Hvad kan jeg få af hjælp?

[Tullepigen90]

Hej allesammen
Jeg er en ung 20 årig fysisk syg/handicappet førtidspensionist.
Jeg vil meget gerne om kort tid til at flytte hjemmefra, men hvor meget hjælp både økonomisk og husligt kan kommunen tilbyde mig?
Jeg er meget syg og dårlig efter en ulykke som 12 årige og er tvunget til hjælp til rigtig meget. Hvad kan kommunen tilbyde mig af muligheder til hjælp.
Jeg ønsker at købe et lille hus med have, mem vil jeg have råd til det som enlig førtidspensionist? Er der nogen der ved hvad kommunen kan tilbyde af økonomisk støtte?

Håber at nogen kan hjælpe mig lidt!

Mvh. Nanna

[LUM]

Hvem kan søge boligsikring efter reglerne for førtidspensionister?

Der ydes boligsikring efter særlige regler, hvis bare ét af husstandsmedlemmerne opfylder en af betingelserne:

* er førtidspensionist efter de regler, der trådte i kraft 1. januar 2003.
* er stærkt bevægelseshæmmet og er ikke samtidig folkepensionist eller førtidspensionist efter reglerne fra før 1. januar 2003.
* modtager døgnhjælp efter servicelovens § 96, og er ikke samtidig folkepensionist eller førtidspensionist efter reglerne fra før 1. januar 2003.

De særlige boligsikringsregler for disse grupper betyder bl.a., at der kan ydes boligsikring uanset, om du bor i en lejebolig, en andelsbolig eller en ejerbolig. Der er dog forskellige regler for hvordan, boligsikringen bliver udbetalt. Se nedenfor.

For at få boligsikring skal din bolig være en helårsbolig, og den skal have eget køkken eller køkkenniche med indlagt vand og afløb. Reglen om eget køkken gælder dog ikke for visse ældreboliger og kollektive bofællesskaber.

Er du ikke pensionist, kan du også søge om boligsikring, men boligsikringen ydes så efter de almindelige regler for boligsikring. Er du folkepensionist eller er du blevet førtidspensionist før 1. januar 2003, kan du søge om boligydelse.
Boligsikringens størrelse

Boligsikringens størrelse er afhængig af en række faktorer. De vigtigste er:

* Husstandens samlede aktuelle indkomst og formue
* Huslejens størrelse
* Boligens størrelse
* Antallet af personer i husstanden
* Antallet af børn i husstanden

Du skal altid betale et mindstebeløb af huslejen selv. Dette beløb er på 21.700 kr. om året (2010).

Som udgangspunkt kan du som førtidspensionist højst få udbetalt 38.124 kr. årligt (2010) i boligsikring. Dette beløb hæves dog i følgende situationer:

* Hvis du er stærkt bevægelseshæmmet og din bolig er egnet for dit bevægelseshandicap.
* Hvis du modtager døgnhjælp efter servicelovens § 96.
* Hvis der er fire eller flere børn i husstanden.

Du skal ikke betale skat af boligsikring.

Der bliver kun ydet boligsikring til selve huslejen. Dvs. at udgifter til varme og elektricitet ikke skal regnes med, når du angiver huslejens størrelse.

Se på borger.dk

Hvad du mere nøjagtigt kan få af hjælp i hjemmet, kan kun din kommune svare dig på, men på borger.dk kan du læse dig frem til den mere overordnede side af det problem.

Din FP ydelse

Førtidspension er 195.420 kr. om året (2010), hvis du er enlig. Er du gift eller har en samlever, er grundsatsen 166.104 kr. om året (2010).

Dog afhænger satsen for samlevende, af modpartens indtægt. Om man er samlevende afhænger af om man deler økonomi, det er altså ikke nok at have hver sin adr, man må ikke sove sammen hver nat (nogle enkelte gange i ugen, men ikke hver nat) man må ikke spise sammen, vaske tøj sammen osv osv... man må ikke dele økonomi.

Men også det kan du finde på borger.dk

Når du har læst det du skal læse, vil jeg råde dig til at gribe din mor, bror moster farbror, ja hvem som helst, få dem til kort at sætte sig ind i det, og slæbe dem med til et møde med din sagsbehandler.
Til det møde beder du om at få lagt en plan, hvor i får styr over økonomi, hjælp osv osv.
Når du har økonomien på plads kan du også bedre se hvad din fremtidige bolig må koste.

Dog skal du ikke ligefrem sætte næsen op efter eget hus, af den simple grund at du er nød til at bo i noget af en hvis standart, og det er nærmest umuligt at finde for under en mil... og med en FP er bankerne altså ikke villie efter at låne til ret meget, og da slet ikke en 1. gangs ejer.
1. gangs ejer, fordi de er uerfarende ud i udgifter i et hus (det er altså dyrt, det ikke kun lån, elv vand og varme, det er også maling, have (vedligehold) når vaskemaskinen går i stykker (når stort set alt i huset går i stykker, fx er kloark rørende ud til fortovet dit problem) snerydning om vinteren, og meget meget mere.

Derfor, når du når så lang få ved den søde grød mindst en erfaren husejer med dig ud og kigge (få gerne 2 så du får flere vinkler)

Men igen, få lagt en plan sammen med din sagsbehandler, så du har styr over hvad du har, der efter er det ned i banken, og spørge hvad du vil have råd til, og så ellers i krig med at se bolig annoncer... du får jo slet ikke dit eget hvis du ikke spørger, og spørge/undersøge er jo heldigvis gratys

[phhmw]

Kære Tullepigen90

Selvfølgelig skal du flytte hjemmefra. Men tror, som LUM, at du og din familie skal forberede det grundigt. Have svar på alle spørgsmål.

Et af de første spørgsmål kunne være: hvilke muligheder findes der i den kommune du bor i pt? Søg på kommunens hjemmeside.

Så skal det nok gå. Fandt lige denne brochure fra www.dukh.dk
http://www.dukh.dk/viden/dukhs-lovgi...barnvoksen.pdf hvor der bla nævnes:

"At overgangen fra ung til voksen kan involvere mange forskellige afdelinger i kommunen.
Det betyder, at der ofte vil være et særlig stort behov for at koordinere indsatsen omkring dig. Vi
ved erfaringsmæssigt i DUKH, at kommunerne kan have problemer med at koordinere i praksis.
Det kan derfor være en rigtig god ide, hvis du selv er meget opmærksom på, at der løbende
bliver fulgt op på din sag, og at sagen bliver koordineret. Flere gange i overgangsperioden (16
til 18 år) kan det være en god idé, at sagsbehandlere og andre involverede i din sag samles til
fælles møde, hvor sagsbehandlingen bliver afstemt og koordineret"

Her findes muligvis også viden som du kan bruge:
http://sumh.dk/?menu=1 Sammenslutningen af Unge med Handicap

samt dette http://www.clh.dk/rapport/barntilvoksen/clean.html som du bør læse.

Hvor der bla nævnes:
"At forlade barndommen og begynde et liv som voksen er en sårbar periode i unges liv, hvor de står over for en række udfordringer - ikke mindst det at skulle flytte hjemmefra. Men det er også et skridt, som de fleste unge har set frem til og i de fleste tilfælde også er blevet forberedt på. Centrets analyse viser imidlertid, at både de unge med handicap og det offentlige system i mange tilfælde ikke er klædt tilstrækkeligt på til at tackle de udfordringer, der opstår i forbindelse med at flytte hjemmefra."

Alt kan lade sig gøre, også at du flytter hjemmefra men jo mere du/I forbereder jer og sætter dig ind i lovgivningen des heldigere vil du være.

Lad os høre hvordan det kommer til at gå.

Held og lykke med det hele.

Hilsen Peter