Flexjob eller førtidspension??

[mshp]

Hej alle her på K10

Jeg er egentlig ikke ny herinde, men har ikke været aktiv, siden 2011.
Jeg har brug for at i vil give mig et hint om, hvad der måske vil være muligt for mig at få, flexjob eller FP.
Jeg ved godt at i ikke kan give mig et endeligt svar, men jeg håber på, at jeg måske, ved jeres svar, kan få en ide om, hvad der er hensigtsmæssigt for mig, at søge hen imod.


Jeg skal prøve at gøre min historie, så kort og overskuelig som muligt, men det er svært at korte 17 år ned.


Jeg er en kvinde på 34 år, som bor sammen med min mand og 3 børn.

Min historie starte da jeg var 17 år, i 97 og stod i lære som butiksslagter.
Jeg fik mange smerte i hele kroppen, som kun blev værre og værre.Min læge lyttede ikke og mente jeg havde golf og tennis albuer.
Til sidst måtte jeg opgive min uddannelse, da smerterne blev for meget.

Jeg prøvede herefter at tage en HG, men måtte også her springe fra, pga smerter og for meget fravær.

Havde et 3 mdr vikariat, som endte med begge arme i gips, pga voldsomme smerter. (Hos reumatolog)

Havde efterfølgende deltidsjob, på 4 timer om dagen, som jeg heller ikke magtede.

Det er hvad jeg har af erhvervserfaring.


I 98 får jeg konstateret slidgigt i højre ankelled og bliver opereret for det.

I 2002 får jeg konstateret svær fibromyalgi. (Reagere voldsomt på alle 18 punkter)

I 2009 får jeg konstateret: Scoliose og let sheuermann.

Samme år får jeg konstateret capal tunnel syndrom i begge håndled og bliver opereret i begge håndled, med 14 dages mellemrum.

2010 beder jeg om at bliver arbejdsprøvet, så jeg kan komme videre i mit liv, efter 9 år som sygemeldt, på kontanthjælp. Jeg magter ikke at være i systemet mere, da jeg føler mig nedgjort, som en hypokonder og diverse andre ting, som i sikkert kender til.

De accepter, efter at lægen har sagt ok, hvis der bliver taget massivt hensyn til mig og de sender mig på Reva forløb og efterfølgende i praktik/arbejdsprøvning.
Jeg presser mig selv til det yderste og er der 3-4 timer 4 dage om ugen, selvom jeg græder snot, hver dag jeg kommer hjem og går direkte i seng. Har fundet ud af nu, at det var meget dumt, for det resulterede i, at min krop sagde fuldstændig fra og resultatet var 6 mdr på langs, hvor jeg ingenting kunne og min krop har taget varig skade. Sidde, gå, stå var stort set umuligt i de 6 måneder. Jeg kom på wc ved hjælp af krykker.

Jeg var i starten af de 6 mdr hos lægen, der havde mistanke om diskusprolaps og ville derfor, have mig vurderet af en kirurg, men de afviser, da jeg på det tidspunkt kun har haft det så skidt i 6 dage.
Jeg bliver sendt til en ny reumatolog, som med det samme fuldtidssygemelder mig og sender mig til akut MR skanning. Han mener noget er helt galt.

Skanningen viser at jeg har svær sacroilit, med degenerative forandringer i begge sider.
Og begyndende slidgigt i tre led i rygsøjlen.
Jeg har samtidig klaget over svære smerter i højre hofte, men han tager ikke notits af det.
Jeg kommer i skrap behandling, uden effekt og da vi har prøvet alt, inkl metrotrexat (Kemo i tablet form) siger han, at han ikke kan hjælpe mig mere, da intet virker på mig. Han advarer mig samtidig imod at få flere børn end de 3 jeg har, da en graviditet, højst sandsynligt vil sende mig i en kørestol for evigt.

Foråret 2012, begynder min højre ankel igen at skabe mange problemer, smerterne har hele tiden været der, men nu genere de min dagligdag, så jeg halter igen og jeg henvender mig til egen læge, som sender mig til ortopædkirurisk afd på slagelse.

De tager røngten og kan se at min slidgigt er meget forværret. Jeg mangler en stor del af mit rulleben, så han henviser mig til Hvidovre, da de er førende eksperter på lige det område.
Her beslutter man at indsætte en delprotese i maj månede 2012. Denne operation giver ingen lindring og de prøver i marts månede 2013 at tage skruerne ud og rense op, for at se om det hjælper, men nej, stadig mange smerter og halten.


Indtil sommeren 2013 modtager jeg kun medicinsk behandling i form af tradolan retard 200 mg, pinex retard og ibumetin 600 mg. De tager ikke engang toppen af smerterne, så jeg tager igen til egen læge og siger at jeg ikke magter mere. Jeg kan ikke fungere i dagligdagen og har ingen livskvalitet.

Min læge forstår mig godt og sender en akut henvisning til smerteklinik på køge sygehus i starten af Juli 2013.
En uge efter modtager jeg brev om at de har overdraget min sag til privat hospitalet Valdemar, da de ikke selv kan opfylde ventetidsgarantien og at de har en tid til mig d 14 August 2013. Wow, jeg skal love de var hurtige.

De er enormt søde på Valdemar og endelig føler jeg at der bliver lyttet til mig.
Lægen undersøger mig og kan hurtigt konstatere at jeg bestemt har svær fibromyalgi, er hybermobil, skæv i hele hofte/bækken partiet og at noget er galt med min hofte.

Han beder min læge sende mig til ultralydsskanning af hoften og starter mig op på ny medicin. (Temgesic (syntetisk morfin) og panodil 665 mg)

14 dage efter kommer jeg til ultralydsskanning, som viser at jeg har slimsækhinde betændelse i hoften og at den bestemt ikke lige er kommet.

Smerteklinikken sender en henvisning til en ortopædkirurg med henblik på vurdering. De giver mig samtidig en blokade i hoften for at give den lidt ro, men den har ingen effekt.
Der vurdere de at min betændelse i hoften er kronisk og uden behandlingsmuligheder. En operation vil forværre min tilstand. Nsaid behandling vil ikke virke efter så lang tid. Og blokade, er jo afprøvet.
Den er blevet kronisk, fordi jeg har gået med den ubehandlet i mere end 6 mdr. Alt dette fordi min egen læge og reumatolog, ikke ville lytte til mig.
Jeg bliver bedt om at gå med krykker, når jeg kan mærke at betændelsen er aktiv.


Min ankel er stadig meget slem og i November 2013 beslutter de at prøve en helt ny operationstype, (AMIC) som finder sted dec 2013.
Ingen effekt, tværtimod, har jeg mange flere smerter end før og kan dårligt gå nu. De tager en CT skanning af min ankel, som viser at operationen ikke er lykkedes. Knoglen er ikke gendannet, så nu render jeg med et stort hul i anklen, hvor der ingen knogle er. De kan også konstatere at mit skinneben, nu er angrebet af slidgigt.
Sidste behandlingsmulighed er nu at stivgøre mit ankelled. Denne operation, skal jeg til den 12 August 2014.
De siger at prognosen for min fod er rigtig dårlig og kan ikke garantere mig at den sidste operation hjælper. De vil under ingen omstændigheder, kunne gøre mig smertefri, da jeg har haft smerter i den i så mange år.


Kort sagt har jeg:

Fibromyalgi i svær grad.
Scoliose.
Sheuermann.
Sacroillit.
Svær slidgigt i højre ankel/skinneben.
Begyndende slidgigt i rygsøjlen.
Kronisk slimsækhinde betændelse.
Hybermobile led.
Samtidig, lider jeg af muskel spasmer, som følge af mange års smerter. Mit nervesystem er blevet hyper sensitivt. (Konstateret hos neurolog i 2013)


Har stort set været sygemeldt uden deltagelse i aktivering i 13 år. Kun afbrudt af de 2 korte arbejdsprøvninger, i henholdsvis 2006 og 2010, som har varet max 1 1/2 år tilsammen, som intet har vist, da de jo som sagt er blevet afbrudt af forværring af min tilstand.
De sidste 2 år, er det kommunen selv, som har fastholdt min sygemelding og vurderet, at jeg er for syg til at sendes i aktivering.


Jeg skal til afsluttende samtale på Valdemar i starten af Juli månede. De kan ikke gøre mere for mig. Lægen sagde sidst at de jo ikke engang, kan smertedække mig bare nogenlunde i hvile. Han siger at jeg er meget hårdt angrebet af flere ting og at de kan se hvor meget dårligere jeg er blevet på de 11 mdr, jeg har gået hos dem. Jeg bliver mere og mere invalideret af mine smerter/sygdomme.

De har prøvet alle slags medicin og lige nu ligger jeg på:

1,2 gram Temgesic 3 gange i døgnet. (maxdosis er 0,6 mg,(har de sagt)
Panodil 665mg, 2 tabletter 3 gange i døgnet.

