Ny redegørelse om førtidspension

[zuza]

Så kom rapporten i dag fra Beskæftigelsesministeriet.

Ny redegørelse om førtidspension
Antallet af personer i fleksjob eller på ledighedsydelse er steget markant, siden førtidspensionsreformen trådte i kraft i 2003. Men det har ikke betydet, at færre personer er kommet på førtidspension. Det viser en ny redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet.

- Førtidspensionsreformen har ikke virket helt efter hensigten. Der er fortsat alt for mange mennesker udenfor det ordinære arbejdsmarked. Det er ikke holdbart på længere sigt, hvor vi får brug for alle hænder og hoveder på det danske arbejdsmarked. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe mennesker med nedsat arbejdsevne i arbejde – og allerhelst i ustøttede job. Men vi skal også udnytte, at vi lige nu har en historisk chance for at få disse mennesker ind på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.

Begrænset effekt af førtidspensionsreform
Antallet af personer i fleksjob eller på ledighedsydelse er steget markant, siden førtidspensionsreformen trådte i kraft i 2003. Samtidig er der ikke kommet færre personer på førtidspension. I 2006 var der i alt 34.000 flere personer i fleksjob, på ledighedsydelse eller på førtidspension end skønnet, da reformen blev sat i værk. Og udgifterne til de tre ordninger er 6,1 mia. kr. større end ventet. Det er på trods af, at ledigheden er faldet markant i samme periode, og i dag er på et historisk lavt niveau.

Det fremgår af den redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked, som regeringen i dag afleverer til Folketinget.

Formålet med reformen var blandt andet at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor så mange som muligt ansættes i ordinær beskæftigelse, og hvor der alene tilkendes førtidspension til personer, der ikke kan varetage et fleksjob. Samtidig var det et mål at styrke sagsbehandlingen og retssikkerheden.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er ærgerlig over, at antallet af personer i den erhvervsaktive alder, der arbejder i støttet beskæftigelse eller modtager varig passiv forsørgelse, er steget i en periode, hvor ledigheden er faldet til et rekordlavt niveau:

- Reformen har ikke virket helt efter hensigten. Der er fortsat alt for mange mennesker udenfor det ordinære arbejdsmarked. Det er ikke holdbart på længere sigt, hvor vi får brug for alle hænder og hoveder på det danske arbejdsmarked. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe mennesker med nedsat arbejdsevne i arbejde – og allerhelst i ustøttede job. Men vi skal også udnytte, at vi lige nu har en historisk chance for at få disse mennesker ind på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.

Redegørelsen viser også, at andelen af personer, der får tilkendt førtidspension på grund af psykiske lidelser, er steget kraftigt. I 2006 drejede det sig om næsten halvdelen af alle, der fik tilkendt førtidspension.

Socialminister Eva Kjer Hansen er bekymret over, at så mange psykisk syge – særligt unge - får tilkendt en varig ydelse som førtidspension:

- Vi må kunne hjælpe mange psykisk syge bedre og mere fremadrettet. Hvis psykisk syge med den rette hjælp kan komme til at deltage på arbejdsmarkedet, er det langt bedre end at parkere dem på en varig passiv ydelse. Derfor er jeg sammen med beskæftigelsesministeren ved at se nærmere på kommunernes hidtidige indsats for personer med psykiske lidelser, siger socialminister Eva Kjer Hansen.

Redegørelsen peger på yderligere to problemstillinger:

Der er fortsat mange unge, der tilkendes førtidspension. Hver fjerde, der fik tilkendt førtidspension i 2006, er under 40 år. Mange unge mennesker holdes dermed uden for arbejdsmarkedet. Det er paradoksalt i en tid, hvor der snart ikke er nok unge til at erstatte de mange ældre, der forlader arbejdsmarkedet.
Den beskæftigelsesrettede indsats kan blive bedre. Der er fortsat en andel, som ikke får afprøvet deres arbejdsevne, inden de får tilkendt en førtidspension. Og i hver femte sag på førtidspensionsområdet er dokumentationen stadig ikke i orden.
Men redegørelsen viser også, at reformen har haft positive effekter. Sagsbehandlingen og retssikkerheden er forbedret efter at arbejdsevnemetoden er indført. Fx deltager syv ud af ti i en beskæftigelsesrettet indsats, inden de får tilkendt førtidspension. Før reformen var det kun ca. halvdelen.

