K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Dit og Dat

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Dit og Dat Her kan du skrive det du bare gerne vil ud med dog ikke politiske emner.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 05-10-2012, 12:47   #11
tumnus
Mit andet hjem K10
 
Tilmeldingsdato: 07-03 2007
Indlæg: 696
Styrke: 18
tumnus er ny på vejen
Jeg har kørt min arbejdsskadesag selv, uden hjælp.

Jeg har formået at hæve mengraden 2 gange samt at forhøje erhvervsevnetabet.

Min kæreste har osse en arbjedsskadesag, og fik forhøjet sin erhvervsevne med 100.000 uden ret meget bøvl.

Det kan lade sig gøre så du må ikke fortvivle.

Jeg har hele tiden haft i baghovedet at hvis jeg på et tidspunkt ikke kunne opnå det jeg gerne ville, kunne jeg inddrage advokat. Fagforening er desværre ikke til nogen hjælp i min sag.
tumnus er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-10-2012, 18:27   #12
Bettebitte
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 28-09 2012
Indlæg: 38
Styrke: 12
Bettebitte er ny på vejen
Pia.

Dit sidste indlæg, overbeviser mig om, at det er nødvendigt med en advokat. Dit sidste indlæg fortæller mig, at der er flere forsikringer ind over og at ASK overhovedet ikke, endnu, har fastsat en mèngrad. Dèn mèngrad på 12% er fra dit eget forsikringsselskab og vedrører ikke din modparts forsikring eller udbetaling - ASK kan sagtens finde frem til en anden mèngrad, helt uafhængig af din egen forsikrings vurdering.

Jeg troede at din sag om mèngrad, VAR afgjort i ASK og at de 12% i mèn blev udbetalt af modparts forsikring - og at du eller modparts forsikring havde bedt ASK om en vurdering. I modsætning til arbejdsskadesager som jo altid afgøres i ASK, er din en ulykkessag - hvor både du og forsikringen kan bede ASK om, og betale for, en uafhængig vurdering. Har din modparts forsikring bedt ASK om en vurdering, så plejer modparts forsikring at udbetale uden bøvl.

Så jeg kan forstå, nu, at de 12% er fra din egen forsikring - men at du mangler en mèngrad fra modparts forsikring, de har tilbudt 5% men det har du afvist - så enten har du/advokat 1 eller modparts forsikring bedt ASK om en mènvurdering, som du nu venter på - håber det er forstået korrekt.

For så giver det pludselig mening, det du skriver i dit første indlæg om "forudbestående gener", her tænker jeg på din fibromyalgi (som du nævner i indlæg 2) og som du aldrig vil få anerkendt i ASK, som følge af din ulykke - for fibromyalgi opstår ikke som en pludselig skade man får i en trafikulykke. Jeg tvivler ikke på, at du har fibromyalgi og at det er udløst af voldsomme smerter fra din Whiplash. Men det er bare sådan, i ulykkessager, at ASK ikke anerkender fibromyalgi som en følgeskade eller som en skade der opstår akut i et ulykkesøjeblik. Din fibromyalgi bør under ingen omstændigheder, når en mèngrad skal fastsættes i ASK, vedrøre din nakkeskade. Jeg ville ikke blive forbavset, hvis modparts forsikring, i dine lægepapirer/udtalelser, så meget som har set ordet fibromyalgi og derfor så bruger "forudbestående gener" - ASK har, med garanti, indhentet de samme (læge)oplysninger som modparts forsikring har, og at det er derfor der er markant forskel på mèngraden. Husk på, at modparts forsikring vil slippe så billigt som muligt (og bruger alle tricks) mens din egen forsikring vil være rimelig.

I forhold til en evt. revalidering, fleksjob eller pension - altså kommunedelen, som jo vil være grundlag for en fremtid erhvervsevneerstatning fra modparts forsikring, så er det absolut ikke en fordel med din fibromyalgi, hvis din fibromyalgi er/bliver årsagen eller èn af årsagerne til en afgørelse om revalidering, fleksjob eller pension - der vil ske fratræk for de ting der ikke er følger af din ulykke. Med andre ord, får du tilkendt revalidering, fleksjob eller pension p.g.a fibromyalgi eller er din fibromyalgi en medårsag, så sker der fratræk i erhvervsevneerstatningen - modparts forsikring skal KUN betale for skader din ulykke har medført.

Det er ikke sjovt, at du muligvis bliver ked af det nu - men det er vigtigt du får rigtig fat i begreberne, og din advokat vil kunne oplyse dig nærmere, hun lyder rar og jeg håber du kan have tillid. Desværre (min vurdering) er du langt fra en erhvervsevneerstatning lige nu, det er skidt at der ikke er et klokkeklart svar på, at din tilstand er stationær, og det er skidt, når der står skrevet at din tilstand kan bedres over tid - den mindste mulighed for bedring af din tilstand, vil også være afgørende for kommunens beslutning og videre sagsgang, man vil formentlig afvente et klart stationært tidspunkt - altså dèr hvor der ikke mere, er chancer for, en forbedring eller forværring - hvor lille den forbedring så end muligvis kan blive.

Jeg håber, at ASK kommer med en mènafgørelse hurtigt, og at du så dermed kan komme videre, med, i det mindste, en midlertidig erhvervsevneafgørelse, så modparts forsikring kan begynde at betale. Men jeg ved også, desværre, at ASK sager kan tage år og dag.

Håber jeg kunne hjælpe lidt, og at andre muligvis også har et svar til dig - ellers kan du med fordel, se andre indlæg om emnet erhvervsevnetab her på sitet - som udmærket dækker hvad jeg har skrevet til dig.

Svær sag, med flere forsikringsselskaber, kommune og ASK og desværre også en advokat, du føler dig røvrendt af - mange sager i èn = kold og kynisk jura. Jeg krydser fingre for din nye advokat, og håber i får klare aftaler.
Bettebitte er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-10-2012, 19:27   #13
tumnus
Mit andet hjem K10
 
Tilmeldingsdato: 07-03 2007
Indlæg: 696
Styrke: 18
tumnus er ny på vejen
Godt at Bettebitte er vågen - så er sagen jo en helt anden.
tumnus er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-10-2012, 10:07   #14
Somewhere
Systemlede
 
Tilmeldingsdato: 07-05 2012
Alder: 64
Indlæg: 18
Styrke: 13
Somewhere er ny på vejen
Thumbs up

Hej igen, jeg har endelig fået hul igennem til min nye advokat, som iøvrigt fortæller, at min gamle advokat faktisk slet ikke er i sin ret til at afregne beløb fra erstatning da disse er kreditor beskyttede. Og så har jeg et møde med hende i næste uge... wiiiii.

Brugte hele lørdagen på, at kopiere fra den en mail til den anden mail, af sagsagter og min gamle advokats og min korrespondance. Det er hård kost og ikke just befordrende for helbredet skulle jeg hilse at sige.

BetteBitte... det virker bekymrende at man kan tabe en sag, såfrem at der er sekundære diagnoser, da det jo ikke er de, som har ført til sygdom.
Jeg kan til nød forstå, at man ikke kan få ekstre erstatining oveni, men ligefrem, at man slet ikke opnår erstatning, når man i særdeleshed er endnu mere belastet med flere diagnoser oveni.
Der er mange med whiplash som får diagnosticeret fibrumyalgi efterfølende, men jeg kan forstå at man skal tie stille med det? Jeg har til dem henvist til dit notet her på sitet, da flere spørger til det.


Hmm... det bekræfter mig bare i, at jeg skal og må i gang med min krop NU, er jo tidligere marathon løber og det piner mig, at jeg henstilles til en tilværelse med kroniske smerter, træthed, svimmelhed og kognitive forstyrrelser... gider det sgu ikke mere... vil ud på landevejene og løbe mig ud af det. men jeg mangler lige at få mit knæ tilbage på banen igen... fik jo en ledbåndskade i sommer som knækker ud, når jeg drejer i ledet eller går for hurtigt.

Jeg har været hos flere specialister og det er faktisk kun den første som er førende reumatolog, der tilkendte mig diagnosen fibromyalgi, de andre overser gerne journalnotatet, og jeg kan forstå at det også er det mest fornuftige, hvis jeg skal gøre mig udsigt til at få mig en erstatning?

Tør slet ikke tænke på, hvad der var blevet af os, min dreng og jeg og dyr og hus, hvis ikke der havde været en ansvarlig skadevolder som udbetaler tabt arbejdsfortjeneste... for jeg er jo røget ud af sygedagpenge systemet, og kan ikke få kontanthjælp, når jeg har et hus, selvom jeg er enlig mor... puha... er virkeligt nervøs for min fremtid. Det er virkeligt en hård nyser at være afhængig af det off. system og forsikring, når jeg altid har klaret mig selv og taget ansvar for mit levebrød.

Jeg har talt med med læge som mener at kommunen tager fuldkommen forkert fat i det med arbejdsprøvning, så nu må jeg ringe, igen igen, og få en ny aftale, og forlange og kræve, for min læge siger, at det er min ret. ja, det kræver sgu et godt helbred at være syg... og brød kortvarigt sammen i badet i dag... der hvor tankerne får los. Efter at have læst et indlæg på whiplashsiden på facebook, omkring den skjulte sygdom... det rammer lige i hjertekulen.



Tusinde tak for omtanken og tiden I bruger herinde på at råde og vejlede os med alle vores spørgsmål. Jeg er så glad for at have fundet et sted hvor jeg kan få svar på de spørgsmål, som uværgeligt presser sig på. <3

... endvidere til bettebitte... det er udtalese fra smerteklinikken som går på, at jeg vil bedres over tid... men min oplevelse er, at lægen på Køge famler i blinde og har forsøgt at stoppe mig til med uvirksomt medicin selvom flere eksperter siger, at intet medicin vil hjælpe, men blot fys og varmebehandling vil have en lindrende virkning. Flere specialister skriver at min tilstand er stationær uden mulighed for helbredelse.

Således havde jeg så absolut mit sidste møde med lægen på smeteklinikke i Køge. Jeg forlod klinikken i oprørt tilstand over, at blive irettesat fordi han flere gange har udtrykt undren over, at jeg et år efter ulykken stadig har smerte... det synes han er meget mærkeligt.

Ved sidste møde forsøgte han igen igen, at overføre mine smerter som psykisk betingede. Han mener at jeg har smerter fordi jeg er psykisk ustabil. Han forstår ikke at jeg er psykisk ustabil, pga mine smerter og de kognitive forstyrrelser. endvidere har han fordrejet mine ord fra tidligere konsultationer hos ham, hvor han skriver" har svært ved at tage sig sammen til noget" Det er fuldkommen fejlfortolket, for netop ved at trække mig selv ud på overdrevet med ex at bage, eller havearbejde, eller forskellige møder... forsøger jeg at kompensere for smerterne. Hellere smerter ved at bruge mig selv, end smerter liggende i en seng. De er der jo alligevel hele tiden i mere eller mindre udstrækning.

Endvidere har han i et jornal notal beskrevet, at jeg har problemer med min søn og hans skole, hvorfor dette forværrer min tilstand. nej nej nej, mit hoved og mine nakke smerter og de kognitive forstyrrelser har gjort, at jeg har rigtig svært ved at modtage udefra kommende problmatikker, har svært ved at klare mange af de udfordringer som der uværgeligt tilstedekommer i livet... og som jeg tidligere tog mig af uden problemer.

Men siden ulykken, skal jeg meget vælge mine kampe med omhu. Jeg har siden ulykken oplevet problemer med et vandværk, som mente at der skulle graves en brønd i min have for kr. 20000 til betaling indenfor 14 dage, eller faldt der brænde ned og trusler til kommunen om ulovligt brug af vand.

Har endvidere været så uheldig da jeg ville energi sikre mit hus med hulmursisolering, at få blæst alle væggene ind så der nu ligger en forsikringssag. Min forsikring gør så krav overfo firmaet, men det ændrer jo ikke på, at jeg skal have håndværkere og alt skal tages ned, radiatorer og alt og væggne skal ordnes.

Der har været nogle kæmpe udfordringer fra min søns skole som gør at jeg har brugt alt hvad jeg har af energi og krudt på møder der... Ög ja, det er ikke godt når man er syg, men havde jeg ikke været syg, havde det ikke virket så uoverskueligt... for mig ihvertfad.

Og alt dette har gjort, at når jeg har siddet hos smertelæge, har jeg synes stresset, og han mener så, at det har givet mig hovedpine, og ikke omvendt.

Med hensyn til kommunen, er det min opfattelse, at de er meget meget afhængige af smerteklinikkers udtalelser, idet det har bedt mig om at finde en anden smerteklinik... men den sidste læge jeg var hos, er neurokirurg højt oppe, og han sagde direkte til mig efter endt konsultetion. citat: og så stop med den medicin... det hjælper ikke og vil kun gøre dig mere sløv". Dette forelagde jeg lægen på smertecenteret, og han medgav mig, at den anden læge kunne have ret. Iiii guder... må det snart få en enden.

Hilsen Pia
Somewhere er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-10-2012, 10:49   #15
Bettebitte
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 28-09 2012
Indlæg: 38
Styrke: 12
Bettebitte er ny på vejen
Pia.

Det er vigtigt, at du (og andre) virkeligt forstår, at hvis en anden diagnose end dèn du (i) fik i ulykken, bliver årsag eller bliver en medårsag til en afgørelse i kommunen, at der så vil ske fratræk.

F.eks hvis førtidspension bliver bevilget, både på grund af whiplash (som ansvarlig modparts forsikring skal betale for) og så en diagnose som fibromyalgi/andre diagnoser (som intet har med dit whiplash at gøre, og som modparts forsikring så ikke er ansvarlig for at betale for) at der så vil ske fratræk, enten er det for "forudbestående skader/sygdom" eller også sker der fratræk under begrebet "årsagssammenhæng"

Med fordel kan du læse om begge begreber på ASK`s hjemmeside.

Så, du har forstået det rigtigt - at det er dit whiplash det skal dreje sig om, og som jo også er dèt der er årsag til hele din situation nu. Tal gerne og grundigt, med din advokat, om begrebet årsagssammenhæng. Som advokat ved hun godt, hvad det vil sige.

Om du kan "løbe" whiplash væk - tror jeg ikke på. Men det er omvendt vigtigt, at holde sig igang. Det tager tid og år (egen oplevelse) virkelig at erkende, at en piskesmældsskade vender op og ned på planer og livet.

Håber på, at din advokat nu - kan varetage din sag, så du kan koncentrere dig om, at passe på dig og din søn.

Sidst redigeret af Bettebitte; 09-10-2012 kl. 11:20.
Bettebitte er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-10-2012, 11:09   #16
Somewhere
Systemlede
 
Tilmeldingsdato: 07-05 2012
Alder: 64
Indlæg: 18
Styrke: 13
Somewhere er ny på vejen
Hej igen, hvis du gider og orker at læse, rettede jeg lige i mit sidste indlæg vedr. smerte klinnikken. ER bare så glad for din støtet. Jeg skal nok tale med advokaten om årsags sammenhæng... så jeg forholder mig mere konkret. Det er vist allerede beskrevet i indlægget fra min gamle advokat... idet han skriver, at såfremt jeg ikke havde været involveret i ulykken havde jeg ikke haft ex forudbeståede gener, som modparten gerne vil tillægge mine symptomer for at fratage sig ansvar. Dette skriver min gamle advokat så, må stå for ansvarlige skadevolders ansvar, at have skabt evt nye skader.

Mht løb og motion, er det mere af hensyn til fibrumyalgi, for det siges, at det vil hjælpe på musklerne, samt at det jo gør mig glad og lettet. Men lige nu er det ikke aktuelt pga benet og nakken, men jeg ser frem til det:-) tak for din hjælp.

Ja, man kan ikke tude i en uendelighed, det hjælper ikke på helbredet... så jeg må mande mig op og finde glæden frem. Er jo faktisk en fighter, men ryger ned indimellem, når jeg ikke magter så meget. Og jeg er jo kun lige i starten af det hele, mht kommune og visse vasse... men jeg vokser vel med opgaverne.

Kram til dig
Somewhere er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
62.000 arbejdsløse mangler i krise-statistikken Webmaster K10 Nyheder 0 22-04-2013 06:01
I nyt fleksjob trods krise og alder maruus Spørgsmål ang fleksjob 5 04-02-2012 14:56




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:18.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension