobkonsulenten om arbejdsprøvning og da jeg mødte op, fik jeg at vide at jeg pludseligt ikke mere var syg nok til at få sygedagpenge, men skulle overgå til kontanthjælp. Jeg oplyste hende om, at jeg jo stadig ikke er rask.

Men de kan ikke raskmelde dig. Det gør du selv i samråd med dine læger! Og de kan ikke stoppe sygedagpenge på denne måde!

Før sygedagpengestop skal du have ressourceprofil til partshøring - og have lejlighed til at ændre evt. forkerte oplysninger i ressourceprofil - så vurdering af din sag kan blive så korrekt som mulig. Det er ikke sket.

Derfor er sygedagpengestop ikke lovmedholdeligt i din sag!


Dette skete om torsdagen og mine sygepenge ville ophøre om søndagen d. 25/10. Nu har jeg så talt med juridisk afdeling i mit fagforbund og hun siger det bl.a. er klart ulovligt, at de ikke har udfyldt min resourceprofil og det korte varsel om stop, sagsbehandelerens begrundelse for ikke at have gjort det er, at de jo arbejder med 400 sager ad gangen og at de hverken har tid eller gider udfylde dem, så nu vil mit fagforbund køre klagesagen for mig mod Halsnæs Kommune.

Enig! Ressourceprofil er lovpligtig inden sygedagpengestop. Godt din fagforening hjælper!

Det er godt nok mange penge man mister ved at komme på kontanthjælp. jeg vil lige indskyde, at dette absolut ikke har gavnet på min stress og depression, tvært imod, har måttet have nogle piller af lægen, så jeg nogenlunde kan holde mig oven vande.

Det er ikke OK, og det er ikke lovmedholdeligt, hvad der sker i din sag!

Og for resten: Bed også din læge om journalnotat om alle dine diagnoser og om, hvordan aktuel sagsbehandling synes at forhøje stressniveau medvirkende til et yderligere alvorligt komplekst sygdomsbillede - forværrende også grunddiagnoser.

Giv dette journalnotat til sagsbehandler, så skal hun indarbejde det i ressourceprofil.
Her på K10 har vi hørt om lignende sager med sygedagpengestop uden partshørt ressourceprofil, hvor sygedagpenge opfølgende er genoptaget, når folk viste, de kendte præcise regler for sygedagpengestop.

Læs bl.a. følgende tråde på K10 herom:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=14255

http://www.k10.dk/showthread.php?t=13075

http://www.k10.dk/showthread.php?t=11857



Håber du kan bruge ovenstående overvejelser i din sag!



Held og lykke! Det fortjener du!

Sidst redigeret af Katharina; 08-11-2010 kl. 20:32.
Katharina er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-11-2010, 20:25   #6
tlf_dame
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 22-10 2010
Lokation: Halsnæs kommune
Indlæg: 383
Styrke: 14
tlf_dame er ny på vejen
Hej Katharina

1000 tak for din støtte..... jeg har skimlæst dine kommentarer, men har ikke lige overskud til at gennemgå det nærmere, går i dybden med det lidt senere. Mange mange tak.
tlf_dame er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-11-2010, 20:26   #7
buster
Jeg bor her på K10
 
busters avatar
 
Tilmeldingsdato: 12-01 2008
Lokation: Sorø
Indlæg: 4.447
Blog Indlæg: 18
Styrke: 22
buster er ved at flytte ind på K10buster er ved at flytte ind på K10
Hej tlf-dame og vil også blot sige velkommen til k10


De øvrige ærede medlemmer har givet dig nogle gode råd, som jeg håber du kan gøre brug af og kan da ikke umiddelbart finde på flere gode råd.

Dog vil jeg også sige, læg mærke til hvad Katharina så sandt siger: det er IKKE lovgivningens intentioner at den sygemeldte borger skal stilles imellem 2 stole, ej heller falde i det store hul så Helsingør dommen er værd at nærstudere

Hvis ikke din fagforening kender til den, ja, så syns jeg at du selv skal henvise dem til den ikk´

Ønsker og håber det bedste for dig.
__________________
At blive lykkelig består ikke i at eje meget, men at elske meget og håbe



http://www.onlineunderskrift.dk/unde...al-afskaffes./
buster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-11-2010, 20:30   #8
tlf_dame
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 22-10 2010
Lokation: Halsnæs kommune
Indlæg: 383
Styrke: 14
tlf_dame er ny på vejen
Hej Buster

Jeg vil også sige 1000 tak for din støtte, hvor er det overvældende at mange fremmede mennesker vil /gider bruge tid på at hjælpe andre.
tlf_dame er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-11-2010, 20:36   #9
buster
Jeg bor her på K10
 
busters avatar
 
Tilmeldingsdato: 12-01 2008
Lokation: Sorø
Indlæg: 4.447
Blog Indlæg: 18
Styrke: 22
buster er ved at flytte ind på K10buster er ved at flytte ind på K10
du skal være så velkommen og husk, bare læs af og spørg, der er næsten altid nogen der kan og vil hjælpe, efter bedste evne
__________________
At blive lykkelig består ikke i at eje meget, men at elske meget og håbe



http://www.onlineunderskrift.dk/unde...al-afskaffes./
buster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-11-2010, 23:51   #10
tlf_dame
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 22-10 2010
Lokation: Halsnæs kommune
Indlæg: 383
Styrke: 14
tlf_dame er ny på vejen
Hej Katharina

Jo der er lægepapirer med i sagen og nej jeg er ikke blevet arbejdsprøvet, det er først efter jeg er kommet på kontanthjælp at det bliver iværksat.

Det er bare så hårdt, at jeg bliver spist af med 2400 kr. at leve for, når vi er vant til, at have ca. 9000 udbetalt, så der blver formentlig ikke råd til julegaver til børnebørnene og det er jeg meget ked af. Havde vi vidst, at det ville ende sådan, havde vi nok taget højde for det.

Sbh siger og skriver, at når jeg er i behandling for min depression, så er jeg rask nok til at arbejde... dette synes vi er horribelt og det hører ingen steder hjemme.

Jeg skal til min læge i morgen, for han er meget bekymret for mig og min situation, så nu må jeg se hvad der sker der.

Sbh på sygedagpengekontoret siger, at mine sygdomme ikke er stationære, jeg kan jo "bare" begynde at træne, så bliver det hele meget bedre.

De har ikke raskmeldt mig, men bare lukket min sag, for i hendes øjne er jeg ikke syg. Dette blev afgjort med 2 dages mellemrum, hvor jeg gik fra match 2 til match 1.

Partshøringen blev udført på den måde, at jeg fik at vide jeg ikke var syg nok mere og kunne vælge mellem at raskmelde mig, eller søge kontanthjælp, hvor jeg valgte det sidste, for ellers kan min sag jo ikke køres.

Jeg håber du kan finde hoved og hale i det jeg har skrevet, for jeg har prøvet at besvare de ting du har belyst..

Knuzzz
tlf_dame
tlf_dame er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Stop af sygedagpenge Patte85 Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 8 14-12-2011 00:00
stop af sygedagpenge pedo Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 6 31-08-2011 09:21
stop af sygedagpenge og arbejdsgiver siger snart stop! hjælp sophieline Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 8 21-01-2011 06:00
Stop af sygedagpenge ette74 Alt det andet 13 20-07-2010 11:41
stop af sygedagpenge lillesine Alt det andet 0 08-01-2009 21:41




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 11:10.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension