Når medicinen hjælper.

[Enteneller]

Hejsa,

Jeg er i udredning omkring ftp. og er oveni effexor på 300 mg. dagligt startet på Lyrica 2 x 25 mg. dagligt med optrapning til 75 mg. Jeg må sige at specielt det sidste præperart har været med til at give mig kræfter og ressourcer jeg ikke har haft længe.

Selvom jeg kun er på de 2 x 25 mg. Lyrica nu, kan jeg mærke dem i forhold til angsten og smerterne, dog bliver jeg også lidt tung i hovedet af dem og er lidt bekymret over at jeg allerede skal trappe op på dem på søndag, men det
må jeg se på.

Typisk for en som mig er så at se mulighederne heri, men hold da op hvor er jeg i tvivl. Mit aller højeste ønske er at kunne overskue mine børn og så skal jeg altså ikke kaste mig ud i alverdens tanker om muligt fleksjob på 12 - 15 timer om ugen for det ved jeg at det kan jeg ikke klare mere end et par dage til en uge.

Har I andre oplevet det ligeså ? At pludselig bliver man i tvivl fordi medicinen ser ud til at virke, man kan så blive i tvivl om det også holder og hvor langt kræfterne rækker osv. osv. Jeg syntes det er svært og det gør det ikke nemmere at ens psykiater skal skrive en rimeligt afgørende rapport om en lille måneds tid.

Jeg søger råd og erfaringer fra ligesindede. Jeg har fået det bedre, men vil ikke ødelægge mig selv og vil ikke arbejde for hver en pris, da det koster meget for mig rent helbredsmæssigt (det samme som for jer andre) Men hvad skal man gøre, jeg vil jo gerne have min pension og bliver jeg klar om 5 - 10 år så er jeg der, men nogle gange kræver ting bare tid og man må se hvad det bliver til hen ad vejen i stedet for at tage den første ret for rimelig.

Det er svært at være i afklaring, men så heldigvis også godt for noget.

Kh. EE

[Ninja]

Man må aldrig glemme, at medicin ikke fjerner ens lidelser, men kun kan holde dem i skak. Holder man op med medicinen, er man tilbage på nulpunktet, så man kan næsten sige, at man holdes kunstigt oprejst.
For nogen kan det virke resten af livet, for andre ebber effekten ud. Så du har en rum tid foran dig, hvor du skal finde ud af, hvor længe og hvor langt medicinen kan bærer dig hen.

Dit dilemma nu, bliver at fortælle psykiateren at det går forbavsende godt på sådan en måde, at døren stadig kan holdes åben for pensionen.
Skrækscenariet er, at døren smækker og du for sent erfarer, at medicinen ikke kunne bære dig ret langt alligevel......

Men dejligt for dig, at du endelig kan mærke en markant forbedring!!!

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Dit dilemma nu, bliver at fortælle psykiateren at det går forbavsende godt på sådan en måde, at døren stadig kan holdes åben for pensionen.
Skrækscenariet er, at døren smækker og du for sent erfarer, at medicinen ikke kunne bære dig ret langt alligevel......

Men dejligt for dig, at du endelig kan mærke en markant forbedring!!!

Jeg ville nok undgå ordet "forbavsende", og i stedet fortælle, at det går lidt bedre, sådan at du bedre kan klare din hverdag, men at der sandelig er langt til noget der ligner et arbejdsliv.

Eller noget i den stil.

Det er jo klart, at du er begejstret over, at have fået det bedre, men som du også selv er inde på, så kan der jo stadig ske meget.

[Ninja]

Lige præcis, man skal vægte sine ord med omhu i sådan en sag!

[annagw]

Selvom du føler en positiv udvikling på den nye medicin, syntes jeg du skal passe på ikke at gabe over for meget. At du bliver stabiliseret betyder ikke, at du vil kunne klare meget mere end du kan nu. Forhåbentlig vil du blot i højere grad kunne dedikere dig til dine børn og de daglige pligter.

Det er selvfølgelig svært at sige hvordan det vil udvikle sig, men hold hellere status quo så længe du er igang med medicinændringer end kaste dig ud i en masse ydre forandringer.
Hvis du ændrer en masse i din dagligdag og dermed det pres du er under, er det sværere for både dig og din psykiater at vurdere hvordan medicinen virker.

Jeg har selv oplevet en bemærkelsesværdig forandring i positiv retning efter jeg har skiftet medicin. MEN - MEN - MEN det betyder LANGT fra, at jeg lige pludselig er arbejdsmarkedsklar. Det betyder blot, at min hverdag er mere tålelig, og jeg så småt er begyndt at kunne overskue dagligdags pligter.

Det er dejligt, at du er ved at finde den medicin der virker - men pas på at du ikke kaster dig ud i store forandringer.

[Enteneller]

Hvor er det godt at jeg har mine "venner" fra K10 til at holde mig i ørerne. Man bliver jo bare så begejstret når man kan klare lidt mere end man kunne, men det bliver hurtigt "daglig dag" igen, bare på en lidt mere overkommelig måde.

Helene nævnte for mig at medicinens virkning har det med at ebbe ud og det vil jeg faktisk give hende lidt ret i. Det er som om når man begynder på noget medicin, så er det som om kroppen hurtigt vænner sig til det og hungre efter mere. Sådan er det i al fald for mig. I går var jeg lidt bekymret over at jeg allerede på søndag skal trappe op på lyrica til 50 mg, og næste søndag 75 mg. men det tror jeg nu ikke det bliver noget problem. Har I andre også oplevet det at virkning er kraftig i starten med ebber så lidt ud?

Som I sikkert kan se ud af mine indlæg så har jeg det med at kaste mig ud i noget spontant indimellem og hiver med al kraft mig selv tilbage for ikke at knække nakken, det er både godt og dårligt at man har en sådan drivkraft, for det koster også og det må jeg jo lære at tøjle.

I har ret, jeg melder status quo til psykiateren, for sådan er det reelt også, dog kan jeg så inderst inde glæde mig over en lidt bedre livskvalitet, det er der jo ikke noget ondt i. Det er også det min psykiater går efter, psykiske smerter er i bund og grund umulige at behandle og bliver nok ikke bedre af at man tror man kan "gå på vandet" ind i mellem he, he.

Tak for støtten.

Kh. EE

[Hanna]

Jeg fik glade øjne så store som tekopper, da du skrev om Lyckra og mere energi. Lige nu får jeg 45 mg Mianzerin og tre tabletter lithium aften. For tre uger siden blev mine 300 mg Efexor byttet ud med 160 mg Cymbalta. Det har ikke givet mere energi, jeg er blevet mere tudevoren og ked af det og ligger stadig bare som kogt brokoli. Min psykiater sagde, at Cymbalta skulle have lidt længere tid at virke ca. fire uger.
Jeg er snart ekspert i virkningstid og alt mulig andet medicin til angst depression osv osv. Og ved godt medicin virker forskelligt fra person til person.

Kan i ikke se det for jer Jeperdy eller andre paratvidenshows om medicin, så var vi mange herinde på K10, der ville blive rige

[Enteneller]

Hej Hanna,

Ja den var god, så kunne vi lave "hvem vil være millionær" med spørgsmål rettet på medicin mgd. virkning og lign.

Jeg er glad for at du skriver om medicinens virknings tid for det kan jeg da også blive lidt skuffet over. Jeg braste ud med denne tråd omkring Lyrica (og ikke Lykra, he, he) meeeeeen, jeg syntes at de har aftaget siden da. Virkningen holder ikke så længe som i starten og jeg kan blive i tvivl om jeg skal have 3 om dagen !!! Dog giver de en hurtig virkning syntes jeg men det ebber hurtigt ud.

Jeg har ikke været god til at afprøve medicin, men har bare holdt mig til det jeg fik og troede at det var det, jeg burde have afprøvet det jeg er på langt tidligere.

Håber at du får lidt held med Lyrica, ved du hvad dosis du skal op på ?. Birvirkningen for mig med Lyrica er at men bliver lidt tung i hovedet af dem, men det er til at klare.

Held og lykke også med at få kontaktet Tv2 omkring HVM

Kh. EE

[Girlscout]

Så har jeg et spørgsmål: hvordan slipper jeg af med mine tørre slimhinder og nedsat sexlyst?
(Saroten 25 mg)

[Tassi]

Jeg var igennem 3 forskellige præparater, før jeg fandt det, der virkede. Lyrica virkede ikke for mig. Jer er på Venlafaxin 325mg nu

Jeg var temmelig dårlig hver gang jeg kørte medicin ind, og så træt at jeg ikke kunne andet end ligge på sofaen og lave absolut ingenting udover at være lidt vågen engang i mellem. Efter 4-6 uger blev jeg normal igen

Jeg kan godt genkende din bekymring, om du så bliver betragtet som 'helbredt' når medicinen virker. Jeg havde den samme. Men du skal ikke have den

Som andre skriver, har du stadig dit problem, det er blot dæmpet, så hverdagen er lidt nemmere at komme igennem. Du bliver måske bedre i stand til at sove, går ikke i panik med det samme mere, du bekymrer dig ikke så voldsomt mere - altså dæmper på de ting, som holder dig fast i en nedadgående spiral. Nu har du chancen for at få spiralen stoppet. Men helbredt bliver du ikke