Socialministeren glæder sig over, at redegørelsen også viser, at reformen har haft positive effekter:

- Det var et centralt mål med reformen at få styrket borgernes retssikkerhed. Her kan jeg konstatere, at sagsbehandlingen er blevet bedre, ligesom det er lykkedes at sikre, at borgerne bliver bedre inddraget i kommunernes afgørelser, slutter Eva Kjer Hansen.

Socialministeren og beskæftigelsesministeren har på grundlag af redegørelsen inviteret de øvrige partier bag aftalen om førtidspensionsreformen og det rummelige arbejdsmarked (S, RV og SF) til en drøftelse af behov og muligheder for at justere reglerne.

SELVE REDEGØRELSEN - DEN FYLDER 93 SIDER

http://www.social.dk/global/nyheder/...2-1a86f0547d6e

[gh72]

Hjort Frederiksen er ærgerlig over, at der er flere, der bliver visiteret til fleks og pension i en periode, hvor ledigheden er rekordlav.. Tja, jeg ved ikke med jer andre, men jeg er ikke blevet mere rask efter ledigheden er faldet..

[Stella]

hej gh72

ja det er noget forbandet fordrejet vrøvl den mand udbasunerer....noget vrøvl
manden lyver og han ved det godt selv...jeg er så rasende lige nu efter at heksejagten er gået ind på syge I Danmark i dag IGEN !!!!
Den mand og den regering er så kynisk ligeglade med menneskers trivsel og lider af en sygdom der hedder psykopat...alt handler kun om profit og penge.

[zuza]

Det var en forudsætning bag førtidspensionsreformen, at arbejdsmarkedets parter skulle
bidrage til at øge arbejdsmarkedets rummelighed bl.a. gennem øget brug af ansættelser
efter overenskomsternes sociale kapitler. Brugen af denne type ansættelser falder
imidlertid fortsat efter reformens ikrafttrædelse.

Ja, nu må erhvervslivet tage ansvar for, at de IKKE har ansat og ansætter flere syge og handicappede.

Spredningen i kommunernes tilkendelseshyppigheder for førtidspension er fortsat
betydelig og har ligget på omtrent det samme niveau i de seneste fem år. En del af
spredningen kan sandsynligvis forklares ud fra en række sociale og strukturelle forskelle,
men afspejler formentlig også forskellig tilkendelsespraksis i kommunerne.

Ja, der er forskel på tilkendelsespraksis. (Se andet sted på K10)

gruppen, der i dag overgår til førtidspension, har en relativt
mindre restarbejdsevne end de, der fik tilkendt førtidspension før reformen, hvilket er
helt i tråd med reformens intentioner.

Hvis folk har MINDRE RESTARBEJDSEVNE end FØR REFORMEN, hvorfor er man så bekymret over, at antal tilkendelser IKKE er faldet.
Folk er jo blevet DÅRLIGERE end FØR REFORMEN. Altså MINDRE arbejdsevne.

Ergo må reformen jo have VIRKET efter hensigten.

Og det må være VELDOKUMENTERET, idet 70 pct. i 2006. har deltaget i arbejdsprøvning FØR tilkendelse af pension, hvilket de jo IKKE var FØR reformen.

modtager ledighedsydelse, øget fra 1.400 fuldtidspersoner i 2001 til 12.700 i 2006. Heraf
har en stor del aldrig haft et fleksjob. 30 pct. af de, der blev visiteret til fleksjob i 2005,
havde således endnu ikke i 2006 fundet fleksjob.

væksten
i antallet af visitationer til fleksjobordningen er bremset lidt op, selvom antallet af
personer i fleksjob fortsat er stigende. Det hænger sammen med, at kommunerne har
fået et yderligere økonomisk incitament til at overholde reglerne. Gør de ikke det, vil de
få frataget refusionen i 3 år. Samtidig ser der ud til at være tegn på en stagnation i
antallet af personer på ledighedsydelse. Der er således foretaget justeringer af
fleksjobordningen, der søger at mindske tilgangen til ordningen.

DVS. at man nu har "STRAFFET" både kommuner og borgere med nedsat arbejdsevne, så nu må erhvervslivet
"straffes", hvis de ikke ansætter flere i fleksjob.

Vejen til førtidspension
En sammenligning af afgangsmønstret i perioden før førtidspensionsreformen med
perioden efter reformen giver følgende hovedresultater:
• Relativt færre kommer direkte fra sygedagpenge og beskæftigelse til førtidspension.
• Relativt flere har været i revalidering og fleksjob lige inden førtidspensioneringen.
• Siden 2003 går relativt flere direkte fra ledighedsydelse til førtidspension.
Vejen til fleksjob og ledighedsydelse
Sammenlignes perioden før førtidspensionsreformen med perioden efter giver det
følgende hovedresultater:
• Relativt færre kommer fra beskæftigelse til fleksjob, dog er det fortsat over en
femtedel af dem, som starter i fleksjob, der kommer direkte fra beskæftigelse.
• Fra 2004 kommer relativt færre fra sygedagpenge til fleksjob.
• Flere revalidender, sygedagpengemodtagere og selvforsørgende går på ledighedsydelse.
• Samlet visiteres relativt flere sygedagpengemodtagere til fleksjobordningen.

øget fokus på
kontanthjælpsmodtagerne, gentagen aktivering m.v. vil også føre til, at en del af
kontanthjælpsmodtagerne vil ende med at få tilkendt førtidspension.

Der
er taget skridt til at stramme visitationen til fleksjobordningen, men uanset om tilgangen
til ordningen bremses, vil der fremover være langt flere på ordningen end forudsat, og
ordningen vil derfor lægge beslag på store offentlige udgifter.

Gad vide, om fleksjobordningen slagtes?!

Det skal sikres, at det kun er
personer med behov, der visiteres til varige ydelser eller varige tilskudsjob.

Ja, men det er jo sikret for førtidspensionister, jvf. ovenfor at folk har mindre resterhvervsevne end før.

Førtidspension kan på den måde medvirke til at fastholde den psykiske lidelse eller gøre
konsekvenserne værre.

HVEM PÅSTÅR DET?

Min påstand er, at mange med psykiske lidelser får det VÆRRE, som systemet er nu. Jvf. bl.a. viden om stress og depression.

Regeringen vil inden sommerferien 2007 invitere partierne bag aftalen om
førtidspensionsreformen og det rummelige arbejdsmarked til en drøftelse af behov og
muligheder for en videreudvikling på området.

Ja, invitation til videreudvikling... gys.

Lægelige udtalelser om sygdomstilstanden og
behandlingsmuligheder er et nødvendigt grundlag for afgørelse af førtidspensionssager,
men læger har ikke nødvendigvis en faglig indsigt, der giver dem mulighed for at udtale
sig om arbejdsmarkedsforholdene eller fyldestgørende at vurdere aktiverings- og
revalideringsmulighederne.

helbredet i 97 pct. af tilkendelsessager er et centralt element i
ressourceprofilen ved afgørelsen om førtidspension.

Omkring 1 ud af 10 af alle afgørelser om førtidspension er siden reformen blevet truffet
på det foreliggende grundlag. I mere end halvdelen af disse sager, tilkendes der en
førtidspension. Det er en relativt stor andel, når det tages i betragtning, at tilkendelse
efter borgerens anmodning burde betyde, at kommunen af sig selv kunne have truffet
afgørelsen, da dokumentationsgrundlaget i sagen må have været tilstrækkeligt til at
tilkende en pension ud fra de foreliggende oplysninger. Hvis dokumentationsgrundlaget
ikke er tilstrækkeligt, skulle kommunen have givet afslag på tilkendelse af
førtidspension. Det tyder således på, at bestemmelsen har sin berettigelse, og det kan
være et udtryk for, at kommunernes sagsbehandling i nogle tilfælde er for langsommelig.

Ja, kommunerne burde SELV have rejst pensionssag, og deres sagsbehandling er for langsommelig.

Ankestyrelsen har tidligere skønnet, at en beskæftigelsesrettet indsats i
en del tilfælde - skønsmæssigt 20 pct. af sagerne - vil være åbenbar formålsløs
(Ankestyrelsen, 2005b). Det gælder fx for personer med alvorlig hjerneskade samt
personer med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte
eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller sygdommen er hastigt
fremadskridende.

Ja, 20 procent bør IKKE arbejdsprøves. Hvorfor i alverden hænger det så ikke sammen med en anden
statistik, hvor man henviser til, at FLERE burde afprøves? Man argumenterer, som vinden blæser.

