Spørgsmål til unge under 35 på førtidspension - fra socialrådgiverstuderende

[ASR]

Jeg tror en tovholder kunne havde skåret år af det for mig. Simpelthen fordi jeg i starten blindt gik ud af at enhver socialrådgiver var ansat for at hjælpe mig. Det var myndighedspersoner og sagde de at jeg skulle gøre det og det, så gjorde jeg det da. Ellers lå den her trumf ved de kunne stoppe min kontanthjælp jo hele tiden lige under overfladen. Der har været flere rent spildte forløb fordi jeg ikke turde/evnede at lytte til min mavefornemmelse.

Ikke at jeg nu, i bagklogskabens uendeligt klare lys tror min kh var blevet stoppet sådan bare lige. Jeg havde ingen varig diagnose i starten, troede længe det bare var den ene livskrise efter den anden. Som det står i min sag så har jeg været hårdt ramt af sociale begivenheder.

Tror ikke jeg er så atypisk igen som psykisk syg, at jeg ikke selv kunne erkende det og at forvente en socialrådgiver kan se forskel på varige lidelser og livskriser ( nu har jeg brugt min dagskvote at ordet livskrise op) er nok knap så realistisk.

Det må bare være en af de helt svære ting fra den anden side af skrivebordet, at se forskel på alt fra stornassende hypokondere til mennesker med en varig lidelse. Finder i løsningen på det lillebitte problem så kunne man komme langt. At få sorteret mellem dem der ikke kan og dem der ikke vil. Det burde da være en helt enkel udfordring :-D

[næsebjørn]

Jeg er 32 og det har reddet mit liv at komme på førtidspension. Synes det er langt bedre at få noget ro her end gang på gang opleve fiasko i forbindelse med div jobs og uddannelser!

Det er ikke førtidspensionen der har isoleret mig socialt -det er tiden før! På kontanthjælp bliver man kørt helt derud hvor man er på grænsen til at knække. Jeg har flere gange fået frataget min kontanthjælp og har også meldt mig helt ud af systemet og boet i en skov fordi jeg simpelthen ikke kunne klare deres krav og der ikke var nogen der lyttede eller hjalp! Det var min eneste mulighed følte jeg. Jeg var i systemet 6 år inden jeg fik min førtidspension (i år).

Synes virkelig det er trist at folk som mig evt skal gennem udviklingsforløb til de er 40. Eller skal genovervejes hvert 5 år. Det er bare et pres at have hængende konstant og man kan ikke komme videre i sit eget tempo. Hvis og såfrem jeg engang i fremtiden får det bedre og kan arbejde igen vil jeg da klart gøre det. Førtidspension er ikke noget man får for sjovt!

[0401AMvB]

Arbejdsidentitet er et tveægget sværd: I Danmark har vi 27 arbejdsulykker pr. 1 mil. mandtimer. I Sverige har de 14! Var forholdene i DK som i Sverige ville 127 danskere
overleve deres arbejde - hvert år!! Vores arbejdsmarked er forkert indrettet.

[panti]

Jeg vil også gerne indskyde lidt.

Politikerne (og befolkningen) må indse at nogle af os bare ikke kan mases ned i en kasse der hedder 8-16 arbejde, 9-12 arbejde, hver dag på abejde eller i det hele taget på en arbejdsplads.

Derfor kan vi godt besidde evner og ressourcer der kan bidrage til selvforsørgelse.

Jeg selv er knivskarp til at skrive og hvis jeg ellers nogensinde får fred til at komme mig, vil jeg skrive artikler freelance og kaste mig ud i at skrive en bog.

Ligeledes maler jeg, broderer, strikker, osv. og nej, jeg vil ikke kunne leve af det, men jeg vil kunne donere til velgørenhed, sælge små juleprojekter, osv.

I udlandet (eks UK og Italien) støtter man opstart af egen virksomhed og så længe den ikke giver overskud. Ligeledes drives offentlige kantiner oma af mennesker med nedsat arbejdsevne og giver intet overskud, men der bidrages jo stadig til samfundet og så længe de ikke presser folk ud i det, kan det jo være en fantastisk mulighed for nogle.

Min morfar fortæller også om at man i DK før i tiden kunne komme fra dag til dag og tilbyde arbejdskraft på eks fabrikker. Det var især misbrugere og hjemløse der gjorde dette. Således fik de kontant afregning (symbolsk beløb) for den pgl dag og var aldrig mere forpligtet til at komme. Og der var altså ingen der havde ondt i røven over at de tjente lidt ekstra udover off forsørgelse.

Nu er jeg en af dem der er lynende intelligent (mensa) men fungerer så teoretisk at jeg ikke formår helt normale ting såsom at binde mine snørebånd, finde vej, osv.
Jeg kan ikke klare en uddannelse på normale vilkår - har prøvet 6-8 uddannelser men keder mig efter kort tid og kan heller ikke med det sociale.
Der er ikke tilbud til mig om at tage en uddannelse - revalidering kræver jo at du gennemfører på normeret tid og sps er vist lidt af en joke efter hvad jeg har hørt.

I UK kan man tage 90% af en bachelor (ingeniør) på fjernstudie og skal således kun møde op til nogle enkelte kurser (værksted, laboratorie, etc.). Dette ville netop være ideelt for mig. Igen, det er ikke sikkert jeg vil kunne blive selvforsørgende, men med en IT ingeniør uddannelse, ville mit repertoire da være bedre end julepynt :-)


Der skal være plads til anderledes mennesker i et samfund og man burde lovprise disse mennesker og lære af dem. Forestil jer HC Andersen skulle i aktivering på et gartneri :-)

[Ricky M.]

Oprindeligt indsendt af pandaline

Jeg vil også gerne indskyde lidt.

Politikerne (og befolkningen) må indse at nogle af os bare ikke kan mases ned i en kasse der hedder 8-16 arbejde, 9-12 arbejde, hver dag på abejde eller i det hele taget på en arbejdsplads.

Derfor kan vi godt besidde evner og ressourcer der kan bidrage til selvforsørgelse.

Jeg selv er knivskarp til at skrive og hvis jeg ellers nogensinde får fred til at komme mig, vil jeg skrive artikler freelance og kaste mig ud i at skrive en bog.

Ligeledes maler jeg, broderer, strikker, osv. og nej, jeg vil ikke kunne leve af det, men jeg vil kunne donere til velgørenhed, sælge små juleprojekter, osv.

I udlandet (eks UK og Italien) støtter man opstart af egen virksomhed og så længe den ikke giver overskud. Ligeledes drives offentlige kantiner oma af mennesker med nedsat arbejdsevne og giver intet overskud, men der bidrages jo stadig til samfundet og så længe de ikke presser folk ud i det, kan det jo være en fantastisk mulighed for nogle.

Min morfar fortæller også om at man i DK før i tiden kunne komme fra dag til dag og tilbyde arbejdskraft på eks fabrikker. Det var især misbrugere og hjemløse der gjorde dette. Således fik de kontant afregning (symbolsk beløb) for den pgl dag og var aldrig mere forpligtet til at komme. Og der var altså ingen der havde ondt i røven over at de tjente lidt ekstra udover off forsørgelse.

Nu er jeg en af dem der er lynende intelligent (mensa) men fungerer så teoretisk at jeg ikke formår helt normale ting såsom at binde mine snørebånd, finde vej, osv.
Jeg kan ikke klare en uddannelse på normale vilkår - har prøvet 6-8 uddannelser men keder mig efter kort tid og kan heller ikke med det sociale.
Der er ikke tilbud til mig om at tage en uddannelse - revalidering kræver jo at du gennemfører på normeret tid og sps er vist lidt af en joke efter hvad jeg har hørt.

I UK kan man tage 90% af en bachelor (ingeniør) på fjernstudie og skal således kun møde op til nogle enkelte kurser (værksted, laboratorie, etc.). Dette ville netop være ideelt for mig. Igen, det er ikke sikkert jeg vil kunne blive selvforsørgende, men med en IT ingeniør uddannelse, ville mit repertoire da være bedre end julepynt :-)


Der skal være plads til anderledes mennesker i et samfund og man burde lovprise disse mennesker og lære af dem. Forestil jer HC Andersen skulle i aktivering på et gartneri :-)

Der findes efterhånden mange it-baserede uddannelser i danmark, og en del af dem er på bachelor niveau...

[panti]

Oprindeligt indsendt af Ricky M.

Der findes efterhånden mange it-baserede uddannelser i danmark, og en del af dem er på bachelor niveau...

Ikke som fjernstudie og ikke som man kan tage i sit eget tempo. JEg har brugt rigtig meget tid på at undersøge det, men du må da meget gerne byde ind hvis du kender til nogle jeg ikke gør......

[Semja]

Hej

Det er rart mange svarer på vores tråd - og vi vender virkelig de ord i skriver for at finde den rigtige vinkel på vores problemstilling - så det er meget givtigt.

Er der nogen af jer herinde eller hvis i kender andre som evt. har lyst til et interview? Det vil foregå meget stille og roligt og vi vil selvfølgelig lytte til jer om, hvad der kunne passe jer bedst. Da vi alle er bosiddende på Sjælland så ville det være rart om det var en som var bosat herover. Vi har også kontakt til Sind ungdom (da jeg har arbejdet der tidligere) - da de også gerne vil være behjælpelige med at se om de kan finde nogle som gerne vil deltage.

Mange hilsner semja

[Semja]

hej hej

Vi er en gruppe socialrådgiverstuderende som lagde en tråd op herinde i sidste uge med unge sindslidende på førtidspension.

Vi har modtaget mange gode svar men vi søger lidt mere hjælp af jer. Har nogen af jer lyst til at svare på nogle spørgsmål, eller vi kan ringe til en eller mødes. Det er spørgsmål som handler om, hvad det har gjort ved jer.

Jeg håber meget at høre fra jer. I kan skrive her, på min mail [email protected] eller på min mobil 23 67 11 15.

Håber en kan finde overskud til det.

Med venlig hilsen

Semja