Hvordan kommunen kan undlade at overholde loven i et årti.

[GlemMig]

Jeg har i de sidste 11 år modtaget 4 afgørelser......

1 - ophør af sygedagpenge : Jeg anker denne afgørelse og får medholde.
Kommunen bliver pålagt at yde uddefineret hjælp/støtte

2 - tilmelding til kursustilbud på CAB (Det Grønne Jobhus)

3 - afgørelse truffet af sagsbehandler; om at skulle møden på jobcenter for
at få blanketten til sygemedling.

4 - afgørelse fra dette jobcenters jurist, om at det er "normal og almindelig"
praksis, at blanketten til sygemelding skal hentes fysisk på jobcenteret


Heldigvis for Kommunen kan jeg jo kun anke afgørelser..........


Så husk
....før I har tvunget en afgørelse frem om.... noget,
ja, så kan Kommunen tage sig lige så lang tid de gider

Hilsner fra en der er blevet lovet alt

[Multe]

Hej GlemMig

Nu er jobcentrets "jurist" jo kun en s.... medløber så afgørelsen vil selvfølgelig være helt anderledes, hvis man anker den til nogle kompetente personer med omløb i hovedet... -og IKKE har denne tankegang: GØR DET SÅ DYRT FOR KOMMUNEN SÅ MULIGT... -for det er jo dét sagsbehandleren tænker i rigtig mange sager

[GlemMig]

Juristen var vel en ..lidt.. sjov oplevelse.
Jeg modtog hans skrivelse efter jeg havde lykkedes i at få tilsendt den lægeformular, så... ja det var ikke HELT umuligt at få.

Der er jo massere af folk derude, der ikke kun går op i penge, desværre er jeg næsten ude af stand til af forlade mit hjem.

Det gør det lidt svært finde støtte.
Jeg har dog læst med her længe, og har besluttet at skrive herinde.
Det er for tungt kun af omgåes mennesker fra kommunen, altså når man dårligt ser andre mennesker i så lang tid, mener jeg....

[Multe]

Ja, det kan næsten virke terapeutisk at skrive her på siden

Og rigtig velkommen, du kan helt sikkert bidrage med mange oplysninger osv. !

Og når man læser din historie, kan dit alias jo også være: GlemteMig

[GlemMig]

ja, jeg siger glem mig; da jeg lider af social angst.
Når man ikke kan forlade sit hjem er det ret nemt at sige....
bare glem mig

Jeg er færdig med at presse på kommunen, nu ser jeg bare hvad der sker.
Jeg har prøvet at "hjælpe" kommunen med at overholde loven. Det er jeg færdig med. Da jeg derved ikke ligefrem hjælper migselv, det ved alle der kender systemet; må jeg jo indrømme at jeg nu bare ville glemmes.

[LUM]

Nu lide jeg heldigvis ikke af angst i det omfang du gør, men jeg lider af angst for kommunen, jeg kan bare ikke, så snart de er indvolveret og det handler direkte om min sag, jeg kan ikke tåle breve kan ikke tale i tlf ej heller møde personligt, jeg sætter mig simpelthen med et angst anfald, slut prut.

Sådan har det ikke altid været, men gentagende ulovligheder og meget nedværdigende møder har altså presset mit system der ud hvor det nu kører på indstinkt, og ikke på fornuft. Hvor end jeg gerne vil lave det om, så kan jeg ikke, og det kan jeg ikke fordi kommunen ikke vil samarbejde omkring det (jeg fik generel angst, men på alle andre områder har jeg, via hårdt arbejde, kænmpet mig tilbage på noget nær det normale)

Så jeg har altså også valgt den lidt nemme løsning, hvad min sag andgår, der til er jeg stillet rimelig heldig økonomisk, de har som kompensation for deres mnge ulovligheder, valgt at lave det sådan at jeg ikke kan sendes på KHJ, jeg skal blive hvor jeg er til der er fundet en fornuftig løsning, og det har faktisk givet mig ro i sindet, nu ved jeg at min familie vil overleve økonomisk i en rum tid.
Så jeg har også valgt bare at læne mig tilbage og vente, og når de så har gang i et eller andet, fra tid til anden, så tager jeg de ulovlige ting der.

Sidst stoppede deres hets, ifb med at de nægtede at give mig aktindsigt, jeg fik dog noget af det til sidst, men nogle ret vigigtige papire dem nægter de eksistensen af, på trods af at de meget tydligt er anført i notaterne, men det nægter de også at de er, på spørgsmålet om det kunne passe at jeg skulle til at lave en liste med de manglende fik jeg intet svar, det værste er næsten at det er papir jeg har fået tilsendt som afgørelser, og så hørte jeg ikke mere til dem... det betyder at næste gang de begynder på deres pjat, bliver den sag hevet frem igen som noget af det første fra min side, der bliver det med kopi af notater der siger at de papire eksistere samt en klage over at de har nægtet at de findes, så må vi se hvad de siger til det.

Så lige nu venter jeg bare på at jeg skal gøre dem opmærksom på at de igen igen har brudt loven og dirtekte har løget over for mig, men jeg venter, jeg gider ikke gøre noget ved det før de selv kommer i tanke om at de vil plage mig igen.

Ej det skal så siges hvor meget jeg gør ud af det afhænger også af hvad de vil, vil de for første gang nogen sinde have kørt min sag på ret køl af den rigtige vej, med en fornuftig plan, så ser jeg heller ingen grund til at genere dem mere end højest nødvendig, så kan jeg godt "glemme", men så længe det kører som det har kørt hid til, kan de være sten sikre på at jeg ikke finder mig i noget som helst overhovedet, det bliver klage på klage, så snart der er noget at klage over, og det bliver jeg ved med til de har lært at gøre tingene som de burde havde gjort fra start af i stedet for at komme ud i at "lyve" så meget at de end ikke kan huske hvilken løgn der startede det hele.

Ind til nu har jeg faktisk haft SUPER godt af den taktik, med at læne mig tilbage og vente, jeg har haft lange perioder med fred og ro, og det er lige nøjagtigt det jeg havde/har brug for, det var meddelt af psyk, men høre på de kloge... næææe nej for det ved de i hvertfald intet om, så ender man altså med en som mig.
Jeg har fået det MEGET bedre, men det er altså også kun fordi jeg har haft roen til at arbejde mig frem ad, uden den ro er jeg ikke sikker på jeg ville være her i dag.

Jeg er ikke på toppen, og tror heller aldrig jeg helt kommer det (det mener de kloge heller ikke) men jeg ved at jeg med tiden kan komme længere endnu. Lige så har jeg noget tid følt mig parrat til at prøve kræfter med livet uden for mine 4 væge, der er så bare det problem at det må jeg ikke, og forsørge mig selv 100 % kan jeg ligesom heller ikke, så jeg er ligesom underlagt § der siger at jeg ikke mås uden at få lov først, og få lov kan jeg ikke, for det vil kommunen ikke (dybt god nat, vi har en her der kan komme i gang, men det sys vi er en dårlig ide, så vi siger nej... ej grundpillen er at jeg på en evt ledighedsydelse er dyrer end hvis de får mig på en FP, fordi jeg har ret til ledighedsydelsen til dagpenge, og ikke KHJ- ledighedsydelsen, og på FP bliver jeg trukket pga ægtefælde, men sådsn burde det jo ikke være, og jeg kan desværre ikke bevise at det er sådan det hænger sammen)

[GlemMig]

Hej LUM
Det letter mig hjerte lidt at der er andre med mange år på bagen, der vælger "vent og se" metoden.
Det er også for mig meget svært at udstå de lovbrud jeg har mødt gennem årene. Desværre har jeg endnu ikke fået DEM til at se, at noget må være gået galt når en klient har været 11 år om at få lavet en....tom....sag.

Nå, men som de sagde på Det Grønne Jobhus, "du kommer så langt som du kan".

Jeg håber på at en gammel, gammel afgørelse fra sikringstyrelsen, med tiden vil blive genfundet og genindført i min sag.