VIDERE ANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER efter lave ydelser til "unge": ?

[Henrik Herløv]

Intro:

• Der er noget som kunne ligne en "rød" tråd, når Mette F vil nedsættelse ydelserne for "unge" på kontanthjælp, i førtidspension og på fleksjob.
• Tankegangen handler – ligesom hos VK regeringen - om, at det skal ”kunne betale sig at arbejde eller uddanne sig”.
• Ved at forringe overførselsindkomster vil man opnå, at de i uddannelse og job føler sig relativt bedre stillet uden sådan set at få en krone mere selv herved.
• Men gennemføres tankegang for overførselsindkomster i bredere omfang, bliver der tale om et ræs mod bunden, hvor den ene efter den anden overførselsordning forringes.
• KL er allerede parat til at indlede ”ræset” med krav om at lav ydelse ikke blot skal omfatte unge ledige ”arbejdsmarkedsparate” kontanthjælpsmodtagere (omkring 6.000), men ALLE ledige unge ude uddannelse, også de på dagpenge (omkring 24.500).
• Og med et krav om, at satsreguleringen af alle overførselsindkomster for pris og lønstigninger droppes,
så overførselsindkomster fremover kun prisreguleres og hermed i hastigt tempo udhules.
• Og borgerlige går endnu videre og stiller krav om, at grundydelsen på alle overførselsindkomster, også for over 30 årige simpelthen kun skal være lig med folkepension/SU.



1. Mette Frederiksen: "Det skal kunne betale sig at arbejde".

Grundessensen i forslagene fra Mette Frederiksen vedr. nedsættelse af ydelser for ”unge” fremtidige førtidspensionister og fleksjobbere såvel som for "unge" på kontanthjælp er den samme som ofte udtrykt af den tidligere VK - regering.

Nemlig at det ”skal kunne betale sig at arbejde eller uddanne sig”. Bemærkelsesværdigt nok ikke ved, at lønindkomst eller SU forhøjes. Men ved. at overførselsindkomster tvinges ned, for at gøre det relativt mere gunstigt at arbejde eller uddanne sig.

Så kan uddannelsessøgende respektive beskæftigede føle, at de "har det økonomisk og indkomstmæssigt bedre" end ikke - uddannelsessøgende respektive folk udenfor arbejdsmarkedet.

Udbredes tankegangen om, at det skal kunne betale sig bedre at arbejde eller uddanne sig, kan det imidlertid føre til et sandt "ræs mod bunden".
Konsekvensen kan nemlig blive, at alle overførselsindkomster i yderste konsekvens reduceres til betydeligt under dagpenge eller endog på SU niveau.

Det ses der allerede tendenser til.



2. Lav kontanthjælp til unge 25 – 29 årige ”ressourcestærke” enlige i sig selv problematisk.

Det oprindelige forslag om at 20 – 25 årige unge enlige, der af kommunen er kategoriseret ”arbejdsmarkedsparate”, er i sig selv problematisk, fordi prædikatet ”stærke” på disse snyder.

Der er nemlig i høj grad tale om unge, der har haft det svært i folkeskolen, hvis forældre også var uden uddannelse og arbejde etc. Deres selvtillid er i forvejen lille. Og om unge, som derefter forsøger sig med en erhvervsuddannelse, men mislykkes hermed og dropper ud og således henter endnu et uddannelsesmæssigt nederlag.”

Det er i sig selv tvivlsomt, om det vil være effektivt og hjælpsomt bare at ”sparke disse” uddannelsesfremmede unge økonomisk bagi og tvinge dem til uddannelse, hvis problemet nok så meget handler om selve det at uddanne sig?

I stedet bør indsatsen for at få dem til at uddanne sig i stedet handle om uddannelsessiden i en styrkelse først og fremmest af betingelserne for at gennemføre erhvervsuddannelser, der i dag skæmmes af at mere end en tredjedel falder fra.

Ud fra denne vinkel handler det i stedet om flere praktikpladser, så unge under uddannelse kan få den fornødne erhvervserfaring. Og det handler ikke i stedet om bedre uddannelsestilbud rettet mod ikke boglige unge dvs. om mere praktisk orienterede uddannelser.

I den forbindelse skal det ikke undlades at pege på, at ikke mindst for svage unge vil bedre undervisningsvilkår på erhvervsuddannelserne være afgørende: Væk fra individualisering, akademisering og ansvar for egen læring, som i høj grad må vurderes som en af årsagerne til at ikke - bogligt stærke unge falder ud af disse uddannelser.



3. KL vil nu udvide lav kontanthjælp til alle unge 25 – 29 årige ledige uden uddannelse.

Men nu er der tilmed tilløb til yderligere udbredelse af forringelseskrav i forbindelse med Bettina Posts og Mette Frederiksens forslag om ”lav kontanthjælp” for unge 25 til 29 årige.

Forslaget er som anført fremlagt som rettet mod ”ressourcestærke” i de øverste matchkategorier. Og som herunder rettet mod enlige uden børn, for ikke at børnefamilier skal rammes.

Men Kommunernes Landsforening er nu gået videre og kræver, at ALLE unge ledige under 30 år, som ikke har en uddannelse, skal omfattes af en ydelse på SU – niveau. Altså have halveret deres ydelse.

Hermed vil den omfattede gruppe blive væsentligt udvidet.

Hidtil har forslaget fra Bettina Post og Mette Frederiksen som anført omhandlet de 6.587 ”arbejdsmarkedsparate” 25 – 29 årige på kontanthjælp. Men nu vil KL udstrække kravet om ydelse på SU - niveau til udover kontanthjælpsmodtagere også at omfatte de 18.100 25 til 29 årige på dagpenge. Hermed omfattes yderligere 18.100.

I alt vil hermed op mod 24.500 unge ledige uden uddannelse blive omfattet. En fem - dobling af de omfattede.

Udover, at dagpengemodtagere således også skal medinddrages, er der hermed også tale om en anden udvidelse, idet kravet udover de enlige uden børn også omfatter 5.000 unge med forsørgerpligt.

Alle skal de ifølge KL omfattes af en maksimal ydelse på 5.662 kr om måneden før skat samt uddannelsespålæg.



4. Lav kontanthjælp til unge enlige 25 – 29 årige i sig selv problematik.

Men KL forslaget om at medindbefatte forsørgere må siges, at være for smed at rette bager, idet deres muligheder for uddannelse og arbejdssøgning må vurderes som væsentligt ringere end ringere.

Ligesom det næppe er rimeligt, at børnene i sådanne familier vil blive ramt hårdt af et sådant liv på ”nye fattigdomsydelser”.

Hertil kommer, at det også er svært at se det fornuftige i, at unge ufaglærte på dagpenge skal TVINGES i uddannelse på SU vilkår, blot fordi de er ledighedsramt i en periode.

Uddannelse er godt. Men hermed ville man ganske givet ende med at tvinge mange i uddannelse, som ikke på nogen måde er motiveret herfor.

Det er vanskeligt at se, hvad godt der i sidste ende kommer ud heraf?



5. De borgerlige lugter blod.

Men hvorfor stoppe her med tankegangen om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde ved unge under 30 år?

Det kan jo på tilsvarende måde hævdes, at det samme problem gælder for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere over 30 år, at de også har ”for lille” motivation til at arbejde eller uddanne sig”.

Ja, samme tankegang kunne såmænd også hævdes vedr. personer i ressourceforløb, på førtidspension mm.

Der er i virkeligheden ingen grænser for, hvor mange offentlige ydelser der kan forringes med begrundelse i tankegangen om, at det skal kunne ”betale sig at arbejde og uddanne sig.

Arbejdsgiverorganisationerne har da også længe krævet generel nedsættelse af en lang række overførselsindkomster.

Og det borgerlige, højreorienterede dagblad Jyllandsposten har i en leder taget den yderste konsekvens af, at kravet i virkeligheden er grænseløst om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde og uddanne sig.

På lederplads skriver Jyllandsposten: ” Løsningen er enkel: Folkepensionens grundbeløb på 5.713 kr. skal danne udgangspunkt for samtlige overførselsindkomster, herunder kontanthjælp og førtidspension.” ( min understregning – hhl)

Således skal ikke blot alle ”unge” være omfattet uanset om de er på kontanthjælp, dagpenge, førtidspension o.l.

Men også alle over ”unge - alderen” – enten det nu er 30 eller 40 år – skal også omfattes.

Begrundelsen for at også ældre skal tvinges ned på SU er, at så kan man få de mange i uddannelse, som ikke har andet end folkeskolen.



6. ”Kapløb mod bunden”?
Men det er svært at se andet end, at det handler om, at man fra borgerligt hold gerne for så mange som mulige overførselsindkomster ligefrem ønsker ”et ræs mod bunden”, hvor ydelserne for flere og flere sættes ned, så det ”bedre kan betale sig at arbejde.

Det er også en tankegang, som man som nævnt ikke er fremmed for blandt arbejdsgiverorganisationerne.

Næppe tilfældigt. Kan man stille lønmodtagerne tilfredse med, at de om ikke andet tjener mere end folk udenfor arbejdsmarkedet, så kan man måske spare at forhøje lønnen i sig selv.
Og man får et ekstra argument for, at også lønningerne skal holdes nede.

Så kan vi alle til arbejdsgivernes glæde konkurrere om, hvem der skal have lavest indkomster.

Men det vil i sidste ende også ramme de beskæftigede. For jo mere ydelserne under ledighed sættes ned, jo mere vil også selve lønnen blive presset.




7. Er et videre angreb på overførselsindkomster under opsejling?

Nu kan man selvfølgelig hertil sige, at et er hvad et borgerligt, højreorienteret dagblad tænker, noget andet hvad der besluttes og gennemføres.

Men som anført er forslaget om lav kontanthjælp til unge jo ikke en enlig svale fra regeringen.

Også forslaget om ydelsesnedsættelser for fremtidige ””unge” personer i ressourceforløb og fleksjob kan betragtes som udtryk for også denne tankegang, selvom der også er andre begrundelser herfor.

Og forslaget om udvidelse af lav ydelse til at omfatte mange flere ”unge” er ikke det eneste punkt, hvor overførselsindkomster er under angreb fra KL.

KL har også fostret et forslag om, at satsreguleringen af overførselsindkomster ændres fra i dag at regulere svarende til både de generelle løn - og prisstigninger, til fremover kun at omfatte en lavere regulering for kun prisstigninger.

Det sker i pjecen: ” Arbejdsmarkedsreformer skal sikre velfærden”, hvor KL skriver: ” En måde at øget arbejdsudbuddet er at øge forskellen mellem at være i lønnet arbejde og være afhængig af indkomstoverførsler. I dag reguleres indkomsterne hvert år med satsreguleringsprocenten, der er bundet op på lønudviklingen på DA – området… Hvis overførselsindkomsterne i højere grad (kun – hhl) afspejlede den almindelige prisudvikling i samfundet (inflationen), ville … det økonomiske incitament til at komme i arbej/de gradvist blive forstærket.”

Effekten heraf vil nemlig blive en hurtig udhuling af overførselsindkomster i forhold til lønindkomster.

Som det allerede kendes fra arbejdsløshedsdagpengene, hvor der i mere end 3 årtier ikke har været fuld satsregulering og hvor resultatet Idag er en betydelig udhuling af dagpengenes dækningsgrad i forhold til tidligere.



8. KL – regeringens svar på VK s CEPOS?

Og KL – og det s formand Jan Trøjborg – er i den forbindelse ikke hvem som helst.

KL s bestyrelse og Jan Trøjborg har efterhånden fået samme funktion for den nuværende regering som CEPOS for den forringe regering: Herfra varmes op til nye velfærdsforringelser, som regeringen senere vil gennemføre.

Måske i lidt mere behersket udgave, hvorved regeringen kan fremstå som ”moderat”. Men det som KL bebuder skal nok før eller senere komme fra regeringen.



Henrik Herløv Lund,
uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.
Ikke partitilknyttet medlem af Centrum – Venstre
Kendt fra den tidligere "Alternative Velfærdskommission"

HENVISNING:
Vederlagsfrit abonnement på nyhedsbrevene "KRITISKE ANALYSER" (om velfærd, økonomi og neoliberalisme) og "KRITISKE DISKUSSIONER" (om regering, politik og ikke borgerligt alternativ) kan tegnes ved at maile til [email protected]

Alle rapporter og artikler kan downloades fra www.henrikherloevlund.dk under ”Artikler og rapporter”

Denne fulde KRITISKE ANALYSE inkl. illustrationer kan downloades på http://www.henrikherloevlund.dk/arti...indkomster.pdf

[Karo]

Oprindelig ide med borgerlønen var, at den skulle gives ubetinget til alle borgere og personer med varigt ophold i landet uden behovsprøvning eller arbejdspligt.
Radikale var glæde for ideen dog syntes de at det vil være stadigvæk for dyrt.
http://www.radikale.net/boyehaure/in.../26/borgerloen

På mig virker det som om regeringen er på vej at indføre borgerlønen men med arbejdspligt.

I 2010 det foreslået beløb var på 4500 kr. om måneden efter skat. Den halveret kontanthjælp på 5650 kr. om måneden før skat passer faktisk meget fint til ideen om borgerlønen.

p.t. Jeg er meget glad for, at andre end mig selv har bemærket til JP er højreorienteret ….

[nocturne]

Oprindeligt indsendt af Karo

p.t. Jeg er meget glad for, at andre end mig selv har bemærket til JP er højreorienteret ….

Jamen det har skam mange andre. Feks. den muslim-forstyrrede Søren Espersen

[Risa]

Skræmmende...

Det virker som om alle politikere pt forsøger at overdøve hinanden med forslag til og krav om nedskæringer og besparelser på de sociale ydelser under mantraet "det skal kunne betale sig at arbejde". Jamen hvor...?! Arbejdsløsheden blandt de arbejdsmarkedsparate er høj, så hvad med at gøre noget for dem først? Det er svært at have tiltro til den førte politik, når politikerne ikke engang kan hjælpe dem.

Dertil kommer, at der åbenbart ikke er nogen politiker, der har et godt og beskyttende ord til overs for de svage. End ikke dem, man stemte ind på Tinge fordi, man troede, de var de svages beskyttere og fortalere! Nogen i den politiske arena er godt nok vedt på en tallerken siden valget.

Noget jeg længe har studset meget over, er rækkefølgen på reformerne. Alt skal åbenbart reformeres, men hvorfor starter man på reformer af ftp/fleks, så kh og så først skat...? Hvorfor starter de med at indkasere hos de svage først...? Hvorfor ikke reformere dér hvor penge er først, og så se hvad der er brug for af besparelser, undskyld, reformer hos de svage...?

[viggo]

Jeg syntes at i overser en væsentlig ting. Kassen er ikke bundløs
Befolkningen (os) vi stiller større og større krav
Et eksempel på det er f.eks et indlæg jeg læste herinde om en person
der var uforstående overfor at det offentlige ikke ville forsørge hende i en periode på 2 mdr hvor at hun var uden indtægt De forlangte sørme at hun skulle bruge egne midler, som hun havde planlagt at bruge på noget andet

Der hvor jeg ser det store problem, m.h.t. til den tiltagende brægen om at det skal kunne betale sig at arbejde

Nu taler jeg om de der er helt raske , de kan ikke presses/opmuntres til at tage job DER IKKE ER DER

De kære politikere bør bruge krudtet på at sikre at alle de raske og de af os, de syge, der kan klare lidt arbejde KAN FINDE ARBEJDE

[nocturne]

Oprindeligt indsendt af viggo

Jeg syntes at i overser en væsentlig ting. Kassen er ikke bundløs
Befolkningen (os) vi stiller større og større krav
Et eksempel på det er f.eks et indlæg jeg læste herinde om en person
der var uforstående overfor at det offentlige ikke ville forsørge hende i en periode på 2 mdr hvor at hun var uden indtægt De forlangte sørme at hun skulle bruge egne midler, som hun havde planlagt at bruge på noget andet

Der hvor jeg ser det store problem, m.h.t. til den tiltagende brægen om at det skal kunne betale sig at arbejde

Nu taler jeg om de der er helt raske , de kan ikke presses/opmuntres til at tage job DER IKKE ER DER

De kære politikere bør bruge krudtet på at sikre at alle de raske og de af os, de syge, der kan klare lidt arbejde KAN FINDE ARBEJDE

Herregud - selv Mærsk fik skattefradrag når han investerede.
Uanset om det var et skib, en opera eller et sugerør i olien.
Det er en fælleskasse, også for brægende fattige.

[viggo]

Oprindeligt indsendt af nocturne

Herregud - selv Mærsk fik skattefradrag når han investerede.
Uanset om det var et skib, en opera eller et sugerør i olien.
Det er en fælleskasse, også for brægende fattige.

Jeg vidste at nogen ville gå i selvsving
Bemærk lige, Jeg modtager også fra det offentlige.

Vi kommer ikke uden om debatten (at fordele midlerne til stadig flere)

Jeg brugte udtrykket bræge om de der hele tiden taler om at det skal kunne betale sig at arbejde
Udsagnet er jeg egentlig enig i, det der så er problemet ,det er hvis at det skal medføre, at de af os der ikke arbejder, skal holdes på sulteydelser
Der mangler også helt debat omkring ,hvor meget skal der til af penge, før at det er rimeligt
for os der ikke arbejder

[Henrik Herløv]

Fejl i link til artikel.
Desværre har der i ovenstående indlæg indsneget sig en fejl i linket til artiklen på min hjemmeside.
Linket: http://www.henrikherloevlund.dk/arti...indkomster.pdf

[Karo]

Oprindeligt indsendt af Henrik Herløv

Fejl i link til artikel.
Desværre har der i ovenstående indlæg indsneget sig en fejl i linket til artiklen på min hjemmeside.
Linket: http://www.henrikherloevlund.dk/arti...indkomster.pdf

Men den linkes fint fra din hjemmeside.
http://www.henrikherloevlund.dk/arti...erfoersler.pdf

Du har skrævet Generalangreboverfoerselsindkomster.pdf men i din mappe dokumentet er gemt som Generalangreboverfoersler.pdf, derfor den fejl.

[nocturne]

Oprindeligt indsendt af viggo

Jeg vidste at nogen ville gå i selvsving
Bemærk lige, Jeg modtager også fra det offentlige.

Vi kommer ikke uden om debatten (at fordele midlerne til stadig flere)

Jeg brugte udtrykket bræge om de der hele tiden taler om at det skal kunne betale sig at arbejde
Udsagnet er jeg egentlig enig i, det der så er problemet ,det er hvis at det skal medføre, at de af os der ikke arbejder, skal holdes på sulteydelser
Der mangler også helt debat omkring ,hvor meget skal der til af penge, før at det er rimeligt
for os der ikke arbejder

Flot fordeling fra syge til rige:
Pensionskasserne PFA, Pensam og PensionDanmark, der tager sig af 1,5 millioner danskeres pensioner, tilsammen for 38 millioner kroner aktier i det amerikanske medicinalselskab McKesson.

Der i 2011 belønnede sin direktør, John H. Hammergren, med en løn på 744 millioner kroner, når værdien af aktieoptionerne er taget med.


http://politiken.dk/erhverv/ECE16057...e-direktoerer/