Jeg føler af Kommunen presser mig til at lyve.

[andi1975]

Jeg føler af Odernse Kommune presser mig til at lyve, over få en ny arbejdsgive om mine rygprobleme. Derfor ønsker jeg, at andre kan læse om min historie/klage over Odense Kommune.
Jeg kan ikke være den eneste, eller hvad ?? ?

-----------------------------------------------------------
Klage over ophør af sygedagpengeudbetaling

I dec. 2005 løftede jeg forkert, hvilket resulterede i et rygtraume, som gjorde mig ubevægelig i næsten 14 dage. Med start umiddelbart efter skaden har jeg fået behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, og massør, uden at dette dog har medført varig lindring af smerterne. Selvom jeg var tilbage på arbejde 3 uger efter ulykken, var jeg i de kommende 8 mdr. jævnligt tvunget til at sygemelde mig pga. rygproblemerne. En dag i sommers med hækkeklipperen medførte eksempelvis 2 dages sygemelding efterfølgende. Under hele forløbet var jeg jævnligt i kontakt med såvel min praktiserende læge, som kiropraktor, fysioterapeut og massør, i forsøg på at forebygge og lindre problemerne i forhold til arbejdet. I slutning af aug. 2006 blev jeg, i samråd med min læge, sygemeldt på ubestemt tid. På grund af sygefraværet blev jeg afskediget fra mit job som ejendomsfunktionær pr. 31.12.2006.

10 mdr. efter arbejdsulykken (oktober 2006) påbegyndte jeg et behandlingsforløb på Ringe Rygcenter( Bilag 7 ). Frem til starten på Ringe Rygcenter havde jeg fået 41 behandlinger hos kiropraktor og fysioterapeut( Bilag 2, 3, 4), og ca. 12 behandlinger hos forskellige massører
Undersøgelserne i forbindelse med behandlingsforløbet i Ringe afslørede, at jeg har pådraget mig en discusprolaps på niveau L5/S1 (Som er kronisk). Om denne er et direkte resultat af arbejdsulykken i december 2005, eller en følge af, at jeg, fordi jeg siden ulykken har haft rygsmerter, har måttet kompensere på ikke hensigtsmæssige måder, når jeg har brugt ryggen på mit arbejde, ved jeg ikke.

Arbejdsulykken blev den 20. november 2006 anerkendt som arbejdsskade af Arbejdsskadestyrelsen (Bilag 1). Jeg har afsluttet behandlingsforløbet på Ringe Rygcenter i januar 2007, uden at dette dog efter min mening har ændret noget i forhold til smerterne, og jeg behandles forsat hos min massør. Jeg tager forsat smertestillende medicin som Diclofenac rapid copyfarm, Panodil & Kodimagnyl næsten hver dag. Den 15.2 2007 har jeg igen fået en ny recept på Diclofenac rapid copyfarm (Bilag 5) af min læge. Odense kommune har d. 11.2.2007 meddelt, at de ikke vil sende mig i arbejdsprøvning, men ”raskmelde” mig med besked om, at jeg skal melde mig ledig på AF.

Citat fra brev fra Ringe Rygcenter :
”Herfra vurderes det, at patienten er rede til at starte på arbejde igen, evt. nedsat tid i indledende fase uden alt for store rygbelastninger.” Jeg havde en samtale med den fysioterapeut, der har forfattet dette citat, og fik her opfattelsen af, at det, han faktisk mente med ”rede til at starte på arbejde”, var arbejdsprøvning uden at han dog kunne skrive dette direkte. Den speciallæge, der henviste mig til Ringe Rygcenter, har også skriftligt givet udtryk for, at hans vurdering er, at det vil være ”en god idé med et flex-job” (Bilag 8). Inden jeg kan få et flex-job, skal jeg igennem en arbejdsprøvning. Derfor er det min opfattelse, at speciallægen anbefaler en arbejdsprøvning.

Arbejdsgivere, der kan acceptere, at jeg er på nedsat tid i den indledende fase, garantere at der tages skånehensyn, og evt. finde sig i, at jeg kan have brug for sygemelding, hvis ryggen alligevel bliver belastet forkert/for meget, hænger mig bekendt ikke på træerne. Specielt når jeg kun har en praktisk uddannelse (gartner). Efter min personlige mening bliver det meget svært, da ingen er klar over, hvordan ryggen tager en arbejdsuge på 37 timer, og derfor kan jeg måske være nødt til at stoppe efter 2 - 3 uger, og så sygemelde mig igen. Når jeg er ledig, skal jeg skrive et CV på www.jobnet.dk, men under personlig beskrivelse er det FORBUDT at skrive om helbred og mit rygtraume. Derfor har jeg IGEN mulighed, få at starte på nedsat tid i indledende fase uden alt for store rygbelastninger eller fortæller sandheden om mine rygproblemer til en ny arbejdsgive.

Jeg kan kun se to muligheder: 1) jeg kan lyve om min ryg til jobsamtalen, eller 2) fortælle sandheden om mine rygproblemer, at jeg ikke ved, om jeg kan klare en hel arbejdsuge på 37 timer, og at der skal tages skånehensyn til mig, for så med meget stor sandsynlighed at se jobbet gå til anden side.

Jeg har ikke lyst til at lyve til en jobsamtale, men jeg har meget svært ved at forstille mig en arbejdsgiver, der – uden at der stilles ham en eller anden form for garanti/kompensation - vil tage skånehensyn osv., hvis han ikke kan vide sig sikker på, at jeg så er i stand til at klare arbejdet. Landsforeningen af fleks- og skånejobbere (LAFS), fagforeningen og alle andre, jeg har talt med om problemet, siger det samme! Jeg føler af Odernse Kommune presser mig til at lyve over få en ny arbejdsgive om mine rygprobleme.

Derfor forstår jeg ikke kommunens beslutning. Hvad har man egentlig forstillet sig? Jeg har et inderligt ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og meget gerne i en stilling svarende til den jeg ufrivilligt måtte forlade med udgangen af 2006. Efter så lang tids fravær og de stadige ryggener, har jeg dog svært ved at vurdere, hvor meget og hvad min ryg egentlig kan holde til.
Min læge har den 6 marts 2007 skriftligt givet udtryk for, at han anbefaler en arbejdsprøvning ” På basis af dette vil jeg anbefale at patienten arbejdsprøves ”(Bilag 6). For mig at se, er der således hele 2 læger, der anbefaler, at jeg arbejdsprøves.

Selv mener jeg også, at arbejdsprøvning vil være det mest hensigtsmæssige, da arbejdsgiveren med sådan en aftale ikke har samme økonomiske risiko som i et rigtigt ansættelsesforhold. På den måde vil begge parter (arbejdsgiveren og jeg selv) drage fordel af arrangementet. Arbejdsgiveren kan se en mulig kommende ansat an, og vil, inden han skal tage beslutning om at ansætte vedkommende/andre tilsvarende potentielle ansøgere, vide, hvilke økonomiske tiltag dette måtte kræve (skånehensyn). Jeg selv vil få mulighed for at få afprøvet, hvad min ryg reelt kan holde til på nuværende tidspunkt, og hvad mine muligheder er med den bagage jeg har med (rygproblemerne i forhold til min uddannelse).

[gittedl]

Du er ikke den eneste, og det er rent ud sagt noget skidt, at kommunen opfordre folk til at lyve over for en kommende arbejdsgiver.

I 2004 (inden jeg gik helt ned helbredsmæssigt) havde jeg kontaktet kommunen for at få hjælp. Deres svar var så, at jeg "bare skulle finde et andet arbejde" Jeg påpegede, at det kunne give lidt problemer, da jeg havde læst at hvis man lider af en kronisk sygdom, som kan give en flere sygedage end normalt, at så er man forpligtet til at oplyse det. Min socialrådgiver sagde, at det mente hun ikke, så jeg skulle ikke sige noget om det.

Heldigvis havde jeg så et eksemplar af fuktionærloven liggende, og ganske rigtig:

§5 Bliver fukntionæren på grund af sygdom ude af stand til at udføre sit arbejde, betragtes den heraf følgende tjenesteforsømmelse som lovligt forfald for funktionæren, medmindre han under tjenesteforholdets beståen har pådraget sig sygdommen ved fortsæt eller grov uagtsomhed, eller han ved stillingens overtagelse svigagtigt har fortiet, at han led af den pågældende sygdom.

Kort sagt, hvis jeg havde fundet et andet arbejde, og jeg ikke havde fortalt om min sygdom, og efterfølgende blev syg. Så kunne arbejdsgiveren nægte at udbetale løn under sygdom og i værste fald fyre mig.

Flot råd at give

[gh72]

Enig, det lyder da som om, en arbejdsprøvning vil være det bedste. Så både du og kommunen kan blive klog på, om du evt skal visiteres til fleksjob. Jeg synes snart, det er blevet sådan, at det nærmest er umuligt at få nogen form for hjælp nogen steder fra! Man hører så meget dårligt efterhånden.

Selv er jeg visiteret til fleksjob, og min jobkonsulent vil også meget gerne have mig til at lyve overfor en kommende arbejdsgiver. Min sygdom gør, at jeg ind imellem må ligge i sengen en hel dag, men min jobkonsulent synes ikke, jeg skal nævne noget om fravær, selv ikke når jeg bliver spurgt direkte... Det har jeg meget svært ved, for der er jo altid en 3 mdr´s prøvetid, hvor det er nemt for arbejdsgiveren at komme af med én..

Tja, det er slet ikke nemt! Tror du, fagforeningens socialrådgiver kan hjælpe dig?