FRA Pension TIL Revalidering/betalt uddannelse - erfaringer?

[L.S.]

Sørme om ikke der lå et brev i postkassen i fredags (2 dage efter en telefonisk anmodning, som lovet), med høfligt svar på min forespørgsel, om hvilke dokumenter de havde modtaget sammen med mine sagsakter fra Revaliderings-godkendelsen.

Godtnok var der kun listet 4 af mine indleverede 7 emner - bl.a. er min ansøgning om Reva, som forklarer hvorfor det lige er DEN uddannelse der er aktuel og ingen andre, samt skolens accept af mig som studerende og den tilskrevne merit og den ultimative deadline hvis jeg skal nå at komme med på det sidste hold der køres, og tilsidst skolens Handicappolitik, der forklarer, at de er vandt til at være hensynstagende - ikke på listen over det modtagne materiale.

Hvis SB der godkendte mig som Revalident, så blot havde skrevet et følgebrev der opridsede disse fakta, kunne det være ok, men det ses heller ingen steder at være skrevet eller indleveret.

Vi mangler en gaaaaaaaaaaabe-smiley, er ikke i humør til vægdunkeren i aften...

I dag har livet nemlig drejet sig om pc-reparationer og snarligt nedbrud af andre livsvigtige apparater, samt en helbredsundersøgelse, der påviste, at min kropsalder nu er 13 år ældre end min faktuelle alder, og blodtrykket og fedtfordelingen alarmerende.!

(Hvilket står i grel og grædende kontrast til den TOPform jeg var i for blot 5 år siden - altså FØR Systemets kærlige favn tog hånd om mig og mit helbred.)

Det ved jeg jo i dén grad, og gav derfor mig selv testen i f.gave, og med henblik på senere bevisførelse.
Den blev udført af en fysioterapeut, med alle godkendte maskiner og apparater.

Jeg har igen og igen argumenteret for på Socialcentret, at støttet motion i en opstartsfase er en nødvendighed, for at komme godt ud af medicinbrug/stilstand og i gang med at vælge Verden TIL.

Når den nu har valgt mig, og mange andre, FRA.

Det konstante svar er: "alt for mange sundhedsudgifter er lagt over på socialsektoren - vi må henvise til de eksisterende tilbud indenfor sundhedssektoren".

EKSISTERENDE TILBUD???!!!

Når Motion-på-Recept ifølge min egen læge ikke eksisterede længere i 2010, og 20 minutters ugentlig flimren rundt hos en fysioterapeut umuligt kan erstatte en fuld, dybtgående kropsbehandling på 1 - 1 1/2 time, ja så HAR det forbistrede System jo ikke nogle relevante eller hensigtsmæssige tilbud til mig - og mange andre i samme gråzone-båd - og så må de altså til at ryste posen!

De tider er forbi, hvor enhver Aftenskole med respekt for sig selv havde en separat motionsafdeling, hvor man for 3-4-500 kr. om måneden, kunne gå til alt mulig forskellig motion, så mange gange om dagen/ugen/måneden man overhovedet orkede! Fra 07 morgen, til 22 aften.

Statstilskuddet til Aftenskoledrift blev politisk skåret kraftigt ned, mange skoler lukkede, og i stedet dukkede mange specialiserede motionsstudier/skoler op.

Et månedskort til Pilates eller yoga-stederne, koster snildt 750-1200 kr.pr.måned, for fri træning, og de fleste hold er stadig sen eftermiddag til ud på aftenen.

(Hvis vi er så forfærdeligt mange arbejdsløse, sygemeldte og folk der blot går og tæller stjerner for andres surt tjente skattekroner, hvor pokker er så alle dagholdene blevet af?)

Jo jo, et kort til et "gammeldags" fitness-sted kan stadig fås for ca.300-500 pr. måned - hvis man vel og mærke kun bruger maskin-afsnittet i dagtimerne, uden instruktør og uden alle "holdene". (Der alligevel typisk kører allersidst på eftermiddagen/aftenen.)

Og min krop er altså nu over 60 år helbredsmæssigt, skaderne og de kroniske smerter knirker dagligt, og jeg skal ikke have noget af at gå hen og begynde at bruge diverse maskiner på egen hånd og uden support - det tog ER kørt.

Også af ovenfor listede grunde (trang økonomi og manglende opbakning/motivation) bliver mange FP blot sygere og sygere, og koster derfor alligevel Systemet penge - hvorfor, og med belæg i hvilken sadistisk holdning, vil man fortsat hellere operere, udskrive medicin i vanvittige mængder, lave brandslukning og lappeløsninger, fremfor at forebygge - HVORFOR?

Nå, nu vil jeg forholde mig til brevet fra Fogedretten, spise nogle rester og være lidt træt på flere planer. Det var så den f.dag.

PS: brevet fra HF var sørme afsendt af en "Beskæftigelseskonsulent", der havde været så uforsigtig både at skrive sit navn og sin "gruppe" på, så i morgen er der ganske rigtigt atter en dag...

[L.S.]

Ringede op til Jobcenter HF, på slaget 09:00 da den officielle tlf.tid startede.

Spurgte efter kvinden der havde underskrevet brevet jeg modtog i går.

Efter et par af de typiske “Goddag-mand økseskaft”-omstillinger, hvor man spørger efter en navngiven person og får det hvinende intelligente svar: “hvad er dit cpr.?" endte jeg hos en pige der sad i Uddannelsesafdelingen - under Revalideringsopfølgning.

Hun spildte kostbar tid på ikke at høre ordentligt efter, ævle løs om det hensigtsmæssige i at lade sagerne tilhøre “grupper” fremfor fast tilknyttede sagsbehandlere, og hvordan gruppen så kunne dække hinanden ind under sygdom eller andet, “ så (min) sagsbehandling ikke gik i stå!
Hun blev tydeligt pikeret over, at jeg spurgte, hvordan hun så synes DET gik, når nu jeg sad med dokumentation på, at det modsatte rent faktisk er tilfældet!

Jeg ringede i sidste uge og talte med én, fik svarbrev fra en anden, og talte nu med hende som nr. tre - og papirer var allerede forsvundet, havde vi jo lige sammen konstateret?

Hun nægtede traditionen tro at give mig en tidsramme, et slag på tasken, en blot mikroskopisk fornemmelse for nogen som helst horisont for min indkaldelse til samtale.

Samme bevidstløse auto-pilot-tirade som tidligere beskrevet, løb som diarré ud af hendes mund: “Jeg kan ikke give en præcis dato.” Tre gange i træk!

Uanset hvordan jeg prøvede at formulere - på et niveau der kunne formodes at trænge ind hos pågældende stakkel - at jeg HAVDE FATTET, at hun ikke kunne give mig en præcis dato, - hvilket jeg i øvrigt ikke havde bedt om!

Jeg fortalte hende at jeg var en voksen person, og at jeg forventede et minimum af respekt og samarbejde, når jeg nu hoppede på tungen for at opfylde regeringens våde drømme om at afskaffe samtlige overførselsindkomstgrupper.

Og i øvrigt havde afleveret et fuldt professionelt stykke forarbejde i form af al relevant dokumentation for videre og effektiv sagsbehandling.

Samt det faktum, at jeg tillod mig at følge op på, om dokumenterne var nået frem til de rette hænder, og hvem de hænder der skal tage en beslutning der får ALTafgørende indflydelse på resten af mit liv rent faktisk sidder på, burde afstedkomme høflig svar på tiltale, fremfor et halvt øre og en teenage-vrissen indstilling til at tage nogle nødvendige beslutninger.

Det halve øre kom sig af, at hendes kollega i baggrunden havde gang i en morsom privat samtale, så pigen jeg havde i røret måtte bede mig om at gentage noget.

Jeg spurgte om hun havde mulighed for at gå ind i et rum hvor der var arbejdsro, idét jeg faktisk også kunne høre samtalen i baggrunden. “øhh bøøø øhhh, vi sidder altså 2 på kontorerne.”

Og igen nægtede hun at indkredse så meget som et månedsperspektiv - “ kan du ikke engang fortælle mig, hvor lang køen er - er vi over 2 måneder?”.
Nej, ikke det mindste lillebitte pejlemærke af låg til mavesyren ville hun give mig.

Også hun brokkede sig over at skulle sagsbehandle i telefontiden!
Jamen hvornår F***** skal vi SÅ snakke, om min sag - mit liv???

Er det ikke dét den latterligt korte telefontid er til - at konstatere status og hvordan vi kommer videre med sagen, og hvad jeg selv kan gøre for at hjælpe til i arbejdsgangen?

Imens flere uenigheder blev udvekslet, fandt hun tilfældigvis indskrevet i min sag, at ét af de manglende dokumenter alligevel skulle være indleveret - i november, et eller andet sted.
Interessant. I betragtning af, at jeg først afleverede omtalte dokument på et personligt møde den 6.december. Men det er da altid noget, at den fejlagtige tidsregistrering i dette tilfælde går min vej.....

Da jeg atter oplyste, at jeg havde dokumentation på de stærkt kritisable sagsbehandlinger og generelle kaos på hendes arbejdssted, samt at det altså var MIT (og andre klienters) liv de sad med i hænderne, og at vi nu havde spildt en rum tid på ligegyldigheder, blev hun tydeligt presset, og da jeg spurgte, hvad hendes uddannelse var, hvilken baggrund hun havde for at sidde med andres liv i hænderne, sagde hun - “ DET er ikke ok at spørge om - og smed røret på!

Hun er nok heller ikke uddannet Socialrådgiver...

Mens vi på tv gyser med over, at faglærte slagtere blander flere slags kød i massen til hakkedrengen, og at faglærte læger foregivet, at give akupunktur mens de i virkeligheden indsprøjter binyrebarkhormon i smertende skuldre - ja så lader det hårdt trængte System og de blødende pengekasser altså en meget stor gruppe IKKE-faglærte, faktuelt inkompetente og deraf følgende stærkt pressede mennesker, sidde og tage meget vigtige beslutninger, der har indflydelse på både Samfundsøkonomien og menneskeliv.

Er der mon nogen af politikerne, der går til frisøren for at få plomberet en tand?

Nu har jeg jo faktuelt stærkt forhøjt blodtryk, så jeg ringede op igen.

Startede med at spørge omstillingsdamen, om jeg kunne blive stillet om til en uddannet socialrådgiver.
Hun medgav straks som forventet, at “der sidder utroligt få af dem ude på kontorerne”.
Og fortalte i øvrigt i forbifarten, at hun selv var uddannet SR, og da jeg peb - “hvad laver du dog i en omstilling, vi har BRUG for dig på den anden side af bordet”, kom selvfølgelig den uendeligt triste historie, om nedbrud efter ekstremt arbejdspres - “ca 250 sager pr. SR - det kan ingen holde til i længden”.

Det tror jeg gerne - os i den anden ende ved hvor hårdt det er bare at være sin egen sag...

Hun kom i tanke om et navn på en rigtig SR, og stillede mig om til den afdeling den ægte SR sad i, uden at kunne garantere, at jeg overhovedet kunne nå den ægte SR.

Da jeg desværre fik en anden person i røret, startede jeg høfligt forfra på mit forehavende, og blev først “genkendt”, da jeg igen skulle aflevere cpr. og “placeres”.

I øvrigt stærkt selvmodsigende, at man som det første skal aflevere cpr.nr. - for at “de” kan se hvor vi “hører til” ( for effektiv sagsbehandling - glem ikke det!), - hvorefter vi “ikke er tilknyttet nogen bestemt person", men sagsbehandles af en diffus, og kun nødtvungent navngiven gruppe. ????????????????????????? (for mere effektiv sagsbehandling - glem endelig ikke det!)

Jeg fortalte derfor, mens jeg vidste min sag rullede op foran hendes øjne, at jeg lige var blevet “smidt på” af en anden personage, fordi jeg havde spurgt ind til pigens faglige baggrund.
“DET syntes hun godt nok også var PROVOKERENDE - at jeg havde spurgt om en faglig baggrund”.

"Hvad er problemét i dét, spurgte jeg, - I har jo lodret adgang og indblik i hele vores forbistrede liv "- jeg fik selvfølgelig ikke noget svar.
Men en oplysning om, at HF “denne uge løste en specialopgave, så det kan ikke loves at du bliver ‘fordelt’ denne uge, men hurtigst muligt.”

Hun havde nemlig konstateret via skærmen, at jeg var registreret som indgående missil hos dem d.11/1 - det må være noget nær elendighedsrekord fra PostDanmark, da jeg modtog kopi af ‘overførslen’ d.4/1 - og brevene til HF og undertegnede, efter sigende var sendt ud af første kontor samme dag!

Først havner man altså i en ‘indgående bunke’ på Centret, og derefter skal man ‘fordeles’.
Og det havde hun så opdaget, at jeg ikke var blevet endnu - altså ‘fordelt’.

Min sagsbehandling ER altså pt gået i stå.

HalLO din Løkkelige Støjsender - hvordan synes du selv det går?

[L.S.]

Til middag modtog jeg en nedslående mail, der fratog mig noget nødvendig støtte, i denne sidste afgørende fase mod "normalisering" og udslusning fra "Dødsgangen" - som min FP-tid har været.

Sammenlagt med hele sidste uges (og dennes) knas med IT - som er min eneste livline (på nær psykologen) til noget der minder om menneskelig kontakt- nært forestående nedbrud af tudsegammel hvidevare og en telefon der går ud midt i samtaler, rudekuverter og svimlende tal, hedeture og dokumenteret hyperældning af vitale organer, forhøjet blodtryk og bodegavom, gik gassen simpelthen HELT af ballonen over den mail.

Hjørnetænderne foldede sig pænt med mig ind i fosterstilling, og jeg voldhulkede ned i psykologens telefon - i 45 minutter. (Fedt hun tog den.)

"hjernen er en kirtel der producerer snot" troede lægerne i 1400-tallet - i eftermiddags var jeg tilbøjelig til at give dem ret.

Min hjerne og mavesyre kørte stadig på højtryk da jeg lagde på, men jeg o-r-k-e-d-e ikke engang at rejse mig og gå på toilettet. Min krop var så træt, som den ikke har været længe.

Så ringede telefonen (med hemmeligt nummer - det er så tryghedsspredende) og en venlig kvindestemme jeg ikke genkendte præsenterede sig.
"det er mig inde fra HF (Jobcentret) som lovede at ringe tilbage, og fortælle hvor din sag havnede ( gjorde hun det, i går??) - det er mig der har fået den ( oooo kååå, måske ikke helt skidt??) .............og jeg bevilger den uddannelse".





WHAT???

I sidste liv (samtalen igår) kunne der ikke gives så meget som et nanograms fornemmelse for noget i retning af et slag på tids-tasken - og nu er den bevilget???

øhhhhhhhh
Jamn jam - FEDT!!!
HURRAH!!!

Tilsammen aftalte SØD DAME og jeg så PRÆCIS hvad hun skulle skrive i min journal, HVEM der ringede til hvem, og hvordan jeg kunne bevare styringen af projektet - det er jo trods alt mit liv det drejer sig om...

I de næste dage afklarer min SR med juristerne, om det kan lade sig gøre, at forblive på FP i en periode, og så få selve uddannelsesudgifterne alene, dækket af Reva.

Belært af Skarntydebitter erfaring med Systemet, smider jeg ikke nogen Seler, før Livremmen kan holde.

Og som vi herinde jo alt for godt ved, kan det tage længe - meeeget længe - at AFKLARE en situations holdbarhed - ikke sandt?

[Jørgine]

Du får lige et til - godt gået L.S.

Jørgine

[Carmen]

...også et skulderklap herfra, L.S.!

Forrygende læsning - bedste føljeton længe læst!

Navn Navnesen...jeg morer mig stadig :-)

[Håber]

På trods af det alvorlige emne et hylagtigt indslag. Jeg vil ikke sige tillykke, for man skal ikke kaste med sten før bjørnen er skudt, men jeg vil sige, at din stædighed og formuleringsevne ikke alene har bibragt mig morskab, men også har givet mig troen på, at vedholdenhed er vejen frem.

TAK!

[L.S.]

Jamen selv tak for skulderklappet!
Og der postes skam hjerteblod og udleveres intime detaljer, af lige præcis selvsamme grund - til information, inspiration og opbakning til andres kamp.


"Never doubt that a small group of thoughtful, committed citizens can change the world. Indeed, it is the only thing that ever has." - Margaret Mead

[L.S.]

afrunding - Den Endelige Historie:

Bjørnen er skudt, geden barberet og torsken hevet i land.

Jeg starter på uddannelsen i løbet af 14 dage, men vil jævnligt overvåge slagets gang på k10 - fanden stå i at udholde endnu to 8-måneders vintre i DK, hvis ikke det netop er for at bruge det fine papir jeg erhverver, til at stå frem og tale VORES sag.

Som den gode Erik Clausens figur i hans film ' Slip hestene løs' siger:

"Holde op med at blande mig? Det er sgu da først når folk holder op med at blande sig, at det hele går af H****** til !!!"


Do Or Do Not, There Is No Try!