Den første tid efter tilkendt pension

[logikeren]

Jeg har kun ét råd til dig: Find en skånebeskæftigelse, ellers ender du i en fortabelse resten af dit liv...

Efter jeg fik tilkendt min pension fortsatte jeg med at være i en skånebeskæftigelse, indtil jeg brød sammen pga. psykoser. Da jeg så efter nogle måneders medicinsk behandling og medicinen begyndte at hjælpe, fik jeg hjælp til igen at vende tilbage til min skånebeskæftigelse, og derefter uddannelse på nedsat tid.

Efter endt uddannelse står jeg dog arbejdsløs, og laver kun nogle få opgaver for andre gratis. Og jeg må sige, at det ikke er særlig sjovt. Jeg har tankemylder og det bliver værre og værre, fordi jeg ikke har noget at stå op til. Weekenden er ikke noget jeg ser frem til længere.

Det skal dog bemærkes, at min kamp for at blive "integreret i samfundet" ikke ville kunne blive kæmpet, hvis der var tvivl om mit forsørgelsesgrundlag eller hvis jeg blev tvunget ud i beskæftigelse. Efter at politikere i 2007 stillede spørgsmålstegn ved førtidspensionen har jeg dog fået det gradvist dårligere. Idag er jeg nærmest en grøntsag pga. hele diskussionen om førtidspensions-reform.

[Webmaster]

hmm at lave ting der er gratis for andre kan nu være helt okay....

Man behøver jo ikke nødvendvis at få penge det det man beskæftiger sig med....

Jeg har feks K10 som gør at jeg ikke falder helt sammen...

Så det er nok forskelligt alt efter hvem man er....vil jeg tro..

[L.S.]

Oprindeligt indsendt af logikeren

Jeg har kun ét råd til dig: Find en skånebeskæftigelse, ellers ender du i en fortabelse resten af dit liv...

Efter endt uddannelse står jeg dog arbejdsløs, og laver kun nogle få opgaver for andre gratis. Og jeg må sige, at det ikke er særlig sjovt. Jeg har tankemylder og det bliver værre og værre, fordi jeg ikke har noget at stå op til. Weekenden er ikke noget jeg ser frem til længere.
.

Helt enig!

De faste ferier og helligdage er blot en forlængelse af stillestående intethed, fordi samtlige offentlige instanser - som jo har hånd- og halsret over min dagligdag pga af mit manglende økonomisk råderum til noget som helst andet end ren overlevelse - er lukkede, og enhver mulighed for kontakt og udvikling i liv og sagsgang er på FULDT STOP.

Det er grotesk at have NUL at stå op til, ingen der har brug for dit bidrag, og ingen der undrer sig hvis du pludselig ikke giver lyd i en uge.

Det er simpelthen rædselsfuldt at være fuldstændig overflødig som menneske.

[Hexi]

Oprindeligt indsendt af Sunnydob

Synes det er meget svært sådan ligepludselig at vænne sig fra at være under konstant kontrol til nu at være fredet og fri. (men det er nu ikke det værste man kan vænne sig til

Kender andre til trætheden og udmattelsen efter tilkendt pension, som jeg oplever den. For det er vel ikke en unik oplevelse for mit vedkommende..

Det er meget naturligt at der kommer en reaktion når man slipper ud af den stress tilstand det altid er at være under kommunens kontrol og lunefulde adfærd...
Men for mig var omstillingstiden til et liv uden kommunen som livspartner ret hurtigt overstået...
Nu har jeg så mange ting der interesserer mig så havde ingen besværligheder med at få fyldt mit liv med mening efterfølgende...

Jeg har svært ved at forstå at det kun kan give mening som førtidspensionist hvis det man laver giver indkomst eller skal vejes og måles i produktivitet...
Tror at dem der hurtigst kommer over "intetheden" efter kampen er dem der hurtigst omstiller sig til en anden måleenhed end indkomst og produktivitet og sætter sig selv i centrum... hvad var det jeg gerne ville men aldrig havde tid til fordi alle andre havde brug for mig kunne spørgsmålet være... der kan svaret evt findes til en begyndelse og fortsætte til noget der fører videre af ukendte veje...

Yep... der er også et liv efter man har brudt samlivet med kommunen

...

[Karo]

Oprindeligt indsendt af Hexi

..
Tror at dem der hurtigst kommer over "intetheden" efter kampen er dem der hurtigst omstiller sig til en anden måleenhed end indkomst og produktivitet og sætter sig selv i centrum... hvad var det jeg gerne ville men aldrig havde tid til fordi alle andre havde brug for mig kunne spørgsmålet være...

Den indstilling få man oftest når man er ikke helt ung længere . Jeg tror at jo yngre man er jo sværere er det at acceptere "friheden" og jeg kan da godt forstår at unge mennesker kan spørge sig selv om, hvad skal de bruge resten af deres liv til.
Dårlig økonomi, efter kamp med kommunen, kan i høj grad være en bremseklods til at dyrke sine intersesser.

[Hexi]

Oprindeligt indsendt af Karo

Dårlig økonomi, efter kamp med kommunen, kan i høj grad være en bremseklods til at dyrke sine intersesser.

Joo det er da rigtigt... men så var det måske en ide at starte der og få ryddet op i økonomien og få fred i sjælen med det... så man har styr på den del fremover... herunder nyprioritere de udgifter man synes er nødvendige i sit fremtidige liv...

...

[Claudine]

Har fået tilkendt ftp pr. 1.1, men det er stadig meget uvirkelig for mig. Har stadig hverken energi eller overskud til at foretage mig noget produktivt men når jeg går ud i min lille have føler jeg alligevel glæde og ser frem til at lave lidt i forhold til hvad jeg kan overkomme og uden at have bange anelser om et evt kommende brev fra kommunen omkring et eller andet. Så småt begynder jeg at se fremad og håber at alt andet kommer af sig selv med tiden.

[keld60]

Claudine,
Har det selv på samme måde så jeg går ud fra det er helt normalt. Jeg er også først nu begyndt at se positivt på fremtiden. F.eks har jeg lige fået udbetalt invalidesum i forbindelse med TAE og hvad gjorde jeg, betalte min gæld ud så jeg ikke skal tænke på det længere. Før jeg fik min FP var jeg ligeglad med den. Men ikke nu...
Nyd din have, foråret er snart på vej... Måske du skulle invitere på kaffe?

[næsebjørn]

Jeg er netop blevet tilkendt min pension også og det er en kæmpe lettelse. Hvor kan man læse om HVAD det egentlig er at være førtidspensionist. Hvad må man, hvad kan man og hvilken hjælp kan man få?? Når jeg søger finder jeg kun info om økonomi af ny førtidspension men hvor finder man info om andre praktiske ting.

Jeg er ekstremt lettet men tror ikke jeg kan slappe fuldt af før jeg ar sat mig ind i mit nye liv og ved hvad der er op og ned.

[Pedro]

Oprindeligt indsendt af Sunnydob

Jeg er selvfølgelig meget lettet og glad for fornylig at have fået tilkendt min førtidspension pr. 1/2-2011.

Nu hvor jeg endelig kan slappe af efter at have kæmpet mod systemet i årevis, er og føler jeg mig træt, opbrugt og umattet som aldrig før.

Den sidste ventetid inden afgørelsen var for mig den værste, og der hvor mine sidste ressourcer og min sidste tålmodighed blev opbrugt. (Kan slet ikke forestille mig hvordan jeg skulle have fundet ny energi, hvis jeg havde fået afslag).

Synes det er meget svært sådan ligepludselig at vænne sig fra at være under konstant kontrol til nu at være fredet og fri. (men det er nu ikke det værste man kan vænne sig til

Kender andre til trætheden og udmattelsen efter tilkendt pension, som jeg oplever den. For det er vel ikke en unik oplevelse for mit vedkommende..

Tillykke med pensionen!

Forstår udmærket din træthed og lettere fortvivlelse, men glæd dig over at du nu får ro i dit liv. Når først du finder glæden frem skal resten nok komme hen ad vejen.

Måske du har en lille hobby, du kan tage op igen eller måske du ku finde en helt ny.

Jeg går selv og venter på, at min sagsbehandler skal udfærdige pensions ansøgning. Har ventet siden 01.05.10 og guderne skal vide, at da først julen var til ende bragt, kom nerverne og angsten for afslag, for alvor op til overfladen.

Har selv brugt meget tid på, om det nu var den rigtige beslutning, eller jeg skulle forsøge med et nyt flexjob. Men jeg ved med mig selv, at resultatet unægteligt vil blive det samme som tidligere, nemlig det at skulle bestride et sådant job, vil føre mig tilbage i voldsom en depression - og angst tilstand, for om jeg nu i det hele taget er dygtig nok til jobbet.

Siden jeg var 17 år, har det at skulle forholde sig til arbejdsmarkedet, taget alle mine kræfter. Håber meget, at jeg også får pension snarest, så man kan begynde at leve et liv, måske med små hobbyer, besøgsven eller lignende.

Bare det at slippe for en livslang byrde, som arbejdsmarkedet har været for nogle af os, vil give en fantastisk ro.

Håber virkelig du finder melodien, og kommer til at nyde befrielsen for kommunens altfavnende magt.

Held & Lykke på din vej frem i livet!

Knuz Pedro