9 millarder kroner - 9.000.000.000 !

[zuza]

Mon ikke der i disse sparetider kunne spares lidt på dette område, så satspuljen kunne blive lidt større?

Der bruges i år knap 9 milliarder kroner på at få arbejdsløse i job, men der foreligger ikke nogen systematisk kortlægning af de private jobfirmaers effektivitet.

»Det er de kommunale jobcentres opgave at holde øje med kvaliteten, men i sidste ende er det beskæftigelsesministeren, som skal stå inde for kvaliteten. Jeg forstår ikke, at ministeren ikke sætter en systematisk undersøgelse i gang«, siger Henning Jørgensen.

»Jeg gik, som de fleste andre, selv i gang med at finde job, fordi jeg ikke har råd til at gå arbejdsløs. Jeg ved ikke, hvor ideen om, at de arbejdsløse ikke gider lede efter job, stammer fra. Selvfølgelig kan der findes eksempler på det«, siger Poul Jensen, der fandt et job via et vikarbureau.

»Men alligevel fik jobfirmaet bonus for det job, jeg selv skaffede«, siger han.

Men jobfirmaet var meget ivrigt for at få mig på et kursus, der hed ’Klog på job’, selv om jeg havde fundet et job

http://politiken.dk/erhverv/article1014934.ece

Tja... Jobkonsulenter tjener KASSEN på IKKE at lave noget, mens dem, der knokler for at finde job, ikke får en krone.

Sikke et samfund. Hvad f..... foregår der?

[Huldra]

ja det er et galehus... eller noget.. totalt åndssvagt...

[PiaCP]

Nej nej ikke et galehus - men job-sikring for kommunen/job-centrets
ansatte!

[hansemand]

Der er ingen tvivl om, at masser af penge i MANGE år er gået til totalt kiksede, amatøragtige og direkte bedrageriske "konsulentfirmaer/andre aktører"- jeg har selv været i kort kontakt med ét af slagsen.

I forbindelse med et brancheskift var jeg for år tilbage freelancer, og skulle så alligevel efter 1/2 år med supplerende dagpenge, "hjælpes" frem i livet af en "anden aktør".

Lækre lokaler i City, og mange folk på deres lønningsliste.

Efter en enkelt samtale, hvor jeg berettede om min kvalifikationer, mål (længere kvalitets-uddannelse) og planer for at nå de mål, men samtidig berettede om en krise der fyldte meget, gik firmaets evner i baglås.

Jeg undrede mig over, at de ikke havde specielt travlt med at få mig igang med noget som helst; der kunne gå længe mellem "opfølgende møder", og der var ikke den mindste trussel om borttagning af understøttelsen, hvis man ikke stod ret med vandkæmmet hår på klokkeslet......

Efter et par måneders dødvande - efter at konsulenten og jeg i samdrægtighed havde konstateret, at jeg ikke skulle sendes i nogen overfladisk aktivering i denne omgang, men måske skulle tale med en terapeut og en vejleder fra en videregående uddannelse - begyndte jeg at rykke kontoret for noget handling.

I en anden sammenhæng havde konsulenten udtalt: " det er jo ikke gratis at være her hos os", og da jeg spurgte ham, hvordan de "tilbageleverede" folk til Systemet, når de bevisligt og erkendt ikke kunne løse opgaven Kommunen havde stillet omkring mig og min situation, "om ikke de skulle skrive et brev til min sagsbehandler?", fik han i sagsjournalen det forvredet til, at jeg, som et andet pattebarn "havde bedt om hjælp til at tilskrive kommunen"!

På det tidspunkt havde jeg ernæret mig ved Kommunikation, i over 12 år!!

Og SÅ gik det op for mig, hvorfor de ikke havde travlt på mine vegne - de fik simpelthen MÅNEDSLØN for at have mig hængende!!
Jo flere måneder, jo flere kroner.

Jeg oplyste så "anden aktør"om, at jeg ville politianmelde dem indenfor 24 timer, for ulovlig omgang med kommunale midler, såfrem der ikke SAMME dag kom en form for "tilbageleveringsrapport" afsted til min sagsbehandler hos AF, og en kopi til mig af samme - inden arbejdsdagen var omme, havde et cykelbud afleveret en kopi af et brev på min hjemadresse!

når det så er sagt, skal også siges, at ufattelig mange sensationsjagende avisartikler tager ting ud af kontekst, og blæser dem op i Zeppelinstørrelse.

Umiddelbart kan det lyde åndssvagt, at skulle ligge på et gulv og visualisere sit drømmejob, men når man har været ude af cirkulation i alt for lang tid, er det nogengange nødvendigt, at hjælpe folk med at huske på, at mærke sin krop, sine tanker og sine ønsker, igen - fordi man alt for længe har været reduceret til et besværligt sagsnummer, og ikke bliver set som et menneske.

Og derfor til sidst selv kan glemme at man er det....