Hvor meget kan i overskue.

[Priks]

Jeg synes også det er rigtig rart (og på en måde lidt beroligende), at jeg ikke er alene i verden om at kunne overkomme meget lidt.
Ikke at jeg ønsker denne sindstilstand for nogen overhovedet, men jeg føler mig lidt mindre mærkelig og "forkert", når andre er i samme båd.

Kram til alle dem, der trænger

[stribe]

katrineb

jeg kender godt det med overskudet - det tror jeg de fleste af os ftp_er gør...nogen dg er man mere træt og bombet end andre dage

jeg er jo gift og har en søn på 14 der skal konfirmerees om 2 uger..så dem bruger jeg selvfølgelig tid p¨å...og et stort hus og have der skal passes..vi bor på en nedlagt gård med stor gammel have
jeg plejer dele mine opgaver op..stå op 5.3o hver morgen..kl 7.15 er de begge sent afsted...så spiser jeg morgenmad og laver lidt f.eks skrælle kartofler - gøre rent..så ligger jeg mig hen 1 time inden junior kommer hjem fra skole
nu er mit smerter og træthed og motorik...men jeg synes det man ikke kan det man kunne før er en svær pille at sluge..men jeg pøver altid tænke der er mange mere der liderr meget mere end mig...
jeg kan stadig mange ting..men bare jeg får hvilet..så går det..

jeg går ikke tilnoget og er fort nærig til cafe - bio mv.,,sidst var titanic..jeg synes det koster alt for meget og blir hjemme

stripe ftp

[FibroMcs]

Oprindeligt indsendt af Vej86

Hvor er jeg bare glad for at høre det ikke kun er mig som har det sådan TAK TAK TAK

Jeg har pt meldt mig ud af samfundet jeg er gået psykisk ned er hårdt ramt af sygdom både fysisk og psykisk. Altså jeg har Altid været "syg" men lige nu er jeg ekstra hårdt ramt. Så jeg har svært ved at overskue ret mange ting lige nu. Bare det at komme i tøjet er en kæmpe opgave. Der er dage hvor jeg ikke kommer i tøjet sådan er det Bare lige nu.

Man bliver nød til at have ondt i af selv engang imellem... Og efter et stykke tid bliver man træt af det og kommer videre det er ganske normalt... og især hvis ens sygdom forværres får man det jo dårligere og kan ikke de ting man normalt kan også sidder man jo også der og tænker hvad gør jeg nu...

[KatrineB]

Uha det sku ik sjovt for jer som døjer med smerter oveni hatten,min Diagnose er udviklingshæmmet i svag grad og det gør at jeg har nogle svage forstyrelser i hjernen som gør at jeg er enorm perfektionistisk og det gør at jeg kører meget hurtig træt.knuss

[Birkes-musen]

Hej KathrineB,

Jeg synes det er en rigtig god og spændende tråd du kom med

Jeg er kontanthjælpsmodtager men desværre langtids-syg pga en del diagnoser psykisk og så har jeg også nogle fysiske med ryggen.

Egentlig er jeg generet af begge dele dog vil jeg mene at det psykiske er langt det værste.

Jeg bor alene men føler mig slet ikke ensom for jeg kan ikke overskue at have folk ind i mit hus så det er et problem når der skal håndværkere ind og lave noget. Så kører jeg op og kan slet ikke sove om natten fordi de skal komme næste morgen. Jeg undlader tit at få reparet ting i hjemmet som er i stykker fordi jeg ikke kan overskue at gøre rent efter håndværkerne eller i det hele taget vente på at de bliver færdige med deres arbejde.

Om vinteren er det særligt slemt med min manglende energi. Jeg får perioder hvor jeg ikke kan læse eller skrive sådan normalt og jeg tænker kun på at jeg glæder mig til at komme i seng om aftenen.

Haven ligner en jungel for jeg har svært ved at klare have-arbejde især pga ryg-problemer.

Rengøringen i huset er problematisk både pga det psykiske med ikke at kunne overskue noget som helst men også pga ryggen. Så jeg har lagt dynebetræk ud på gulvene i mange områder af huset. Så kan jeg slippe for at støvsuge så tit men bare ryste betrækkene i haven og ligge dem på gulvet igen og så slipper jeg for at vaske gulvene for det magter jeg slet ikke. Dynebetrækkene kan udskifes når de bliver beskidte og kyles i vaskemaskinen

Det er ikke så tit jeg får lavet mad til mig selv om aftenen. Jeg spiser frosne færdig-retter, nudler eller chips og youghurt med havregryn så kommer der heller ikke alt den lede opvask. Ofte har jeg lyst til at køre hen og hente en pizza på pizzariaet men det tør jeg ikke da jeg især har angst for mindre butikker sådan socialt. Jeg får kun pizza hvis jeg finder en der gider at gå med mig der ind og sige det der skal siges mens jeg står omme bagved og gemmer mig. Jeg tør heller ikke at ringe og bestille en pizza hjem til mig selv for jeg tør ikke åbne døren for de bude der kommer med pizzaerne.

Det er et helvede at få handlet ind pga folk og biler alle vegne der holder øje med én. Jeg går nogen gange og udskyder det til jeg bliver så gal på mig selv at jeg tvinger mig selv ud og handle for at få mad ind i huset igen.

Venskaber har jeg men jeg mødes næsten aldrig med nogen da jeg ikke kan overskue at være væk fra mit hjem i lang tid. Så begynder jeg at få ondt i maven og blive bange for hvordan det står til derhjemme med dyrerne og så skynder jeg mig hjem og tænker at så fik jeg dækket mit kontakt-behov for denne uge

Hi hi jeg har boet flere steder hvor jeg ikke fik pakket en eneste flytte-kasse ud i de 2-3 år jeg boede der. Det var godt nok irriterende at måtte undvære sine ting så længe men praktisk da jeg slap for at pakke dem næste gang jeg skulle flytte. Der er jo ikke noget der er så skidt uden det er godt for noget andet trøster jeg altid mig selv med at sige

Det var vist en temmelig lang smørre fra mig, håber ikke du er nået at falde i søvn, KathrineB.

Mange hilsner fra Birkes-musen

[Stonie]

Rigtig god tråd.

Jeg benytter K10 i perioder !.....
Nå, hvordan det ?

Jeg magter i lange perioder ikke at beskæftige mig med mine egne sager. Jeg bliver for nedtrykt og for negativ. Men så tager fanden ved mig og jeg sidder i timevis og skriver indlæg på div. medier og i div. grupper (FaceBook), det får en del frustration ud. Jeg læser en masse fra andre "indlæggere" i div. grupper vedr. Gensidig Forsørgerpligt, som jeg på pervers vis er ramt af. Jeg pløjer indlæg og artikler igennem for at finde muligheder for at ramme Furesø Kommune og deres bedrageriske slæng maximalt. En indsats som dog er noget begrænset da jeg står temmelig alene med at formulere klager. Advokathjælp har jeg absolut ikke råd til.

Jeg søger efter eksempler og råd fra andre i ligende sager som jeg kan bruge i min kamp. Jeg er for lang tid siden, sådan cirka fra den dag jeg røg ind i systemet, holdt op med at være den meget høflige person jeg ellers er opdraget til at være og som jeg i hele mit liv altid har været. Det hjælper at kalde et røvhul for et røvhul. Jeg har absolut ingen respekt for de mennesker der dag efter dag sparker mig mens jeg ligger ned. Jeg føler mig magtesløs overfor de veluddannede jurister i Furesø Kommune der bliver ved og bliver ved med at opfinde påstande og løgne udover at de ikke overholde de regler de selv slår mig oven i hovedet med.
Sådan får jeg afløb for mine agressioner overfor psykopater som jeg egentlig allerhelst ville give en kæmpe røvfuld. Ja, det lyder trist at jeg pludselig er een af dem "der er så uintilligente at de føler de skal bruge næverne".....men sådan er det bare !!! Ren og skær afmagt.
Det var så lidt om hvordan jeg klare mine daglige frustrationer. Der er selvfølgelig meget mere i den skuffe.

Hvordan klare jeg så min hverdag:
Pga voldsom dobbeltsidig tinnitus er mit søvnmønster totalt smadret. 1 time her og 2 timer der.....sidder og surfer og spiller PC-Spil midt om natten.
Tinnitussen medføre at jeg ofte får voldsomme Migræneanfald. Resten af tiden har jeg "bare" hovedpine. Det er nu ikke kun Tinnitussen der er skyld i Migrænen/Hovedpinen !
Furesø Kommunes psykiske overgreb tærer på mig som en steppebrand en varm sommerdag. §34 Særlig Støtte-klagesag der til trods for 2 afgørelser til min fordel, stadig er igang pga alle deres bedrageriske tiltag er helt klart skyld i at jeg ikke får det bedre.
Det samme gælder for min sag vedr. Gensidig Forsørgerpligt (Førtidspension).
Jeg har været nød til at flytte fra en dejlig 3 værelses, hvor jeg igennem mange år har boet med min Sambo, til et "Supplementsrum" på 25 m2 !!! da jeg på inegn måde ville acceptere deres tvangsgiftemål og deraf følgende fradrag i min udbetaling under påstand om adskillige 1000 kr's "fordele". Påståede økonomiske fordele der er grebet ud af luften
og på ingen måde realistiske...... Arghhhh....så røg jeg af sporet igen ! tilbage igen:
Jeg "låner" en dejlig hund jeg går tur med. På mine ture møde vi andre dejlige hunde og deres mennesker. Vi mennesker følges ad mens hundene leger. Det er dejligt at småsludre med normale mennesker om vind og vejr. Ingen stempler een som nasser.
Jeg får frisk luft og lidt motion. Jeg kan dog ikke gå så langt efter jeg fik fjernet min venstre nyre pga en mega-svulst og deraffølgende kroniske smerter i min ene testikkel.
Men så forlader jeg min ene "gå-tur-ven" og møder en anden. Og en tredie...osv.
En stor del af den tid jeg er vågen ca.20 timer i døgnet ligger jeg passivt hen og glor TV.
Jeg har altid været glad for at lave mad, men i min lille hybel er det et overstået kapittel.
En gang imellem går jeg til div. musikarrangementer med dejlig høj musik. Ved disse arrangementer kan jeg selvsagt ikke høre min Tinnitus og det virker som et dejligt langt frikvarter. I sidste week end var jeg til en fest hvor et band fra mit tidligere øvelokale spillede. Det var super at møde alle de gamle venner igen. Mange af deltagerne var fra øvelokalet og endda fra mit gamle armatørband. Det er meningen at der skal være flere arrangmenter i fremtiden med de andre øvelokalebands fra de gamle dage. Måske skal jeg endda selv spille på et tidspunkt. DET har virkelig hjulpet på humøret.
Jeg håber bare at det falder sammen med een af min få gode dage. Alt for tit har jeg måtte melde afbud til div. komsamner og endda takke nej på forhånd.
Da jeg ikke rigtig har økonomi til at foretage mig ting foregår størstedelen af mit sociale liv via min PC & Nettet. Det er sådan set fint nok da jeg i lange perioder ikke kan overskue at være sammen med andre mennesker. Jeg forsøger at være positiv men der er ingen tvivl om at jeg har mistet en del venner pga at jeg ikke rigtig har råd til at komme rundt. Og mange dage ville jeg alligevel ikke kunne fungere blandt almindelige mennesker. Dels fordi jeg er alt for negativ, dels fordi de jo selvfølgelig snildt har råd til at mødes på div. Cafeer mm og så dels fordi jeg mange gange ikke kan overholde aftaler.
Det er også belastende at sidde og høre på hvordan andre lige har været på en fed ferie, lige har købt ny bil, fået lavet swimming pool. osv osv osv.
Jeg har godt nok et dejligt hobbyværksted sammen med en meget gammel rigtig god ven, jeg har bare ikke altid mulighed for at komme derop. Kører jeg med ham er jeg afhængig af at skulle køre hjem med ham, men når det passer ham og ikke når jeg pludselig bliver træt og vil hjem og ligge ned. Jeg har dog en mulighed for at låne en bil i ny og næ af en god ven. Men jeg føler jeg er nødt at skjule mig og er bange for at blive opdaget i en lånt bil og Furesø Kommune så igen igen begynder/fortsætter deres latterlige påstande om at jeg ikke er Reelt Enlig... Min erfaring viser desværre at de med sædvanlig psykopati kan få selv en kop te hos en bekendt til at være lig med 100% samliv med en anden person jeg ville være i stand til at gifte mig med....og jeg derfor ikke er Reelt Enlig.
Jeg er tændt af had og ...

(pause, jeg skal lige ligge lidt ned...brb)

[KatrineB]

Selvom jeg os bor aflene så føler jeg mig heller ikke ensom jeg kan ik overskue og skulle bo og være sammen med nogen hverdag jeg har det bedst aflene nu har jeg jo os mine dyr.

Birkes-musen hi hi nej nej jeg er ik faldet i søvn endnu

[Thomas1981]

Oprindeligt indsendt af KatrineB

Selvom jeg os bor aflene så føler jeg mig heller ikke ensom jeg kan ik overskue og skulle bo og være sammen med nogen hverdag jeg har det bedst aflene nu har jeg jo os mine dyr.

Birkes-musen hi hi nej nej jeg er ik faldet i søvn endnu

Sådan har jeg det også. Jeg tvivler stærkt på at jeg kan bo sammen med nogen i dag. Men skulle det blive en vej, jeg kommer til i livet. Så kan der heldigvis prøves til gradvist.

Jeg har kun én kammerat, hvor det ikke belaster mig meget, ressource mæssigt, at have besøg. Men vi har også været venner i ca. 15 år. Og har siden fundet ud af, at det bunder meget i at vi begge er bipolare. Dvs. vi minder utrolig meget om hinanden, og de ting vi har stået overfor i livet.

Det der belaster mig mest ved besøg, er at jeg ikke kan tage det afslappet med mit hjem. Og frygten for at folk bliver for længe. Hvad der jo ofte sker, da længe, er en grænse der hurtigt bliver nået, i min verden.

Det er selvfølgelig dejligt, at der er nogen der har lyst til at besøge mig. Men jeg magter det ikke ret godt. Og SLET ikke uanmeldt (går aldrig ud til min dør, hvis det ringer på uanmeldt)

Jeg ved godt at det er et enormt ansvar, hårdt og krævende, at skulle have hund. Men det er så en drøm jeg har til senere i livet, det skal slevfølgelig være realistisk. Det vil være i kølvandet på en anden drøm, der kommer først. At flytte i et lille lejet rækkehus i fremtiden.

[KatrineB]

Nej det der uanmeldt det noget hø he he så lukker jeg heller ik op

[tumnus]

Tror vi er menge der ikke lukker op når man ikke ved hvem der kommer - jeg tager heller ikke min telefon, hvis ikke jeg har personen der ringer i mine kontakter.

mails besvarer jeg gerne, det stresser mig ikke