K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Accept fra vores omgivelser

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Accept fra vores omgivelser Jeg vil gerne høre lidt om hvordan i andre oplever,at blive accepteret af jeres omgivelser, familie , venner og bekendte og evt kollegaer. Jeg spørger selvfølgelig fordi, jeg selv har oplevet at det er svært, at blive accepteret når man ikke virker 100 procent i erhvervslivet, på grund af sygdom. jeg håber vi kan få en god debat i gang om dette, jeg tror der er mange der tumler med det.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 30-03-2010, 14:17   #1
Experimental
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 14-03 2010
Indlæg: 303
Styrke: 15
Experimental er ny på vejen
Post Om sociale fordomme og at blive accepteret.

Det indlæg her, vil for mange nok være lidt provokerende, men ikke desto mindre er det mine oplevelser og erfaringer. At det kan være bedre at lyve for at blive accepteret end at være ærlig og blive udstødt.. så læs det med forståelse. Jeg har lavet et nyt emne og ikke svaret i et af de andre der berører det samme netop fordi vinklen for mig er meget anderledes. Oplægget til debat er nederst..det er ikke så meget min historie jeg egentligt vil diskutere, selvom jeg bruger den som eksempel på hvorfor jeg mener som jeg gør. Så.. here goes nothing:

En kvik opsummering af min baggrund:

Jeg er førtidspensionist på 3 år, og er en ret sød, og omgængelig fyr i begyndelsen af 30'erne sålænge jeg ikke har en 'personlighedskrise' som jeg plejer at kalde det - hvilket dog heldigvis er sjældent.Jeg har et ret langt og hårdt sygdomsforløb bag mig med indlæggelser på psykiatrisk, diagnosticeret med udifferentieret skizofreni og ophold på institution, terapeutiske forløb, arbejdsprøvninger og alt det man ellers læser om herinde. Jeg fejler såvidt ikke noget fysisk udover den dårlige lungekapacitet pga. for meget rygning. Heh!


Den Sociale Status og Fordommene.

Jeg har ofte oplevet den fordømmelse der følger i kølvandet på den sociale status som både førtidspensionist og psykisk sygdom et eller andet sted har fået. Jeg opgav forlængst at prøve på at lave om på det, eller ændre folks holdning - fordi det gør de bare ikke.

Men det er virkeligt, virkeligt ubehageligt at andre i den grad tager afstand fra en på grund af ens forsørgelsesgrundlag og efterfølgende deres fordomme omkring hvad f.eks skizofreni eller hvad en sindslidelse egentligt indebærer. Eller bare kombinationen af at man ser da meget frisk ud.. hvorfor man så har en førtidspension.. ja, det er vist velkendt.

Så efter først at have fået en meget alvorlig sygdom, mistet enhver relation i det sociale netværk jeg havde før, mistet arbejdsevnen i en grad der udløste en førtidspension og derefter komme ud til dét..og stå alene, isoleret og usikker og få smidt alle tænkelige fordomme i hovedet tog jeg en beslutning da jeg flyttede fra det jydske til det københavnske efter et års tid hvor jeg kæmpede uden at komme nogen vegne med de manglende sociale relationer:

Den Sociale Løgns Nødvendighed:

Den bestod i en direkte løgn så snart spørgsmålet kom op om hvad jeg lavede og tjente til livets ophold på. Ingen afledningsteknikker eller alt muligt udenomssnak, ingen der fik en anden historie og historien jeg fortalte var altid meget konsekvent. Men udover den direkte løgn - så var jeg ærlig og bare den jeg nu engang er. Sådan den lidt intellektuelle drengerøv der sov for længe og blev for længe oppe for den sags skyld.

Men løgnen bestod i følgende: En af mine store hobbyer har altid været at skrive, og jeg har såvidt også haft en større indkomst på den baggrund. Det var noget jeg gjorde længe før jeg blev syg og det er jeg også fortsat med i den grad jeg nu er istand til. Så.. jeg blev pludseligt 'forfatter'. Eller rettere.. jeg lavede en historie der gjorde at jeg faktisk så mig selv mere som i underholdningsbranchen end som en af de der opblæste avantgarde forfattere og hiint store værker på obskure små forlag hvor de aldrig tjente en krone på det.

Det gav det lidt mere troværdighed når det var nede på jorden på den måde og jeg kunne altid fremvise nogle forskellige ting jeg har skrevet i tidens løb eller arbejdede på og det var og er af en rimeligt god litterær kvalitet hvilket bare gjorde det helt overbevisende.

Det var ret interessant at se hvordan folk reagerede. Nu er forfatter titlen jo forbeholdt ganske få, og ret højt på ranglisten med 'social status' hvilket så var mere tilfældigt,end noget jeg var herre over. Jeg tog bare udgangspunkt i hvad jeg havde et talent for.

Pludseligt oplevede jeg at mange var interesseret i mere kontakt - at samtalerne flød meget bedre og der ikke var nogen reservation eller tilbageholdenhed Jeg fik en del kontakter og et par sengekantstilbud, nogen få fra nettet der brugte min lejlighed som hotelværelse uden egentligt at have mødt mig førhen , og ikke mindst blev jeg accepteret som en del af forskellige sociale netværk. Hvilket var skønt, fordi det hjalp mig ud af en social isolation der ellers sagtens kunne have sendt mig tilbage i det psykiatriske system.

Jeg ville aldrig have fået noget af førnævnte hvis jeg havde fortalt sandheden. Det tror jeg ikke på udfra alle mine tidligere erfaringer.Jeg ville være forblevet isoleret, udstødt og noget andre helst ikke ville have mere kontakt med eller havde nogen umiddelbar tillid til som menneske (ja..tænk bare avisoverskrifterne her om psykisk sygom).. Hvilket nok ikke ville have hjulpet på de manglende sociale relationer og det selvværd der følger i kølvandet på det. Min lektion med den historie her er.. at man kommer længst med ærlighed, men man kommer resten af vejen med løgn og latin. Sådan.. helt ærligt. Det er min erfaring nu hvor jeg har prøvet begge sider af mønten.

En Tilbageflytning med Socialt Selvværd.
Men jeg er nu også flyttet tilbage igen pga. familiære årsager for ikke så længe siden. Jeg har ikke nogen planer om at køre den løgn videre, men på den anden side har jeg heller ikke nogen planer om at fortælle nogen hvad jeg egentligt laver. Jeg ved ikke hvad fremtiden bringer, men jeg nyder mit liv som det er nu og mest af alt ved jeg, at jeg er faktisk god nok som menneske ellers ville jeg aldrig have været vellidt for den jeg er, selvom jeg løj om hvad jeg lavede. Jeg tror bare ikke løgnen er nødvendig længere hvilket er en god fornemmelse at kunne give slip på den nødvendighed :-)

Oplægget til Diskussion:
Nu kommer spørgsmålet og oplægget til diskussion så: Hvad er din erfaring og synes du man skal være ærlig og fortælle ting der måske ikke rager andre når det rent faktisk er selvskadende? Mit svar er ovenover i et rungende nej. Men hvad mener du?.
Experimental er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-03-2010, 14:54   #2
Connie
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 09-02 2008
Indlæg: 190
Styrke: 17
Connie er ny på vejen
Spændende læsning!

Min tanke til dit oplæg er, at jeg synes det kommer an på, i hvilken social kontekst man bliver spurgt.
Som udgangspunkt synes jeg ikke, at jeg skylder at informere fremmede mennesker om min sociale situation og i bund og grund er den slags ikke noget jeg deler med mennesker, som jeg ikke skal gøre nærmere bekendtskab med.
Og hvis emnet kommer op, jamen så skøjter jeg let og elegant henover det, gerne med en sjat humor.
Jeg er heldigvis i stand til at "bevise" på andre måder end ved min sociale status, at jeg godt kan indgå relationer både overfladisk og dybt.

Der, hvor jeg har mærket et pres i forhold til min sociale situation har specielt været blandt de mennesker, jeg kender godt, men som ikke følger mit liv meget tæt.
Disse mennesker stiller ofte - med et godt hjerte - spørgsmålstegn ved, om jeg nu også har gjort at jeg kunne.
De kommer med velmenende råd til hvordan jeg kan løse situationen uden egentlig at overveje, at jeg jo er i mit liv 24/7 og derfor naturligvis har gennemtænkt min situation og mine muligheder mere end grundigt.

Hvor du tyer til løgnen for at holde dit skind på næsen, tyer jeg til en skøjten henover emnet som om det ingen betydning har - hvilket jo i bund og grund også er en løgn.
Men oplevelsen af, at blive presset af dem, som faktisk vil en det allerbedste er ubehagelig. Det man/jeg i virkeligheden har brug for er bare at få lov til at lukke galde ud og blive hørt.

Så det er udfordringen for mig - at holde de semi-nære relationer på så tilpas afstand, at jeg ikke skal stå til ansvar overfor dem også....

Nå, det blev lidt rodet, jeg håber, at mit svar er indeholdt i dit oplæg - det var ihvertfald den association, jeg fik.
Connie er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-03-2010, 15:18   #3
MTVRV1
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 22-07 2009
Indlæg: 6.197
Styrke: 21
MTVRV1 er rigtig godt på vej
experimental

velkommen til og tak for et godt indlæg.

har ikke så meget og sige udover jeg har nogenlunde samme erfaring.
har også et langt for løb og mit er godt nok fysisk men kan ikke ses direkte.
men er godt nok blevet kold over for hvad andre mener. Det er mig som skal leve med min sygdom. mistænkeliggørelse er det værste, men den vil nok være der uanset hvad om så 50 læger havde skrevet på ens krop man er syg.
men fortæller bare jeg er selvstændig overfor nye mennesker.
havde mit eget firma før udover et almindeligt arbejde før jeg blev syg.
gider ikke og forklar min sygdom, især fordi den er meget sjælden

Sidst redigeret af MTVRV1; 30-03-2010 kl. 15:22.
MTVRV1 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-03-2010, 16:06   #4
Ragdoll
Har ikke tid til andet end K10
 
Ragdolls avatar
 
Tilmeldingsdato: 01-12 2008
Lokation: Aabenraa
Alder: 64
Indlæg: 2.005
Blog Indlæg: 4
Styrke: 19
Ragdoll er ved at flytte ind på K10Ragdoll er ved at flytte ind på K10
Hej Eksperimental,

og velkommen til. Super oplæg til en lille debat.

Det at skrive har også altid været min passion, og jeg skriver meget og gerne, jeg bruger det at skrive til at få klarhed over mine tanker, til at forstå omgivelserne og mine medmennesker. Men forfatter er jeg ikke, men jeg har da før sagt at jeg er skribent, hvilket ikke er løgn, da jeg skriver rundt omkring på diverse fora, betragtninger og vejledning.

Men for det meste siger jeg sandheden, at jeg er føtidspensionist, men kun hvis folk vil vide hvorfor fortæller jeg om det, jeg har aldrig haft problemer med social isolation, tværtimod, jeg har mange gange ønsket at sige til folk, "Så gå dog hjem." Ikke fordi jeg ikke brød mig om dem eller fordi jeg kedede mig, men jeg skal helst have alt i små portioner, også besøg.

Men jeg tror godt jeg forstår hvad du mener, og jeg er sikker på at isolation sker hele tiden, hver dag og i stor stil. Manglende viden hos andre, om den sygdom man nu engang har, giver grobund for fordomme og misforståelser, og at forsøge at ændre er ofte så at slå i en dyne.

Hvordan jeg takler det, når jeg møder nogen hvor jeg ved eller har på fornemmelsen har kunne være en person der har eller kunne have fordomme, og som måske end ikke er åben for at finde ud af sandheden, ja hvad gør jeg, jeg lyver så stærkt som en hest kan rende, og så er jeg enten skribent, eller en del af min mands firma, eller hvad jeg nu ellers kan finde på, men der er altid en stor del af sandhed i det jeg siger, jeg er skribent for skriver, jeg er sjælesørger for jeg lytter, osv.

Men jeg synes vi alle har ret til at beskytte os selv, og hvis det betyder en lille fordrejning af sandheden, så er det ok med mig. Vi skal ikke stå til ansvar overfor andre og forsvare os selv eller vores situation. Andre har kun ret til at vide det du ønsker at dele med dem, punktum. Det er så min mening om den sag



Ragdoll
__________________
THE GOLDEN RULE - Those who have the gold, makes the rules!
Ragdolls Blog
Gensidig Forsørgelsespligt - Nej Tak!
Ragdoll er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-03-2010, 19:38   #5
LUM
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2008
Lokation: Vesthimmerland
Indlæg: 2.623
Blog Indlæg: 2
Styrke: 19
LUM er ved at flytte ind på K10LUM er ved at flytte ind på K10
Jeg er så bare ikke lige enig, også ud fra personlig erfaring.

Jeg VED jeg har været med til at ændre normales syn på hvad ADHD er, også et psykisk handicap FYLDT med fordomme, og ikke mindst uvidenhed.
Nej jeg får sikkert ikke samme opmærksomhed som du, men det ville jeg så heller ikke have det godt med, ikke når det er en opmærksomhed der bygger på en løgn, ikke kun den fortalte direkte løgn du kommer med, men også den usagte, og hvis der er noget jeg hader er det løgne, mest hader jeg selv at lyve, fordi jeg kan mærke på mig selv at det ikke er godt for mig. En ven fået på en løgn, er slet ikke en ven, en rigtig ven er en der kan rumme en, som man er med hud og hår, lige meget hvad man laver/ikke laver, fejler/ ikke fejler, jeg ville ikke have det spor godt med en omgangskreds fyld af mennesker der reelt ikke vil MIG! ved at lyve er det ikke DIG de vil.

Socialt kunne jeg nemt være blevet isoleret, hvis jeg havde valgt den nemme løsning, at mure mig inde lyve, skamme mig, og ikke mindst holde mig fra sociale ting, men jeg er ikke socialt isoleret, heller ikke selv om at jeg faktisk lider af social angst.
Jeg har i stedet valgt at opsøge det sociale, ikke bare moster Odas fødselsdag, ell mere eller mindre asocialt, hvor det er nemt for folk at snige sig uden om, næ jeg har valgt at deltage, hvor samarbejde med andre, er nøglen, dvs folk er TVUNGET til at lære mig at kende på godt og ondt, jeg har valgt selv at opsøge det sociale, frem for at forvente at det opsøger mig.
Om man er socialt isoleret (eller føler at man er) holder jeg på i høj grad bygger på eget valg, og den man er som menneske, er man af natur den stille tybe, er det klart det er svært at komme i kontakt med andre, er man den meget snakkende udafvendte, er det klart det er nemmere.
Faktisk har jeg et vennepar bestående af de 2 modsætninger, og stadig er den stille part, ikke den med flest nære venner (venner i det hele taget) det at han er gift med en yderst udadvendt, har ikke givet ham ret meget, socialt. Det der har givet ham mest, var at han SELV opsøge noget socialt, hvor samarbejde er nøglen.

Senest har jeg deltaget i dilettant, med KÆMPE succes, også i forhold til at jeg er ADHD´er. Ikke at jeg ikke har mødt mennesker som reagere negativt, for det har jeg, men de mennesker er alligevel ikke værd at samle på, det er alligevel den slags mennesker som kun har øjnene rettet mod en eneste ting, og det er deres egen næsetip, og den slags selvcentrede mennesker kan jeg ikke bruge til en fløjtende fis, de ønsker ikke at lære MIG! at kende, de ønsker ikke at være del af en verden der indeholder forskællighed, de vil alligevel ikke mig noget godt, hvorfor så spilde en dårlig samvittighed, et sort syn på mig selv, for at få kontakt med dem???

Eller sagt med andre ord, jeg holder på at man ikke behøver lyve for at kunne deltage social, og gør man alligevel, er det alligevel noget socialt der foregår på en løgn, en løgn værgen en selv, eller den man lyver over for kan bruge til noget i det lange løb, man vil få en social kontakt, som reelt ikke er eksisterende.
LUM er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-03-2010, 22:36   #6
Kjersti
Hvor skulle jeg ellers være
 
Kjerstis avatar
 
Tilmeldingsdato: 26-06 2008
Lokation: Midtsjælland
Indlæg: 177
Styrke: 16
Kjersti er ny på vejen
Folk har så mange fordomme om førtidspensionister... og hvis det kan hjælpe en og stikke en hvid løgn, kan jeg ikke se noget forkert i det...
Jeg kunne ha' fundet på det samme, men hvis jeg var blevet førtidspensionist... ville jeg bare sige hvis jeg blev spurgt hvad jeg lavede, at jeg er blevet selvstændig.. og har folk til det grove.. så jeg ikke selv behøver og arbejde kan ligge på sofa'en dagen lang hvis det passer mig og pengene rasler ind på min konto hver mdr.

Held og lykke til dig i fremtiden... ønsker dig det bedste og husk.. der er ingen der er mere værd end andre

Rigtig god påske og kram fra mig

Kjersti er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-03-2010, 00:51   #7
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Jeg har endnu ikke selv skulle bruge løgnen i mit liv. Jeg bevæger mig lige så anonymt gennem tilværelsen som en fisk gennem vandet, hvilket måske nok kan være lidt utrilfredsstillende på et eller andet niveau....men samtidig er betryggende og elskeligt!

Men. Jeg ville da ikke være bleg for at omgåes sandheden hvis det kunne berige mig på det mentale område og skaffe mig adgang til noget der ellers ikke ville være mig forundt. Hvis jeg ved hjælp af løgnen kunne knytte bånd til mennesker og/eller omgivelser som kunne guide mig ud på en rejse sandhenden aldrig ville kunne tilbyde, så ville jeg da ikke tøve et sek.

Men når alt kommer til alt, så er vi vel alle sammen flere roller under kasketten, jeg tror ikke på det ene sande menneske der kan gå som ærligheden selv gennem livet. Vi er kameleoner der kan skifte konstant og tilpasse os de mennesker og omgivelser vi er i blandt, og gøre det ret godt og overbevisende, tja ofte uden helt at tænke over det!