Der er desuden stor forskel på, hvilke beskæftigelsesrettede foranstaltninger personer
med henholdsvis bevægeapparatsygdomme og psykiske lidelser deltager i.
Arbejdsprøvning er fx mere udbredt for personer med bevægeapparatsygdomme end
personer med psykiske lidelser, mens det omvendte gør sig gældende for aktivering.

Hvad i alverden er begrundelsen for at aktivere folk med psykiske lidelser, mens man arbejdsprøver fysiske?
Er det, fordi en psykisk lidelse er "usynlig"?

Både i 2001 og 2006 var ca. 50 pct. af de
psykisk syge på kontanthjælp umiddelbart inden tilkendelsen af førtidspension, mens det
kun var gældende for omkring 20 pct. af gruppen med bevægeapparatsygdomme.

Ja, igen bekræfter det, hvordan psykisk syge behandles.
Flere pyskisk syge - 50% -er på kontanthjælp, FØR de får pension.
Kun 20% med bevægeapparatsygdomme var på kontanthjælp FØR pension.
Hvorfor denne forskel?

Hvad specielt angår de fastholdte peger undersøgelsen på, at de fleksjobansattes høje
gennemsnitsalder, overvægten af fysiske sygdomme, nedslidning samt den konsekvente
brug af nedsat tid blandt de fastholdte kan give den tanke, at fastholdelse via fleksjob til
tider kompenserer for manglende senioraftaler og /eller arbejdsmiljøforbedringer. Fx på
arbejdspladser, hvor forøgelse af arbejdstempoet, hyppige ændringer i
arbejdsfunktioner eller voksende krav til at påtage sig fleksibel arbejdstid, vanskeliggør
hensyn til medarbejderes fysiske eller psykiske svækkelse af helbredet.

JA, det er hårde betingelser at blive på arbejdsmarkedet.

Langt hovedparten af de visiterede kommer i fleksjob på et tidspunkt, men mange må
vente i lang tid. 85 pct. af personerne, visiteret til et fleksjob i 2002, har siden fået et
fleksjob. I 2005 er det kun 71 pct., der er kommet i fleksjob, hvilket bl.a. skyldes, at disse
personer har haft kortere tid til efterfølgende at finde et fleksjob end de, som blev
visiteret i 2002.
I 2002 har 72 pct. af de visiterede fået fleksjob indenfor 6 måneder efter
visitationsdatoen. I 2005 var det 62 pct., jf. tabel 6.7.

Og arbejdsløsheden for fleksjobbere er stadig alt for høj.

Det kan dog UNDRE MIG MEGET, at beskæftigelsesministeriet ØNSKEDE, at der skulle visiteres FLERE
til fleksjob for en del år siden, når arbejdsløshedprocenten allerede dengang var så høj.

Lidt mere end 33 pct. af personer på ledighedsydelse pr. 31. december 2006 har gået
ledige i mindre end 6 måneder, mens over 10 pct. har været på ledighedsydelse i mere
end 2½ år.

7 ud af 10 modtagere af ledighedsydelse er kvinder. Hovedparten er af dansk oprindelse.
Der er en overvægt af personer mellem 40 år og 60 år, og personerne har generelt et lavt
uddannelsesniveau. 48 pct. på ledighedsydelse har alene en folkeskolebaggrund. Af de
under 40 årige har 2/3 udelukkende en folkeskolebaggrund. Personer på ledighedsydelse
har generelt en mangeårig arbejdserfaring. 6 ud af 10 har mere end 20 års erfaring. For
otte ud af ti var offentlig forsørgelse, herunder sygedagpenge, indkomstgrundlaget inden
visitation til fleksjob.

Ja, og så skal man konkurrere på arbejdsmarkedet med raske, kvalificerede, studerende, andre
jobansøgere i job andet sted, osv. osv.

Udsigten til et fleksjob er IKKE god - især for kvinder.

Min påstand med disse statistikker er:

Man har fået FLERE kontanthjælpsmodtagere i arbejde ved at give dem mulighed for fleksjob.(Personer
som ellers i dag blot havde fået kontanthjælp.)

Folk er blevet mere syge af et stresset samfund - derfor stigning i antal psykiske lidelser. Og derfor INTET fald i antal pensioner.

Kontanthjælp er ikke en tidsbegrænset ydelse i modsætning til sygedagpenge, og derfor
85 kan det forudgående forløb på kontanthjælp have været langvarigt.

Det er NYT for mig. Kontanthjælp er IKKE en VARIG YDELSE.

HVAD ER FORSKELLEN PÅ EN VARIG YDELSE (pension) OG KONTANTHJÆLP I 20 ÅR?
Er kontanthjælp så ikke en varig ydelse - og dermed IKKE midlertidig?

Så er kontanthjælp jo blot en billig variant af førtidspension, hvis man kan gå i årevis på kontanthjælp.

Kan man ikke forbedre en borgers arbejdsevne, mens borgeren stadig får sygedagpenge eller kontanthjælp i kortere tid, så kan borgeren ikke blive selvforsørgende - uanset grunden - (evt. af sociale grunde), og bør efter min mening have pension.

Kontanthjælp er en midlertidig ydelse, og det skal undersøges, om man kan yde hjælp efter andre love.

§ 11. Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Det er en betingelse for at få hjælpen,

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Det kan jo IKKE tage 10 år eller mere for en kommune at vurdere, om man kan få hjælp gennem andre ydelser, eks. fleksjob eller pension.

[Stella]

næste artikel er fra DSI

Invalideorganisation: Pil ikke ved førtidspensionen

politiken 24 maj 07

Det er arbejdsmarkedet og kommunerne, der holder førtidspensionisterne fra at komme i arbejde. Førtidspensionssystemet er der ikke noget galt med, mener De Samvirkende Invalideorganisationer.

Af Marie Hjortdal



Det siger formanden for De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), efter en rapport, som blev offentliggjort i dag, dokumenterer, at en reform af førtidspensionen fra 2003 ikke fungerer.

Reformens mål var, at færre mennesker skulle førtidspensioneres, men effekten har været omvendt, og i dag ender flere mennesker uden for arbejdsmarkedet.

Tidsindstillet bombe

Efter rapportens offentliggørelse har politikere fra Venstre og de konservative luftet tanker om at gøre førtidspensionen tidsbegrænset. Men det vil ikke få flere af de - især sindslidende - førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet, mener DSI's formand Stig Langvad.

»Det værste, der kan ske for dem, er, at de skal leve i frygt for at miste deres forsørgelsesgrundlag. Vi ved, at når de får førtidspension, kommer der ro på deres tilværelse. Så skal man ikke lægge en tidsindsillet bombe under dem - det kommer de ikke ud på arbejdsmarkedet af«, siger Stig Langvad til politiken.dk.

Virksomheder ikke interesserede

Det er ellers ikke vilje til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, de førtidspensionerede mangler, mener Stig Hjarvard. Ifølge ham ligger problemet et helt andet sted.

På hjemmesiden www.jobnu.dk har 400 førtidspensionister, der er interesserede i arbejde, registreret sig.

Kun otte virksomheder har brugt siden til at annoncere job.

Kommuner henlægger sager

»Flaskehalsen er i kommunerne og erhvervslivet. Vi ved, at når førtidspensionister kommer op på kommunen og beder om hjælp til at komme videre, får de at vide: Nej, vi har ikke tid til dig. Vi har så mange opgaver, og du skal bare være glad for, at du har din førtidspension«, siger DSI-formanden.

Allerede i dag har kommunerne mulighed for at sende førtidspensionister ud og blive prøvet på arbejdsmarkedet og tilbyde uddannelse, revalidering eller fleksjob, pointerer Stig Langvad. Tilbuddene benyttes bare i alt for ringe grad.

»Førtidspensionen kan kun blive en sovepude, hvis man ikke får den bistand, man har krav på fra kommunerne«, siger han.

[zuza]

Det centrale handicapråds - DCH - seneste mødereferat er lagt på deres hjemmeside.

På mødet blev drøftet Rededørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet 2007, og der står en del om både fleksjob og førtidspensioner.

Især midlertidige førtidspensioner blev drøftet. Der er sket et kraftigt fald i midlertidige tilkendelser - vist til cirka 400.

DCH har rettet henvendelse til beskæftigelsesministeren om de mange ledige fleksjobbere osv.

Det er et laaangt referat, men brug evt. indholdsfortegnelsen.

Klik på "Nyt fra rådets møde i juni" på nedenstående side.

http://www.dch.dk/index.htm