Det giver mig en smertedækning på max 20-30 %, på de gode dage.
Jeg går tit med krykker, for at komme rundt, da smerterne ellers bliver for store og da jeg skal aflaste min fod og hofte, så meget som muligt.

3 Fysser har erklæret mig motions intolerant og har opgivet mig.

Psykologen, fra kommunen, siger at jeg ikke fejler noget psykisk.

2 Reumatologer, har opgivet mig.

1 Ortopædkirurg, har opgivet mig.

1 Neurolog har opgivet mig.

Smerteklinikken, har opgivet mig.

Vil mene at alle behandlingsmuligheder er udtømte. Ingen kan gøre mere for mig.

Jeg fungere slet ikke i hverdagen. Min mand står stort set for alt det praktiske, rengøring, madlavning, indkøb, børn osv. Den mindste fysiske aktivitet, giver mig enorme smerter og presser jeg mig selv til at tømme en opvasker, hænge en maskine tøj op og gå i bad, på samme dag, koster det mig 5-7 dage på langs, hvor jeg ikke kan røre mig. Jeg er så ked af at jeg svigter mine børn i det her, men jeg gør hvad jeg kan. Derfor varetager min mand alt, så jeg kun skal bruge min energi på mine børn og ham.

Jeg kan ikke se mig selv på arbejdsmarkedet, ikke engang et par timer om ugen, selvom jeg drømmer om det og ønsker det sååååå meget. Det vil koste alt min energi, så jeg kun kan ligge i sengen, når jeg kommer hjem og det er ingen tjent med.

Har brug for andres øjne på min sag. Jeg frygter så meget at kommunen ikke vil hjælpe mig, til en førtidpension, som efterhånden er det jeg håber på. (Er ret sikker på at min smertelæge vil sige det samme) Har brug for ro til at klare mine smerter og være bare lidt mor for mine børn. men tror slet ikke, det sker efter den nye Flex/FP reform.

Vi har talt om at hyre en privat social rådgiver, når jeg har overstået min operation, for så har jeg ikke flere behandlingsmuligheder, med noget af det.

Kom endelig med jeres ærlige mening.

Er ked af det blev så langt. Håber det er overskueligt at læse.


Stort kram til jer alle sammen.

[popiae]

Jeg ville også stile imod en førtidspension, i dit tilfælde.

Du kunne få lavet en funktionsbeskrivelse, istedet for en egentlig arbejdsprøvning, som nok vil være for ødelæggende for dit helbred, som kræver ro og hvile.

Du kunne be om at blive afklaret i et reva-center, hvor man netop kunne tilknytte fys. der kunne udarbejde funktionsbeskrivelsen.

Det er dog vigtigt at dine special læger bakker op om at du skal have ro, og IKKE må overanstrenges under nogen omstændigheder, nu og på sigt.

VH Popiae

[gisne]

Måske en ide med en funktionsevnebeskrivelse - hvor en ergoterapeut kommer hjem og snakker med dig om hvordan du klarer hverdagen og ser hvordan du gør forskellige ting.

Den kan sidestilles med en arbejdsprøvning.

Og foreslå sagsbehandler at de sendes dig til klinisk funktion. De kan samle alle dine forskellige lægepapirer og diagnoser sammen og give en samlet vurdering.

Fordelen ved klinisk funktion, er at det er en regions enhed som er uafhænig af jobcenteret og rehabiliterings teamet må ikke tilsidesætte, hvad de skriver.

Jeg kan jo kun sammenligne med min egen sag (kroniske smerter) og uden funktionsevnebeskrivelse, klinisk funktion og en privat jurist - så tror jeg aldrig min sag var afsluttet.

[phhmw]

Kære Mshp

.... livet allerede har tilskikket dig.

Men du skal nu ændre indstilling til dit helbred nu og omgående:

Arbejdsprøvning:

"Jeg presser mig selv til det yderste og er der 3-4 timer 4 dage om ugen, selvom jeg græder snot, hver dag jeg kommer hjem og går direkte i seng."

Den indstilling må du ikke fortsætte med.

Den vil muligvis blive brugt imod dig nu, hvor kommunerne presser deres vurderinger til fleksjob til det yderste, med bevillinger ned til få minutters arbejde om ugen.

Men nu skal du passe på det du har tilbage af dit helbred.

Mit varmeste råd nu og omgående er en vurdering her:
http://ofeldt.dk/

I første omgang i forhold til dine skuldre og senere for din lænderyg, som der ikke må ske noget med.

Jeg tænker på førtidspension, som du ikke skal være bange for. Det giver ro og stabilitet.

I fremtiden vender du tilbage til denne din tråd, fordi der foregår mange ting inden for optræning, som du kan have glæde af fremover. Så bliv her på din tråd og hold øje med udviklingen.

Bedste hilsner

Peter

[mshp]

Tak for jeres gode råd

Jeg vil bestemt undersøge det med at komme på klinisk funktion. Det lyder bestemt til at, det er det som vil hjælpe mig til en afgørelse. Første gang jeg mødte min nuværende jobkonsulent, var det ikke konstateret om min betændelse i hoften var kronisk. Hun sagde til mig, at var den det, ville hun helt sikkert indstille mig til førtidspension. Hoften kræver fuldstændig aflastning og med alle de andre ting, som også invalidere mig, mener hun at det er fuldstændig formålsløst at sende mig i arbejdsprøvning. Hun sagde at det ikke var sikkert de ville godtage den i første omgang, men så ville vi i det mindste få en tilbagemelding på, hvad der manglede at blive belyst i min sag. Hun mener dog at når smerteklinikken opgiver, er alle behandlingsmuligheder udtømte. Hun er den først jobkonsulent, som virkelig har kunne se hvordan jeg har det og hun er arrig over at de har trukket min sag så langt. Hun mener at en indstilling til fp, burde være afprøvet for længe siden. Men nu må vi se.

Hej phhmw

Tak for dit svar. Jeg frygter også at de vil bruge den imod mig, men da der ingen afklaring kom dengang og min helbredsmæssige situation, har ændret sig drastisk siden 2010, siger min jobkonsulent at de ikke må medtage den i min sag. Men de gør det nok alligevel.

Tak for dit link, men da det ikke er min lænd og skuldre, som skaber de største problemer, ved jeg ikke om det er relevant for mig. Det er min sacroillit, betændelse i hoften, fibromyalgi og slidgigt i anklen som virkelig giver mig problemer og invalidere mig mere og mere.

Men jeg vil helt sikkert læse om det.
Genoptræning/træning vil de ikke sende mig til mere. Det har jeg prøvet 3 gange nu. Senest i 2013 gennem kommunens egne fysser, som ikke ville røre mig efter 2 mdr forløb, da min tilstand blev værre og værre (ikke muskel smerter, som man selvfølgelig har i starten at træning.) Hun erklærede mig også motions intolerant. Det er der nogle mennesker som er. :-)

Vh Marianne

[phhmw]

Kære Mshp

.... anbefales ikke at trænes og det giver flere smerter og dårlige resultater.

Men gennem et livs erfaringer har jeg bemærket, at mange bøger er fulde af løgn. At mange læger, som jeg ikke taler imod, har lidt besvær med at se muligheder og kun rette sig efter hvad der står i de bøger som de læser.

Men jeg kan kun gentage mit råd, da intet forsøg, må gå din situation forbi.

Læs og se:
http://ofeldt.dk/index.php?id=87

Jeg påstår ikke, at du skal i behandling, men udelukkende en vurdering, nu eller senere. Du skal under alle omstændighederne have kendskab til denne behandling, som hører under Sundhedslovens §79 og kræver en lægehenvisning.

Et barn er lige henvist af kirurgerne, som må konstaterer hospitalet ikke kan opnå mere med de behandlinger som de har til rådighed. Hvorfor henviser hospitals kirurger?

Bedste hilsner

Peter

[mshp]

Oprindeligt indsendt af phhmw

Kære Mshp

.... anbefales ikke at trænes og det giver flere smerter og dårlige resultater.

Men gennem et livs erfaringer har jeg bemærket, at mange bøger er fulde af løgn. At mange læger, som jeg ikke taler imod, har lidt besvær med at se muligheder og kun rette sig efter hvad der står i de bøger som de læser.

Men jeg kan kun gentage mit råd, da intet forsøg, må gå din situation forbi.

Læs og se:
http://ofeldt.dk/index.php?id=87

Jeg påstår ikke, at du skal i behandling, men udelukkende en vurdering, nu eller senere. Du skal under alle omstændighederne have kendskab til denne behandling, som hører under Sundhedslovens §79 og kræver en lægehenvisning.

Et barn er lige henvist af kirurgerne, som må konstaterer hospitalet ikke kan opnå mere med de behandlinger som de har til rådighed. Hvorfor henviser hospitals kirurger?

Bedste hilsner

Peter

Jeg tager bestemt heller ikke dine råd som negative. Er meget taknemmelig for at du giver mig de oplysninger. Og ved godt at du bestemt fortæller mig det i en god mening. Og du beder mig om at passe på mig selv. Dette har jeg altid været meget dårlig til og måske det bider mig bagi nu og er skyld i at jeg har det, som jeg har det og at jeg nok selv, har meget skyld i at min krop, har taget varig skade, fordi jeg ikke har lyttet til min krop og bare forsat og presset mig selv. Det kunne jo ikke passe at jeg ikke kunne mere i min alder, det skal bare trænes væk osv, har været min levestil indtil 2010, hvor kroppen sagde helt fra. Jeg er bare ved at være brugt op af alle de læge undersøgelser, test osv jeg har været igennem i årenes løb, som alle viser det samme. Varige stationære lidelser, uden mulighed for helbredelse og nu også uden mulighed for bedring og behandlingsmuligheder.
Men jeg er villig til at prøve alt.

[phhmw]

Kære Mshp
... og er forberedt mentalt på at en førtidspension er særdeles vanskelig at opnå.

I nærmeste fremtid er jeg sikker på, at politikerne bliver tvunget til at løsne op og ikke lade embedsfolk sidde og vurderer imod hvad Folketinget vedtager.

Husk, ved fremtidige anker skal du overholde de lovkrævede 28 dages frist, ellers mister man ankemuligheden.

Held og lykke med det hele og lad os hører nærmere om, hvad du vælger og hvad kommunen kommer til af afgørelser.

Bedste hilsner

Peter

Den her findes ikke i min begrebsverden: "og nu også uden mulighed for bedring og behandlingsmuligheder"

[malofa]

Har du hjælpemidler til rådighed? Ellers ville jeg lynhurtigt få fat i en ergoterapeut (eller fys) fra det kommunale hjælpemiddelafsnit, så det kan blive vurderet, hvad du kan have gavn af i din hverdag.
Derudover er jeg 100% enig i, at det vil være optimalt at få lavet en ergoterapeutisk funktionsevnebeskrivelse.
Jeg tænker, du skal lytte efter fysserne, at du skal have ro på din krop og ikke udsætte den for yderligere stress i form af træning. Dine lidelser er stress-påvirkelige, så der skal ikke skrues på alt for mange parametre, der kan udtrætte dig mentalt og fysisk.

[mshp]

Nu har jeg været på smerteklinikken i mandags og han vil ikke opgive mig helt endnu. Jeg kan ikke opgive dig, med så ulidelige smerter, som du har. Du har jo ingen livskvalitet, sagde han.

Jeg er startet på contalgin 30 mg ×2 i døgnet, 2 panodil 665mg×3 i døgnet, plus 10-20 mg morfin som p.n medicin. Jeg skal sættes op i contalgin i løbet af de næste 14 dage, så jeg når op på 90 mg ×2. Han fortalte os, at ved manglende effekt af contalgin, har han kun metadon tilbage, at tilbyde mig.

Nå men den gode nyhed, var at vi fik spurgt ind til hans vurdering af min funktionsevne og forklarede at vi står på gaden d 1 januar 15 pga gensidig forsørgerpligt. Og at jeg har været sygemeldt på kontanthjælp i 13 år nu, uden aktivering, da de vurdere mig for syg til at deltage i nogle tilbud.

Den smerteklinik jeg går på er ikke tværfaglig. Jeg er kun tilknyttet en smertelæge og smertesygeplejerske i deres afdeling i Næstved.
De bliver med det samme enige om at jeg akut, skal henvises til deres tværfaglige afdeling i Ringsted, så jeg kan få en socialrådgiver tilknyttet. De mener bestemt at min sag er syltet med vilje, for at fastholde mig på kontanthjælp, som jo er billigst for dem.
De har bedt om akut tid til mig hos socialrådgiveren.

Jeg håber så meget at hun kan hjælpe mig videre, så jeg kan få lidt ro. Bare et ressource forløb, ville jeg være meget taknemmelig for, da vi så i det mindste ikke er underlagt GF.

Jeg er så glad og taknemmelig for deres hjælp. De er helt fantastiske og er der 100% for mig. Håber nu på at der endelig sker ting og sager efter 13 år som klovn i kommunens cirkus.