Velkommen til K10 og Virkeligheden

[Tassi]

Nu har jeg været her på K10 i godt et halvt år.

Da jeg kom, troede jeg at jeg var den eneste i verden, der på uretfærdig vis måtte slås mod systemet. Den eneste, der måtte lide den tort at føle mig så skamfuld, fordi jeg følte min værdighed var taget fra mig. Den eneste, der kom fra et selvstændigt voksenliv, og nu ikke engang kunne klare sig selv. Denne eneste, der følte sig som en hypokonder i systemets øjne, selvom jeg jo godt vidste, den var gal. Eller gjorde jeg…? Man kan jo godt sådan komme i tvivl, når ens ord ikke bliver taget for gode varer, og man bare ikke kan få nogen hjælp

I dag er jeg blevet klogere. MEGET klogere

Det viser sig at vi er rigtig mange – alt for mange – i samme båd

Jeg er DYBT taknemmelig for den støtte og vejledning jeg har fået herinde. Det har hjulpet mig helt usigeligt, på flere fronter; På mit selvværd, min viden omkring systemet og den måde, det forvaltes på, samt hvad der skal til for at forsøge at tilkæmpe sig en ordentlig sagsbehandling. Jeg sidder her i dag, mange frustrationer, mange paragraffer, mange klagebreve senere. Meget klogere
Selvom min sag stadig kører, befinder jeg mig alligevel nu på den ’anden’ side, med en god portion overblik, som jeg overhovedet ikke havde snerten af, da jeg først blev medlem

Jeg oplever nu at blive forfærdelig trist, hver gang jeg læser indlæg fra nye medlemmer

Fordi jeg kan se, de er dér, hvor jeg var, da jeg også var ny herinde. Læser frustrationerne. Kan se, de ikke har overblik over deres egen sag. Og er kørt trætte helt ned til sokkeholderne. Folk, der bare ikke kan tåle at blive sparket til mere, for de ligger allerede ned. Som ikke aner, hvad de skal gribe eller gøre i

Det, der gør mig aller mest ondt er at de endnu ikke kender virkeligheden. At de, lige som alle os andre, skal gennem månedlange processer, hvor de skal finde kræfter, de ikke anede, de havde. Fordi det efterhånden vil gå op for dem at virkeligheden er langt mere håbløs, end de havde forestillet sig
K10 er genialt fordi vi kan hjælpe hinanden. Uden hinanden vil vi være mange skæbner, der bliver tabt på gulvet, med fuldstændig uoverskuelige konsekvenser for os selv og vore familier til følge. Men K10 er også et ’velkommen til virkeligheden’. Det er nu, den barske realitet går op for os. At den tro, vi havde på systemet var et tågeslør. At den beskyttelse, vi troede, velfærdssamfundet ydede, ikke eksisterer. At vi kan betale vores skat, leve selvstændige liv, men når ulykken rammer, tvinges vi uværdigt i knæ og reduceres til stakler. Fordi det er pokkers svært at holde hovedet højt, når man på sine knæ må kravle rundt og tigge folk om at høre om alle de dårligdomme, man aller helst så forsvinde

Velkommen til K10. Velkommen til virkeligheden. Vi er kede af at måtte fortælle om den. Men det er den eneste måde, vi kan hjælpe dig

Blot vid, vi alle har været gennem processen. Og vi er her stadig. Stærkere. Som du også vil blive en dag. Selvom du ikke lige kan se det nu

[phhmw]

Kære Tassi

At her på K10 findes kun de stærkeste af de svageste!

Vi har pligten til at råbe op, højt og inderligt. Fordi der findes andre borgere der dels ikke kender K10 eller har kræfterne.

Raske tror det er løgn når de selv begynder i dette vanvid af en social Verden.

Så lad os råbe endnu højere, sammen!

Mange hilsner
Peter

[mette thorsage]

En rigtig god beskrivelse fra dig om dette håbløse system......og se så KONTANT på DR 1 Tirsdag kl. 21.25. Det handler om det kæmpe hul der er i velfærdssamfundets sikkerhedsnet.

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af phhmw

Raske tror det er løgn når de selv begynder i dette vanvid af en social Verden.

Lige præcis. Det er et chok og en brat opvågen, man bare ikke ser komme. Endsige har brug for, når det eneste, man har brug for er HJÆLP

Det er begyndt at gøre mig ked af det hver gang jeg læser en tråd fra et nyt medlem. Fordi jeg ved, hvad der venter dem. Og jeg synes det er så umenneskeligt

[MM73]

Raske mennesker, kan desværre slet IKKE sætte sig ind i det her.
Det havde jeg måske heller ikke selv kunne, hvis jeg ikke havde mærket det på egen krop.
Og at systemet putter syge mennesker på bistand/kontanthjælp, gør det bare ikke bedre.
For kontanthjælpsmodtagere, er jo raske mennesker, der kan arbejde.
Og hvis man virkelig var sååååååååååååå syg, fik man jo pension ikk ?!
De ser på en, som om at man jo godt kan arbejde, men bare ikke rigtig gider.
Næsten som kommunen gør, de ser et Cpr. Nr. og en udgift.
Du skal jo bare presses lidt, så kan du jo godtttttttttttt...
Tag dig sammen.
Kom nuuuuuuuuuuuuu.......

Ikke nok med at man inden i sig selv, hver dag har en kamp, for overhovedet at orke ret meget, skal man også HELE TIDEN retfærdiggøre, at man ikke springer glad ud af sengen og tager en bid af det dejlige arbejdsliv og stråler som en lille positiv sol.
Du kan jo godt, du gider jo bare ikke..
Du vil hellere sidde derhjemme, rulle smøger, se Dr. Phil og øffe over hvor uretfærdigt livet er, imens vi andre tager slæbet..

Og når man så bliver fuldstændig UDKØRT, efter at blive kastet ud i smerteteams/smertekurser o.s.v., samtidigt med at læger indersøger en i hoved og r.. og kommunens sagsbeh. taler til dig som om du er dum og du efterfølgende får det psykisk dårligt, så er man jo bare en tude-prinsesse, der vil have sin vilje.
Nårhhh.. har nogen taget din slikkepind, hvor synd for dig...

Og hvis man så fortæller, at man tog med sin datter i ZOO, så tolkes det som om, at man jo sagtens kan gå på sine ben og derved også gå på arbejde, når man jo godt kan gå rundt i ZOO en dag og bare hygge sig.
Ingen tænker på, at man er fuldstændig smadret indvendigt, er ved at dø af smerter, men kæmper sig ud, for at ens barn ikke skal lide under, at mor bare ikke har ret meget energi, pga. en daglig kamp.
Og at man efterfølgende dårligt kan slæbe sig ud af sengen, pga. smerter, fordi ens 10% ugentlig duelighed, blev brugt på nogle timer i ZOO.

Jeg tænkte også, hvad er problemet ?
Jeg har forsørget mig selv, indtil jeg blev syg.
Jeg har aldrig bedt noget system om noget.
Nu er jeg syg, hjælp mig..
Nu vil jeg gerne have den medalje jeg syntes jeg fortjener, for at kæmpe mig igennem en ****e barndom alene, gennemført folkeskolen, altid selv betalt for mine udd. eller arbejdet.
Medalje ?!
Ha ha hi hi ho ho ho...
Du kan sgu ikke nyde, når du ikke kan yde... SLAAAAAAAAAAAAAM !!!!
Nu forstår jeg pludselig HVORFOR nogle mennesker bare i den grad bukker under og fylder sig med piller, stoffer eller drikker sig halvt ihjel.
Det glæder mig at se et sted som dette, hvor andre som jeg selv, også KÆMPER.
Jeg kan godt se VIRKELIGHEDEN, søde Tassi.
Jeg var også totalt naiv, jeg bor jo i et VELFÆRDSAMFUND, jeg er beskyttet og får naturligvis den hjælp jeg har behov for, bliver da lyttet til og forstået.
Ja godmorgen...
Det er den lille syge imod systemet, selv om det burde være systemet for den lille syge.

Men det er dejligt at i er her, tak!

[Tassi]

MM73
Fantastisk godt skrevet

Det er nemlig præcis den virkelighed, vi befinder os i

Det er faktisk næsten som om, vi rammes af nemesis, ikke?

Jeg har altid betragtet mig som et humanistisk næstekærligt menneske med ganske usnobbede holdninger. Men har så måttet revidere min opfattelse af mig selv. Jeg HAR været snobbet. Og jeg tror bestemt ikke, jeg har været alene

Jeg er uddannet i hoved og popo. Var ambitiøs. Havde godt arbejde. Har i det hele taget aldrig prøvet at være til en jobsamtale uden at få tilbudt jobbet. Et stolt, stærkt og selvstændigt menneske. Som altid har stemt til højre for midten
- som måske nok var en anelse træt af at se på drankerne på bænken, velvidende at mine skattepenge var med til at betale deres førtidspension (nej, lad mig være helt ærlig - det provokerede mig helt vildt). Som nok så en anelse ned på folk, der gik ned med psykiske lidelser, for de kunne da hverken have værdighed eller selvrespekt. Jeg var jo rigtig god til at tage mig sammen selv - fuldtidsalenemor med karriere - så kunne ikke rigtig forstå, hvorfor andre folk ikke bare kunne tage sig sammen
Nej, folk der kom på førtidspension var nok lidt ynkelige, og det nagede mig at vores velfærdssamfund skulle betale dyrt for folk, der ikke bare kunne tage sig sammen
Fordi jeg jo havde en tro på, at hvis folk - som jeg - nogensinde ville opleve at ulykken ramte, så ville vores trofasthed overfor samfundets idealer blive belønnet. For vi hører jo igen og igen at vi har verdens bedste velfærdssystem, og at det fungerer upåklageligt. Jeg havde ikke nogen som helst grund til ikke at tro på denne påstand

Nej, nemesis ramte mig, gjorde den. En dag stod jeg pludselig på den anden side, og havde brug for hjælp.
Og opdagede at folk i nød ikke er sociale tabere. Det er folk, også som jeg. Folk med vidt forskellige baggrunde
Og jeg må nu lide den tort at blive betragtet af alle dem, der (stadig) er ovenpå, og lever deres selvstændige liv, som værende i den kategori, der hedder 'sociale tabere'. For havde jeg 'virkelig' været uomtvistelig syg, ville jeg jo have fået min førtidspension med det samme. Nej... det passer ikke... for det er sådan set kun sociale tabere, der får førtidspension. Intet menneske med respekt for sig selv vil nogensinde gå den vej

Ja... det er nemt at være ovenpå

Indtil den barske virkelighed rammer, og vi opdager at verden slet ikke er skruet sammen, sådan som vi troede

Jeg vil gerne sige undskyld til alle dem, jeg nogensinde har set ned på. Jeg vidste ganske enkelt ikke bedre

[Tutteren]

Kære Tasse

Tak for en varm velkomst til en kold, kold virkelighed.

Det er ikke så lang tid siden at jeg hørte om at en pige fra min store datters gamle børnehave havde mistet sin ret unge far til kræft. Det er jo simpelthen grusomt, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at så var "systemet" da tilfreds! Men det er jo ikke os alle der er så "heldige" og vi er bare til overs en slags menneskeligt affald. Det rummelig arbejdsmarked et utopia i dagens intolerente Danmark, hvor vi alle helst skal stå ret og se almindelige ud. Og der er så mange forstessede lønmodtagere der sider og får ondt i røven over alle dem der går rundt og ikke laver noget, for man SKAL altså bestille noget for sin fyrstelige hyrre. Så alle bliver jagtet både dem på b-holdet på dagpenge og os på c-holdet.

Men det er jo ikke noget arbejde til os.

Der ER noget ravruskende galt i dagens danmark!

[sniffeline]

Det er supergodt at K10 findes.
Vi "gamle", der har hængt i systemet længe ved hvad der venter, og vi har fået mange knubs undervejs. Men jeg vil sige, at med K10's hjælp, har det gjort mig stærkere.
Der findes næsten ikke noget mere frydefuldt, end at kan besvare kommunens "beskydning" med §§'er. At se deres argumentationer falde til jorden, fordi man gennem K10, har hentet "ammunition".
Takket være K10, er kampen blevet mere lige. Kommunerne kan ikke længere gemme sagsmishandlingen væk i en tåge af lovslør, fordi vi har nogle "store hoveder" og store mennesker herinde, der hjælper.
Se positivt på fremtiden, nye medlemmer. Herinde er masser af skyts at hente.
Og til alle i kloge hoveder, der hjælper os meget med at finde relevante lovtekster: "I er med i min aftenbøn hver dag".

[MM73]

Ja jeg er også super glad for, at jeg helt tilfældigt landede her.
Dejligt at kunne dele det hele med nogle, uden at blive fordømt.
Sådan "så er det vist heller ikke værre..." eller "du brokker dig også altid.." og "du kan jo bare gøre som de siger, så behandler de dig nok også ordentligt..."

[Carmen]

K10 er ganske simpelt det bedste, der er hændt mig, siden jeg fik eftergivet min studiegæld :-)

MEGA-SKULDERKLAP til initiativtagerne og STOR og VARM tak til alle medlemmer, der har brugt tid og engagement på andres og mine tråde!