Så om man fortæller folk om man er førtidspensionist, psykotisk i perioder, angst, halv depressiv osv er vel blot at pålægge folk en opgave der er dem umulig at løse. Så hvorfor stille dem den opgave? Med mindre de da selv har et par af diagnoserne, så man kan få en fornuftig dialog i gang. Almindelige folk forstår det jo ikke helt. Derfor vælger jeg bevidst ikke at fortælle dem noget. Jeg lyver ikke, men fortæller omvendt heller ikke sandheden, men lader blot deres egne tanker afgøre hvem jeg er og navnligt hvad jeg fejler.....
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-03-2010, 10:29   #8
Flower
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 09-03 2010
Indlæg: 67
Styrke: 15
Flower er ny på vejen
Spændende tråd


Min sag er endnu ikke afklaret, så jeg ved endnu ikke hvad jeg skal sige... Men en ting er sikkert, jeg bliver ikke lige fra dag 1 klar til at kalde mig selv for førtidspensionist; det kommer til at hedde sig at jeg er hjemmegående... Jeg kommer fra et erhverv, der er meget respekt omkring og det blir noget af et hop ned af den "sociale rangstige" og bestemt ikke noget jeg er stolt af. Specielt fordi jeg har en fysisk sygdom, som man ikke sådan lige kan se medmindre man kender mig rigtig godt. -Og selv de ved nok ikke rigtigt hvordan jeg har det...
Men sygdomme er jo også "rangeret". Nogle er der respekt omkring, andre er der mange fordomme omkring; det gør det nok ikke nemmere at have feks fibromyalgi; der er dobbelt op af fordomme... Der er jeg måske "heldig" at have en sygdom, der kan udvikle sig meget grimt, hvorfor folk ikke sætter spørgsmålstegn ved at jeg ikke kan arbejde...

Men jeg er fuldt for en lille hvid løgn til tider
Flower er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-03-2010, 11:13   #9
Ragdoll
Har ikke tid til andet end K10
 
Ragdolls avatar
 
Tilmeldingsdato: 01-12 2008
Lokation: Aabenraa
Alder: 64
Indlæg: 2.005
Blog Indlæg: 4
Styrke: 19
Ragdoll er ved at flytte ind på K10Ragdoll er ved at flytte ind på K10
Jeg synes det er i orden at man bruger ting fra sin hverdag, hvis ens hobby er at male porcelæn, så kan jeg ikke se noget galt i at man siger at man er porcelænsmaler.

Det ville nok ikke være en god ide at præsentere sig som noget totalt opfundet.
Overlæge på et eller andet sygehus eller direktør for dit eller dat, eller murer hvis man ikke kan kende forskel på beton og tegl. Men at tage noget man beskæftiger sig med i hverdagen, og bruge det, det er jo noget man indentificere sig med, så det er for mig i orden. Og når en, en dag siger, "nåh, det er dig der er kunstmaler", eller hvad det nu end er man har sagt man er, så bliver man heller ikke overrasket, men kan frisk svare ja, og man har også svarene på rede hånd hvis nogen skulle spørge om emnet.

Og hvem bestemmer egentlig hvornår man går fra at være en hobbyperson, til at være en "professionel"? Det har da mest af alt noget at gøre med, hvad man identificere sig selv med, jeg identificere mig med det at skrive, ergo er jeg skribent. Og ingen kan påstå andet. Jeg har også i løbet af årene fået flere ting trykt, så jeg kan ingengang se at det er løgn.

En af de allerbedste er at sige at man er filosof, for det er alle i det øjeblik de begynder at undre sig over tingene, at man ikke får penge for det, det er egentlig ligegyldigt.



Ragdoll
__________________
THE GOLDEN RULE - Those who have the gold, makes the rules!
Ragdolls Blog
Gensidig Forsørgelsespligt - Nej Tak!

Sidst redigeret af Ragdoll; 31-03-2010 kl. 11:17.
Ragdoll er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-03-2010, 12:08   #10
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Og så kan jeg kalde mig debattør!
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
fordomme.... EmilieCon Alt det andet 2 10-12-2012 17:24
Din sygemelding er ikke accepteret. indigo Alt det andet 11 08-02-2012 23:07
Man kan blive ved Ricky M. Politik og Samfund 2 06-12-2011 19:40
Kan jeg blive straffet?? Road66 Alt det andet 11 26-08-2010 12:36
Kan det da blive ved ... ? Sommerfugl Alt det andet 21 14-01-2010 10:12




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 12:17.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension